Bidrag til Porsgrunds historie.

(Mandtal og skibslister.)

J. A. Schneider

Det er forbundet med adskillige vanskeligheder at faa tag i enkelthederne ved Porsgrunds udvikling til kjøbstad. Det officielle schema er der i sine hovedtræk, men hvorledes fylde rubrikkerne? En by har dannet sig af udskibningsstederne ved Skienselvens udmunding i Frierfjorden, med den i 1658 anlagte toldbod som støttepunkt; men hvem var denne bys fædre, og hvorledes er den vokset frem, til den omkring 1800 holdt pat at overfløie den ærværdige, fra middelalderen stammende moderby? Gjennem hele det 18de aarh. findes der for det søndenfjeldske ingen ordentlig folketelling med personlister; toldregnskaberne er ført for «Langesunds tolddistrikt» (som det hed helt ind i det igde aarh.) under et, og man maa da møisommelig søge at ud skifte fellesboet og give hver af fjordens byer sit; og brandtakster forefindes først henimod udgangen af det 18de aarh.

Der er dog holdepunkter. Et kopskat-mandtal er et ganske godt surrogat for en folketelling, og ved at følge toldregnskaberne fra aar til aar, idet man saavidt det lader sig gjøre, udskifter, hvad der hører Porsgrund til, faar man et billede, der med stigende klarhed viser udviklingen. Det lader sig saaledes nok gjøre at opkonstruere et «Porsgrund for 150 aar siden» og nævne de bærende kræfter i det bysamfund, der var i sin vorden. - I 1731 var der hjemmehørende i hele fjorden 22 fartøier, hvoraf 6 skibe; og blandt skipperne nævnes 3 som hjemmehørende i Porsgrund: Halvardus Borse, fører af skib «Claus Bertel» (156 e. I.), bygget i Kragerø; Erich Simensen, «Brigantine Maanen» (15); en jagt paa 5½ c.l. I 1743 faar man gjennem et skattemandtal ganske anderledes fyldig besked. Der skulde betales kopskat (af individer paa 12 aar og derover); formueskat, heste- og carosseskat. Den sidste var en luksus-skat, der maatte være meget følelig, naar f, eks. lagmand Truls Wiel i Gjerpen betalte 20 Rdl. i skat af en «chaise med fordel»! For Porsgrunds vedkommende maa oplysningerne samles sammen baade fra det af borgermester Bredal udfærdigede mandtal fra Skien med «forstæderne» (som byerne nedenfor i lang tid maatte finde sig i at hede) og al fogedmandtallet for Gjerpen, Eidanger og Porsgrund. Sammenstiller man disse 4 lister, faar man følgende skatteborgere fra Porsgrund (med nærmeste omegn):

Det, der først falder i øinene ved denne liste, er, at hele aristokratiet bor paa landet, og at de store og kostbare bygaarde saaledes maa være er, senere tids værk. Den egentlige by maa paa dette tidspunkt have været meget ubetydelig at se til. Lige til vor tid har jo byen bevaret dette landlige præg. Vestsidens fornemste mænd synes de 2 bestillingsmænd at have været, der betegnes som tilhørende Solum, samt Isak Leth, hvis monsieurtitel udhæver ham blandt de øvrige borgere. - Forøvrigt giver listerne oplysninger om formue, skat og tildels gager. Om etatsraad Løvenskiold faar man ikke vide andet, end at han er takseret i Holbek amt paa Sjælland. Cancelliraaden paa Borgestad betalte 965 Rdl. (det høieste opførte beløb). Familien Deichmann er ansat til en samlede formue af 18,000 Rdl. og betalte 478 Rdl. i skat. Desuden boede major Peter Deichmann paa Menstad (formue 2,500, gage 350, skat 80), saa denne familie var stærkt repræsenteret her. Endvidere: enkefru Kierulf (2000 - 104); Tolder Frisenberg (2000 - 440 - 76); Ditlev Bucka (5,800 - 120); Marichen Buer sattes til 5,800 og denne velstaaende dame synes at have været bange for at faa nogen luksusskat, thi hun forsikrer, at hun hverken har «Carosse, Chaise Cariol, porto Chaise, Lyst eller Spiljagt», men maatte dog ud med 192 Rdl. Den ovenfor nævnte skipper Halvardus Borse synes at have drevet gaardsbrug, eftersom han havde 2 drenge, 2 piger, 4 heste og karjol; formuen var ubetydelig, hvilket gjælder ogsaa om de fleste øvrige borgere. Det interessanteste navn i rækken er vel «seigneur Niels Aall», eftersom det er hans descendenter, der ved det 18de aarh.s slutning var de ledende i Porsgrunds handelsverden. Han kaldes «befuldmægtiget over alt det gods og brug hr. etatsraad Løvenskiold i Bratsberg amt er eiende og ellers kjøbmand for sig selv udi 2de skibsparter». Han er den eneste, blandt hvis husstand der ogsaa nævnes en preseptor (huslærer).

1 I 749 blev et skattebeløb paa 1000 Rdl. (Prinsesse Styr.) udlignet paa samtlige Skiensfjordens byer, heraf betalte Porsgrund 418 Rdl., Brevik 109, Langesund 13 og Skien resten, en ganske god maalestok for byernes daværende velstand. For Porsgrund er de største skatydere conferentsraad Løvenskiold (70), do. Severin Løvenskiold (90), cancelliraad Løvenskiold (120), do. Deichmann (40), Niels Aall (30), Peter Frisenberg (20) og Søren Nielsen (16). De øvrige er ubetydelige. Et par aar efter var følgende skibsførere hjemmehørende her:

Lars Wright, fører af «Peter og Anna», 117 c.l.
Lars Jensen Forbech, «Francisca Christina», 57.
Lars Jørgensen, Skude, 10½
Ole Nielsen Vinholmen, «Enigheden», 233½
Lars Bovmand, «Patientia», 233
Søren Nielsen, «Constance», 214

Som tidligere bemærket opføres i disse regnskaber kun skipperne, ikke rederne, saa vi maa betydelig længer frem i tiden for at kunne give tilfredsstillende besked. I 1769 var der folketelling; men for det første opgives kun tal, ikke navne, og dernæst er resultatet for Porsgrunds vedkommende saa besynderligt og arithmetisk talt forkleinende, at man maa ty til andre kilder for at faa sandheden at vide. Statistiken for nævnte aar opgiver nemlig antallet af Porsgrunds indvaanere til 192, medens toldinspektør Thue, som dog maatte vide besked, i sin faa aar efter udgivne bok om Kragerø og Skiensfjordens byer, sætter det til 991! Heldigvis har man her et støttepunkt i det af fogden i Nedre Telemarken og Bamle, Andreas Rougtvedt, udfærdigede og af amtmand G. F. Adeler attesterede mandtal, der udviser for «Østre og Vestre Porsgrund» 633 personer paa 12 aar og derover, med 182 contribuerende, hvoraf bønder og husmænd 87, skatydende børn og tjenere 5, personer udenfor bondestanden 90. Lægger man de mindreaarige til, faar man omtrent Thues tal, og selv om man blot holder sig til de 90 contribuerende» udenfor bondestanden, faar man en bybefolkning paa 4 a 5 hundrede. Fra 1772 har man igjen et mandtal over skatteborgere, udfærdiget af kjøbmand Peder Baar. Det ser meget borgerligt ud, idet rangspersonerne ikke er medtagne og formodentlig maa søges andetsteds.

Niels Aall. Ditlev Rasch. Lars Wright. Petter Wright. Petter Frisenberg. Mad. sal. Søren Nielsens. Ole Vinholmen. Hans Chr. Smed. Jens Kiil. Rasmus Helletz. Peder Knudssøn. Ole Thue.

Jens Nilssøn. Petter Strømdal. Chr. Christopliersen. Lars Bovmans enke. Rasmus Dahl. Bernt Skredder. Andreas Antonisøn. Lars Rolfsen Herøen. Rasmus Nilsson. Rasmus Christophersøn. Simon Bommen. Rasmus Fischer.

Peder Baar. Martinius Christensen, David Lange. Simon Qvist. Johannes Skredder. Ole Hanssøn. Jeppe Anderssen. Ole Stabel, Skomager. Christian Berg. Jens Larssøn Herøen. Hans Nilssøn, Haaøen.

Det maa have knebet med at faa ind skatten i det aar. Borgermester Greger i Skien indberetter fra Brevik og Langesund, at «ingen der vil betale noget», en omstændighed, der muligens forklarer, at mandtallet for Porsgrund er saa knapt. Aaret forud heder det, at «Skien og forstæderne» tilsammen har 1343 skatydende personer, hvoraf Skien alene 1090 - en opgave, der ogsaa maa fremkalde adskillige reflexioner ved sin uforholdsmæssighed.

I 1790 skjelnes der mellem redere og skippere, og der kan da præsenteres en liste paa 16 borgere af sidstnævnte klasse:

Jens Bakka, Brigantin «Mercurius». Sivert Mauritsen, Skib «Confidentia Christian Johansen, Brigantin «Edel Margrete». Henrik Wright, Skib «Justitias. Jeppe Kopperholdt, Brigantin «Ambrosia». Thomas Tyrholm, Brigantin «Speculation». Jacob Nissen, Brigantin «Neptunus». Christen Berg, Brigantin «Gratis».

Sivert Bakka, Brigantin «Haabet». Johan Baar, Skib «Providentia». Henrich Bruun, Skib «Porsgrund». Lars Sørensen, Kof «Ebenezer». Simon Wiborg, Galeas «Det hvide Lam». Louis Vauvert, Skib «Haabet». Kirstenus Bruun, Brigantin «Speculation».

Ladestedet begynder, som man ser, at vifte temmelig sterkt med de hvide seil, som skulde bringe det «dets ære og dets magt»! Ikke alle disse skibe var hjemmehørende i Porsgrund; men saa eiede byen til gjengjeld andre fartøier, hvis førere var bosat i de andre byer. Saaledes dannede hele fjorden en eneste stor merkantil familie, for en stor del ogsaa sammenbundet ved giftermaal i magnaternes kreds. - Blandt rederne er familien Aall overveldende mægtig: Nicolai Benjamin Aall og interessenter eiede 10 fartøier («Norske Løve», «Haabet», «Porsgrund», «Ambrosia», «Neptunus», «Emanuel», «3 søstre», «4 brødre», «Justitia», «Langesund») og Jacob Aall paa Borgestad 3 («Edel Margretlie», «Confidentia«, «Det hvide 1,am»). Christian Traag (paa Herre?) førte skib «Wenskabet» paa 159½ c. l. med 21 mand, antagelig byens største (10 aar tidligere førte han et endnu større fartøi «Friedrich & Lovise». Af de 45 fartøier i hele fjorden var 11 byggede i Langesund, ikke et eneste i Skien eller Porsgrund - et ganske merkeligt forhold. - Det langt overveiende antal fremmede fartøier er hollændere, som hentede trælasten i mindre fartøier (koffer, skakker og tjalker); dernest kommer danske med galeaser, jagter og skuder, som bragte korn og brændevin m. m. og hentede sin «jydelast» (den daarlige trælast); endelig nogle faa engelske skibe. Disse og nordmændenes egne er de største. - I 1797 melder brandtaksationsforretningen over «Bygninger i Porsgrund, sorterende under Scheen»

Her nævnes, som man ser, ingen offentlige bygninger: hellerikke findes nogen embeds- og bestillingsmand paa listen. Samtlige er handlende, skippere eller haandverkere. Velstandens og bebyggelsens vækst kan maales ved sammenligning med de foregaaende decenniers takstforretninger: 1778 Sum 26, 160 Rdl. 1758: Sum 45,300. Sammenligner man hermed taksationer for Skien, viser det sig, at uagtet Porsurund ved aarhundredets udgang var i folkemængde paa høide med «moderbyen», havde denne en langt kostbarere bebyggelse, idet den i 1797 var over 3 gange saa høit takseret.

I 1801 var der igjen en folketelling, og denne efterlader for Porsgrunds vedkommende ikke saa mange spørgsmaalstegn som den forrige. Mandtallet, der er udfærdiget af sogneprest Carl Hansen (digteren Mauritz Hansens fader), udviser et samlet antal af 1883 indbyggere, fordelt paa Østre Porsgrund (200 familier, 968 personer), Vestre Porsgrund (121 f., 561 pers.) og Herre med 354 personer. Trækker man Herre fra og istedet derfor tilføier østre Borge (77 f., 338 pers.) og Borgestad (38 f., 198 pers.) faar man 2065 (altsaa omtr. samme tal som det, hvormed byen for 1801 opføres i Hellands «Bratsberg Amt»). Borgestad er efter livsstilling saaledes klassificeret:

Embedsmænd: A. geistlige	5	Dreiere	1
B. verdslige	12	Hjulmænd
C. militære	1	Mæglere
Kjøbmænd	10	Malere	2
Skippere	13	Murmestere	1
Lodser	4	Rebslagere
Søfolk	70	Parykmagere	2
Godseiere	2	Sadelmagere
Bjergarbeidere		Seilmagere	2
Bjelkehuggere	54	Skibstømmermænd	1
Færgemænd	2	Skomagere	7
Gjestgivere	2	Skræddere	4
Kapitalister	2	Smede	5
Pensionister	2	Snedkere	8
Privatbetjente	3	Tobaksspindere	1
Almisselemmer	23	Tømmermænd	2
Haandarbeidere	63	Uhrmagere	1
Bødkere	1	Vævere	3

Paa grund af den særlige interesse, der naturlig knytter sig til det tidspunkt, da ladestedet stod færdigt tii at opnaa kjøbstads rang, hidsættes her et udvalg af mandtallets navneliste

Østre Porsgrund:
Nic. Aall, ugift, eier at Bjørntvedt. Lars Iversen, skibsfører, g. m. Inger Wright. Jacob Aalborg, gjæstgiver. Nils Aall, enkemand. Eleonora Hedevig Møller, f. Rasch. Hans Møller. Michal Moldrup, forvalter. Severin v. Løvenskiold, g.m. Benedicta Aall. Halvor Michelsen, seilmager. Frederich Dahl, tobaksspinder. Knud Aas, kjøbmand Henric Weidenauer, Maler. Jens Poulsen, vicarius i skolen. Magdalena Weyer, f. Kiill, rentenist. Amborg Aall, f. Jørgensen, do. Jens Kiil, handelsbetjent, g. m. Constance Rasch. Helje Christensen, smed. Sivert Bacha, kjøbmand, g. m. Karen Berg. Jørgen Gotfredsen, Snedker. Søren Rasch, mægler, lodsoldermand, postaabner, g.m. Magdalene Løvenskiold. Hans Linaae, kontorist. Jørgen Aall, kjøbmand, g. m. Birte Gurine Weyer. Lars Glose, cabinet-snedker. Johan Bentzen, skrædder. Thomas Pachet, snedker og sofarende. Ole Dahl, skipper.	Engelbrecht Torjussen, færgemand. Petter Schwark, organist. Petter Damm, skipper. Jens Jansen, do. Christen Schielrup, skomager. Jobn Omholt, smed. Gaven Wright Manall, styrmand. Ole Hansen, Skredder Anders Pedersen, skomager. Simon Jensen, murmester. Hans Hansen, grenader. Svend Holst, opseer ved kranen. Peder Beck, underloldbetjent. Cbristian Rasch, justitsraad, toldkasserer, g. m. Adelheid Maria Poulsen. Chr. Thomassen, snedker Frants v. Bülow, toldinspectør, g. m. Anne Maria Wærner. Jacob Andersen, røiert. Chr. Hansen, do. Christian Nielsen, smed. Daniel Meyntz, skrædder. Johan Weidenauer, skomager. Lars Olsen, ringer og graver. Boye Wintber, handlende. Johan Rosenstedt, sadelmager. Helena Hansdatter, jordemoder. Carl Hansen, sogneprest, g. m. Abigael Wulfsberg. Jens Andersen Bloch, klokker.
B. Vestre Posgrund.
Bøye Larsen, lods. Benjamin de Fontenaye, capt.løitnant og Indrulleringsofficer, g. m. Christiana Heckier. Chr. Nielsen, snedker. Halvor Pedersen, skomager. Anthony Norberg, skipper. Jørgen Wright, kjøbmand, g. m. Elistbeth Sofie Helletz, Peder Christensen, færgemand. Maren Cock, krambodhapdlerske. Folkman Frek, stemplelpapirforvalter og lottericollectør, g. m. Andrea Rougtvedt. Anders Hall, skibsfører, g. m. Kristine Adtzlev. Hans Møller, skibsfører, g. m. Anna Maria Kruse. Aasoll Andersen, Rougtved, skibsfører. Rasmus Andreassen, bødker. Poul Lassen, klokker, g. m. Benedicta Nielsen. Ketil Jensen, smed. W. Willumsen, skipsfører.	Jens Lindberg, bødker. Cristine Bruun, handlende. Rasmus Helletz, skipsfører, g. m. Maren Bugge, Olaus Bruun, controlleur, g. m. Malene Ruth. Torkild Hansen, uhrmager. Ole Andersen, lods. Johannes Jensen, gjestgiver. Nils Poulsen, høker. Carl Neumann, skomager. Oluf Leth, havnefoged, g. m. Anne Regine Brangstrup. Hans Holte, toldbetjent, Jens Ravn, skibsfører. Christian Monrad, skibsfører, g. m. Inger Bugge. Lars Olsen, skredder. Thomas Magnussen, graver, Frants Berggreen, toldbodkontorist. Hans Meyer, maler. Isach Abrahamsen, skomager.

I denne fortegnelse er Herre ikke medtaget. Paa Østre Borge boede bl. a. den 79 aar gamle generalkrigskommissær Bartholomæus Rasch, g. m. Else Kirstine Løvenskiold; paa Borgestad (foruden selve gaardens eier Jacob Aall) chirurgus Christian Radisch, skibsfører Louis Vauvert og Job Kiil, kjøbmand. Benævnelsen Osebakken forekommer ikke i dette mandtal.

Fire aar efter fik Porsgrund besøg af en notabel reisende, der var udsendt af det offentlige for at granske Norges næringsveie og afgive indberetning herom. Det var den noksom bekjendte Christen Pram, statsøkonom og digter i en person, deputerer i det kgl. general-landøkonomi og commercekollegium, til hvilket han under reisen sendte indberetninger. Aaret iforveien havde han været nordenfjelds; i 1805 drog han fra Kristiania over Kongsberg til Telemarken, derfra over Sætersdalen til Kristianssand og videre til Stavanger; derfra langs kysten tilbage gjennern alle byer, opholdt sig nogle dage (11-5 nov.) hos Jacob Aall paa Nes jernværk og ankom hid i slutningen af november, overalt modtagen med største opmerksomhed, som de bevarede breve udviser. I Skien har han særlig konfereret med Byfoged Bentzen, som bl. a. forsynede ham med oplysninger om «Det Bratsbergske Opmuntringsselskab». Af hans vidløftige indberetning hidsættes her det vesentlige af, hvad han har at meddele om Porsgrund:

«Porsgrund, den tredie af Langesundsfjordens kjøbstæder, ved dens øvre ende, hvor floden falder ud i det salte, ligger paa begge flodens sider, derved delt i østre og vestre Porsgrund; den østre er langt større og folkerigere, dog havde begge tilhobe 1801 kun 1883 beboere, men efter tellingen 1769 dengang kun 192, hvorved formodentligen dog, ligesom nylig erindret ved Brevik, en stor del da ei er talte med. Af denne befolkning ere 10 kjøbmænd, nemlig:

Aall, Jørgen, trælasthandler, skibsrheder for 8 skibe, tilsammen 923 c. l. drægtige, har skibsværft og sagbrug, en rig mand.

Aall, Niels, den forriges broder, ogsaa trelasthandler dog handler han ogsaa meget med korn. Han eier de meget vigtige sagverker ved Ulefos i Holden sogn, ved siden af Holdens betydelige jernverk, en eiendom, som ansees for flere tønder gulds værd; og derved rnaaske den skjønneste og prægtigste bygte gaard i hele Norge; den er opmuret af slagsten eller den til glas smeltede masse, som skilles i smelteoven fra det udsmeltede jern og formes til mursten, et fortræffeligt bygmateriale, som ved jernverkerne nu begynder at benyttes. Han eier 5 skibe af 482½ c. l. drægtighed. Han, som nysnævnte hans broder, ansees ved udmerkede indsigter, dueliglied og retskaffenhed at have meget betydeligen forøget den betydelige formue, han som hans søskende for ei mange aar siden arvede efter deres fader, der her, som ligesaa hædret kjøbmand, havde ved handelen erhvervet den.

Aalls, Nic. Benj., enke, begge de nævntes moder, meget formuende. En tredie søn er den oven s. 2105 med fortjent hæder omtalte Jacob Aall, eier af Næs jernverk. Ei let omtales nogen anden familie i landet med mere ubetinget ros og hæder. Faderen, en mand af indsigter, opdragen til studeringer, lod sine børn, uvidende om den formue, der engang blev deres, opdrage saaledes til deres gode talenters udvikling, som de ene derved skulde vinde lykke, ja ophold.

Backa, Siver, velhavende krambod- og kornhandler.
Traag, Christen, krambodhandler
Evensen's, Torjer, enke, velhavende, driver krambod- og kornhandel.
Kiil, Jens, krambod- og kornhandler, velholden.
Kruse's, Michael, enke, ligesaa.
Møller, Hans, skibseier, kornhandler.
Winther, Th. Boye, krambod- og kornhandler.
Wright, Jørgen, eier 5 skibe af 529 c. l. drægtighed, handler med vin, en meget rig mand.

At være velhavende betyder her, som man forklarer mig det, at eie en 20-30,000 rigsdaler, velholden noget mindre, og for idetmindste velholden angiver man mig alle dem af dette steds handlende, som ikke eier meget betydelig formue. Foruden dette antal kjøbmænd har Porsgrund andre formuende indbyggere. Denne er saaledes en af de byer i Norge, hvor, i det ringeste i forhold til dens folketal, den betydeligste formue er samlet.

Det er sandt, tømmerudførselen og kornhandelen til egen og oplandets forsyning og dertil nogen fragthandel, eller befragtning af kjøbmændenes skibe, hvilke dog sjelden fare for deres egen regning, udgjør byens hele næring, dens velstands vigtigste kilder. Her er intet, der ligner fabrication, og selv med de almindeligste haandværk staar det hele maadeligt. Bjergværkernes jern, der alt, paa noget støbegods nær, udføres som uforedlet stangjern, er tilligemed trelasten alt, hvad oplandet leverer til handelen; thi et ubetydeligt qvantum hvæssestene, som brydes i Øvre Telemarken og sælges her til englænderne, der afsetter dem i Vestindien til at hvæsse negrenes sukkerrør-segler med, er af ringe betydenhed. Men af nogle af de vigtigste kjøbmænds character, deres cultur, deres formue, kunde der saaledes og ventes, at de, især ved nogen ansporing, vilde anvende noget af deres formue til at vække og benytte den hidtil slumrende vindskibelighed hos en almue, som saa meget trænger til sysselsættelse og blandt hvilken der ideligen findes mennesker med færdigheder, som kun behøve leilighed og nogen anvisning for at blive endog fortrinlige arbeidere.

Nogle af byens kjøbmænd og dens andre formuende indbyggere have i den sildigere tid udmærket sig som agerdyrkere. Som saadan udmærker sig især kammerherre Løvenskiold, der i forening med flere godseiere, dog selv den vigtigste af dem, har for det meste udtørret og forvandlet til skjønt agerland en meget stor, nær udenfor byen beliggende mose. Ikke alene er derved vundet for productionen flere hundrede tønder land god jord, hvilken behandles af disse landmænd saaledes, at exemplet er lysende og berigende for omegnens agerdyrkere, men man forsikrede mig, at spore meget kjendeligen af denne ene moses udtørring den fortræffelige virkning, at climatet over hele den omliggende egn, ogsaa da over selve byen, kjendeligen var formildet; den kolde fra mosen forhen stigende taage blev borte, sommerens eller det tidligere efteraars frostnætter tabte deres forrige frygtelighed, alle have- og markfrugter trivedes nu bedre end faa aar tilbage i tiden. Kammerh. Løvenskiold og de andres exempler virkede til efterlignelse, og man kappedes nu om den hæder at erkjendes landsmænd som de.

Det er meget at vente af formuende mennesker i en by, hvor de der give tonen an, er mennesker af en ædel tænkemaade og cultur, som her. Brødrene Aall er videnskabsmænd; de eier skjønne og nyttige bogsamlinger, hvorfra cultur, boglig undervisning og hæder i at gjøre den kjendelig ved forstandig anvendelse udbreder sig. Man finder derfor og her den slebneste og ædleste omgangstone, der adler alle samkvem, ogsaa deres forlystelser. Jeg bivaanede her en dilettant-concert, hvis lige hovedstaden maaske vanskeligen vilde opvise. Hidtil har imidlertid denne saa skjønt lovende cultur ikke vist sig i anlæg for forædlingsindustrien i manufacturfabriker eller haandværk. De vesterlandske byer have dog deres driftige skibsværfter; og det lille Farsund har i Lundernes verksteder for deres fiskeri-entrepriser, med garnbinderier, bødkerier, reberbaner og i deres mosfarve-apparat et afgjort fortrin for disse rigere og skjønnere byer i de blideste, skjønneste og frugtbareste egne».

Det kan ikke nægtes, at der er noget i Prams kritik af handelsvirksomheden i Skiensfjordens byer. Den enkelhed, som langt ned i vor tid prægede Norges udførsel, idet denne vesentlig bestod i nogle faa hovedartikler, uden udnyttelse af de mange smaa næringer, karakteriserer i høi grad udførselslisterne for «Langesunds distrikt». idet rubrikernes indhold udenfor de kurante hovedartikler trælast og jern er oftest rent minimalt indtil det karrikaturmæssige. I den henseende tør nok byerne vestenfor Næsset og nordover have udvist større opfindsomhed og initiativ, og Pram havde havt anledning til at overbevise sig derom. Naar det desuden erindres, at industrien var baade Prams kjæphest og den daværende styrelses kjælebarn, er det ikke at undres over, at han benytter anledningen til at holde en liden straffeprædiken. Det maa dog bemærkes, at trælasten, - hvoraf der udførtes optil 30,000 l. (et tal, der stiller Skiensfjordens udførsel beraf over alle andre steder i Norge), var meget varieret og gav mange slags sysselsettelse. Allerede i I751 nævnes for det første ordinær trælast af 21 forskjellige dimensjoner, granspirer af 10 do. og desuden 29 forskjellige slags trævarer; 8 slags jernvarer (over 5000 skp.); og den af ham saa haanlig omtalte udførsel af brynestene havde til sine tider havt dimensjoner, der ikke var at foragte. I ovennevnte aar udgjorde den saaledes 14,700 stykker indenlands Og 459 td. til fremmede steder. - Med endnu større skarphed udtaler han sig i den senere affattede oversigt saaledes:

«Med al denne stads (c: alle 4 byer under et) trælasthandel, og endskjønt den især har beriget flere dermed sysselsatte huse, synes denne handel at være her paa en mindre hæderlig fod end saavidt mig bekjendt i nogen anden af Norges handelspladse. Ei alene afhentes langt den større del trælast af de fremmede (hvilket dog er det almindelige overalt) men man udsender speidere overalt for at opdage de tilseilende skippere og at undersælge hinanden -, og den trælast, man udfører med egne skibe, sendes for maaske den større deI paa eventyr fra havn til havn istedenfor at bestilles ifølge forbindelser paa fremmede steder af kjendte kjøbere». -

Han oplyser endog som et karakteristisk træk ved denne opkapring af de fremmede skibe (væsentlig hollændere), at den var sat formelig i system med en provisjon af et vist antal sølvskeer til vedkommende skippere! - Det synes dog at fremgaa af hans fremstilling, at han ikke har taget særlig sigte paa Porsgrund med denne anke, hvis adresse maa søges fortrinsvis andensteds. Og naar Skiensfjorden i 1805 kunde opvise 73 fartøier paa over 5 c. l. med en bemanding af ca. 800 sømænd (iberegnet skibsførerne), da kunde den nok med ære forsvare sin plads i forhold til byernes daværende folketal. At der seiledes for en stor del paa eventyr med ladningerne istedenfor med faste forbindelser og ordres, er et træk, som Skiensfjordens byer vistnok i den tid havde fælles med det øvrige land; ialfald er dette traditionel opfatning. - Overhovedet stikker det hidsige følelsesmenneske ikke sjelden frem imellem talrækkerne i Prams statsøkonomiske betragtninger; roser han, saa sker det tilgavns, og svinger han riset, sker det med fynd og klem. Han delte jo, som det er sagt om ham, sin tilværelse mellem at fornærme sine venner og bede dem om forladelse. Trods de stærke udtryk i ovenciterede kritik, er det dog umiskjendeligt, at han har følt en inderlig glæde ved at færdes i disse egne, hvis natur faldt i saa høi grad i hans smag, og hvis mennesker han ikke noksom kan rose, undtagen naar han rider som høiest paa sine statsøkonomiske ideer. At der i disse er adskilligt, som fortjente at tages til eftertanke, er sikkert nok; og det Porsgrund, som nu i hundreaaret efter sin ophøielse til kjøbstad staar rustet baade som industri- og søfartsby, kan i mange maader siges at have realiserer hans drømme.

Med aaret 1806 er vi paa høiden af den merkantile blomstring, der fulgte «Dansketiden»s sidste decennier og var saa tilfredsstillende, at Jacob Aall paa det tidspunkt, da han skrev sine erindringer, var i tvil, om han skulde foretrekke nutiden for fortiden. Umiddelbart efter kom det store fald i krigsaarene, som afsluttedes med de store forandringer i 1814. Toldbogen for 1806 viser en samlet indtægt paa 102,410 Rdl. af 793 udgaaende og 1057 indgaaende no. Antallet af hjemmehørende fartøier ca. 80. Inden vi nærmere betragter Porsgrunds portion af flaaden, skal vi som prøve paa datidens skibsfart meddele, hvorledes «Vigilantia» af Porsgrund (kaptein Johan Fr. Stub) drog omkring 1805-08, udstyret med «algiersk søpas»:

1805 1719 med trælast til London. 20/11 med hvede til Lissabon.
1806 19/1 med ballast til Muros i Galicien, 2/3 med fisk til Barcelona. 6/6 med vin og brændevin til Plymouth. 13/9 med ballast til St. Ander. 28/10 med Uld til Bristol, derfra med ballast til St. Ybes.
1807 25/1 til Livorno med pilchards. 17/6 derfra med stykgods, passerede Cap Finisterre 29/8 og blev i september opbragt til Plymouth, hvor kaptein Stub døde og Jacob Eltvedt overtog fartøiet; ankom til London 12/12 og lossede.
Derfra 7/2 1808 med ballast hjem, ankom 20/2. De optjente hyrer beløb sig til: For skipperen 380 Rdl. Styrmanden 304 Rdl. 6 matroser 1140 RdI. 2 Drenge 114, hvoraf betaltes i «ransonpenge» 81 Rdl. 90 sk.

Endvidere Anthony Norberg af Porsgrund med Breviksbriggen «Resolution» 1805 i august til Plymouth med trælast; fra Falmouth med sild til Neapel, derfra med pibestav til Carthagena, fra Torrevechia med salt til Ferrol, derfra i ballast til Lissabon med kaffe og sukker til Hamburg, i ballast derfra igjen til Lissabon; med stykgods til Marseille; i ballast til Cette, stoppet der af den danske konsul paa grund af krigen; den 24/12 1807 ophørte hyren at dreie, og folkene laa ombord for kosten til 11/4 1808, da alle blev kommanderet til Vlisingen (formodenlig for at gjøre tjeneste paa den der forsamlede flaade, hvor de norske og danske sjøfolk manøvrerede til Napoleons høieste tilfredshed!); derefter ordre fra rederen at sælge briggen, hvilket skeede 13/1 1811. Den blev kasseret og ophugget.

Her lugter vi allerede krigen og krudtet; det mærkeligste er, at «Vigilantia» slippes hjem, efter at være opbragt - er det et træk af den private velvilje, man i England trods det officielle krigsforhold nærede for sine gamle handelsvenner? - En adskillig hurtigere afslutning fik søløitnant Constantius Rasch med «Birgitta» 1807: Med ballast til Alicante 2/3. Derfra 24/4 med salt til Stockholm, derfra med jern og trælast, bestemt til Lort à Port, indkom til Langesund 16/8 med ulosset skib formedelst krigens udbrud.

Porsgrunds flaade bestod i 1806 af følgende fartøier

Ulrich von Cappelen:
Brig	«Speculation»	56½	c.l.	11	mand	kapt. Jens Jansen.
Skib	«Abraham»	139	c.l.	?	mand	(forlist med mand og mus).
Skib	«Haaabet»	122	c.l.	15	mand	kapt. Abrah. Pettersen,
Skib	«Raskheden»	79	c.l.	13	mand	Gotfred Schütz.
Skib	«Benedicta»	69½	c.l.	10	mand	Abraham Dahle.
Jacob Aall
Skib	«Caroline Mathilde»	222½	c.l.	25	mand	kapt. Søren Berg.
Brig	«Tvende Venner»	42½	c.l.	8	mand	kapt. Jens Johan Storm
Brig	«Die Schwalbe»	72	c.l.	9	mand	kapt. Christian Kruse
Jørgen Aall
Skib	«Porsgrund»	157	c.l.	15	mand	kapt.Hans Hals.
Skib	«Tvende Søstre»	123½	c.l.	17	mand	kapt. Anders Hall.
Skib	«Norske Løve»	135½	c.l.	15	mand	kapt. Lars Iversen.
Skib	«Fire Brødre»	114	c.l.	13	mand	kapt. Zacharias Winther,
Skib	«Birgitha»	82	c.l.	13	mand	kapt. Anders Mølbach.
Skib	«Venskabet»	159½	c.l.	15	mand	kapt. Johan Altenburg.
Skib	«Magnus»	77	c.l.	11	mand	kapt. Johan Holm.
Skib	«Knud Terkelsen»	130	c.l.	15	mand	kapt. Jens Gasmann.
Skib	«AaIl»	92	c.l.	3	mand	kapt. Amon Wille.
Niels Aall
Skib	«Haabet»	112½	c.l.	14
Skib	«Emanuel»	156	c.l.	?	mand	kapt. Louis Vauvert.
Skib	«Hafsørn»	94	c.l.	11	mand	kapt. A. Bohn.
Skib	«Minerva»	61	c.l.	8	mand	kapt. Carsten Henrichsen.
Skib	«Ambrosia»	79	c.l.	9	mand	kapt. W. Willumsen.
Christian Monrad:
Skib	«Providentia»	102½	c.l.	12	mand	kapt. Chr. Monrad.
Jørgen Wright
Skib	«Diamanten»	136	c.l.	15	mand	kapt. Hans Müller,
Skib	«Andromache»	56½	c.l.	9	mand	kapt. Joh. Schubart.
Skib	«Freya»	77½	c.l.	11	mand	kapt. H. F. Wüllner.
Skib	«Hafslund»	147	c.l.	15	mand	kapt. Jacob Apenes.
Skib	«Die Hoffnung»	112½	c.l.	13	mand	kapt. Jens Bucha.
Sivert Bacha:
Brig	«Anna Helene Maria»	37½	c.l.	?	mand	(forlist).
Hans Møller:
Skib	«Claudina Margreta»	35½	c.l.	6	mand	kaptein Peder Lundberg.
Skib	«Petter»	104½	c.l.	13	mand	kapt. Ole Thestrup.
Kof	«Agenoria»	40½	c.l.	7	mand	kapt. Magnus Thrane.
Brig	«Vigilantia»	66	c.l.	9	mand	kapt. Johan Schau.
Knud Jensen:
jagt	«Prøven»	6	c.l.	1	mand	kapt. Knud Jensen.

Den samlede besetning paa disse 34 fartøier udgjorde 340 mand (de 2 forliste er beregnet efter et skjøn) foruden skibsførerne, altsaa ikke meget under halvparten af hele fjordens besetning. Et halvt snes af de her opførte skippere boede andetsteds, men saa var der til gjengjeld adskillige Porsgrundsskippere, som førte fartøi fra andre byer. Ialt opgives 26 skibsførere at være bosatte i Porsgrund. - Den stolteste skude i flaaden var den gamle trælastdrager «Carolina Mathilde» (med det historisk berømte navn!), firmaet Zachariassens gamle skib, der var gaaet over til Jacob Aall paa Borgestad; det var bygget i 1769 paa det samme værft i Langesund, der i sin tid havde leveret Tordenskjolds fregat «Løvendals Galei». Først i 1813 fik det en værdig konkurrent i det i Skien byggede «Baron Holberg». 2 af skibene var byggede i Porsgrund, nemlig «Birgitha» (1798) og «Knud Terkelsen» (1806).

For at faa en oversigt over, hvorledes Porsgrunds redere holdt det gaaende i disse vanskelige aar, da toldregnskaberne er mærkede med «condemneret taget af fienden - solgt - forlist», hidsættes følgende fortegnelse over tilvækst og tab 1807-1813:

Tilvækst:	Tab:
Jacob Aall:
«Sophia Eleonora» kjøbt 1807.	«2de Venner», forlist 1807.
«De 3de Venner» (bygget paa Borgestad 1809).	«Sophic Elconore», taget 1810.
Brig «Minerva», kjøbt 1811.	«Minerva» forlist 1814.
Skib «Neptunus», kjøbt.	«De 3de Venner» solgt 1811.
Skib «Neptunus»,
NieIs Aall:
Brig «Minerva», kjøbt 1811.	Skib «Minerva» solgt 1807
	«Hafsørn»
	«Catharina» forlist I812.
Jørgen Aall:
Brig «Aurora», kjøbt 1810.	«Norske Løve» condemneret 1808
«Nic. B. Aall».	«4 Brødre» condemneret 1808
Skib «Anne Dorothea», kjøbt.	«Mangus» condemneret 1808
Brig «Birgitte Christine»,	«Knud Therkelsen» condemneret 1808
	«Aall» condemneret 1808
	«2de Søstre» forlist
	«Porsgrund» forlist
	«Nic. B. Aall» taget af fienden.
Hans Møller :
Brig «Prøvesten», kjøbt.	«Petter» condemneret 1808
Slup «Opreisningen», kjøbt 1809).	«Vigilantia» taget
Skib «Johanne Marie»	«Prøvesten» condemneret
Skip «Europa»	«Grev Reventlov» taget av franskmanden
Skip «Grev Reventlov»,	«Opreisningen» taget 1812
Slup «Aakerø».	«Aakerø» taget 1812
Brig «Ridder Darre».	«Vilhelmine» condemneret 1813
Skib «Norske Prinsen»
«Amfitrite».
«Romeriget».
«Vilhelmine», kjøbt 1812.
U. von Cappelen:
Brig «Speculation» kjøbt 1812.	«Benedicte» condemn. 1808.
Slup «Einar Tamberskjælver» kjøbt (bygget i Porsgr. 1809).	«Haabet» forlist.
Slup «Spectuation» kjøbt.	«Einar Tamberskjælver» solgt (til grev Roepsdorff i Odense),
Skib «Aurora Fridericke» kjøbt.	«Raskheden», forlist 1814.
Jørgen Wright:
	«Diamant» condemn. 1808.
	«Hafslund» condemn. 1808.
(Enkefru Elizabeth W.)
	«Die Hoffnung» solgt (i Barcelona).
Frants Bendixen
Slup «Emanuel» 1807.	«Emanuel» solgt 1808.
Skonnert «Prøvesten» (bygget i Porsgrund 1809).	«Prøvesten» taget af fienden.
Nils Lorentsen:
Slup «Fortuna» kjøbt 1811 (?)	Skonnert «Marie Anne» taget af fienden.
Jens Fæhn:
Slup «De 3de Venner» 1809(?)	«De 3de Venner», solgt 1811.

Desuden har Chr. Monrad, Jens Gasmann, Sivert Backa, Chr. Ahlmann, Diderik Boyesen og Poul Lund anskaffet hver 1 fartøi, uden at tabe noget. Det samlede tab beløb sig til: 19 condemnerede eller tagne, 6 forlist og 7 solgt; til gjengjæld er der kjøbt eller bygget 35. Værst saa det vel ud i 1808, da saa mange fartøier paa en gang blev beslaglagt. De største tab falder paa Jørgen Aall og Hans Møller, af hvilke den sidstnævnte maa siges at have kjæmpet særlig energisk for at holde det gaaende.

Efter alle disse omvekslinger, med nye tiltag og nye skuffelser, havde Porsgrund i 1814 følgende fartøier:

Aall & Møller:
Kof	«Agenoria»	40	c.l.	7	mand		Carl Staalhane.
Statsraad Aall:
Skib	«Haabet»	147	c.l.	14	mand	(Porsgr. 1808)	Hans Møller
Skib	«Emanuel»	156	c.l.	14	mand	(Arendal 1764)	W. Willumsen.
Brig	«Anibrosia»	59	c.l.	9
Jørgen Aall:
Skib	«Birgitha»	82	c.l.	13	mand	(Porsgr. 1798)	Peder Ludvigsen.
Skib	«Venskabet»	159½	c.l.	15	mand	(Kbhavn 1781)	Ole Willumsen
Brig	«Nic. B. Aall»	56½	c.l.	9	mand	(Tvedestr. 1810)	Ole Reiersen
Skib	«Seileren»	80	c.l.	11	mand		Mads Halvorsen
Brig	«Birgitte Christine»	107	c.l.	12	mand		Const. Rasch
Brig	«Haabet»	86	c.l.	13	mand	(Risør 1783)	Halvor Pedersen
Brødrene Møller:
Skib	«Europa»	209	c.l.	20	mand	(Langes. 1800)	Mogens Thrane.
Brig	«Ridder Darre»	6o	c.l.	10	mand	(Kragerø 1810)	Carl Schøning,
Skib	«Norske Prinsen»	95	c.l.	13	mand	(Arendal 1811)	Chr. Kruse.
Skib	«Amfitrite»	74	c.l.	12	mand	(Tvedestr. 1810)	Z. Zachariassen.
Slup	«Aakerø»	13	c.l.	3	mand	(Arendal 1909)	Jens Jensen.
Skib	«Romeriget»	97	c.l.	12	mand	(Arendal 1809)	Herman Ludvigsen.
Brig	«Anne Nicolea»	47	c.l.	9	mand	(Sandefj. 1805)	Hans Torstensen.
Jens Gasmann:
Brig	«Anne Johanne»	47	c.l.	8	mand	(Sønderborg 1808)	J. Stenersen.
Carl Møller:
Skib	«Freya»	77½	c.l.			(Ekernførde 1805).
Skib	«Andromache»	56½	c.l.			(Frankrig 1788)	Fredr. Vauvert.
U. von Cappelen:
Skib	«Aurora Fredericka»	96½	c.l.	12	mand	(Uddevalla 1797)	Simon Wiborg.
Christian Monrad:
Skib	«Providentia»	102½	c.l.	12	mand	(Arendal 1759)	Chr. Monrad
Skib	«Resolution»	61	c.l.	8	mand		Anders Hafslund.
Karen Backa:
Brig	«Vennerne»	42	c.l.	6	mand		Ole Rugtved.
Diderik Bøyesen:
Kof	«Die zwei Gebrüder»	62	c.l.	8	mand		Chr. Smith.
Chr. Ahlmann:
Skib	«Ida Margaretha»	92	c.l.	11	mand	(Sønderb. 1798)	Chr. Ahlmann.
Jens Fæhn:
Jagt	«Emanuel»	3	c.l.			(Kr.sand 1811)	Jens Fæhn.
Jacob Aall:
Skib	«Carolina Mathilda»	222½	c.l.	25	mand	(Langes. 1764)	Søren Berg.
Skib	«Neptunus»	93½	c.l.	9	mand		Peter Brækling.
Brig	«Neptunus»	89	c.l.	13	mand	(Kr.sand 1796)	Jacob Ottesen.
Abraham Pharo:
Skonnert	«Eidanger»	35	c.l.	5	mand	(Øvald 1811)	John Lund.

Saaledes rustet styrede da sømandsbyen ind i den nye tid efter statsforandringen. Der var nok af vanskeligheder, men en halv menneskealder senere (1830) havde byen ikke mindre end 50 der bosatte skibsførere, et vidnesbyrd om, i hvor høigrad den beholdt og udviklede sit oprindelige præg.