L.matr.no. 150 A. "Raschenborg"

av Finn C. Knudsen

Christian Rasch,
født 1734 d. 1813, var toldkasserer og etatsraad,
i 1774 g. I. m. Constance Aall, f. 1747 d. 1777, i 1778 g. II. m. Adelaide Marie Paulsson, f. 1760 d. 1833. Han var søn af rektor Rasch og Anna Deichmann, og hans første hustru var datter af Niels Aall, hans anden hustru var datter af cancelliraad Paulsson i Skogn. Børn i første ægteskab:

1. Jacob Wilhelm, f. 1776.
2. Constantius, f. 1777.
   Børn i andef ægteshab:
3. Henrich Jørgen, f. 1779.
4. Anna Adelheide, f. 178.5.

Jacob Wilhelm Rasch blev g. m. Christine Elisabeth Gyldenpalm, og omtales nærmere under Jønholt. Constantius Rasch, f. 1777 d. 1855, marineofficer, fra 1814 lodsoldermand i Fredriksstad, i 1807 g. m. Dorothea Reiersen, f. 1780 d. 1851, datter af commander Jens Reiersen i Fredriksvern. De boede som nygifte i Jebegaarden, nu sagf. Møllers hus paa Osebakken. Børn:

1. Constance Adelaide, f. 1808 d. 1878, i 1835 g. m. kjøbmand Anders Lysgaard Spørch, f. 1807 i Christiania.
2. Louise, f. 1811, ugift.
3. Elise Jensine Sophie, f. 1814 d. 1892, i 1853 g. m. overtoldbetjent Niels Aall Rasch, (omtalt under Jønholt).
4. Simon Jørgen Rasch, f. 1817 d. 1888, var trælastagent i Havre. Begravet i Porsgrund.

Henrich Jørgen Rasch blev tolder i Grimstad, g. m. Fredricke Sophie Aall, enke efter skibsreder Jacob Grubbe Ottesen, omtalt under Kammerherregaarden.
Anna Adelheide blev g. m. tolder Thomas Hammond, omtalt under Hammondgaarden.

Rasch blev tolder i Porsgrund i 1766 og toldkasserer 16/4-1794. Etatsraad i 1810.
I 1798 kjøbte han af Ulrich Fredrik v. Cappelen den saakaldte «Mestergaard», som han aaret efter mageskiftede med Staten, mod tomt og tilliggende løkker, som Staten før havde eiet. Denne «Mestergaard» er det hus, som Hans Lauersen Borch eiede omkring 1705, og som fra 1799 blev Toldbod.
Paa ansøgning af etatsraad Rasch blev det ved Kgl. res. af 1ste december 1790 bestemt, at Staten skulde overtage bygningen (Raschenborg) for 3,000 Rdl.; men Rasch maa senere have angret denne handel, da det ved Kgl. res. af 3die august 1791 bestemtes, at bygningen igjen overdrages hr. Rasch, og han beholder de 60 Rdl. i leie, medens den grund, hvorpaa bygningen staar, samt den dertil hørende engløkke vedbliver at være Kgl. eiendom, men indtil videre maa følge gaarden, saalænge en billig grundleie, foruden skatter, erlægges, naar hr. Rasch afgaar fra toldembedet. I 1809 solgte han gaarden til

Ulrich Fredrik v. Cappelen,
men vedblev at bo i gaarden til sin død.

Cappelen vil blive omtalt under L.matr.no. 152.
Hans datter, Didricha v. Cappelen, skriver i et brev af juni 1813 om Raschenborg, som hun kalder Faders Toldbod, at efter Chr. Raschs død i det aar, forsøgte dennes to sønner, Henrich J. Rasch og Jacob W. Rasch, at overtale Cappelen til at omgjøre handelen, hvilket han ikke vilde gaa med paa, men tilbød at lade fru Rasch, enken, bo der, saa længe hun ønskede. Under en konferance herom var Rasch, Wessel, Fader Aall og Hammond tilstede. - Wessel er sorenskriver Jonas Wessel paa Bjørndalen, Fader Aall er Jacob Aall paa Borgestad, og Hammond er Chr. Raschs svigersøn.
Det fremgaar videre af andre breve at de store lokaler i Raschenborg benyttedes flittigt til koncerter og baller, saaledes nævnes i 1814 den 15de november: «I aften er der bal i Faders Toldbod paa Gyldenpalms regning, dette er nummer tre, siden jeg kom hjem».

Jacob Wilhelm Rasch
vil blive omtalt under Jønholt, hvor han boede.

Simon Wiborg,
født 1803 d. 1854, g. m. Karen Wiborg, f. 1797. Wiborg var kjøbmand i Kragerø.

Jacob C. C. Parnemann,
født 1814 d. 1893, g. m. Laurine Gurine Gundersen, f. 1822 d. 1896.
Parnemann var fra Arendal. Han var i sin tid stor trælasthandler og skibsreder i Brevig. I 1851 mødte han paa Storthinget som Brevigs representant. Tog handelsborgerskab her i 1854, men blev ruineret i nedgangstiden efter den tysk-franske krig i 70-aarene. I sine sidste aar boede han i Baumanngaarden og drev mæglerforretning. Han var en meget belæst mand med mange interesser, og litt af en original. I telegrafens første tid var antallet af bogstaver i de ord, som telegrafertes, ikke begrenset, og det fortaltes, at Parnemann skulde have været en mester til at udnytte dette. Da han engang skulde melde, at han vilde reise ud til en konferance i Langesund om ettermiddagen, telegraferte han kun det ene ord: «eftermiddagsuddampningshensigt»:.

Peder Olsen
kom hid til byen i 1849, kjøbte eiendommen og begyndte stor trælastforretning uden at være i besiddelse af videre kapital. I femtiaarene byggede han ogsaa skibe paa øvre Bien. Da han under pengekrisen i 1859 maatte indstille, havde han under bygning samtidig 2 skrog, som han benævnte Merke 1 og Merke 2. Det ene af disse kjøbte Chr. Knudsen. Da kjølen var daarlig, og skroget kun opspantet, tog han spantene ned, flyttede dem til Frednes og reiste dem igjen paa en ny kjøl. I sine notater siger Knudsen, at dette skib blev det heldigste af alle de skibe, han havde bygget.

Amund Sørensen,
født i Eidanger 1819 d. 1893, g. m. Georgine Heistad, f. 1821 d. 1894.
Sørensen var først kaptein, senere trælasthandler. Han solgte den nordre fløi af bygningen til Chr. Knudsen i 1862; og denne byggede af materialerne sit nye hus paa Øvre Frednes.
Efter af have solgt denne gaard kjøbte Sørensen Menstad. I sine sidste aar eiede han Lillegaarden i Eidanger, som efter hans død blev indkjøbt til Barnehjem.

Hans J. Gregersen,
født 1832 d. 1897, var trælasthandler og consul, g. m. Gunda Marie Gregersen, f. 1841 d. 1902.
Gregersen var fra Modum og kom hid til byen sidst i femti-aarene, hvor han, efter at have kjøbt denne eiendom, drev stor trælastforretning. I aarene 1860 til 1877 eiede han de to Grubbesage i Skien. Sagbruget paa Toldbodøen er bygget af ham i 1870-aarene. Han fortsatte skibsbyggeriet paa Bien, og satte paa vandet henimod et dusin skibe, som han efterhvert solgte. Efterat han i 1884 maafte opgive sin forretning, flyttede han til Berjan i Solum, hvor han boede til 1892, da han flyttede til Kristiania, hvor han døde.

James W. M. Franklin,
født i Hull 1858 d. 1909, Britisk Vice-Consul,
g. m. Elvine Funnemark, datter af kaptein Edvard Funnemark. Franklin kom som ung mand til godseier Croft paa Vold. I 1874 blev han bestyrer af trælastforretningen The Norway Mining Timber Co. paa Øvre Roligheden.
Sammen med engelskmanden Algerfon Baker kjøbte han denne eiendom efter Gregersen, under firma Franklin & Baker. De udvidede sagbruget og opførte det første høvleri i Porsgrund. I 1892 anlagdes Creosoteri for impregnering af trælast, det første i Skandinavien. I 1898 omdannedes firmaet til aktieselskab og udvidedes. Efterat hele forretningen nedbrændte i 1905, opløstes selskabet, og Franklin drev i nogen aar en større mæglervirksombed.
Han var Britisk Viceconsul, i 1898-1900 storthingssuppleant, medlem af byens repræsentantskab og havnestyre.