Jønholtgaden 3

L.matr.no. 129. Jønholt

av Finn C. Knudsen

At denne eiendom er udgaaet fra Bjørntvedt, fremgaar af flere optegnelser, bl a. Herman Leopoldus's gavebrev til Niels Aall af 1730, som før er citeret; men naar udskillelsen fandt sted, har det hidtil ikke været muligt at konstatere.

Den første oplysning, vi har om Jønholt, skriver sig fra en meddelelse om, at Lensgreve Sivert Urne i 1652 fik fuldmagt til ved mageskifte at erhverve «den øde øe Porsgrund under Jønholt» af eierne Niels Gundersen paa Bolvig og Thore Gundersen paa Jønholt, mod at erholde Aamdal i Melum med pladsen Maier og underliggende fiske og fos ved Skotfossen samt Røraasen. Naar det blev ydet et saa betydeligt vederlag for den øde øe, var det, heder det, af hensyn til den «Landstold», som opkrævedes af skibene, som var henvist til at indlaste sin trælast ved denne Øe. I 1661 erlagdes der ½ Rdl. pr. reise af alle skibe, «som sig paa Toldboden eller Jønholts Eiger fastgjorde».

Da Bjørntvedt i 1615 eiedes af Gunder Bjørntvedt, maa det antages, at Jønholt er udskilt til dennes søn, Thore Gundersen, som eiede den i 1652,

Eiendommens oprindelige størrelse kjendes ikke nøie, men «Hestehaugen» paa Helleberget har strukket sig til Winthergaden, medens den nedenfor Rektorboligen støder til Lagmandsløkken. Kirken og den gamle kirkegaard ligger paa den sydligste del af eiendommen. Raschebakken og en smal strimmel paa vestsiden af veien er udgaaet fra Jønholt, idet de huse, som ligger mellem veien og «Presterenden», har faaet grundbreve eller skjøder fra Jønholt. Videre hele Huken op til Kongerøds gaard under Helleberget.
Den første bebyggelse, man kjender, er gjengivet paa et maleri af frøken Johnsen fra omkring 1820. Arkitekt Børve har i sit hefte «To gamle Porsgrundshjem» beskrevet gaarden.

Da det med stor sikkerhed maa antages, at tolder Erboe har boet paa Jønholt til sin død i 1702, medtages her, hvad der vides om

Jørgen Erboe,
d. 1702, var tolder her,
g. m. Inger Clausdatter, f. ca. 1660, datter af Lagmand i Skien, Claus Andersen og Anne Christensdatter. Efter Erboes død blev Inger g. II. m. Caj Børthing, f. 1658 d. 1717, eier af Fossum, og efter hans død blev hun g. III. m. Major von Blitz.
Erboe var medeier i Fossum Verk og eiede i 1695 «Den Norske Løve», 260 c.l., og i 1697 «St. Jørgen» paa 61 c.l. Han blev bisat i et kapel, som paa hans foranledning var tilbygget Eidanger Kirke paa den Østre væg; det er senere nedrevet. Presten, Halvor Nielsen, holdt ved den anledning en særdeles god og lang tale, der senere blev trykt og udgjorde en hel bog.
I 1703 sees enken at være eier af «Abrahams Offer», 154 c.l.
Børn:

1. Anders Jørgensen Erboe, f. 1698 d. 1744. Han boede paa Brekke ved Skien, og solgte Fossum Jernverk i 1717 sammen med biskop Deichmann og rektor Rasch.
2. Helene, f. 1692 d. 1722

Anders (Arnessøn) Arntzen,
født 1660 d. 1722, var tolder,
g. m. Dorothea
Da der ikke findes mere om ham i kirkebøgerne, har han formodentlig været gift, før han kom hid, og hustruen er efter hans død reist fra byen. I skattelisten for 1716 er han opført med en skat af 14 Rdl. Sandsynligvis er han udnævnt til tolder efter Erboe i 1703 og har da kjøbt Jønholt. I 1707 er han nævnt som tolder her. Enken, Dorothea sal. Arentz, indsendte regnskabet for 1722.

Hans Kofoed,
født 1694 d. 1730, var tolder,
g. m. Anna Cathrine Susanne Brandenburg, datter af Friedrich Brandenburg, eier af L.matr.no. 12, «Sømoe-gaarden».
Børn:

1. Errentz, f. 1722.
2. Peder, f. 1728.
3. Margrethe, f. 1729.

I 1730 leverte Cathrine Susanne, f. Brandenburg. regnskab for manden og erklærte, at hun ikke kunde klare mandens gjæld.
I 1736 holdtes paa begjæring af Madame Chatarina Brandenburg, for skyldig gjæld ril Diedrich Munch, auktion paa «Giønholt over høeavling og de tre gaarde i Eidanger: Giønholt, Schrucherød og 2 huder i Kleven». Den 20de mars 1739 holdtes auktion ifølge begjæring af jomfru Brandenburg paa vegne af generalmajor Berthough over Giønbolt, Schrucherød og Gunneklev gaarde. Confrollør Biener fik tilslaget for 511 Rdl., og tolder Friesenberg fik tilslaget for Gunneklev for 182 Rdl.

Friedrich Biener,
f. 1702 d. 1776, var toldkontrollør og har vistnok været ugift. Han blev ansat her efter de Rohde, omkring 1736, boede paa Jønholt fra 1739 til sin død og blev bisat i Kirkens kjælder. Fra 1754 til 1774 eiede han ogsaa «Prestegaarden». I 1760 skjænkede han til Kirken fri grund af sin «Hestehauge paa Helleberget».
Hans moder, Karen Samuelsdatter Biener, døde her i 1737, 75 aar gammel.

Rasmus Malling
er omtalt under «Prestegaarden», L.matr.no. 135.

Hans Joachim Schrader og Friedrich Wilhelm Schrader
var brødre og begge var løitnanter. Friedrich Wilhelm blev toldkontrollør efter Biener, men døde allerede i december 1781 og blev bisat i Kirken. Den anden broder har øiensynlig da forladt byen.

Anthon Jacob de Coucheron,
født 1733 d. 1802, var toldkontrollør og justitsraad,
g. I. m. Catharina Medea Mai Paus, f. 1741
i 1777 g. II. m. Hermana Joachime Schweder, 1792.
Børn:

1. Berthe Sophie, i 1788 g. I. m. kjøbmand Peder Wulff, i 1793 g. II. m. enkemand Johan Christian Bøckmann Mannal.
2. Marie Margrethe, i 1792 g. m. styrmand Joachim Schweder. Se under L.matr.no. 123.
3. Henrich Schiambusch de Coucheron, i 1797 g. m. Kirsten Malling, datter af Rasmus Malling.
4. Ingeborg Augusta, f. 1763 d. 1808, ugift.
5. Marthe Pauline, i 1798 g. m. sogneprest Paul Quist.
6. Petronelle Georgine Montague, i 1810 g. m. Frantz Cudrio.

I 1786 solgte hr. Coucheron en tomt til ny Kirkegaard og udstedte i den anledning saadant dokument:

Jeg Anthon de Coucheron
Deres Kongl. Majestæts til Danmark og Norge m. v. bestallet Justitsraad samt Controlleur, veier og maaler ved Langesunds Toldsted gjør vitterlig: at han sælger et stykke af sin eiendom Gjønholt gaard til Porsgrunds Østre Kirke, hvilket stykke jord er opmaalt og indeholder fra den alfare vei sør til nord til den nederste pæle 183 fod, derfra vest til øst 67 fod til pælen nærmest Sr. Schwarckes Huus, derfra nord til sør til veien 152 fod og derfra øst til vest langs veien 80 fod. Grundafgift 4 Rdl. og ret for mig og min familie eller efterkommere af Gjønholt gaard paa dette sted forbeholder os at oprette en begravelse, uden derfor at svare nogen kiendelse til Kirken eller dens Verger.

Saaledes meddeles Porsgrunds Østre Kirke dette som grundeseddel under min haand og segl, ligesom ordlyden her af mig meddeles et lovligt document til thinglysning paa egen bekostning af Kirken til min og efterkommendes betryggelse i Tiden.

Gjønholt den 6te Maii 1786.

Peder Baar.

Paa Kirkens vegne underskriver

Hagerup.	Nic. Benj. Aall.
D. Rasch.	Jacob Aall.

Coucheron har øiensynlig ikke haft større formue, da han for at dække resten af kjøbesummen pantsatte sine «effekter» til Schraders og optog i den anledning en fortegnelse over sit indbo, hvilken fortegnelse hr. Arkitekt Børve i sin bog «To Porsgrundshjem» har benyttet til en rekonstruktion af gaardens indredning og udstyr. I 1799 maatte Coucheron overlevere sit bo.

Christian Radisch
er omtalt under L.matr.no. 24.

Sivert Backa
er omtalt under L.matr.no. 29.

Jacob Wilhelm Rasch,
født 1775 d. 1849, var toldkasserer, g. m. Christine Elisabeth Gyldenpalm, f. 1776 d. 1828.
Han var søn af etatsraad og tolder Christian Rasch, og hustruen var datter af lagmand Gyldenpalm.
Børn:

1. Niels Aall Rasch, f. 1804 d. ung.
2. Christian Eilert, f. 1806.
3. Analius Andreas, f. 1808.
4. Niels Aall Rasch, f. 1818.

Familien førte et meget selskabeligt hus. Rasch har vistnok udvidet hovedbygningen og bygget den musiksal, som blev nedrevet i 1881.
I en artikel i «Grenmar» for 1900, under titel «Lidt ifra gamle dage» ved R.h.d, faar man et indtryk af forholdene i Coucherons og Raschs tid.

Niels Aall Rasch,
født 1818 d. 1905 i Kristiania,
i 1844 g. I. m. Henriette Andrea, f. 1814 d. 1852, datter af havnefoged Fredrik Vauvert og enke efter kaptein Hans Jacob Backa,
i 1853 g. Il. m. Elise Jensine Sophie Rasch. f. 1814 d. 1892, datter af lodsoldermand Constantius Rasch.
Rasch blev overtoldbetjent i Kristiania. En datter: Henriette, f. 1850, var lærerinde i Kristiania.

Johannes Georg Bodom,
født 1789 d. 1853, var krigskommissær.
Han var født paa Fredrikshald og er begravet her. Hans datter, Magnhild, er født paa Lade ved Trondhjem i 1828 og gift her i 1852 med distriktslæge Peter Marthin Nerdrum fra Fredrikshald.

Georg Neumann Creuger
er omtalt under Frednes, L.matr.no. 152.

Otto Christian Ottesen,
født 1788 d. 1870,
i 1822 g. m. Didrikke Aall, f. 1799 d. 1871, datter af Jacob Aall paa Borgestad.
Ottesen var sogneprest i Østre Toten til 1862, hvoretter han flyttede hid. Han var bror af kjøbmand Jacob Grubbe Ottesen, som eiede Kammerherregaarden.
Børn:

1. Otto, blev prest.
2. Trine, ugift, nævnt under L.matr.no. 103.

Axel J. Myhre,
født 1839 d. 1897,
g. m. Ida Petersen, f. 1849 d. 1932, datter af P. M. Petersen.
Myhre drev skibsrederi med indkjøbte seilskibe, var interesserer i forskjellige foretagender, bl. a. var han en af stifterne af den gjensidige assuranceforening «Reform».

Gunnar Jacobsen,
født i Melum 1856 d. 1928,
g. m. Julie Hogstad, f. 1848 d. 192,5.
Han kom som ganske ung i tjeneste hos trælastfirmaet Wells & Co. paa Frednesøen. Senere overtog han, i ottiaarene, selv denne forretning, og i 1894 kjøbte han øvre Roligheden, hvor han ombyggede sagbruget og anlagde høvleri, og fortsatte der eksport af skurlast, telegrafpoler og minetømmer. Han var interesserer i flere foretagender. Hans søn,

Jacob Jacobsen,
overtog eiendommen.

Eierne af Jønholt har i aarenes løb bortsat tomter paa Kirkehaugen, Helleberget og i Huken. Det lader sig desværre nu ikke gjøre at opstille en fortløbende fortegnelse over disse tomter, efterhvert som de blev bortsat, idet endel huse blev bygget, uden at grundseddel var udstedt, og for andre er de gamle grundsedler gaaet tabt. Men vi har fra 1811 en nøiagtig fortegnelse over de tomter, som da var bortsat, idet consul Jens Gasmann, som havde erhvervet «Giønholt gaards grunde», lod disse opmaale og beskrive af von Pommeren og Jacob Aalborg med vidnerne Laue Knudsen Berg og Jon Sanne. Af denne fortegnelse sees, at der var bortfæstet 67 tomter. Af disse laa 18 langs Raschebakken og i Huken mellem Lille-elven og Brøndgaden. Som det ogsaa fremgaar af kartet af 1811, var da ingen tomter bortsat paa søndre side af Brøndgaden eller i Crøgerlien.
Under branden i 1905 strøg denne bebyggelse med, naar undfages de 3 huse langs Raschebakken og et par under Helleberget.
Af husene i Huken skal kun nævnes 2: