| 1713 | den 18de januar, fik toldkontrollør Ulrich Anthon de Rohde Kgl. bevilling paa den nedre del af Toldbodøen, mod en aarlig afgift til Statskassen af 3 Rdl. |
| 1742 | kjøbte Cancelliraad Carl Deichmann og hans broder, Kammerraad Wilhelm Deichmann, eiendommen «med de af de Rohde opførte bygninger». I 1778 takseres bygningerne for 1,000 Rdl. |
| 1780 | i december, solgtes eiendommen til kjøbmand i Skien, Diedrich v. Cappelen. |
| 1798 | fik Ulrich Fredrik v. Cappelen skjøde fra sin faders dødsbo. I 1807 takseredes bygningerne for 3,970 Rdl., i 1817 var taksten 2,500 Spd. |
| 1822 | fik coffardie capitaine Mogens Fredrik Thrane auktionsskjøde for 3,500 Spd. |
| 1851 | kjøbtes den af toldkasserer Georg Crøger for 3,500 Spd. |
| 1854 | kjøbte Chr. Knudsen eiendommen for 6,000 Spd. |
| 1889 | overtog sønnen, Jørgen C. Knudsen, den hele eiendom. |
| 1923 | overtog dennes søn, consul Chr. Knudsen, huset med tilliggende løkker. Eiendommen forøvrig overtoges af Finn C. Knudsen. |
Ulrich Anthon de Rohde,
født 1673 d. 1745, var toldcontrolleur,
g. l. 1713 m. Barbara Hansdatter Borch, f. 1682 d. 1713
g. II. i 1715 m. Allet Thyrholm, d. 1754.
Barbara var datter af Hans Lauersen Borch, og vielsen blev foretaget i huset paa Toldbodøen. Allet var datter af Niels
Thyrholm.
Børn:
de Rohde var stedets første toldcontrollør. Den bygning, som blev opført af ham i 1713, maa være den 2-etages bygning, som i brandtaksten af 1807 beskrives som beliggende paa sydsiden af den store én-etages bygning med de to fløie, øiensynligt opført af Ulrich Fredrik v. Cappelen omkring 1800. Brandtaksterne tyder ogsaa herpaa, idet taksten af 1778, da Deichmann var eier, er paa 1,000 Rdl., medens den i 1807 er paa 3,970 Rdl.
Efterat have solgt huset paa Toldbodøen har de Rohde kjøbt «Lagmandsgaarden» eller det hus, som da laa paa tomten ved Fergestedet. de Rohde døde i 1745 og er begravet paa Eidanger kirkegaard. Enken boede i huset til 1754, da der den 4de april sees at være afholdt auktion over løsøre for madame sal. controlleur de Rohde.
Carl Deichmann,
født 1700 d. 1780, cancelliraad og trælasthandler,
var søn af biskop Deichmann og svoger af rektor Jacob Rasch og Herman Løvenskiold paa Borgestad.
Han var uddannet som jurist og blev cancelliraad, men tjenestgjorde vistnok ikke som saadan. Delvis sammen med Niels Aall drev han trælasthandel og var medinteresseret i flere af distriktets jernverk. Han maa have drevet et ganske stort jordbrug, da han foruden Frednes eiede «Sundet» (nu Sundjordet), hvorfor han betalte 4 Rdl. i grundleie, «Fjæret», (de løkker, som ligger mellem Prestegaarden og Kaffekrogen) og «Braaten», grundleie 2 Rdi., samt «Gaasegrund» (nu Roligheden) grundleie 5 Rdl. Grundleierne betaltes til Bjørntvedt.
Deichmann ofret sig særlig for videnskabelige studier, var medlem af Videnskabernes Selskab og havde samlet et stort bibliothek med mange gamle norske haandskrifter, diplomer og historiske aktstykker. I sit testamente skjænkede han hele sit bibliothek og samlingerne til sin barndoms by Christiania, fordi han mente, at de der vilde gavne og glæde mest. Han døde 21de april 1780 og blev bisat i Porsgrunds Kirkes kjelder. Deichmann var ugift.
Hans yngre broder, Wilhelm Deichmann, var født 1703 og døde i 1769. Han var kammerraad og ugift.
Diedrich v. Cappelen,
født 1734 t 1794,
i 1760 g. I. m. Petronelle Pedersdatter Juel, f. 1737 d. 1785,
i 1786 g. II. m. Christiane Elisabeth Boysen (Ording), f. 1768 d. 1833.
Hun ægtede i 1796 Jacob Aall paa Borgestad.
Cappelen var distriktets største godseier og kjøbmand og boede paa Brække ved Skien. Paa Frednes har han sikkert ikke boet, idet han forpagtede eiendommen til Niels Zachariassen (Wesselstoft) gift med Christine Adtzlew.
Zachariassen var kaptein og reder. I 1767 solgte han sit skib, «Ulricha Augusta», for 2350 Rdl., var fetter af Nic. Benj. Aall d. æ's hustru. Amborg, og drev trælastforretning. Det sees, at han har bygget bolverk paa eiendommen mod Storelven og paa Sundejordet mod Lille-elven, idet Cappelen ogsaa eiede Sundejordet. Disse sidste bolverk stødte man paa, da den store vandledning til Herøen blev lagt i 1928.
Diedrich v. Cappelen lod i Porsgrund bygge 2 skibe. Han eiede ogsaa paa Vestsiden store arealer, den senere Schøning-eiendom, hvor han drev trælastforretning. Hr. Verkseier Chr. J. Reim har et kart over disse eiendomme, optaget i 1792 i anledning en proces med Klyve gaards eiere om ret til velteplads paa tomtene.
Børn af første ægteskab:
Ulrich Fredrik v. Cappelen,
født 1770 d. 1820.
i 1793 g. m. Benedicte Henrikke Aall, f. 1772 d. 1812,
datter af Nic. Benj. Aall d. æ. og hustru, Amborg Wesselstoff.
Cappelen var først kjøbmand i Skien, overfor denne eiendom efter faderen i 1798 og flyttede til Porsgrund, hvor han drev stor trælasthandel og skibsrederi. Foruden de store eiendomme, han arvede, kjøbte han selv flere eiendomme i Eidanger. Uagtet han havde arvet en stor formue efter faderen og gjennem sin hustru, var han ved sin død fallit, idet han led store tab under krigen med England og under den senere almindelige økonomiske krise.
Som før nævnt, maa man antage, at det er ham, som har opført den nuværende bygning, Frednes.
Den oprindelige bygning, som endnu i 1817 stod paa den søndre side af det nye hus, beskrives saaledes:
En tømret bygning, 16½ alen lang og 11 alen bred, 2 etager høi, hvorudi seks værelser med en dobbelt og en enkelt kakkelovn, i bygningen 10 fag vinduer, takst 300 Spdl. Efter taksten af 1827 at dømme er denne bygning i mellemtiden nedrevet.
Beskrivelse i brandtakstprotokollen af 1807 af det nye hus: En etages bygning, 48 × 12 alen, 4 værelser med 13 fag vinduer. Paa østre side: fløi 41 × 9 alen, paa vestre side: fløi 41 × 9 alen i 2 etager, 4 værelser, en to-etages søbod og vognskjul.
I ægteskabet var der 4 sønner og 5 døtre :
Der er opbevaret hos ingeniør Erik C. Knudsen paa Borgestad adskillige breve, som i aarene 1812-1819 er vekslet mellem disse søskende, og man faar af disse et ganske interessant billede af tidens mennesker, deres interesser og begivenhederne; blandt andet sees: at Cappelen holdt 3 rideheste, som børnene benyttede, at hasselalléen, som endnu eksisterer, blev plantet i 1812, og at der var keglebane i haven. Musikken dyrkedes flittig[, og der holdtes ofte private koncerter. Disse, sammen med enkelte bal om vinteren, var stedets eneste adspredelse ved siden af sladderen om medmennesker.
I «Slægten Aall» findes en glimrende skildring af den bryllupsfest, som Nic. Benj. Aall holdt i anledning datterens ægteskab med Ulrich Fredrik v. Cappelen.
Mogens Fredrik Thrane,
født 1784 d. 1841, var skibskaptein,
g. m. Christiane Wilheimine Lassen, f. 1788 d. 1868.
Baade han og hans hustru var danske af fødsel. I 1806 førte han Hans Møllers «Agenoria». Senere eiede han selv flere skibe. Var medlem af byens repræsentantskab i 1837.
Ved auktionen efter Cappelen blev igjen frasolgt endel af de jordeiendomme, som før var tillagt gaarden, saa Thrane kun kjøbte gaarden med løkkene paa Toldbodøen og eiendommen Sundejordet, som han solgte i 1838. I 1824 tilkjøbte Thrane «Tollerløkken» og «Frøkenløkken», begge beliggende paa østsiden af Lilleelven. Enken eiede gaarden i 10 aar efter mandens død, og boede siden i Skien. De efterlod sig ingen børn, men en pleiedatter, hvis søn er dr. Kr. Nielsen i Larvik.
Georg Neumann Creuger,
født 1797 d. 1867, var toldkasserer,
g. m. Andrea Christine Rosenkilde, f. 1798 d. 1871,
Børn:
Creuger var født i Hitterdal, søn af presten Johannes Creuger og hustru, Hille Margrethe Neumann. Han uddannedes til infanteriofficer, blev kaptein, og var ved siden deraf i 25 aar ansat i veivesenets tjeneste, den meste tid i Stavanger amt. Han var toldkasserer her fra 1850 til 1867. I 1857 var han storthingssuppleant for Porsgrund. Det var ham, som gav eiendommen navnet «Frednes». I 1854 solgte han eiendommen til Chr. Knudsen og kjøbte aaret efter Jønholt gaard. Gaden Crøgerlien har sit navn efter ham.
Christen Knudsen,
født 1813 d. 1888, skibsreder,
g. m. Guro Aadnesdatter, f. 1808 d. 1900.
Knudsen var født paa Salterød ved Arendal. Han havde arbeidet sig op til kaptein og var begyndt at bygge skibe for egen regning, da han flyttede hid til byen. Han tog her straks fat paa skibsbygningen, og byggede ialt 14 seilskibe, som han selv bestyrte, desuden indkjøbte han endel skibe.
I 1862 byggede han Øvre frednes og flyttede did op. Gaarden Frednes blev i 1865 paabygget en etage.
Ved tilkjøb udvidede Knudsen eiendommen; i 1858 kjøbte han Tollerhavnen, pladsen Rønningen og Kullangen, i 1865 byggetomterne i Kaffekrogen og et stykke af Jønholt med byggetomter, i 1881 løkken mellem Presterenden og Thranealléen. Efterat have flyttet til Øvre Frednes, byggede Knudsen «Bierglund» som bolig for gaardsmanden, og noget senere den bygning paa Øen, som nu er Finn C. Knudsens kontorbygning.
I ægteskabet var der 3 børn:
Jørgen Christian Knudsen,
født 1843 d. 1922, var skibsreder,
i 1867 g. m. Marie Henriette Resch, f. 1845 d. 1925,
datter af Veritasbesigtelsesmand Hagbarth Resch og hustru, Hanna Cathrine Bruun.
Sammen med broderen, Gunnar, drev han skibsbyggeri og skibsrederi under firmaet J. C. & G. Knudsen. Fra 1872 til 1879 byggedes 5 seilskibe. I tiden 1881 til 1885 lod de bygge 3 dampskibe. Firmaet opløstes, hvoretter Knudsen alene lod bygge:
| i 1890 | staalbark «Skomvær» | 1,687 net. R. T. |
| i 1896 | dampskibet «Taormina» | 2,100 tons D.W. |
| i 1903 | dampskibet «Frednes» | 2,350 tons D.W. |
| i 1908 | dampskibet «Ottar» | 2,300 tons D.W. |
Fra 1877 var han medlem af bystyret. Med undtagelse af et par perioder, da han frabad sig gjenvalg, var han
byens representant paa Storthinget fra 1880 til 1905.
I 1904 flyttede han til det nye «Øvre Frednes», som han havde bygget. Det gamle hus blev foræret til «Det Lutherske Svgehus».
laa mellem hovedbygningen og forannævnte kontorbygning med spanteplanen helt oppe ved veien. Koker-huset laa ret ned for hovedbygningen og smien nede ved kanalen, hvor nu Grenlands Verksted ligger. Lige ved veien der, paa nordsiden af forannævnte kontorbygning, laa et stort to-etages rødmalet hus, som kaldtes «Brakka» hvor «Mesteren» og endel arbeiderfamilier boede. Paa nordsiden af veien fra smien op til hovedbygningen stod et høit plankegjerde. Nede ved vandet, foran hovedbygningen, stod et stort hus, antagelig tidligere Cappelens sjøbod, som dels benyttedes til at huse førre planker for skibsbyggeriet, dels til oplagssted for saltladninger, som hjemførtes med skibene. Paa mønet af dette hus hang arbeidsklokken, som «Mesteren» ringte paa, naar arbeidet begyndte og sluttede. Smaagutterne satte altid tekst til den egenartede maade, hvorpaa hver mester ringte sin klokke, og naar mester Weberg ringte, sagde klokken: «Knus - Knussen, gamle Knussen - Knussane». Alt dette er nu borte, men klokken eksisterer endnu.
er en af de husmandspladse under Bjørntvedt, som er nævnt i Matrikulen af 1723. Fra 1762 eiedes pladsen af korporal Ole Pedersen, som betalte i aarlig grundafgift 2 Kdl. Efter ham kaldtes pladsen «Korporal-Rønningen». Huset, der saa ud til at være meget gammelt, laa midt paa jordet. Det blev revet omkring 1900. Det gamle hus, som endnu staar der, er bygger efteraf Chr. Knudsen overtog eiendommen.
Før byen fik et kommunalt vandverk, maatte hver huseier selv skaffe sig vand paa hensigtsmæssigste maade.
Toldboden, Prestegaarden, Raschenborg, Frednes og Wessels hus i Huken vides at have havt sit vandindtag i en liden brønd oppe i lien nordenfor Øvre Frednes. Derfra blev vandet ført ned til husene i træledninger - stokker paa ca. 1-5 fods længde, hulet ud paa den maade, at man borrer dem igjennem efter længden med et 9" bor. Stokkerne blev føiet sammen ved, at man rammede en kort jernrørstump ind i hullet i stokken, saa halvdelen af røret stak udenfor, og saa tredde man næste stok ind paa denne rørstump. Ledningerne blev da gravet ned i jorden i nogen fods dybde. Der ligger endnu flere slige ledninger paa jordet under fjeldet vestenfor «Østerli». I husenes gaardsrum lededes vandet ind i en stor vandtønde paa en 4 fods diameter og 3 fods høide, og herfra hentedes da vandet ind i huset. Slige vandtønder stod endnu i otti-aarene i gaarden paa Frednes, Raschenborg og Prestegaarden.
De mindre huse hentede gjerne sit vand fra brønde. En slig brønd til almindelig afbenyttelse fandtes ved Storgaden nedenfor W. Sørensens hus, nederst i Kollingbakken, i Huken under Helleberget og i Kaffekrogen ved veien udenfor det hus, Hagbarth Hansen nu eier. Senere satte kommunen en vandpost paa dette sted.
| Utdrag (s. 183-191) fra: F.C. Knudsen: Eidanger - Porsgrund. - Porsgrunn 1932 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |