Gjerpen - Porsgrund

«Osebakken»

av Finn C. Knudsen

Aase-elven, eller Lilleelv, som den nu kaldes, deler mellom Eidanger og Gjerpens sogn.

Den bebyggelse, som efterhvert utviklede sig på begge sider af Aaseelven henimod dens udløb i Storelven, betegnedes i 1700 årene som Osebakken. Huse som lå helt nedover mod byens nuværende Rådhus, beskreves før som beliggende på Osebakken. Efterhvert er betegnelsen gået over til kun at omfatte den del af bebyggelsen som ligger på Østsiden af LilIeelven, eller i Gjerpen.

En beskrivelse, affattet i 1704, gir et billede af distriktet:

«De omtvistede strandsteders korte beschrivelse af deres situation tilvands fra Scheen.

Osebachen og Porsgrund.

Naar nogen tilbaads kommer fra Scheen en halvmiil ud paa strømmen, møder smme staaende paa dend venstre side mod øst fra vandet nogen huuse og siden nogt lenger, ved på den høire side fra vandet nogen huuse.

De huuse på dend venstre side ligge enten under Gjerpen sogn på Borgestad og Borge grunde, de ere og under Eidanger sogn på Biørntvedt grund, og kaldis af bønderne i begge sogne Aasebachen af en elf ved nafn Aase eller Ose, og schiller Gjerpen sogn fra Eidanger, og kommer fra Børsesøen i Gjerpen og løber ud imellum Gjerpen og Eidanger Aasebachen til vandet fra Scheen. På disse Aasebacher til Gjerpen og Eidanger holder disse borgere, strandsiddere, husmænd og adskillige slags mennischer, og på disse tilsammen begierer Herman Anderson et upåchlageligt mandtal.

Men noget nærmere nedad på hans venstre, mod øster, også under Eidanger sogn, ligger hans Kgl. Maj.sts. Toldbod nedenfor dend bondegaard Jønholt, dog adschilt fra denne grund ved en bro som holdes ved magt af Tolderen saa dennes plads er en liden omflødet øe hvorpå foruden Toldboden er ichun eet huus som beboes af en mand ved nafn Hans Laugesen. De huuser på dend høire side tversofver for Toldboden ofver Riveret naar nogen er kommen til vands fra Scheen en half mil ligger til Solum, der er annex under Scheen og strecher seg på den høire side af vandet fra Moldhauhen og nederad og heder Porsgrund af dend urt Pors, som de fattige bruge for humle, og hafer denne urt før husenes bygning, groet på denne grund, som tilhører søndre Biørntvedt og Klyfe bønders gaarde udi Solum sogn.

Paa denne Porsgrund som paa Aasebachen, holder sig disse borgere, strandsiddere og adschillige slags mennescher paa hvis familier er, og deb residerende Cappelan til Solum og Melum hr. Peder Heding hafer givet til Herman Andersøn saadant et mandtal som og Hermands fuldmægtig Sr. Søren Rasmussøn er indført udi protocollen for et upaachlageligt mandtal og derfor hafver denne Cappelan med sin sogneprest Peder Nyberg slet intet at bestille med denne i mindste maade.

Efter det Kgl. og Høye Rentekammers missive af 8de nov. 1704 til høyverdige biscopen Dr. Hans Muule og siden hans schriftlige ordre til vedk. sognepresten i Bamble prosti - ».

Den del af Osebakken som ligger på nordsiden af Storgaden, og endel grunde som ligger mellem Kjølnesgaden og Assuransegaden på den søndre side, er udgået fra Borgestad gårds grund. Resten, på sydsiden af Storgaden, og udgåaet fra Borge. Kjølnesgaden kaldtes tidligere Smalgaden og endnu lenger tilbage i tiden Fægaden. Frøken Friis skriver i en artikkel i Grenmar «Kratskoven stragte sig den nærmere byen end i vore dage; saaledes fortelles det, at på Osebakken, endnu i 1830 årene, gikk den helt ned til der hvor skredder Pedersen bor (Storgaden Nr. 244). Hvor Kjølnesgaden nu er, gik en sti, eller smal vei, der blev benyttet af bønderne som drev sit kveg udover til Eidanger».

Liegaden og strøget der omkring kaldtes Nyork, og strøget omkring Kulhusbakken kaldtes Braaten. Men før disse betegnelser kom i brug, hed den øvre del af Osebakken på begge sider af Storgaden «Münsterpladsen» eller «Tamburpladsen». Denne betegnelse skriver sig fra den tid, da Telemarkens compani af «Det Westerlendsche Regimente» havde sin samlingsplads eller ekserserplads pa sletten under Borgeaasen. Denne ordning kan vistnok dateres tilbage fra oprettelsen af den norske nationale hær i 1628. Det bestemtes da at Bratsberg len skulde høre til Tønsberg Regimente, under chef Gunde de Lange. I 1641 gikk Telemarken over til Det Westerlendske Regimente. I 1659-60 var regimentet med ved Halden. I 1675 bestod Regimentet af 2000 mand under oberst Mogens Kragh der med 400 mand af dette regimente besatte Vännersborg. I 1677 var oberst Christian Wind chef for infanteriet og oberstløytnant Brockenhus chef for rytterier, og var det år med ved Marstrand. Leietropper af dette regimente blev i 1689 og 1697 sendt til Irland og Flandern. De gamle Vesterlenske faner, bar som erindring herfra navnene «Oudenorde» og «Malplaquet». I 1715 var oberst Garman chef for regimentet og kaptein Owenberg chef for 1.ste Telemarkske compani, der den 23. juni, på flåden blev sendt ned til Pommern, og der med heder, deltog i flere træfninger. I 1716 var kompaniet med på Tordenskjolds flåde i Dynekilen og mod Karl den XII ved Krokstuen, Harestuen og foran Gøteborg og i 1718 på Fredriksten. I 1720 stod det Vesterlendske Øvre Telemarkske regimentet under oberst Sten Bliks. Kaptein Powisch havde 1.ste compani og kaptein Gjert Usler 2.det compani og kaptein Klein 3.die compani. Senere stod Regimentet under Oberst Deichmann. I 1758-60 var 1.ste og 2.det Vesterlenske med i Holsteen under oberst Ove Brochenhus og i 1762 var 1000 mand af Bergenhusiske og Vesterlenske beordret til tjeneste på Flaaten.

I 1756 nævnes, saavidt det kan sees, første gang Graatenmoen som mønstringsplads og fra 1772 som exerserplads. I 1789 oprettedes Det «Telemarske Infanteriregimente». Anlægget av en exerserplads paa Osebakken, har havt sin indflydelse paa stedets opkomst på samme maade som anlægget af Toldboden i 1656 havde for den nedre bydel. Offiserer og mandskaber slog seg ned rundt om i distriktet og indbyggerne fik en levevei ved salg af fornødenheder til soldatene. Det fremgaar af folkelisterne fra den tid, at flere af indbyggerne paa Osebakken havde udsalg af øl og brændevin. Soldatene var den gang hvervede for en tjenestetid af 9, senere 12 år, og alderen var fra 18 til 35 år. Af folkelisterne sees også at adskillige sjøfolk fra stedet var «indrullerede» til tjeneste på flaaden.

Stedet havde sin forbindelse med østlandet ved en ridevei fra Larvik, over Prestemoen, under Valleraasen og over Lilleelv ved Slotsbrogaden og videre indover Hovengen til Storgaden, der fortsatte over Borge og Ballestad til Skien.

Naar den første «Osebro» blev bygget, vides ikke, men en bro har der vel været fra den tid begge elvebredder blev mere bebygget. Første gang den sees nevnt er 4.de sept 1708, da der efter foged Hercules Weyers begjæring holdes skjøn af 3 lagrettemænd fra Gjerpen og 3 fra Eidanger for at efterse og beskrive Aasebroens bygfeldighed saasom den vil av ny opbygges.

Den samlede udgift til ny bro beregnes til 74 rd. som skal udlignes på fuldgaarde og halvgaarde i Eidanger, Gjerpen og Slemdal.

Antagelig omkring 1760 fik daværende kaptein og lodsoldermand Ditlev Rasch privilegum paa at holde bro over elven, med rett til at opkreve bompenge af dem som passerte broen; men bønderne i Gjerpen var så forbitrede over opkrævningen af denne afgift, at de i 1767 rev ned bommerne. Rasch havde bygget et lidet hus for brovagten ved den søndre ende af broen. Dette hus blev i 1773 kjøbt af klokker Jens Anker Block for 201 Rdlr. Huset brendte i 1865.

Om denne bøndernes bedrift forteller frøken Inga Friis:

«Bønderne i Gjerpen som daglig benyttede broen, naar de skulde til Porsgrund forat selge sine produkter, syntes i længden, at det trak alt for mange penger af lommerne deres, og forat gjøre en ende paa dette optrækkeri, fandt de ud at de ville storme broen. Saa en vakker dag samlede de sig i flok og følge forat reise ned til Porsgrund og udføre sin plan. Bommanden sad i huset sit og tenkte kun paa fred og ingen fare. Saa hører han hujen og skrigen som af mange folk. Han kikkede ud af døren forat se hvad der var paa ferde, og man kan tenke sig hans skrek, da han så bønderne i stort mandsterkt løb storme imod broen. Ja, hvad skulde han vel gjøre i et saadant kritisk øieblikk? Han vidste ikke bedre råd end at tage benene på nakken, som man siger, og løbe nedover gaden, idet han skreg af fuld hals: «Nu kommer hele Gjerpenalmogen, hr. Ditlev Rasch!» Saaledes lyder ialfald den muntlige beretning fra generation til generation, fra den tid. Der skal være en indberetning fra Bratsberg Amt til regjeringen i Kjøbenhavn om dette. I det norske Riksarkiv findes intet.

Rasch boede den gang i «Morgenstjernegaarden», som lå i Skolegaden, nær nuværende Victoria Hotel. Godvilligt eller nødtvungen fandt han sig i at bompengene fra den dag bortfaldt.

I retsprotokollen for 10/8 findes tinglæst: Da Aasebroen befindes i brøstføldig tilstand foretages skjøn på reparation af: Thor Hauen, Kittil Hauen, Christen Borge og Simon Bommen. Broen er 120 fod lang, 16 fod bred. Taxt for reparation 95 Rdl. Repareres ved hr. Niels Aall.»

I 1820 er nok broen igjen i dårlig forfatning, da kjøbmand Frantz Bendixen fik i opdrag, for 1050 daler at opføre en ny bro for byens regning. Denne bro stod helt til 1906 da byingeniør Alfsen støpte den nuværende bro, som det nu (1946) er tale om at ombygge og udvide, da den ikke er tjenlig for den øgende biltrafik.

I 1664 blev der ved Kngl. forordning bestemt, at alle landets veie skulde opmåles og almuen forsynes med milestolper. En saadan milestolpe skal have staaet ved Funnemarks hus i Wiibebakken.

I 1650 fik man det første grundlag for et ordnet postvesen, idet der beskikkedes «Postaabnere», som for sin tjeneste nød visse rettigheder. Postaabnerne sørgede for at posten med skyds blev kjørt til nærmeste postaabner. Her i distriktet var nærmeste postaabnerier Østre Borge og Brevig. Posten øtfra kom over Helgeroen til Brevig hver søndag. I 1780 årene boede poståbneren, eller postbonden, som han kaldtes, på Ørvig ved Brevig. I instruksen for postkjøringen heder det, at han skal bruge 1½ time på veien fra Ørvig til Borge, og naar det er særlig slette veiforhold 2 timer, og at han kun maa overbringe posten til postbonden selv. Kjøreren blev efter 7 aars tjeneste fremtidigt fri for militærtjeneste. Det var i den tid man adresserte brevene: «Porsgrund pr. Brevig». Porsgrund fik eget postkontor i 1817, mens postkjøringen fra Brevig fortsatte helt til 1880 årene. Eldre indvaanere erindrer nok postkjøreren naar han med sit hornsignal meldte sin ankomst til byen.

Af de nu tilgjengelige oplysninger kan man ikke fastslå fra hvilken tid den første bebyggelse på Osebakken skriver sig. Det meste af Gjerpen Sorenskriveris protokoller gik tabt ved branden hos sorenskriver Morgenstjerne i 1824. De ældste oplysninger i Kirkebøgerne for Gjerpen er fra 1682. Fogedregnskabernes skattelister nævner kun de større jordeiere og handlende. Consumptionsmandtallene gir de første oplysninger om befolkningen. (Consumptionsskatten var en skat på levnetsmidler, der blev ophevet i 1820),

Det første skattemandtall for Gjerpen-Osebakken af 1661 opfører:

Mandtallet for 1727 opfører: 11 huse

Eilert Pedersen Telebonde, gift, ingen børn (i b)
Gotfried Boydler, død siden sidste mandtal.
Iver Hansen, u. g. et stifbarn 12 år.
Gregers Christensen, 3 børn under 12 år, (brænder undertiden brændevin).
Elling Halvorsen, arbeider Borgestad.
Christoffer Andersen, matros, gift 1 barn.
Knud Torchelsen, gift 1. b., matros
Abraham Andersen, gift 2 børn, brændevinsbrænding.
Christen Andersen, gift, 3 børn, brænder undertiden brændevin.
Christen Gulbrandsen, gift 2, børn, husnæring.
Gjermund Olsen, gift, 2 børn, brænder og arbeider.
Anders Halvorsen Siliens enke, 3 børn.
Niels Halvorsen, borgeskab gift 4 børn, ingen næring.
Jens Usler er blet til Tolboden.
Lorentz Hansen, matros, gift 1. b. husnæring og arbeide.
Niels Eskildsen, han og kone, gamle.
Peder Olsen, matros, gift, 1 barn, ingen næring.
Michel Jensen, matros, gift, 1 b. dagarbeider.
Niels Christensen, kudsk, gift, 1 barn, ingen næring.
Ole Gundersen, gift, 1 barn, arbeider.
Henrich Tollefsen, matros, gift, 3 børn, arbeider.
Lars Solvesen Sande, gift, 1. barn, ingen næring.
Tore Olsen Sande, gift, 2 børn, ingen næring.
Simon Hansen, gift, 2 børn,, ingen næring.
Hans Gregersen, gift, 2 børn, ingen næring.
Christoffer Rollefsen, 2 børn, ingen næring.
Christen Wright, gift, til Bertel Arveschoug, hvor næring med øl og andet kjøbmandskab.

Optaget af Amtet ved Bentz Schultz og Christen Borge.

Consumptionsmandtal for 1742

Lars Hansen Waller, arbeider, fattig ænkemand.
Christoffer Andersen, en datter, husnæring, holder hest og arbeider
Knud Thorkildsen, bager brød.
Christen Andersen, 7 børn, hus og hest.
Stephen Gulbrandsen, 4 børn under 12 år, husnæring.
Christen Andersen, 1 søn.
Abraham Andersen, 1 datter som tillige med Christine Andersdatter holder husnæring.
Hiermund Olsen, hus
Niels Andersen, med sin moder og søster, holder hest.
Niels Halvorsen, styrmand, 2 voksne døtre.
Lorentz Hansens enke, husnæring, 1 pige.
Peder Olsen, 2 børn, enrulleret.
Jacob Nielsen, enrulleret, hans søster Dorthe.
Hans Schræder, 2 børn
Henrich Tollefsen, arbeider
Simon Hansen, arbeider.
Solve Isaachsen, husnæring og hest.
Jens Rodt, død, enken slet tilstand.
Ole Moe, underofficer, 2 børn.
Anders Hansen, enrulleret.
Christen Larsen, smed.
Henrich Halvorsen, vanfør
Ole Sivertsen, bygdevægter, 1 søn.
Hans Ingebrechtsen, borger til Scheen.
Christen Jyde, 1 barn.
Ole Frøens, været her 2 aar

I 1762 optoges det første mandtal:

Borgere:

1. Bertel Arweshoug, barn: Ole Tue, Maren Lisbeth, Antoinette.
2. Hans Quist, ingen børn og kone.
3. Hans Bratsbergs enke, barn: Engebreth, Gunder, Martha.
4. Peder Knudsen, ingen børn.
5. Kaptein Hamborg, børn: Sally og Polly og frue, engelske.

Strandsiddere:

1. Halvor Nielsen og kone, barn Jacob.
2. Anders Olsens enke.
3. Ole Solvesen og kone.
4. Erich Olsen og kone.
5. Peder Olsen og kone.
6. Knud Hansen og kone, barn: Hans, Anders, Erik, Christence.
7. Halvor Christensen og kone.
8. Anders Hansen og kone, barn: Bendix, Anne Margrethe, Mette Marie.
9. Pernille og Dorthe Halvorsdøtre.
10. Amund Larsens enke, barn: Gjest, Elias.
11. Ole Pedersen og kone.
12. Svend Engebretsen og kone, barn: Engebret, Knud, Anders, Niels
13. Solve Isachsen og kone.
14. Lars Andersens enke.
15. John Saavesen og kone, barn: Anne Marie.
16. Gulbrand Stephensen og kone, barn: Stephen.
17. Anders Ledvorsen og kone.
18. Anders Christensen og kone.
19. Søren Sørensen og kone. Barn: Aaste.
20. Ole Larsens enke,
21. Johannes Olsen og kone.
22. Søren Olsen og kone.
23. Morten Henricks og kone. Barn: Peder.
24. Søren Hansen (Karts) enke.
25. Engebreth Engebrethsen og kone.
26. Christoffer Andersen og kone.
27. Hans Olsen og kone.
28. Iver Pedersen og kone.
29. Christen Hanches enke.
30. Friedriech Storm og kone.
31. Ole Tollefsen og kone. Barn: HaIvor.
32. Sergent Ole Moe og kone. Barn: Christen.
33. Jens Sørensen og kone.
34. Hans Olsen (Riis) og kone.
35. Tollef Halvorsen og kone.
36. Svend Olsen og kone. Barn: Lars.
37. Peder Rejersen og kone. Barn: Rejer.
38. Halvor Johansen og kone. Barn: Johannes.
39. Gjert Davidsens enke.
40. Amund Engebretsen (Waller) og kone.
41. Søren Erichsen og kone. Barn: Erik.
42. Søren Rollefsen og kone. Barn: Else Kristine.
43. Ole Olsen og kone.
44. Gunder Hansen og kone.
45. KarI Pedersen og kone. Barn: Sivert, Marthe.
46. corporal Jacob, Rasmussen og kone.
47. løitnant Storm og kone, demitert.

Cunsumptionsmandtal for 1786

Anders Carlsen, skomager.
Isach Jynges Tone og søn Clement, tømmermester for Nic. Aall.
Anders Hansen, snedker, gammel.
Svend Engebretsen, do.
Søren Erichsen, do.
Amund Engebretsen og kone, arbeider.
Rasmus Bjørnsen og kone do.
Lars Haagensen og kone do.
Søren Nielsen og kone do.
Jon Andersen og kone do.
Hans Olsen og kone do.
Niels Simonsen og kone do.
Mads Nielsen og kone do.
Poul Tomassen do.
Mogens Aslaksen, snedker.
Svend Borg og kone, kobbersmed.
Otto Falk og kone, skrædder.
Ole Jacobsen og kone, betjent.
Rasmus Nielsen og kone, do.
Hans Larsen og kone, arbeider.
Christen Larsen og kone.
Jon Saavesen og kone, do.
Tørgen Christoffersen og kone, do.
Jon Larsen og kone, arbeider.
Engebret Wetlesen kone, do.
Berthel Knudsen, snedkermester.
Halvor Hansen Sølie og kone, skomager.
Niels Olsen.

Eftr mandtallet at 1661 var der antagelig på Osebakken 11 huse med et samlet indbyggerantal pa 35 a 40 individer.

Efter mandtallet af 1727 var der på Osebakken 81 voksne og barn under 12 år.
Etter mandtallet af 1762 var der 132 voksne og barn under 12 år.

Der findes et fuldstendigt mandtall af 1801, hvori er medtaget alle personer, deres alder og bestilling. Af dette fremgår, at der på Borgestad grund boede 37 familier med 182 personer og på Borge grund 77 familier med 337 personer. Tilsammen 114 familier med 519 personer.

Dette mandtal al 1801 er ikke indtaget her, fordi de aller fleste familier blir omtalt under de forskjellige huse, hvori de da boede.

De første indbyggere som slog seg ned her, har vel fundet beskjeftigelse ved bøndernes udskibning af egen trælast, samt transport af trækul til Bolvik jernverk, der havde egen kulbod, nu Kulhusbakken no. 1. Desuden havde nok de fleste lidt jord at dyrke. Af det første mandtall sees, at endel drev husnæring, det vil sige, at de drev «Småhandel» vesentlig med øl, brød & tobak, og nogen ernærede sig ved at sælge øl og brændevin, som de selv brændte.

I 1733 var der 8 arbeidere, 2 smede og 1 skomager, samt 3 sjømænd og 1 militær, 2 holdt hest.

I 1801 boede der 10 skippere, 19 sjømænd, 1 lods, 3 smede, 2 garvere, 1 handlende, 4 skibstømmermænd, 1 seilmager, 3 skomagere. Flest var der af huggere.

I slutten af 1700 tallet har forholdene øiensynligt bedret sig, så flere folk har flyttet til stedet og fundet beskjeftigelse. Fjordens seilskibsflaade øgede etterhvert, og udskibningen og tilvirkningen af trælast tiltog. Skiens kjøbmændene havde udskibningsplads for sin skurlast her ude. Således havde Cappelens oplagstomt pa den vandtomt som sendere eiedes af Møllers - nu Vetlesens tomt. Skurlasten blev i Skien flåtet op og flåterne drev eller roedes nedover elven og blev landsat her for tørkning og senere skibning.

Kjøbmandstanden i Skien holdt sterkt på sine privilegier og sørgede for at al omsetning gik over Skien.

I 1623 blev det forbudt de hollandske skippere, som kom hid for at hente trælast, at tuske varer mod varer med bønderne. I 1648 beklagede bønderne ved fjorden sig over at borgerskabet i Skien vilde formene dem at sælge trælast til fremmede og indkjøbe hvad de havde behov til egne fornødenheder. I 1682 bestemtes at alle som drev borgerlig næring i udstederne eller fra sine avlsgårde omkring Skien, inden kort frist måtte tage borgerskab i Skien.

Kartet fra 1817 over løkkerne på Osebakken viser, at de fleste som kunde, drev eget jordbrug til husholdningens forsyning medjordbrugsprodukter. Nogen og tyve borgere står her opført som eiere af løkker, og at dømme efter de tingleste salg af løkker, var de meget verdifulle, for eierne. Prisene var i almindelighet langt høiere end priserne på Våningshusene. I enkelte tilfelder oplyses hvor mange skippund høi der avledes på løkken, så for til kreaturene har nok været den viktigste avling. Alle lidt større hus havde udhusbyg for fjøs og tildels for stald. Løkkerne pa Osebakken har tildels været eiet af folk som boede nede i Porsgrund. Af løkkerne svaredes grundleie til Borge eller Borgestad. En flerhed af disse løkker blev efterhvert bebygget. Flere af stedets mere bemidlede eiede også landeiendomme i Eidanger.

Skoleundervisningen havde foregåt ved vanlige omgangsskolen indtil 1790, da Gjerpen kjøbte Storgaden nr. 202, og dette skolehus benyttedes for barn fra Osebakken indtil indlemmelsen i Porsgrund i 1842. Læreren havde de en årlig løn af 10 Rdl. I 1838 var barneantallet 60 gutter og 55 piger. Lønnen var da steget til 80 spd. og 10 spd. i husleiegodtgjørelse.

I 1776 besluttede Amtet at opføre et eget sygehus for de «radesyge». Det ble lagt på Osebakken og taxeredes i 1778 for 900 Rdld. og omtales under Storgaden no. 215. Stedets første apotheker var hr. Henrich Mülertz, som i 1807 kjøbte Storgaden no. 218 af doktor Radisch og byggede Storgaden nr. 222 og indredede til apothek. Tygesen som leiede hus af Ottesen, til han i 1839 kjøbte Storgaden no. 198 hvor han drev sit apothek til han i 1854 solgte apotheket fil apotheker K. A. Knudsen, som byggede det nuværende Porsgrunds apothek, Storgaden no. 151. Han var søn af Ole Knudsen i Risør. Apotheket her han i 1863 til apotheker Rohde. Af ældre beskrivelser af Osebakken hidsettes: Af Bartholomeus Løvenskiolds Bratsberg Amts beskrivelse af 1784:

De bugnende Enge - og Korn Løkker ligge til dels under østre Borge Gaard i Gjerpen Sogn. Af Huse - Tomter på østre Aasebakken og alle Løkkerne haver kun Borge Gaard Aarlig 100 Rdl. De bleve udviste i en tid, da man ikke havde så høi Pris på saadanne Herligheder, som i vor Tid, og de ere nu uigjenkaldelige. Her falder gemenligen et godt Græs uden på nogle Indhegninger hvor vokser det såkaldte Knæe-Græs. Man haver vel Underretning om adskillige Maader hvorved dette Græs kan udryddes, det ædes af Heste men ei af Fæe-Creaturer.

Under Borgestad og østre Borge Gaarde i Gjerpen Sogn ligger Aasebachen, det østre kaldet under Borge bestående af Huse og Pladse 63 stykker. Det Vestre under Borgestad Gaard bestaaende af Huse og Pladse 34 stykker.

Under Borge laae og Mønster - Pladsen for den 2den Batallion af det 2.det Smaalendske Regimente, som nu er alene for begge Regimenter paa den saakaldede Graater-Moen og af denne Graater-Moen, som skal udvides til 400 Alens Bredde, er fra 1772 svaret aarlig Grundleie 2 Rdlr. af ethvert af de 2.de Regimenter, men fra 1782 har benevndte Regimenter hver for sig betalt 8 Rdlr. ifølge Kgl. allernaadigste Resolution af 29. Augusti 1781.

Paa Borge Gaards Grunde ligger Amts Syge Huset, en stor og rummelig bygning saavel med Værelser for Opsynsmanden og Familie som for de Syge med Sænge og Sænge-klæder, hvorved er at iagttage: At dette Sygehus er alene for den saa kaldede Rade Syge. Huset ble beboeligt efter Kgl. Bevilling af 1776. Den aarlige Grund Leie til østre Borge Gaard er 5 Rdl. For Lægen betales for hver Lem 8 Rdlr. For deres Kost betales for hver Syg om dagen 14 skilling. Doctoren, som tillige er Anmts-Physicus efter Kgl. Bevilling af dato 24de Augusti 1778, nyder årligt Gage af Amtet, Scheen og Forstæderne 300 Rdlr. Chirurgus i Sygehuset faar aarlig i Gage 100 Rdl. De syge melde sig til Præsten som meddele dem attest til Amtet, om de kan betale for seg, og efter Amtmandens Paategning antages han.

Det er ikke alle Vintre at Elven ligger med Is, dog er det ofte indfaldt særdeles ude i Fasten, at man med Hest og Slæde farer tvers over den paa sine Steder, og Frier-Fjorden om den endskjønt tilfryser for Juul, i milde Vintre er den ofte bestandig aaben.

I mange Gaarde er Brønde, og i det saakaldede Jordefald under Borgestad Gaard skiønne rindende Bække. Her stod et stort Hus, som en Jule-Aften, man erindrer ej Aars-tallet, med Jordefallet udgikk i Elver, man mener for 60 Aar siden. Fra Borge-Aasen baade under Lille Borge og østre Borge haver man de herligste Udsigter til Scheen, Solum, Eidanger og Gjerpen Sogne, til Field - Skove, Sletter og til den bekiendte Porsgrunds Elv, som ideligen besejles af Skibe, Store og Små, Jægter, Baade, Pramme, Bord-Tømmer- og Bielke-FIaader, og er der i og ved Skibes Tilladning ideligt Udsigt til Flittigheds Dyrkelse, Handelens udbredelse og Arbeids-Standens rige underholdning, når Arbeids-Standen indskrænkede den altfor yppige Leve-Maade og sparede i de Gode Tider.

Fra Børse-Søe udløber gjennem den yderste Del af Sognet til Aase-Broen i mange Bugter en liden Elv Leer-kubet kaldet hvori mange gode Aal, og hvorigjennem nedflaades endel Laste-Brug om Foraaret, der af de kiøbende modtages ved Aase-Broen, hvorunder det neddrives for at Landsettes og Skilbes. Om vinteren hente de Fisk fra Frier-Strømmen, skiønne Rødspetter og der og fra Eidanger-Fjorden Hvitting, Flyndre, Torsk og Kollier, ligesom der kiøres hele Læs om Vinteren hid med Torsk, Seej, Helle-Flyndre, Lange ete. Eidanger med Solum og Gjerpen Sogne forsyne med Lam, Vildt, Æg, Høns og Kalve, men all til svære Prise.

Af Oxe og Kalvekiød fåes federe og bedre fra Grevskaberne, men beklageligt for dette Sted at Landeveien mellem dette og Grevskabet ikke sættes i Stand. Denne Vejs istandsettelse der var nok giørlig burde vel til det Almene Bedste for dette steds Indvaanere og de Rejsendes Bequemmelighed sørges for meget mere. De Rejsende som med saa stor Besværlighed i Storm og på den uheldige Tid af Aaret ma uomgjengelig frem, maa tage Baad fra Helgeroen, hvor de maa efterlade seg de dertil brugte Vogne og Carioler i hvilke de med Magelighed kunne fremkomme til Brevig, Porsgrund og Scheen fra Helegeroen.

Inspektør Fr. Wilh. Thue nævner i sin Beskrivelse af Langesundsfjorden af 1789:

Porsgrund er det behageligste og tillige det betydeligste Ladested inden denne Fjord, ei allene fordi Stedet har mange og fremragende Indbyggere, men fordi Situationen er den smukkeste og her tillige sker den største og betydeligste Udskibning, såvel til fremmede som til indenlandske Steder, bade Trælast og de tre omliggende Jernværkers Produkter. Indvånerne som ere Borgere, henhører under Scheens Jurisdiktion, men de øvrige til Gjerpen og Eidanger Ting».

Om handelen siger han, at der i 1779 indkom 507 skibe.

Til fjordens Ladesteder og Scheen indføres årligt 50,000 tønder korn oc, 60,000 potter kornbrændevin. I 1777 var her hjemmehørende i Langesundsfjorden 37 skibe med en samlet Drægtighed pa 3815 commercelæster. Med samme for reisendligt 72 skippere og stymænd, 354 matroser og 62 drænge. Pa begge sider er anseelig god jordvei, næsten til hvert hus, men frugt og urtehaver ubetydeligere, så indvånerne for det meste må have deres kål og rødder fra Christiania. Formedelst den sterke kjørsel med bjelker, kan ingen af stedets gader stensættes eller brolægges men opfyldes aarligt med singel, hvilke desuagtet vår og høst ere ubekvemme at gaae. Scheens lastehandlere maae her udskibe deres bord og trælast, da ingen større fartøyer, end skuder og jagter kan komme til Scheen».

Af hr. Lars Bings beskrivelse af 1796 sees, at der til året 1784 i Porsgrun var bygget 5 skibe, og i samme tid eiede indvånerne der 16 skibe, det største 230 og det minste 23 trælastlæster.

Vi som lever i elektrisitetens og asfaltens tid, kan vanskeligt forestille oss hvordan det var at færdes tilfods i byens gader for over 100 ar siden. Selvfølgelig var der ingen gadebelysning, og heller ikke fortaug for fodgjengere. I mørket var det at ty til haandlygten som man holdt foran sig, for ikke at komme op i de værste søledammer, når det var vådt. Selv i 1860 årene skrev Paul Linaae, efterat han havde fortalt om et selskab hvori han havde været: «Her må jeg vandre i mulm og mørke på svul og i søle natte tid forat deltage i «affæren»« og et andet sted, hvor han også omtaler tilstanden: «Methodister, øvrumister, Tysker, Jyder og Subskriptionslister bestorme hinanden daglig og holde os således i ånde her i dette forhen fredelige Porsgrund, at det er en lige sa stor kunst at holde ligevegten i åndelig som i legemlig forstand - her er nemlig gyselig glat på våre nymodens pukkelryggede gader».

Inga Friis skriver i 1890 årene:

«Vi synes det er mørkt om høst og vinteraftener nu i vor by, men tenke sig til i gamle dage, hvor der ikke var spor af andet lys end håndlygter, som enhver måtte forsyne sig med, for nogenlunde at kunne buksere sig frem pa de smale gader og stier med den dårlige brolegning. Ja, her har mange gange om høstaftnerne også længre frem i tiden været er rent ægyptisk mørke. Jeg kan således erindre en slig aften, det var vistnok i 1867, at der nede i byen hos konsul G's havde været et aftenselskab, og da man gik opover gaden i flok og følge, var det så mørkt at man ikke kunde se en haand for sig. En af selskabet merkede at, han i mørket passerte et menneske, og han hørte at dette faldt i gaden, men opdage nogen kunde han Ikke, og selskabet fortsatte videre veier. opover. Dagen efter fik man vide, at det var Sohlgaard, der havde været forhindret fra at komme i selskabet, men vilde nu tage sig en tur nedover forat møde en eller anden af selskabet - der havde det slig medfart at han måtte overende i sølen. Han blev sa forskrekket, fortalte han senere, at han længe blev liggende for han kunde komme sig op igjen, og havde ingen ide om hvilke folk han havde mødt».

Det var et stort fremskridt, da man i byens hovedgade fik hellelagte fortaug og rendestener af kampesten, samt hist og her en lyktestolpe, hvorpå opheistes lygter med oljelamper. Vegterne gik rundt og tendte lygterne om aftenen og slukkede dem om morgenen; men det var så langt mellem lygterne, at folk alligevel i mørket kunde kollidere med mødende og sølepytterne i gaten kunde man ikke se, så folk alligevel måtte medbringe sin egen lygt, om man vilde, komme nogenlunde tørskodd frem. I 1880 arene, i stadsingeniør Wessels tid, blev belysningen forbedret, i det der blev opsat flere lygter, og oljelamperne med fladbrender blev ombyttet med petroleumslamper med rundbrendere.

At skrive paa glasruter var saa at sige paa moden. En gammel gaard - tidligere vertshus ved Osebro - haver vist sig at være en ren guldgrube ved efterforskning af glas indskrifter. I 1816 fik vertshuset besøg af en franskmand, Desire Brun de St. Martin fra Ile de Re. Han skrev ovennevnte, som betyder: «Omringet av klipper helt dekkede af sne, i egne langt borte fra Frankrike mit fædreland, Genevieve kun dit navn trøster mit liv og faar mig til at glemme disse bergfulde ørkener.

En god orientering i stedets bebyggelse har man i de til forskjellige tider afholdte brandtakster. Den første blev afholdt i 1778, da den første brandforsikring kom i stand. Da imidlertid forsikringen var frivillig, er muligens ikke alle hus medtaget. For Osebakkeens vedkommende ser det ud til at de aller fleste hus er medtaget i taksten. Protokollen af 1778 var for ca. 10 aar siden i en ynkelig forfatning. Den havde været opbevaret i Raadhusets kjelder, hvor fugtigheden til dels havde ødelagt papiret. Det blev da taget en afskrift af det som kunde leses, og denne gjengives nedenfor. I 1779 blev blev der avholdt ny brandtakst. Protokollen over denne eksisterte i 1907 da der i Carl Lunds «Porsgrund. Et hundreårs minde», side 19 er indtaget et uddrag af taksten, men protokollen kan ikke nu findes.

Om Brandvæsenet skriver Bartholomeus Løvenskiold:

«Her i Østre Porsgrund er og gode Brandanstalter af denne Beskaffenhed. Dets Protocol af 392 Blade er af Stedets Amtmand authoriseret den 26. September 1781. Den første Samling var desangåeende den 30. October 1781 i Skolehuset af Indvaanere, den konstituerede Amtmand hr. Rådmand Bentzen og Fogeden Thonson, hvor det Kgl. Rescript af 24. October 1779 blev dem forelæst, som bevilger Stædets Beboere at gjøre en Brandindretning imellem sig. Denne samling blev underskrevet af herr Kammerherre Severin Løvenskiold, herr Ditlef Rasch, hr. Nicolai Benjamin Aall, herr Jacob Aall, herr Jeremias Hagerup, Sr. Bloch, Sr. Peder Baar, Sr. Jens Kiil og Sr. Kruuse.

Reseriptets Indhold består fornemlig af følgende Poster:

1. At Indvaanerne må vælge toe duelige Mænd, en Inspectør og en Casserer.
2. Inspectøren at utnævne Brandfolk og lade Sprøitene probere.
3. At der efter den skeede Taxation, som maa konfirmeres, må fordres til Udgifter 1 pro Cento.
4. Denne ene pro Cento ved Kongl. Betienter som andre Skatter at måe inddrives efter Inspecteurens og Cassererens Restance-lister. De Uvillige indstævnes alle for Scheens Byting.
5. Måe Indvånerne ved Muremester og kyndige Mænd Høst og Vaar undersøge alle Ildsteder og nedrive de uduelige.
6. Måe de mulctere alle dem som med Tobakspiber at findes pa Gaderne. Brandretten som skal paadømme alt, at skal bestaa af en Lov kyndig, en Inspecteur og en Casserer, det de dømme måe af Stiftsamtmanden approberes.

Taxationen over alle Husene bleve oplæste, som var sked den 3. Februar 1781 af hr. Ditlef Rasch og hr. Jens Kiil og, blev østre Porsgrund med Aasebachen og Jønholt etz. i alt 125 Nummere taxeret for 40.825 Rd.»

Taxter over eiendommer i Østre Porsgrund 1779:

1. Cancelliraad Deichmann, nu Cappelen 1000 Rde.
2. Amund Engebretsen 25 Rde.
3. Anders Børresens Enke 25 Rde.
4. Maren Pedersdatter 50 Rde.
5. Ole Andersen 50 Rde.
6. Ulrich Knudsen 50 Rde.
7. Jens Juul nu Ole Johannesen 50 Rde.
8. Niels Juuls enke 25 Rde.
9. Hans Christian nu Rasmus Smed 600 Rde.
10. Rasmus Smed nu Kolling 75 Rde.
11. Halvor Hansen 50 Rde.
12. Christen Jul nu Kittil Olsen 25 Rde.
13. Herr Kammerherre Løvenskiold 2500 Rde.
14. Lars Ledvorsen 200 Rde.
15. Frue Troyel 75 Rde.
16. Halvor Jonson 100 Rde.
17. Madame Lunds 150 Rde.
18. Thomas Jørgensen 250 Rde.
19. Anders Sadelmager 150 Rde.
20. Hr. Peder Baar 800 Rde.
21. Jørgen Gotfriedsen 200 Rde.
22. Halvor Larsen 50 Rde.
23. Abraham Eegs 150 Rde.
24. Søren Olsen 50 Rde.
25. Pastor Wulf nu Henrich Bruun 1200 Rde.
26. Nie. Benj. Aall 3000 Rde.
27. Thomas Frølund nu hr. Radischs 800 Rde.
28. Skolen 100 Rde.
29. Henrich Weidenauer 200 Rde.
30. Sivert Hansen
31. Ole Moes Enke.
32. Jep Andersen.
33. Berthel Knudsen.
34. Johannes Jacobsen.
35. Niels Aall.
36. Pastor Hagerup.
37. M.me Nielsen nu Ditlef Rasch.
38. Isach Follaugs.
39. Christen Olsen.
40. Christen Johnsen.
41. Hr. Schioldborg nu Pastor Wulf 1200. Rde.
42. Bloch Jens Andersen, klokker.
43. Niels Nielsen.
44. Jørgen Larsen.
45. Thomas Larsens enke.
46. Ole Pedersen.
47. Rasmus Knudsen nu Aslach Olsen.
48. Halvor Nielsen 50 Rde.
49. Anders Karlsen 100 Rde.
50. Niels Amundsen 25 Rde.
51. Laue Seilmager nu Arne Strømtangen.
52. Hans Kjølnes nu Halvor Sørensen.
53. Isach Jynges 250 Rde.
54. (Andreas) Hansen 50 Rde.
55. (Ole Thue) 200 Rde.
56. (Christ)en Bergs 500 Rde.
57. (Lars S)andes 25 Rde.
58. (Jon S)aavesens 25 Rde.
59. (Radeh)uset 900 Rde.
60. (Hans) Birketvedts 50 Rde.
61. (Friedri)ch Storms 25 Rde,
62. (Maren) Bakkes 50 Rde.
63. (Engebre)t Sannes 50 Rde.
64. (Hans) Larsen 50 Rde.
65. (Christi)an Larsens 50 Rde.
66. (Svend) Borgs 400 Rde.
67. (Morte)n Snekkers 75 Rde.
68. Søren Wallers 75 Rde.
69. Johannes Olsen 50 Rde.
70. Gulbrand Steffensen 150 Rde.
71. Mads Sannes 25 Rde.
72. Jacob Skomager 25 Rde.
73. Peder Simonsen 50 Rde.
74. Søren Oxoms 25 Rde.
75. Amund Wallers 25 Rde.
76. Rasmus Bjønnes 50 Rde.
77. Lars Questads-Augestad 50 Rde.
78. Reier Pedersen 75 Rde.
79. Halvor Birketvedt 75 Rde.
80. Asle Nielsen Smed 25 Rde.
81. Jon Andersen 75 Rde.
82. (Hans O.) Riis 75 Rde.
83. Niels Simonsen 75 Rde.
84. Anders Carts 100 Rde.
85. Hr. Schultz 600 Rde.
86. Hr. Kruuses 500 Rde.
87. Hr. Fischers 1200 Rde.
88. Johan Werners 600 Rde.
89. Hr. Knudsens (Peder) 1000 Rde.
90. Jens Kiils 1200 Rde,
91. Halvor Christensen 150 Rde.
92. Jens Ulrichsen 75 Rde.
93. Lars Lorentzen 75 Rde.
94. Tollef Torchildsen 25 Rde.
95. Amund Smed 25 Rde.
96. Peder Strømdals 50 Rde.
97. Herman Larsen 50 Rde.
98. Niels «Palemon» 50 Rde.
99. Halvor Johannessen 50 Rde.
100. Taxadør Malling nu Schrader 500 Rde.
101. Kirken 6000 Rde.
102. Christen Skomager 200 Rde.
103. Jacob Jacobsen 50 Rde.
104. Christen Ellefsen 25 Rde.
105. Jacob Davidsen 25 Rde.
106. Engel Halvorsen 75 Rde.
107. Knud Ringer 25 Rde.
108. Gunder Jacobsen 75 Rde.
109. Svend Jensen nu Jacob Hansen 50 Rde,
110. Ole Hansen Skrædder 50 Rde.
111. Christopher Backens 25 Rde.
112. Ole Lachmanns 50 Rde.
113. Lars Wallers 75 Rde.
114. Wilhelm Weidenauer 75 Rde.
115. Ole Vikværings 50 Rde.
116. Søren Knudsens 75 Rde.
117. Tolf Nielsen 50 Rde.
118. Hans Hansen 25 Rde.
119. Amund Betjenter 25 Rde.
120. Fru Ancher og Sønner og Aalls Søboder 800 Rde.
121. Michel Seilmager 100 Rde.
122. Peder Erlandsen 50 Rde.
123. Simon Bommen 200 Rde.
124. Hans Bergmann nu hr. Schwarchs 75 Rde.

D. Rasch.	Jens Kiil.
Oplæst for østre Porsgrunds og Aase-bachens beboere i Østre Porsgrunds Skolehus den 30. october 1781.
M. B. Bentzen, konst. Amtmand.	Thornson, Foged.

Nummerne 46 til og med 96, samt 99 og 123 vedrører Osebakken da det af Kirkebøgerne fremgår, at de under disse nummere nevnte personer bor der. De i parentes tilføiede dele af navnene er udfyldt af forfatteren.

Som det vil sees, havde man den gang ikke givet husene brand matrikulnummere, det gjordes vistnok først i 1814, og det her derfor været vanskeligt med nøiagtighed at plasere husene rigtigt under deres nu benyttede matrikulnummer og gadenummer, men ved at sammenholde alle de oplysninger som haves i gamle grundbreve, skifteprotokoller og senere brandtakster, menes den omstilling som her senere gives under de forskjellige huse, at være så nær rigtigt som man for tiden kan komme det. For tiden efter 1800 er selvfølgelig Panteregisteret benyttet.

Angaaende Osebakkens indlemmelse i Porsgrund i 1842 skriver provst Quisling i «Gjerpen Prestegjelds og Presters Historie» af 1904:

«Den 3die april 1787 indsendte Osebakkens beboere andragende til Kongen om at Osebakken maatte fraskilles fra Gjerpen og lægges til østre Porsgrunds Kirke. Blandt ansøgerne staar Jens Fischer, A. C. Storm, M. Kruuse, Louis Vauvert og Jens Kiil. Ansøgningen lyder saa:

- Vi og vore fedre have nedsat os her for at vinde brød til nødtørftig ophold, dels med at fare med skibe fra denne egn og dels ved at forrette de arbeider som falder ved denne skibsfart her i Porsgrund, og i blandt os er alene 3 a 4 der formedelst vundet borgerskab i Skien nærer sig derved. Det de fleste kan erhverve er saaledes neppe tilstrekkeligt for dem og familier at leve af, særlig i disse, mere end forhen, tiltagende dyre og besværlige tider. Nødvendigheden driver os altsaa til nu, fremfor nogensinde før, at søge den lettelse i vore omstendigheder som synes mulig og billig og derhos ikke medfører nogen besvær for vore medborgere. Dette hvormed vi hidindtil har været bebyrdet bestaar derudi, at Gjerpen Kirke, hvortil vi, som lemmer af samme menighed henhøre er beliggende over 1¼ mil fra dette strandsted Aasebakken, der er den sydlige og yderste grænse af sognet, og at vores sogneprest Monrad ved samme kirke er boende. Ikke heraf, nemlig længden af denne vei alene, men af dens besværlighed til sine tider, saasom om vinteren formedelst stor sne, samt høst og foraar ved de bekjendte og saakaldte tællegrøb, ved hvilken den gjøres meget ubekvem og undertiden inpassabel, flyder den bekostning af hesteleie, der for de fattige iblandt os og de som have talrige familier, men som ikke selv holde hest er betydelig, da man for en sådan skyds med hest maa betale 48 a 72 skilling, og uden hjelp af hest kan man ikke være tjent, i tilfelle af barnedaab, ligesaa jordeferd, barselquinders introduction og communion, især naar svage og aldrende skal betjenes, samt naar presten skal befordres for at besøge de af sygdom sengeliggende, foruden at fremkomsten og iblandt bliver om ikke ganske umulig, saa dog høist vanskelig, saa at man ofte har været exponeret for tab af helbred ved at omvæltes af vogn eller slæde, der adskillige gange er indtruffen under at følge lig og i andre tilfælder osv».

Andragendet blev ikke indvilget, da det mødte baade kirkens, herr kammerherre Herman Løvenskiolds protest og fogeden Thornsons avvisende erklæring. Omtrent 25 aar senere gik det bedre for Aasebakkens indvaanere, forsaavidt deres andragende da blev indvilget paa trods af Kirkeeierens modforestilling. Adskillelsen blev bestemt ved den vakance i Gjerpen sognekald som indtrådte ved sogneprest Bloms avgang.

Den virkelige adskillelse fandt først sted næsten 30 aar senere, nemlig ved lov af 20. august 1842, samtidigt som byerne Porsgrund, Brevig og Langesund frigjordes fra afhængighedsforholdet til Skien.

Grænseforretning blev afholdt den 31. oktober 1842 mellem Gjerpen og Porsgrund, og linjen beskrives saaledes fra nord mot syd:

«Fra det sted, hvor forhen en grind har staaet, og hvor en alle begynder, opad landeveien omtrent 70 alen til en vei der løber i vest til en dal, som kontinuerer til Porsgrundselven, ladende følgende huse nordenfor grændsen, nemlig: Mads Erichsens, Anders Ingebretsens, Thomas Larsens og Niels Gunerius'. Derefter fra, bemeldte sted hvor grinden forhen har staaet og ved første tre af førbemeldte alle bliver grændsen paa østlige side, som kartet af 1817 udviser, nemlig fra landeveien henholdende lige over til det nordvestlige hjørne af løkken no 2, følgende dennes nordlige, østlige og sydlige gjerde udenom Søren Hansen Sollies enkes hus i samme løkkes nordvestlige hjørne, derfra bagom skipper Jean Erboes hus og indhegnede havetomt, endvidere bagom det forrige amtsygehus, nu gjestgiver Herman Meyers hus og havetomt, samt indhegnede lille jordløkke der støder umiddelbart til hovedgaden, derefter igjen bagom de øvrige smaahuses indhegnede hus- og havetomter, til skipper Christensens hus, udenom dettes tomt og frugthave, der ligger til en gade uden navn (Ligaden) eller en vei ud til landet, derefter igjen følgende denne veis sydlige side vest ned til smed Stian Michelsens hus, udenom dettes tomt og følgende et gjerde i syd udenom en liden jordløkke, betegnet tomt no 18 og i lige linje til den vei Hovengen kaldet, derfra igjen følgende denne veis sydlige side i vest nordenom en lade på løkke no 15, ned til en liden løkke bagom Christian Bruuns hus, følgende denne løkkes østlige gjerde til en liden bæk og kontinuerende i lige linje over løkke no. 14 og over en liden vei indtil det nordvestlige hjørne af løkken no. 10 og langsmed dennes vestlige gjerde saaledes at smaaløkkerne no 12 og 13 bliver udenfor grændsen no 12's sydlige hjørne, som paa kartet nu betegnes med x, i vestlig retning tvers over veien langs Franz Bendixens sydlige havegjerde til Oseelv, saaledes at Jens Kittilsen Riis og Christen Ostensens huse paa løkke no 11 bliver pa landets grund».

Den 1. juli 1921 blev byens grænse igjen udvidet mod Gjerpen. Den gaar fra den gamle bygrænse 180 meter opover langs elven, derfra tvers over jernbanelinjen til Borgeaasen, derfra sydover langs denne, nordost for Isak Skauens vaaningshus, hvorfra den følger den gamle vei, østenfor Kjølnæs gaard, indtil Lerkupelven, som følges til Bjørntvedtbækkens udløb i nævnte elv.

Et par institutioner i byen skal her kortelig omtales:

Selskabet for Porsgrunds og Osebakkens Vel. Af selskabets første forhandlingsprotokol fremgaar at Selskabet for Norges Vel i skrivelse af 30. mars 1822 havde henvendt sig til Admiral Fabricius med anmodning om at søge tegnet nye medlemmer til dette selskab.

Sammen med herrerne pastor Halling og kjøbmand Hans Møller indbød Fabricius byens borgere til et møde den 11. december 1822, og man besluttede da, ikke at tegne sig som medlemmer af Selskabet for Norges Vel, men at oprette et eget selskab i samarbeide med Selskabet for Norges Vel. Til at komme med forslag til love valgtes d'herrer admiral Fabricius grosserer Hans Møller og regjeringsadvokat, canceliraad og sorenskriver Morgenstjerne.

Den 1. april 1823 vedtoges selskabets love og valgtes en direktion bestaaende af Fabricius, Morgenstjerne og Job Kiil, med supleanter consul Jens Gasmann, kjøbmaiid Carl Møller og pastor Halling. Direktionen skulde fremlegge en plan for selskabets virksomhed. «Man mente at det var bedst at have faa og enkle grene for virksomheden, da man ved at fordele en liden kraft paa mange gjenstande vel aldeles svekkede dets virksomhed».

Direktionen foreslog at anvende indtil 40 spd. af selskabets fonds til indkjøb af raamaterialer til spinning samt til opmuntring her paa stedet af forarbeidelsen af simple husfornødenheder i ler, horn, metal og træ, samt at udsætte en præmie for de tjenestetyender der godtgjør i de fleste aar med troskab og duelighed at have tjent paa et sted og i øvrigt vist et godt moralsk forhold. 9 bismerpund hollandsk hør blev indkjøbt og fordelt ved kjøbmændene Bendixen paa Osebakken, Damm i østre Porsgrund og A. Rugtvedt i Vestre Porsgrund.

I 1824 indkom der 9 ansøgninger om præmie for lang og tro tjeneste. Den første generalforsamling holdtes hos kjøbmand Boye Winther i Collingbakken. (Nu Winthergaden).

Gunhild Ledvorsdatter, som havde tjent hos kjøbmand Eylert Wright paa Vestsiden, i 28 år, tildeltes en præmie pa 8 spd. Præmieuddelingen blev kundgjort fra prekestolen.

Kjøbinand Bendixen erklærede, at enken Christiane Bruun og jomfru Schultz havde leveret det største og bedste kvantum spind. De indleverte arbeider blev solgt ved auktion og indbragte 45 Spd. 19/- Nogen medlemsliste fra det første aar foreligger ikke, men det blev paa generalforsamlingen afgivet 29 stemmer. I 1830 aarene var medlemstallet mellem 50 og 60, men det minkede etterhvert.

Interessen for Selskabets tiltak steg raskt i de første 10 aar, og virksomheden blev etterhvert udvidet.

I 1826 besluttedes, efter forslag af kjøbmand E. M. Flood, at opstille en præmie for godt skoarbeide, i det man var enige i, at nutidens skomagere leverte tildels misligt arbeide og man ønske de at opmuntre til bedre arbeide og ordentligere og smukkere frembringelsen for fremtiden i dette haandverk. Præmien blev sat til 2. Spd. for det bedste par sko og 4. Spd. for det bedste par støvler.

Protokollen viser at der i årene fremover ikke fremkom nogen ansøgning om disse præmier. Enken Maren Øiekastet fik for Spinding af 118 pund forskjellige sorter garn 3 Spd. i præmie. Kone Karen Olsdatter vestre Porsgrund for vævning af 1005 alen tøier af uld og dyrehaar fik 5 Spd. Enke Kirsten Andersen Grønli for vævning af 245 alen forskjellige tøier 4. Spd. osv.

I 1827 fik selskabet 59 ansøgninger om at maatte blive tildelt lin til spind, og der uddeltes i det aar 9 præmier for forskjellige arbeider. I 1830 var medlemstallet 59 og selskabets formue steget til 362 Spd. Thor Halvorsen, Osebakken (Kulhusbakken no. 5) søgte om præmie for havedyrkning. Om ham bemerkes, at han har ved flid frembragt et haveanlæg som i enhver henseende er fortrinligt og sjeldent hos mænd af arbeiderklassen, og ser man dernæst hen til at han i henseende til frugttræernes plantning og fremelskning har gaaet langt videre end betingelserne lyder. Det fortjener ogsaa at bemerkes at han har beflittet sig paa humledyrkning.

Det sees af regnskabet, at i det aar kostede norsk samfrængt lin 2. Spd. pr. bismerpund (6. kgr.) og Hollandsk lin 5/18 sk. pr. Steen (3. kgr.). Rammen for selskabets virksomhed var flere gange under overveielse, men man fandt ingen særlige nye virkefeldter, naar undtages, at man i 1839 oprettede et asyl for børn, hvori disse blev blev spiste og underviste i haandarbeide. Denne institution blev opretholdt til selskabets opløsning.

Afdøde kjøbmand E. M. Flood skjenkede selskabet 1000 Spd. til velgjørende øiemed. Renterne blev tildels anvendt til drift af barneasylet, og 200 Spd. til hus for fattige.

På generalforsamlingen i 1841 fremsatte dr. Roosen forslag om tilveiebringelse af en bro over elven. Roosen fraflyttede byen i 1842, men consul Gasmann fremkom i 1843 med forslag og tegning til bro over elven. Forslaget blev anbefalt og oversendt formardskabet. Arbeidet med broen var det som prægede selskabets virksomhed indtil dets opløsning i 1858. I 1843 tilbød selskabet kommunen et bidrag pa 300 Spd. og et lån pa 1000 Spd. til broen.

I 1846, efter byudvidelsen, forandredes selskabets navn til «Selskabet for Porsgrunds Vel».

I 1849 indgik selskabet med en ansøgning til kongen om opførelse af en bro. Gasmanns forslag gik ud paa at legge broen ved fergestedet. Man havde tenkt sig broen lagt på tømmerflaader og beregnet kostendet til 4000 Spd. Departementets forslag om at anvende pontoner, fandt man altfor dyrt.

I 1856 havde toldkasserer Creuger udarbeidet et forslag, hvoretter broen skulde legges mellem P. M. Petersens tomt og madame Mathisens lasteplads og bygges, dels som pelebro dels som pontonbro. Byggesummen var beregnet til 8000 Spd.

Den bro som i 1891 blev opført, blev lagt paa det samme sted som Creuger havde foreslaaet, og blev bygget efter samme prinsip.

Den 6te november 1858 opløstes selskabet og besluttedes at dets fonds skulde staa i Sparebanken indtil det kunde anvendes til opførelse af bro over Elven, Fondet udgjorde da 1797 Spd.

Forligskommissionen i Porsgrund blev oprettet i 1797. De første kommissærer var: Nic. Benjamin Aall og Jørgen Wright, og møderne holdtes helt op til 1816 i «Aallegaarden».

Den første sag behandledes 15de mai 1797. Efter Nic. Benjamin Aalls død i 1798 blev hans ældste søn Niels Aall valgt til kommissær med Jørgen Aall som stedfortreder.

I 1809 blev Jens Kiill udnævnt istedetfor Jørgen Wright og i 1815 blev Hans Møller udnævnt istedetfor Niels Aall, med Jens Gasmann som stedfortreder.

De fleste sager, som i dette tidsrum blev behandlet, gjaldt inddrivelse af mindre gjældsfordringer, men der forekom uhyggelig mange sager som gjaldt skjeldsord, ærekrænkende udtalelser og beskyldninger, samt legemlig skade ved overfald. De fleste slige sager blev ordnet ved tilbagekaldelse af uoverlagte udtalelser og mulkt til byens fattigkasse, samt betaling for forvoldt skade. Blandt dem som paa den maade havde forseet sig treffes gjentagende folk, der regnedes at tilhøre de mere velstillede klasser i samfundet. Haandgribeligheder og selvtægt regnet man nok ikke så nøie med i den tid. Som eksempel kan nævnes, at en af byens kjøbmænd, der havde noget tilgode af en bonde i Eidanger, tog bondens hest da denne var i byen. Under forhandlingerne blev man forligte om at bonden skulde faa sin hest igjen, mod at han betalte sin gjæld.

Der findes ogsaa endel skilsmissesager.

Efter at Aallegaarden blev solgt i 1817, holdt kommissionen sine møder i Hans Møllers gaard «Floodegaarden». I 1830 flyttede den til «Skolehuset» - det senere gamlehjem ved kirken.

Videre var følgende forligskommissærer:
Fra 1818 kjøbmand Louis Vauvert og Paul Linaae, fra 1825 consul Jens Gasman, fra 1826 kjøbmand Peder Jacob Damm, fra 1828 kjøbmændene Christen T. Vauvert og El. M. Flood, fra 1830 kjøbmand Job Kiill. Antallet af de behandlede sager varierede i de forskjellige aar mellem 50 og 100. Efter hvert blev det færre injuriesager. De aller fleste gjelder tilgodehavender af forskjellig slags, og det er svært faa sager som ikke blev forligte, men maa henvises til rettens avgjørelse.

Almindelige folks skrivekyndighed var i begyndelsen af forrige aarhundrede ikke rar. Underskrifter «med paaholden pen» var meget almindelige.

Da Osebakken ligger pa Borge og Borgestads grund, er det naturligt her at nævne noget om det man kjender til af disse gaardes historie og de folk der har eiet dem.