Borgestad

av Finn C. Knudsen

Efter navnet at dømme maa denne eiendom engang være utskildt fra eiendommen Borge. Gaarden nævnes saavidt bekjendt første gang i Dipl. Norw. i 1333. I 1400 nevnes Borghstada Kirka som eier 8 ørebol skyld isydra Borghstadum. Eiendommen har dengang tilhørt kirken og er, som andet kirkegods, efter Reformationen 1560 gaaet over til at blive Kronens eiendom. I 1584 er udstedt Kgl. skrivelse saalydende:

«Lauritz Rasmussen som nu nogen tid lang sig haver ladet bruge hos afgangne Erie Brockenhuus som havde Tunsberg len udi forlening, udi adskillige Kgl. Maj. Bestilling og Hverv og nu haver sted og fæstet en Kongens Krones gaard kaldet Borgestad i Gjerpens Gjæld liggende, maa den udi hans levetid beholde mod aarlig landgjæld og anden rettighed».

I 1648 mageskiftede raadmand i Skien Gjert Clausen til sig Borgestad gaard med borgermester i Skien John Thommesen som forvalter for Gjerpen Provstigods. Gjert Clausens datter Inger blev g. m. Halvor Borse, og dennes søn Sevrin Borse fik av sin mor-mor Anne Gundersdatter, Gjert Clausens enke, den 18de december 1691 pant i Borgestad gaard for sin mødrene arv for 400 Rdl. Da Sevrin døde ung overtog faderen Halvor Borse hans arv, og da Borse døde i 1701 solgte hans arvinger gaarden ved skjøde af 20de januar 1702 til generalmajor Johan Arnold for 520 Rdl. Anne Gundersdatter boede paa gaarden i 1673 og 1675 og betalte 16 Rdl. i Skat af Borgestad. Hun døde i 1694. Huset har vei dengang været lidet og gammelt, og Arnold har nok overtaget gaarden før han fik skjøde, da den nuværende bygning, som skyldes ham, er påbegynt i 1696. I skattemandtallet for 1700 er han oppført som boende paa Borgestad. Arnold var i 1692 blevet g. m. Anne Clausdatter, som tidligere havde vært g. m. kjøbmand Stig Andersen Tonsberg i Skien. Anne var datter-datter af Anne Gundersdatter i hendes første ægteskab med borgermester i Skien, Christen Andersen.

Arnold døde i 1709 og «Skjønn Anna paa Borgestad», som hun kaldtes eiede gaarden til sin død i 1713, da den blev solgt til major Hans Holmboe som var g. m. en søsterdatter av «Skjøn Anna», Maria Gustava Mandal. I 1731 solgte Holmboe gaarden til Herman Leopoldus jun. Efter dennes død i 1759 arvede sønnen Bartholomeus Herman Løvenskiold gaarden og eiede den til 1787, da den overtoges af svigersønnen Jacob Aall - se Eidanger - Porsgrund side 57.

Den 7de mai 1822 overtog Didrik Cappelen gaarden for 8550 Spd., men solgte den igjen først i 1823 til sin halvbror Realf Cappelen, som var søn af fru Christiane Aall, f. Boyesen i hendes tidligere ægteskab med kjøbmand Didrik Cappelen sen. i Skien.

Realf Cappelen var f. i 1791 og døde i 1853. Han var gift med Sofie Steenbock (1800-1850), datter af presten Erik Steenbock i Eidanger. Deres eneste søn Erik Johan Cappelen (1828-1881) overtog Borgestad og blev g. m. Maren Dorthea Blehr (1830-1886), datter af trelasthandler og skibsreder Alberth Blehr paa Stathelle. Disses eneste datter Sofie Cappelen blev g. m. ingeniør og skibsreder Gunnar Knudsen, som overtog gaarden efter Erik Cappelens død. Deres ældste søn Erik Cappelen Knudsen eier nu Borgestad.