Omkring 80-aarene indtraadte en periode, da de gamle næringsveie begyndte at ligge svært nede, og mange af vort lands mindre skibsfartsbyer fik i denne nedgangstid et knek, som de havde vanskeligt for at forvinde. Porsgrund var saa heldig, at den dengang inden sin forretningsstand havde mænd, der forstod, at tiden nu var inde til at bryde nye baner paa det praktiske livs omraade. Med et forudseende blik paa, hvad tiden krævede, forstod disse mænd at give byens næringsliv et bredere grundlag og skabe de industribedrifter, der blev dens støtte i de trange aar, da skibsfarten og trælasthandelen laa saa sørgelig nede. Porsgrund blev en foregangsby i retning af at skabe nye næringsveie, saa en altfor stor ensidiglied paa næringslivets omraade ikke kom til at virke hæmmende paa dens udvikling. - I gamle dage var Porsgrund alt andet end en fabrikby. Thue skriver saaledes om byens industrielle forholde i slutningen af det 18de aarhundrede:
«Porsgrund har ingen Fabriker, men Kjøbmand Jens Nikolay Fischer, en arbeidsom Mand, forfærdiger Lak, Snustobak og Chokolade, destillerer. Ligesaa gode Liqueurs og Aqvavitter som de Udenlandske».
Ved det 19de aarhundredes begyndelse var der et brændevinsbrænderi, der dog snart blev nedlagt. - Firmaet J. & E. M. Flood grundede i 30-aarene en tobaks- og senere ogsaa en cigarfabrik; tobaksfabriken var i virksomhed 15 a 20 aar, medens cigarfabriken ikke opnaaede nogen høi alder. I 50-aarene begyndte bankkasserer S. K. Høegh (d. 1893) et ølbryggeri, der dog ikke fik nogen lang levetid; fabrikens lokaler blev senere anvendte til det bageri (Porsgrunds bageri), som Høegh og bagermester J. Johannessen senere begyndte. Nu benyttes de samme lokaler i en meget udvidet skikkelse af Porsgrunds gjærfabrik. Før vi imidlertid nærmere kommer til at omtale den fra 80-aarene opblomstrende industri, saa vil vi først dvæle ved en institution, som skriver sig fra en noget tidligere periode, nemlig
Begyndelsen til dette industrielle anlæg var et metalstøberi, som i 50-aarene anlagdes af seilmager R. J. Brønlund fra Arendal (d. i Porsgrund 1894). Brønlund var et stykke af et mekanisk geni, der ikke havde faaet nogen maskinteknisk uddannelse, men som dog ved selvstudium og erfaring havde erhvervet sig en ikke ringe indsigt paa mekanikens omraade. Da verkstedet i 1862 gik over til et aktieselskab, blev han dets bestyrer indtil 1887. Verkstedet havde længe vanskeligheder at kjæmpe med, indtil det i 1899 blev kjøbt af ingeniør Chr. Jeremiassen Reim (f. 1873 ), der som den teknisk uddannede mand har forstaaet at omskabe verkstedet til et tidsmæssigt etablissement, som nu, efterat det er kommet i de rette hænder og ledes i et tidsmæssigt spor, alt har erhvervet sig et anseet navn paa denne industris omraade. Verkstedet beskjeftiger fortiden 210 arbeidere og 20 funktionærer og formænd. Omsætningen udgjorde sidste aar ca. kr. 60000,00, og der udbetales aarlig i lønninger kr. 210000,00. Bedriften omfatter vesentlig nybygning af dampskibe op til ca. 1000 tons.
I aarenes løb er her bygget 49 skibe, og ved siden af denne nybygning er ogsaa udført alle slags til faget henhørende reparationer; dog udgjør nybygningen mere end ¼ af den samlede omsetning.
Det behøves ikke her nærmere at paapeges, hvilken stor betydning et fuldt tidsmæssigt mekanisk verksted har for et distrikt som Skiensfjorden, baade naar man tager hensyn til skibsfarten og ikke mindst nu, da dette strøg af landet er blevet et industricentrum af ikke ringe betydning. -- Porsgrunds stilling som industriby skriver sig dog som nævnt fra 80-aarene, og under omtalen af den rask opblomstrende industri maa ikke glemmes de mænd, der har æren af at have gaaet i spidsen ved skabningen af de første industrielle bedrifter. Det er afdøde skibsreder Johan Jeremiassen, fabrikeier, konsul Alfred Petersen Wright og statsraad Gunnar Knudsen, der her har været de vigtigste foregangsmænd, og som har havt baade forstaaelse af tidens krav og desuden økonomisk evne til at føre den industrielle nybygning frem til seier. - At skabe nye industregrene er altid forbundet med store vanskeligheder, og disse er ikke mindst i et land som vort, hvor industrien desværre er saa sørgelig belastet med skattebyrder af forskjellig slags. Det var derfor et stort held for Porsgrund, at der bag de nyskabte bedrifter stod mænd, der magtede at greie de første store økonomiske vanskeligheder.
Vi skal da nærmere omtale det industrielle Porsgrund:
hører ubetinget til Porsgrunds mest populære industribedrifter. Man er stolt over, at landets eneste porselensfabrik er beliggende i vor by, og man bar fulgt denne fabriks udvikling gjennem tiderne med en stadig stigende interesse. Lige siden alkymisten Bøttiger opdagede det virkelige porselæn i Europa, har der altid hvilet en egen charme over den keramiske industri, hvis resultater jo er en frugt af videnskabens, kunstens og haandverkets forenede kræfter. Alt fra den tid, da billedhuggeren Kändler satte kunstens stempel paa Europas første porselensfabrik i Meissen, har de kunstneriske traditioner fulgt denne fabrikvirksomhed, og dette har vel ikke mindst bidraget til altid at gjøre porselænsindustrien ualmindelig populær.
Porsgrunds porselensfabrik startedes for 20 aar siden af afdøde konsul Johan Jeremiassen, der fik ideen hertil under et ophold i Karlsbad, hvor den blomstrende porselænsindustri i omegnen i høi grad vakte hans interesse. Konsul Jeremiassen havde et aabent øie for industriens store betydning, og Porsgrund mistede i ham en af sine bedste mænd, en af dem, hvis interesse gik i retning af at skabe nye erhvervsgrene. Porselænsfabrikationen sattes igang i februar 1887 efter en noksaa beskeden maalestok med 2 brændovne, som senere blev ombyggede, og antallet er efterhvert forøget til 5. Samtidig er alle fabrikens forskjellige afdelinger blevne sterkt udvidede. Ifjor foretoges de sidste nybygninger, som forøgede gulvfladen med 500 m². Fabriken, der er beliggende i vestre Porsgrund, straks nedenfor broen, har en tomt paa 12000 m² med en strandlinje til elven paa 160 m. I sine første aar havde porselænsfabriken alvorlige økonomiske vanskeligheder at overvinde, vanskeligheder, der var ligefrem truende for dens existens. Stillingen reddedes derved, at de større aktionærer traadte støttende til, og specielt var det enkefru Jeremiassens betydelige tilskud, der i disse vanskelige tider førte fabriken frelst ind i en sikker havn. - Aktiekapitalen har i aarenes løb to gange været forhøiet og udgjør nu 370500 kr. -
Fabrikens første direktør var tyskeren C. M. Bauer, der fratraadte 1890. De fleste arbeidere var fra først af udenlandske, tyskere, østerrigere og dansker, der alle var fortrolige med den i vort land dengang ukjendte teknik. Efterhvert som norske arbeidere er blevne oplærte, er nu dette forhold bleven ændret, saa nu er der kun ca. 20 fremmede arbeidere igjen. Fabriken beskjæftiger fortiden 230 arbeidere, hvoraf en tredjedel er kvinder. Fabriken udbetaler aarlig i arbeidsløn 180000 kr. Dens nuværende leder er direktør Andr. G. Wefring, der i 1890 ansattes som teknisk bestyrer, og som siden 1901 har havt haade den merkantile og den tekniske ledelse. Fabrikens bestyrelse bestaar nu af skibsreder H. Jeremiassen (formand), konsul Petersen Wright, statsraad G. Knudsen, skibsreder Jørgen C. Knudsen, brugseier H. C. Hansen (Skien), grosserer A. Johnsen (Skien) og overretssagfører H. E. Møller. Porselænsdekoreringen sker i almindelighed efter brændingen ovenpaa glassuren ved trykning eller for finere sager ved haandmaling. I 1901 optoges fabrikation af kunstgjenstande, malte under glassuren, en teknik, som dengang her i Europa kun de to Kjøbenhavnerfabriker sad inde med. I sin kunstneriske produktion har porselænsfabriken søgt assistanse hos flere af vore kunstnere, blandt hvilke kan nævnes Gerhard Munthe, Thoralf Holmboe, W. Peters, O. Wold Thorne, billedhugger Heggelund og enkelte andre. Fabriken har i de senere aar anvendt bestemte beløb til mønstre og til kunstnerisk assistanse, og paa denne vei agter man at arbeide videre. Man eier nu 1700 forskjellige modeller med gibsformer og 3000 dekorationer til en samlet verdi af 100000 kr. Produktionen er i det hele udelukkende anlagt for det innenlandske marked; dog finder fabrikens kunstprodukter i underglassur ogsaa vei til fremmede lande som Danmark, Tyskland og Amerika. Lageret af raastoffe og af færdige varer representerer i regelen en indkjøbs- eller prodtiktionsværdi af omkring 300000 kr. - Porsgrunds porselensfabrik deltog med en overordentlig smuk udstilling paa den i september afholdte jubilæumsudstilling i vor by, og den modtog for sin deltagelse ber som anerkjendelse den af Hs. Maj. Kongen opstillede sølvpokal. Fabriken har desuden flere guld- og sølvmedaljer.
Denne nu landskjendte fabrik blev oprettet i 1883 og havde oprindelig til formaal at exploitere de gamle berømte brynestensbrud i Eidsborg og Laardal i Telemarken; man vilde gjøre de naturlige brynestensemner skikkede for handel og export ved at polere dem og fremstille dem i forskjellige façoner, alt efter den brug, man skulde gjøre af dem. Fabrikens brynestene er paa grund af deres fortrinlige kvalitet bleven en meget betydelig exportartikel, der nu forsendes til de fjerneste lande baade i og udenfor Europa; de pakkes i regelen i kasser paa 100 stykker. Allerede aaret efter fabrikens oprettelse blev virksomheden udvidet til ogsaa at omfatte fabrikation af kunstige slibe- og møllestene, forarbeidede af det ypperlige slibemateriel «smergel» efter en patenteret methode. Smergel, der kun forekommer paa meget faa steder paa jorden, faar fabriken fra Lilleasien og den lille græske ø Naxos. Den kommer hjem i større og mindre blokke og bliver i smergelmøllen knust og formatet til korn af forskjellig størrelse, hvilke derpaa blir vadsket og sorteret paa sigteapparater. Paa grund af smergelens store haardhed kan de største blokke ikke knuses paa anden maade end ved steik opliedning og derpaa følgende sprengning ved kolde vandstraaler. Smergelen er nemlig en afart af mineralet korund, som er det haardeste mineral næstefter diamant. Smergelkarmen støbes derefter ved hjelp af forskjellige slags bindemidler til slibe- og møllestene af forskjellig størrelse og efter den haardheds- og grovhedsgrad, der er passende til det øiemed, hvortil de skal anvendes. Disse stene har især i den senere tid faaet en stor anvendelse i træmasseindustrien. Tidligere blev alle de stene, der benyttedes i denne industri, importerede fra udlandet og bestod af naturlig sandsten. Det er saaledes en sag af økonomisk betydning, at disse store og kostbare stene kan forarbeides i vort land. Stenene kan have noksaa svære dimensjoner; enkelte kan saaledes have en diameter af over 70´´ og en tykkelse af op til 30 à 40´´. -
Foruden den fordel, at stenene saaledes fra «Norrøna»-fabriken er et indenlandsk fabrikat, saa anbefaler de sig ogsaa derved, at de er meget bedre end sandstene, og at de paa grund af sin store varighed falder meget billigere end disse. I fremstillingen af de store smergelskiver har «Norrøna» hidindtil ikke havt nogen konkurrance, da ingen anden smergelfabrik har formaaet at fabrikere den sort stene saa gode og saa billige som dem, der kommer fra herværende fabrik. Derimod har fabriken megen konkurrance at bestaa ved fremstillingen af de almindelige smergelskiver, der bruges i jern- og staalindustrien. «Norrøna», der drives med dampkraft, har en maskine paa 175 effektive hestekræfter; den beskjæftiger nu ca. 50 mand. Den er ved flere inden- og udenlandske udstillinger bleven belønnet for sit udmerkede fabrikat med 1 sølv- og 5 guldmedaljer. Ved herværende jubilæumstidstilling fik «Norrøna» ogsaa udstillingens guldmedalje. Fabriken eies og ledes af konsul Petersen Wright.
Denne anlagdes i 1882 og var længe den eneste gjærfabrik i landet, hvor man nu ialt har 10 saadanne fabriker. Tidligere fik bagerne sin gjær fra udlandet, vesentlig fra Kjøbenhavn, og da gjær er en meget ømfindtlig vare, som ikke taaler lang transport, var gjæren dengang ikke alene dyr, men ogsaa bedærvet, naar den kom i bagernes besiddelse. Det var derfor en stor velgjerning, man gjorde baade bagerbedriften og befolkningen i sin helhed, da man indførte gjærfabrikationen her til landet. Gjær fabrikeres af byg og rug, som indføres næsten udelukkende fra Sortehavet. - Dette er atter et bevis paa, at den norske industri ikke er indskrænket til saadanne fabrikanlæg, der finder sit raamateriale her i landet. De, der er kjendt med den norske industris udvikling frem igjennem tiderne, vil kjende til, at det før i tiden altfor ofte var tilfældet, at man udførte forskjellige raastoffe for at lade disse behandle i udlandet og saa atter indkjøbte de færdige produkter i dyre domme. Baade gjærfabriken og de foran omtalte fabriker er exempler paa, at man nu er naaet saa langt paa industriens omraade i vort land, at man kan gjøre de indførte raastoffe til gjenstand for fabrikation.
For nogle aar siden begyndte fabriken ogsaa at producere sprit; denne fremstilles af det vand, der presses af gjæren, og som tidligere gik i kloaken som verdiløst. Denne sprit kan imidlertid ifølge den norske lovgivning ikke sælges her i landet, men maa exporteres. Den forsendes til Tyskland, hvor den faar anvendelse i teknisk øiemed.
Porsgrunds gjærfabrik eiedes oprindelig af et interessentskab med konsul Alfred Petersen Wright som formand i direktionen og leder af bedriften. Senere har Wright eller hans firma P. M. Petersen & søn overtaket den hele forretning for egen regning.
Da gjærforretningen paa grund af de mange nye fabrikanlæg holdt paa at blive ganske ruineret, tog konsul Wright i 1899 initiativet til dannelsen af en forening af alle norske gjærfabriker. Denne forening, hvis formand konsul Wright er, har bragt gjærindustrien ind i et sundt spor uden at fordyre varen.
Ogsaa denne, fabrik hører med til de stor kyndighed ledede nye indutrielle institutioner i vor by.
Fabriken grunlagdes i 1889 og sattes igang i februar i 1890. I begyndelsen havde den mange vanskeligheder,
og den gik de to første aar med tab. Efterat imidlertid barnesygdommene var overvundne, og fabrikatet var bleven fordelagtigt bekjendt paa markedet, gik fabriken en rask seiersgang, idet den hurtig erobrede den væsentlige del saavel af det norske som det svenske marked. I 1892 og i 1896 blev den udvidet, og den havde dengang sit største marked i Sverige, hvor omtrent ¾ af produktionen afsattes.
Efter mellemrigslovens ophævelse blev dog det svenske marked stængt; den sidste sendelse, fabriken havde til Sverige, var en dampskibsladning buxesæler på 75,000 kr.; den kom til Gøteborg kl. 8 morgen samme dag, som mellemrigsloven ophævedes kl. 12. Var ladningen kommet forsent frem, havde man maattet betale i told 29,000 kr. Tabet af det svenske marked var et haardt stød, men fabriken er dog fremdeles i god gang, om end produktionen er noget mindre end før. Baandfabriken, der eies af O. C. Johansen (f. 1849), har sit lokale paa Osebakken. - Dens udmerkede fabrikat har flere gange faaet udmerkelser ved udstillinger.
Denne fabrik startedes i 1890 af kjøbmand Anthon Hansen og revisor Hj. Winsnes. I 1892 indtraadte Jørgen Aall med en del kapital og overtog ledelsen. Fabrikationen omfatter foruden de almindelige tøiknapper tillige et betydeligt udvalg af forskjellige slags andre knapper som uniformsknapper, buxeknapper, undertøisknapper, pynteknapper o.s.v.
Fabriken er den eneste saa alsidigt virkende knappefabrik i Skandinavien. Paa jubilæumsudstillingen præsenterede fabriken sig med en udmerket kollektion af sine forskjellige i handelen værende knapper; den paaskjønnedes ogsaa med udstillingens guldmedalje.
Denne oprettedes høsten 1905 af kjøbmand Anthon Hansen (Manufaktur-Vare-Magazinet). Drivkraften faaes fra det kommunale elektrisitetsverk. Der anvendes en motor paa 2 hestekræfter, som driver 6 for elektrisk drivkraft indrettede symaskiner. Systuen beskjæftiger foruden en bestyrerinde tillige 10 à 12 syersker. Fabrikationen gjælder finere dameartikler.
Denne, der er anlagt 1900, producerer stav, tønder og kasser. Stav er fabrikens hovedartikel, og denne vare afsættes især til Fredrikstad og for en væsentlig del til England. Det meste af tønderne gaar til Notodden, medens
kasserne især har sit marked dels her i byen, dels i nabobyerne.
Fabriken drives for en del med damp og for en del med elektricitet.
der ledes af dreiermester A. Lassen, begyndte sin virksomhed 1897 i konsul Wrights leiegaard i Storgaden. Der forarbeides alt til dreierfaget henhørende sager, baade galanteriarbeider og diverse nyttegjenstande.
Af mindre trævarefabikker kan nævnes: Johan Schjøtts fabrik og Østen Thorstensens fabrik, hvilke begge væsentlig forarbeider døre og vinduer. Begge disse fabriker drives med elektrisk kraft.
Fabriken «Norkyn» har faaet sin specielle omtale paa et andet sted i bogen.
Det billede af Porsgrunds industri, som vi her har forsøgt at fremstille, er et talende vidnesbyrd om dets borgeres energi og virkelyst, og det blir end mere bemerkelsesværdigt, naar man betænker, at denne forholdsvis rige industrielle udvikling er ca. 25 aar gammel. Idet vi nu har fremstillet vor bys udvikling paa industriens omraade,vil vi atter minde om den betydning, som den tidligere omtalte fagskole har og vil faa for vor industri. Foruden at denne skole har sin store betydnning for hele landets industrielle udvikling, maa den dog uvilkaarlig komme til at sætte sit præg paa den by, hvor den øver sin virksomhed.
Vi kan ikke forlade dette afsnit om Porsgrunds næringsliv uden ogsaa at minde om industriens menige soldater; disse findes i gelederne af den store hær at arbeidere, som passer maskinerne, fyrer op i verkstedernes ovne, blander og sanmensætter stoffene o.s.v. Disse flittige arbeidere har sin store del i det udviklingsarbeide, som industrien fører med sig, og derfor fortjener de tilfulde sin andel af æren for de gjennem fabrikvirksomheden vundne resultater. Ære være derfor den flittige arbeider for hans indsats til industriens reisning,
I forbindelse med omtalen af næringslivet, skal vi minde om, at rigsforsikringanstalten har siden1897 havt et tilsynskontor i Porsgrund. Siden dets oprettelse har der været anmeldt 64 bedrifter. Af dem, der nyder livrente, har der været 45, hvoraf senere 7 er udgaaet; de for tiden gjenværende 38 oppebærer ca. 5000 kr, om aaret. Af ulykker har der været anmeldt ca. 400 tilfelder. Præmieindtægterne er ca. 9000 kr. aarlig. Anstaltens tilsynsmand er Hjalmar J. Winsnes.
| Utdrag (s. 133-140) fra: Carl Lund: Porsgrund 1807 - 1907. - Porsgrunn 1907 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |