Storgaden no. 191

av Finn C. Knudsen

Br. mat. no. 286.
udgaaet fra Borge ved grundbrev no. 53.
Den første kjendte eier er i 1726 Christopher Andersen, som

Grundseddelen av 16/4 1746 lyder:

«Christen Brynildsen Borge til Gjerpen sogn tillader Anders Christensen Borgestad den engehauge under min tilhørende gaard, som Knud Torkelsen var bevilget at bruge, liggende mellem det hus som han nu selv ibor og hans sal. fader Christen Andersens hus paa den anden side. Længde 78 alen, bredde 90 alen». Meen 16/4-1746.

Ifølge Løvenskiolds «Bratsberg Amts Beskrivelse» stod der ved gaarden en «fjerdingstolpe», ¾ mil fra Skien. Som det vil fremgaa af foranstaaende takster, har gaarden til forskjellige tider været påbygget. Da Kruuse foretog sin paabygning, blev skjulkledningen taget af veggene, og det viste sig da, at der oprindelig havde været én stue med små vinduer høit oppe paa veggen - en peisestue. - Den ældste del af huset er en stue til gaden, ved siden af den tidligere butik ...

Christopher Andersen f. 1688 d. 1766
g. m. N. N. f. 1693 d. 1765.
Han er opført i mandtal for 1726 som enrulleret siømand og har kone og barn. I 1742 har han husnæring og holdt hest. I 1762 er han opført som strandsidder, se Storgaden no. 198.

Anders Christensen f. 1725 d. før 1766
var søn af Christen Andersen d. for 1746, som sees at have boet i Ligaden no. 1. Hans kone staar i mandtal for 1726, ikke som enke, saa manden maa da være bortreist - antagelig som sjømand. I 1766 foreligger attest for at Ole Pedersen Bue er gift med Anders Christelsens enke. Han boede i Kjølnæsgaden no. 9, og solgte konens hus til Ole Engebretsen Bratsberg omtalt under Storgaden no. 169.

Michael Wilhelm Christen Kruuse f. 1734 d. 1801
i 1770 g. m. Hedvig Andersdtr. Quist f. 1735 d. 1808, antagelig brordatter af Lensmand Hans Quist i Eidanger. Kruuse var født i Trondhjem og kom hid fra Larvig. Hans fader Christen Kruuse eiede i 1767 gaard no. 40 i Larvig, den var paa 2 etager og takseret for 670 Rdl. Han var skipper og førte «Caroline Mathilde» 222½ c.l. og «Die Schwalbe» 72 c.l. for Niels Aall. I «Slægten Aall» er to breve fra ham i 1775 - senere drev han krambodhandel, som enken fortsatte.

Frk. Inga Friis skriver i 1900:

«Før gaarden kom i Funnemarks eie hed den «Kruusegaarden» efter dens daværende eier, og bakken hed «Kruusebakken». Den gamle Kruuse skulde efter sigende være en forferdelig heftig og brutal mand, der ikke tog noget hensyn naar hæftigheden kom over ham. Saaledes fortelles det, at han var aldeles rasende naar noget gik ham imod, og for at forskaane husets beboere, som vistnok vilde kommet til at lide derunder - da, han maatte lade sin vrede gaa ud over en eller anden timian et stakkels dyr ind til ham, enten en hund, kat eller fjærkræ, som da maatte undgjelde for hans hevngjerrige sind. Ja det er frygtelig at tænke paa, hvordan folk var i gamle dage mod dyrene, man kan forstaa at de., dengang ikke var straf om man mishandlede et dyr noksaa meget. En gammel dame fortalte, at for ca. 60 aar siden hun var dengang en liden pige - kom hun ind til en større embedsmand her i byen, i et af værelserne holdt han da paa at svinge husets kat i en snor, hvis ende var fæstet oppe i taget i en krog, medens den anden var lagt som en snare om dyrets hals, men vel at merke var snoren saa kort, at katten ikke kunde naa gulvet. Barnet spurte forskrekket, hvad pus havde gjort, siden den blev straffet saa haardt. «Jo, den havde stjaalet», var herrens svar. Forresten var nok dyret vant til denne straf, thi da den blev løsladt, krøb den hen til sin plageaand, og det saa ikke ud til at den havde ondt af mishandlingen.

Men gamle Kruuse kunde til sine tider være hyggelig og snil, og kunde hall, naar han var i rigtig godt humor, staa i gadedøren sin og strø smaapenge ud i gaden, som smaagutterne i nabolaget da sloges om at faa fat paa. Dette syntes han var saa morsomt at se paa, saa gutterne indfandt sig i massevis; nar Kruuse tog plads i gadedøren saa vidste de at det vankede halvskillinger. Madame Kruuse var nok heller ikke mors bedste barn, som man siger, det fik en tjenestegut i nabolaget føle. De holdt nemlig bryllup for en af sine tjenestepiger, og hele huset var prydet til fest i den anledning. Saa kom uheldigvis den omtalte tjenestegut nord med en stegepande, som han liavde laant for herskabet, sit og skulde sige tak for laanet for samme. Han blev modtaget at madamen i kjøkkenet, hun stod med en vaskeklud i haanden og tørkede kjøkkenbenken, men da hun horte hans ærinde, tog hull vaskekluden og slog ham om ørene med, idet hun spurgte ham «om han ikke vidste at der var bryllup i huset», og han syntes det var passende at bringe saadant som en stegepande hjem i huset paa en saadan dag. Versgod tag den med dig igjen, sagde hun, jeg vil hverken lade dig eller stegepanden komme ind i huset idag, som her er bryllup.

De havde 7 børn, hvoriblandt:

1. Margrethe Kruuse f. 1770 d. 1808, g. m. Henrich Nielsen Tysker.
2. Christian Kruuse f. 1771 - se nedenfor.
3. Anne Marie Kruuse f. 1773, g. m. kjøbmand Hans Müller, om dem se nedenfor.
4. Jacob Kruuse f. 1781, conf. 1796.
5. Niels Aall Kruuse f. 1783.

Ad 2) Christian Kruuse f. 1771, d. 1827
i 1798 g. m. Anne Susanne Erboe f. 1771, datter af skipper Henrik Erboe i Langesund.
Chr. Kruuse var skipper, og førte i 1796 «De fire Brødre» 114 c.l. for Nic. Benj. Aall, i 1806 «Die Schwalbe» 72 c.l. for Jacob Aall paa Borgestad. I 1808 var han maanedsløitnant paa et Flaadebatteri. I 1814 førte han «Norske Prins» 95 c.l. for Hans Møller. Han boede i Storgaden no. 197, som han i 1813 solgte. I 1823 pantsatte han til Just Wright for laan paa 500 Spd sit indbo værdsat til 523 Spd. De havde 4 børn:

1. Nicoline Hedvig f. 1799 g. m. skipper Peder Bruun i Tønsberg.
2. Christian Kruuse f. 1807 d. 1845 (?) i 1835 g. m. Marthe Christensen. Ogsaa han var skipper og eiede Storgaden no. 230 fra 1832 til 1845. Deres datter Henriette Christine Schiøtte f. 1835. Da der ikke findes flere oplysninger om dem, er de muligens flyttet fra byen.
3. Susanne Kruuse f. 1810 d. i 1832 g. m. skrædder Iver Hærkelsen Ugelstad f. 1806. De boede paa Osebakken og havde børnene:
   1. Christian Sevrin Kruuse Ugelstad f. 1833,
   2. Hærkil Magnus Ugelstad f. 1836.
   3. Otto Julius Ugelstad f. 1840, var i 1365 handelsborger her.
4. Anne Erboe Kruuse f. 1802, se nedenfor.

Ad 3) Anne Marie Kruuse f. 1773 d. 1827 i 1796 g. m. kaptein og kjøbmand Hans Müller f. 1763 d. 1827, søn af forvalter paa Gjemsø Kloster Jacob Pedersen Müller der i 1759 blev g. m. Justine Henrichsdtr. Wright f. 1726 d. 1764 datter af Henrich Realfsen Wright i Larvig.

Müller førte bl. a. skib «Diamanten» 136 c. I. for Jørgen Wright, til skibet condemnertes i 1808, og deretter «Haabet» 86 c.l. for Jørgen Aall, og boede i Br. mat. no. 52 paa Vestsiden. I 1817 taksertes huset for 800 Spd. I 1825 ombyggede han huset og fik en takst, med sjøboden, paa 2050 Spd.
Deres søn var: Jacob Kruuse Müller f. 1799 d. 1875. 1821 g. m. Clara Monrad f. 1799 d. 1822, i Kjøbenhavn g. 2 m. Laura Hansine Christine Torkilsen. I andet ægteskab havde han 4 børn:

1. Clara Charlotte Marie f. 1827 i Kjøbenhavn g. m. kjøbmand Hans Bye, Skien, f. 1820, der var landhandler i Hitterdal, søn af organist Hans Jørgen Bye f. 1790 d. 1857, der boede paa Vestsiden, og efter hvem «Bybakken» har sit navn. Deres søn var Niels F. Bye f. 1860 d. 1940 i Oslo, skibsmægler i Skien og g. m. Dagny Rohde f. 1865, datter af apotheker Rohde i Porsgrund, se E. P. side 271.
2. Hans Müller f. 1829, g. m. Kaja Aalborg f. datter af lensmand Christen Aalborg. Han var kjøbmand og proprietær, boede paa «Laurasgave». I 1852 flyttede han til Skien. I 1850 eiede han bark «Walhalla» 123½ c.l. bygget i Porsgrund og ført af H. Resch
3. Niels Torkilsen Müller f. 1829.
4. Anne Marie Müller f. 1833, g. m kontorist paa byfogedkontoret i Skien Julius Hesler - udvandret til Amerika.

Jacob Kruuse Müller gik tidlig tilsjøs, blev skiper i 1819 og for som saadan til 1829, da han tog handelsborgerskab og overtog faderens forretning. I 1834 byggede han ny krambodbygning Br. m. no. 110 - nu kjøbmand Aaslands gaard paa Vestsiden. Det er vel om denne krambod traditionen beretter, at han havde ladet gjøre to indgange, én for de «fine» kunder og én enden for almindelige folk. Paa den store vandtomt mellem gaden og elven drev han trælastforretning og fra 1835 skibsbyggeri. Allerede tidlig havde han eiet nogle indkjøbte skibe: i 1828 «Gud mit haab» 25 c.l. ført af Morten Eltvedt, og slup «Haabet» 23½ c.l. bygget i 1824 i Tønsberg, deri forliste i 1828. Det førse skib han selv byggede, i 1835, var bark «Walhalla» 123½ c.l., ført af Halvor Eriksen tegningerne til dette skib eies af Sjømandsforeningen. I 1839 byggedes «Salvator» 158½ c.l. ført af Johan G, Gasmann - dette skib seilte i emigrantfarten. I 1841 slup «Antilope» 47½ c.l. ført af Lars Knudsen. Den forliste i 1845. I 1845 brig «Caroline», 70½ c.l. ført af Chr. K. Flørenes og brig «Marion» 73 c.l, ført af Chr. F. Wamberg. I 1846 eiede han ogsaa brig «St. Johannes» 48 c.l. ført af John Jensen.

Eiendommen «Laurasgave» - nu «Fredbo» blev indkjøbt og vistnok ogsaa bygget af ham, og traditionen vil vide, at eiendommen var en gave fra hans hustru Laura. Ligesaa eide han «Møller-pladsen» ovenfor Tørmo, Wemmerskaas og Pedersbjerg. Han var medlem av byens første formandskab i 1837 og Sparebankens første direktion i 1844.

I 1855 blev han havnefoged i Skien og kjøbte der, af postmester Krohn, den nuværende gamle Jernbanestations bygning, hvor han boede til sin død.
Ad d) Anne Erboe Kruuse f. 1802 1828 g. m. skipper Anders Rougtvedt f. 1794, var skipper fra 1826 og boede i br. no. 68 paa Vestsiden, og i 1834 kjøbte Molhaugen af Carl Møller for 1120 Spd. I 1841 solgte han denne til Niels Halvorsen, som nævnt under Storgaden no. 1811, under omtalen af Gunder Solvesen Buers eiendomme.

De havde børnene:

1. Christen A. Rougtvedt f. 1828, d., i 1856 g. m. Aavet Kristine Isaksen f. 1827, d., datter af Isak Pedersen. Chr. Rougtvedt, var skipper fra 1857 til 1877.
2. Anders Emil Rougtvedt f. 1831, d., var tømmermand og i 1856 g. m. Amalie Laurence Larsen f. 1832, d., datter af skibstømmermand Rasmus Larsen og Karen Siewers f. 1798 d. 1876 paa Vestsiden, datter af skipper Iver Siewers og Anne Sophie Ravn i Langesund.
3. Skipper Ole Cornelius A. Rougtvedt f. 1835 I 1890 g. m. Inger Marie Larsen. Disses dattersøn er forretningsfører i Trygdekassen Einar Wirud.

Ellef Funnemark f. 1792 d. 1866 er omtalt i E. P. side 54.
Sønnen Niels Funnemark beretter i en artikkel i Porsgrunds Dagblad 24/12 1918 bl. a. følgende:

Min far hed Ellef Funnemark og var født i Lunde. Han blev betjent hos Hans El. Møller som boede paa Aakre. Far reiste for ham og kjøbte last. Da jeg var ét ar kjøbte han denne gaard, som skal være et af de eldste hus paa Osebakken, og som min bror-søn Isak F. nu eier. I tidens løb er den dog blitt meget tilbygget. Den havde en meget stor tomt. Det var Kruuse som havde bygget paa gaarden. Kruuse solgte fra endel til Jacob Ottesen (nabogaarden no. 187).

Bebyggelsen paa Osebakken var i min barndom omtrent som nu. Saaledes eksisterte «Braaten» dengang. Ovenfor den nuværende Osebakken station kom man straks ud paa landet. Kreaturene gik paa beite i Borgeskogen.

Jeg havde min skolegang i en privatskole som Jacob Nygaard holdt. Han havde for været betjent hos Møller, Det var en daarlig skole, jeg gikk der i 3-4 iLr o.- lærte at lese, skrive og regne. 14 aar gammel kom jeg til Kragerø og stod 3 aar i en krambod og seilere 3 aar i Skien i Jørgen Halvorsens forretning. I kramboden maatte vi den gang begynde kl. 6-7 om morgenen, og folk var tidlig oppe og kom og kjøbte. Det var især arbeidsfolk som havde arbeidstid fra 5 om morgenen til kl. 7 aften, med én time dugur, to timer middag og en halv time til økt. Det ble vel 10 timers dag, og vi kunde ofte holde butikken oppe til kl. 11 om aftenen. I Kragerø boede jeg hos kjøbmanden og havde bare kost og logis til betaling. Klær fik jeg sendt hjemmefra. I Skien fik jeg ogsaa løn 50 daler aaret. Jørgen Halvorsen var oprindelig fra Porsgrund (han var søn af skipper Mads Halvorsen og Abigael Siewers paa Vestsiden - og hans butik var i Prinsens gade i Skien) og drev større bondehandel.

Fra kramboden kom jeg paa kontoret hos H. E. Møller hall var en fin og begavet mand, en gentlemand. Oprindelig studerte han teologi, Iren Lik, efterat have været paa handelsskole i England - over til Faderens forretning. Faderen havde boet i Porsgrund, hvor han bygget den store gaard som kaldes «Floodegaarden». Han boede siden paa Gvarv, og i Gjerpen, hvor han byggede «Ekeli». Gamle Møller drev trælastforretning, medens sønnen, min principal. ogsaa drev skibsrederi, krambodforretning, som tilligemed kontoret holdt til i den lille gaarden tvers overfor Jacob Augestad. Da jeg kom der, havde han sluttet at handle, og drev skibsrederi og assurancevirksomhed, han havde grundet første Norske assuranceselskab. var et Langesundsfjordens Assuranceselskab som faderen havde bestyrt, det blev overtaget af H. E. M. Før havde skibene seilet uassureret, og forliste et skib, blev det svære tab for rederen. Virksomheden omfattede snart det hele land, og i aarenes løb kom det ene assuranceselskab efter det andet. Jeg blev der i over 30 aar til jeg var en ældre mand.

Folk levede mest af sjøen. Saa var det arbeidet ela skibsbyggerierne og trælastpladsene. Porsgrund exporterte mest rund last til England og Frankrike, medens Brevig havde stor Hollænderhandel. Sagbrug var her ikke før Gregersen slåtte op dampsag ved den gamle Toldtod. Fortjenesten var 1½ mark om dagen - ja slaatten blev det gjerne 4 skilling mere om dagen. Man maatte leve uendelig nøisomt. I julen havde man det skjeldent grummere end dagligt nu. Men det var jo billigt at leve dengang. Et bismerpund kjød fik man for 1½ mark, det blir 20 øre kiloen. Flesk var lidt dyrere, et par mark pundet.

Dengang var ogsaa folk mere selvhjulpne. Det var almindeligt at hver familie, som havde anledning, holdt fjøs og en liden jordvei - ofte paa 15-20 maal, paa løkkene udenfor byen, saa man havde iallefall 2-3 kuer. Somme leiede iord, de, var tilfælde med min far, som forpagtede 40 maal af Borgestad havde 3-4 kuer. Bønderne kom jo ikke dengang til byen med melk. De som ikke havde kuer selv, kjøbte melk af dem som havde, Prisen var 2 skilling literen. Skibsreder Ottesen som eiede Sanna i Eidanger havde 10-12 kuer og 2 hester.

Om høsten gjaldt det at proviantere for aaret, der var jo aldrig fersk kjød at faa kjøbt. Der blev da slagtet, ofte et par kuer og et par griser som saltedes ned. Spiseseddelen var enkel i de fleste hus. Kjød 2-3 gange i ugen, ellers meget lutefisk og sild. Hjemmebrygget øl var en almindelig, drik. Sit brød bagte familierne selv. Man kjøbte ikke mel, men korn i forretningerne. For at faa det malt, maatte man avsted til Møller paa Fossum, eller til Herre. Senere kom Cappelens Mølle i Skien. Da det blev brød at faa kjøbt, gik det længe traat med salget, for man likte bedre det hjemmebagte.

Folk fra landet, som vilde til byen og sælge varer, matte betale bytold. Det var før min tid, og der hvor Jacob Augestad bor, stod en bom - der var grænsen. Havde saa borden en kalv eller noget andet at føre til byen, måtte han betale noen skilling i afgift. Simon Bommen ved den gamle bylominen - om har havde krævet op told ved jeg ikke - men han var den første som holdt skydsstation. Det begyndte vel for ca. 70 aar siden. Før havde man bare skydsskaffere, folk som maatte sende bud rundt og tilsige hesteeiere til at møde op med hest, naar nogen skulde have skyds. Bønderne havde skydspligten.

Der foregik en henrettelse i Brevig i min ungdom jeg saa den ikke, men folk reiste i massevis der ud for at se paa. Jeg fik bare et glimt af den dømte, da han blev kjørt gjennem byen for at føres til retterstedet. Han havde røvet posten mellem Brevig og Stathelle, og blev halshugget paa en tange i Brevig (Blokhustangen), hvorfra der var udsigt til det sted, hvor ugjerningen fandt sted. Et kompani soldater omringede stedet, og hodet faldt for øksen. Skarpretteren var en mand østenfra. (Øksen eies nu af Porsgrunds Museum).

Det første dampskib som vi saa i Porsgrund var «Constitutionen». Gamle Karl Johan kom hid med det omkring 1840, og Løvenskiold hentede ham med 4 heste og kjørte ham til Fossum. I 1850 aarene fik vi vort eget damskib, «Trafik», som blev sat i rute meliem Langesund og Skien. Det var egentlig anskaffet for at slæbe skibe op fjorden. Før maatte skibene «varpe» sig frem. Det kunde tage op til en 8 dage at roa op fjorden paa den maaden. Derfor fik vi «Trafik», en hiulbaad som var indkjøbt i Newcastle; men da det ikke vilde svare sig at bruge den bare til buxering gik den tillige som passagerbaad. Stundom slæbte vel Trafik ogsaa naar den gik i ruten, med passagerer ombord. Reiser foretoges jo ellers mest over land, med hest og slæde. Jeg var 3 gange paa Kongsbergmarkedet, og da kjørte vi over Langeruddalen 6 mil, som vi godt klarte paa en dag. Der gik en skarve vintervei over fjeldet. Skiensmarkedet var ikke gammelt. Det holdtes første gang da jeg var barn.

Rovdyr vankede ikke paa disse kanter saa nær folk, naar jeg undtager «skrubben», men den var saa ræd og sky, at folk knapt vorte den noget. Men om natten gik den helt ned til bykanten en slig tasse passerte enda en nat ned Kruusebakken. Ude paa Vallermyrene kunde man ogsaa træffe den, men folk eller heste ænsede den aldrig. Bare en og anden hund bukkede stundom under. Her gik den skjelden i flokker, men streifede om enkeltvis. Ja en ulv var en gang kommet indenfor porten i Floodegaarden. Hans Møller prøvede da at stænge porten for den, men ulven var for rask og slap ud».