Den 11/6 1294 blev der i Tønsberg af sagt en Lagmandsdom i anledning et mageskifte mellem eieren af gårdene Borgar i Gjerpen og Lofstad i Undrumsdals annekssogn til Vaale.
I tidsskriftet «Norsk Folkekultur» for 1929 var indtaget følgende, efter et efterladt arbeide af Lorentz Berg:
Borge findes i 15 og 1600 årene delt i 2 gårde, meget forskjellige i storleik. Østre Borge, også kaldet Øvre Borge havde 9 huder skyld og udgjorde således 2 ¼ fuldgård, medens Vestre Borge bare var 4 huder almindelig fuldgårds skyld. Nabogården Aakre var på 3 huders skyld.
Vestre Borge var i 1615 leilendings-gods, men i 1661 sees brugeren at have kjøbt op en mindre part. Også Aakre var leilendingsgods.
På Østre Borge sad allerede i 1500 tallet selveiere, hørende med blandt bygdens storbønder, ofte eiende betydelig jordegods udenom hovedbølet. I en trykt skatteliste for 1528 nævnes Solve på Borge, og på grannegårdene Brønild på Borgenn og Peder på Acher. I 1524 er Amund Solvessøn bruger, og han siges udtrykkelig at være søn af ovennævnte Solue. Muligens levede gamle Solve endnu, i allefald må hans hustru Magnhild Anundsdatter ha levet, for det er først skifte efter Solve og Magnhild i 1558. Begge ægtefeller er da døde. De efterlader sig 5 børn: ovennevnte søn Anund og døtrene Liv, Aasa, Torbjørg og Tora. Aasa var gift med en Bjørn Ormssøn. Skiftet viser at de havde eiet: Østre Borge 9 huder, Mork i Sandsvær 4 huder, Luksefjeld 1 hud, Nes 1 hud, Høgset 2 huder, Lunden i hud, Kiste 1 hud og Landsverk 1 hud, tilsammen 21 huder, eller 5 ½ fuldgård.
Jordlisten forteller at Solve pa østre Borge havde været Storbonde som bare havde en gårde vistnok bare overmand i Gjerpei, nemlig storkaksen på Meen. Skyldparterre viser, at han af de opregnede gårde visstnok bare var eneeier af Borge og Mork, de øvrige havde han bare parter i.
Sønnen Anund havde overtaget brugen af Borge i 1542, men havde bare eiet arvelodden 3 huder (hver af søstrene eiede 11/2 hud i hovedbølet). Dessuden arvede han ved skiftet 1 hud i Kiste og 2 huder i Landsverk.
I et brev, skrevet på Borge samme dag som skiftet, meddeles at Anund også eiede 2 huder i Eftedal i Hedrum, kjøbt af søstersønnen, Dyre Tjøstolvssøn. Anund indgik så mageskifte med svogeren Bjørn Ormssøn, som han overdrog 2 huder i Eftedal og 1 hud i Kiste, mod at få 2 huder og 10 skind i Borge plus 2 daler. (Bjørn må altså være blitt eier af mere end hustruen Aasas arvepart i Borge). Selvfølgelig fortsatte Amund med at løse sig til hovedbølet, men herom 560 af søsteren Tora kjøbte hud i Borge; ved vi bare, at han i 1 desuden 2 skind i Skogen. Søsteren synes da at bo på Søndre Bjørntvedt.
Arne hedder brugeren på Borge i 1590 årene, og han må også ha bod her i 1580 årene, for det må være denne Arne som i 1584 byggede Borgestuen. I 1591 får han et vigtig tillidshverv. Da vælger 12 lagrettemænd i Gjerpen 3 udsendinger som skal møde frem som bygdens representanter ved Kong Christian 4's hyldning i Oslo. De tre blev: lensmand Simen Meen, Arne Borge og Niels Rissing. Vi merker os her, at Arne i 1591 må være en tilårskommen mand, når han kan vælges til et sligt hverv, og desuden nævnes han jo først af to bønder. Aar 1610 sender atter Gjerpen hyldningsmænd til Oslo, nemlig til prins Kristian 5's hyldning. Da sendes samme lensmand Simon Dyressøn Meen, og to bønder Berulv Venstøb og Engebret Rissing. Arne er ikke med, men han levet helt udover til omkring 1626 og nævnes stadigt i skattelistene.
Og det er ikke så få oplysninger som skattebøger og jordebøger gir os om Arne på Borge. Han sitter som selveier på, Borge, eier i 1617 7 huder i gården, senere lidt mere, altså er bare et par huder på anden hånd, sandsynligvis hos en, som hører til gårdens slægt. Arne eier også 9 huder i Skjelsvigen i Eidanger. I en odelsskatteliste 1624 står at Arnes 7 huder og 3 skird i Borge var «Giftengods». Som vi ser, stod Arne tilbage som jordegodseier, sammenlignet med de ældre Solve og Anund, og blandt samtidige var det en rekke bygdemænd som kom høiere op, først og fremst Simon Dyresen på Meen, som synes at have eid mindst 15 fuldgårds verdi, men også Berulv Venstøb, Tolleiv Hollum og Peder Tufte går foran.
Hvem er så denne Arne på Borge? Hører han til gårdens gamle ett og er det derfor han sidder som hovedeier på odelsgården. Hans farsnavn blir aldrig opgivet. Det har jo stået over indgangen til Borgestuen, men lesningen er usikker (Olvesen, Olufsen, Solvesen). En liden oplysning i skattelisten for 1624 tør gi os nøkkelen til gåden. Det står nemlig der, at Arnes part i Borge er giftingsgods, altså ikke odelsgods. Arne tilhører vistnok ikke etten, men har giftet sig ind på Borge, kanske med enken efter den før omtalte Anund Solvessøn som havde gården omkring 1560, eller også med en datter af Anund eller en sønne-enke. Nærmere beskjed herom kan vi ikke indtil videre få.
Efter Arnes død ca. 1626 optræder straks Kristen Borge som eneeier på hele Østre Borge. Han skal være født omkring 1605 og må vel være søn efter Arne (kanske i hans andet ægteskab). Desverre får vi heller ikke hans farsnavn - det er udeladt i folketellingslisterne for 1664, hvor det oplyses at han havde tre sønner: Amund (kanske Anund) 32 år, Isak 26 år og Hans 14 år. Kristen er en betydelig jordegodseier, har omfram Borge parter i seks syv andre gårde blandt andre i selveste Meen, hvorfra han kanskje har sitt gifte, og i Skjelsvigen i Eidanger har han en langt større part end gamle Arne. Netop den omstendighed at han er hovedarving både i Borge og Skjelsvigen synes at bekræfte, at han virkelig er søn af Arne, men han er mere velstående, skjønt han levde i et tidsrum da bondestanden i det hele gik sterkt tilbage. Disse bedre kår kan han have opnået gjennem et godt gifte - muligens med en kvinde af Meen-slægten.
Borgestuen er heldigvis bevaret, og er flyttet til Fylkesmuseet i Skien. I «Kjend dit Land»s hefte no. 20: Porsgrund og Omegn, findes en artikkel af konservator Berge, med tegninger og beskrivelse af stuen, samt gjengivelse af de sagn som knytter sig til «Kjempestuen» eler «Rød-Borge», som den populært benævntes. Her opgives at indskriften over døren lyder:
GUDS FRED
Arrie Olvesen 1584Bilde
På grundlag af foranstående, og senere undersøgelser af mandtal og Kirkebøger, kan slægten på Borge følges ned til vore tider:
Solve på Borge, levede 1528. gift med Magnhild Amundsdatter død 1558.
Anund Solvessøn, eiede Borge i 1542, levede 1560.
En datter? der var enke, da hun blev.
Før 1584 g. m. Arne Olvessøn f. ca. 1560, død 1626.
Han byggede, eller ombyggede Borge i 1584.
I følge fogedregnskabet for 1610/11 fik han 100 rd. i mulkt, fordi han mod Kgl. forordning havde buden flere folk til sin stiffdatters bryllup, end ifølge forordningen tilladt.
Christen Borge f. 1601, død 1683 (antagelig søn af Arne i et senere ægteskab), g. m. 1 - g. 2 m. Inger Isachsd. f. 1621 på Meen.
Gården er i skattemandtallet for 1676 på 9 huder. Eier også 6 huder i Skjelsvig.
De havde 3 sønner:
Ad. 1) Anund Borge, f. 1632 og står i mandtallet for 1675, død 1687
og har muligens eiet Vestre Borge. Ved skiftet efter ham i 1687 eiede han 116 rdl. Han har en datter Amborg f. 1679, død 1685.
I 1676 eier Knut Amundsen, muligens hans søn, Vestre Borge, af skyld 1 hud.
Ad. 3) Isach Borge, f. 1638, var i mandtallet for 1675.
Ad. 2) Hans Christelissøn Borge, (1650-1722) g. m. Pernille Christensdatter. Han eiede ifølge skattemandtallene Borge i 1700 og i 1720. Gården var af 9 huders skyld, og Postgård. De havde to børn
Ad. 2) Boedil Hansdatter, (1678-1766), i 1721 g. m. Gunder Danielssøn (1701-1772).
Gunder blev på, sine gamle dager i 1770 g. 2 m. Anne Pedersdatter, f. 1733 død 1812.
Gunder har ikke havt etterkommere hverken med Boedil, efter hvem han arvede hendes 3 huder i Borge, eller med Anne som efter ham arvede de 3 huder. I 1773 blev hun gift med Boedils broders sønnesøn Brynild Christensen, se nedenfor, som derfor fik samlet gårdens 9 huder.
Ad. 1. Brynild Hanssøn Borge, (1695-1730) g. m. Magnhild Isaaksdatter.
Han eide som før nevnt 6 huder i Borge, og havde 3 børn:
Ad. b) Ole Brynildsen (1724-1775) g. m. N. N. (1733-1775). De havde 3 sønner og 4 døtre.
Ad. e) Pernille Brynildsdatter (1726- ?), i 1747 g. m. Harald Rolfsen.
Ad. a) Christen Brynildsen Borge (1721 - 16/9 1797), g. m. Inger Isachsdatter (1721-1773), broderdatter af Gunder Solvesen Buer. Christen eiede i 1746 6 huder i Borge, samt gårdens grunde på Osebakken. De havde 8 børn:
Ad. 2) Brynild Christensen Borge (1748 - 13/5 1814) i 1773 g. m. enke Anne Pedersdatter ( -1812), se ovenfor. g. 2. m. Margrethe Halvorsdatter (1783-1864). Hun blev i 1815 g. 2. m. matros Gunder Isachsen Skauen f. 1793.
I 1796 solgte Brynild af Borge østre 3 huders skyld, undtaget 8 grunde og løkker på Osebakken med dertil hørende afgifter for 1,200 Rdl. til Doktor H. Møller. I 1801 er han opført i mandtallet for Osebakken som boende der. I 1803 solgte han til Hans Møller af gården Østre Borge 5 huder og 2½ skind, samt 8 tilliggende grunde på Osebakken for 5,999 Rdl. Samtidig kjøbte Brynild af Jacob Aall pladsen «Skauen», nu «Sorgenfri», med huse for 1000 Rdl. Jacob Aall havde i 1796 kjøbt Skauen af Ole Christensen, Brynilds yngste bror, for 799 Rdl. I 1782 var der auktion på Skauen efter den afgangne Wilhelm Jørgensen. Muligens har Jørgensen kun været forpagter, da det lader til at Skauen før har ligget under Borge og at Ole Christensen arvede den sammen med sin part af Borge. Brynild kan ikke sees at have havt etterkommere.
Ad. 3. Isach Christensen Borge, (1751- død før 1795), i 1788 g. m. Karen Knudsdatter f. 1764, datter af Knud Larsen Riis. Han har visnok eiet Storgaden no. 206, som han da har kjøbt af Christen Larsen, der sees at være flyttet til Teknikergaden no. 2, hvor han boede i 1796. Isach var skibsfører og er muligens blevet borte på sjøen, da hans dødsår ikke kan findes i Kirkebøgerne og han i 1795 anføres som "afgangen". Karen blev efter mandens død gift med Hans M. Smith, og derefter med Halvor Olsen Holtung, omtales under Storgaden 206, hvor Isach Christensen bodde i 1788. Isach og Karen havde 2 børn:
De nævnes som pleiebarn hos kaptein Hans M. Smith.
Ad. a) Christen Isaksen Borge (1789-1828), g. m. Anne Nocolaidatter (1788-1865). Han eiede Ligaden no. 8, hvorunder han omtales, samt Tamburpladsen og Rønningen. De havde børnene:
Ad. 1) Isak Christensen (1810- ?) g. m. Marie Eriksdatter. Deres søn skomager Christen Isaksen f. 1841 var g. m.
Karen Marie Mathiasdatter fra Ramsåsen, f. 1836 og deres søn Isak Christensen er f. 1868.
Ad. 2) Nicolai Christensen f. 1814. Han fikk i 1843 af moderen skjøte på no. 257 c, løkke udenfor bygrensen.
Ad. 3) Karen Jensine Isaksen f. 1821, i 1851 g. m. Ole Larsen f. 1825 i Porsgrund, søn af Lars Pedersen. En datter Inger Kristine er f. 1855, conf. 1871.
Ad. 4) Inger Hansine (1824-1828).
Ad. b) Gunder Isaksen (1793-1856) var skibsfører og i 1850-årene hjelpelærer på Sjømandsskolen. I 1815 g. m.
Margrethe Halvorsen, (1783-1864), enke efter hans onkel Brynild Christensen, med hende fikk Gunder gården Skaugen. De havde 3 børn:
Ad. b-1) Isak Gundersen Skaugen (1820-1915). Han omtalte alle de besværligheder man havde ved reiser i den tid. Når elevene skulde op til Styrmandseksamen, måtte de enten gå landeveien, eller reise med jakt til Kristiansand. Han for hjemmefra som styrmand, til Amerika. Han blev i Amerika i 12 år og var amerikansk borger. Seilte fra Boston med The Packet Line mellem New York og Havre. Havde også vært på New Foundland bankene og fisket med egen skonnert. G. m. Ingeborg Eliesdatter Klep (1893-1909).
Han overtok gården Skaugen efter faderen. 3 børn.
Ad. b-2) Inger Marie Gundersen (1815-1879), i 1838 m. Jens Kittilsen Riis (1799-1882). Han var hjulmager og omtales under Kjølnesgaden no. 10.
Ad. b-3) Karen Hansine Gundersen f. 1825, i 1847 g. m. skomager Aleksander Sebastian Svendsen f. 1824 i Sverige d. 1865. Han blev g. 2. m. Eli Iversen og havde en datter Kirstine Cicilie f. 1858. Yngste søn af Christen Brynildsen var:
Ad. 8) Ole Christensen Borge (1763-1840) g m. Margrethe Engebretsdatter f. 1778.
Han arvede endel af Borge og gaarden Skaugen, og har antagelig først boet paa Skaugen. Det lader til at broderen Brynild har overtaget hans arvepart i Borge, da Brynild nogen aar senere sælger hele Borge. Skaugen solgte Ole 1796 til Jacob Aall. Det fremgaar ikke af foreliggende oplysninger hvad grunden var til at Borge blev solgt ud af slægtens eie, men det forlyder at Ole skulde være kommet i økonomiske vanskeligheder som broderen Brynild hjalp ham ud af, ved salget af gaarden. Naar Ole kjøbte Kjølnesgaden no. 2, hvorunder han omtales, kan ikke sees, men han eiede den i 1805 og 1816.
Ad 6) Hans Christensen Borge (1757-1790),
g. 1. m. Anne Halvorsdatter (1751- 1796), i 1797
g. 2. m. Live Jonsdatter (1777-1808), og i 1809
g. 3. m. Inger Jonsdatter.
Live og Inger var døtre af Jon Hansen Buer. Han overtog gaarden Sanni og havde børnene:
Ad 3 a) Live Marie Christensen f. 1831 i 1850 g. m. Andreas Haraldsen (1826-1885), søn af Harald Rasmussen Lid. De boede paa Sanni. Datteren Karen Marie f. 1850 blev i 1872 g. m. Isak Pedersen fra Sanni (1845-1890) og havde 6 børn, hvoriblandt Peder Isaksen f. 1875 paa Sanni, i 1900 g. m. Karen Berthea Jacobsdatter fra Langerød f. 1877.
Ad 3 b). Hans Christensen f. 1835 g. m. Kirsten Gurine Simensdatter f. 1838 paa Søli. Deres børn var:
Ad 3 c). Jacob Christensen (1838- ....) kom til Sølimyren, g. 1. m. Gurine Pedersdatter (1838-1864), i 1865 g. 2. m. Ingeborg Christine Jacobsdatter (1839-1889). Han havde 8 børn, hvoriblandt:
| Utdrag (s. 27-34) fra: F.C. Knudsen: Gjerpen - Porsgrund. - Porsgrunn 1948 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |