Trælastbedriften

av Carl Lund

har for Porsgrunds vedkommende spillet en ganske betydelig rolle i de sidste halvhundrede aar. Eksporten over Porsgrunds toldbod har i de senere aar naaet op til at indtage den 4de i rækken blandt landets toldsteder; men i det sidste aar er eksporten reduceret noget paa grund af, at byens største trælastforretning blev totalt ødelagt ved den store brand i 1905. Hvorvidt trælasteksporten fra Porsgrund herefter vil indtage en saa fremragende plads, som den fra 70-aarene indtil nu har gjort, er meget tvivlsomt paa grund af vanskeligheden ved til rimelige priser at skaffe et tilstrækkeligt kvantum tømmer af passende dimensjoner til rationel sagbrugs-drift, idet nemlig træmasseindustrien i nabobyen Skien optager grantømmeret, som produceres i Telemarken, til høiere priser end sagbrugseierne med fordel kan betale. Dette i forbindelse med andre omstændigheder har ogsaa drevet op prisen paa furutømmer saa høit, at trælasteksporten ikke lengere er en bedrift, som opmuntrer til opførelse af nye sagbrugsbedrifter af nogen betydning. Byens beliggenhed er imidlertid saadan, at her fremdeles foregaar en ikke lidet eksport, om end ikke saa meget af skurlast som af telegrafpoler og minelast af alle slags.

Fra Porsgrund eksporteredes de første telegrafpoleladninger, som kjøbtes direkte af den engelske stat fra norske afskibere. Paa dette omraade kan nævnes fra den nyere tid, at Porsgrund er det første og eneste sted i Norge, der har eksporteret kreosotimpregneret træ. Denne eksport paabegyndtes i 1892 Og fortsattes indtil 1905, da anlægget nedbrændte.

Paa trælastens omraade maa ikke glemmes den i gamle dage herskende livlige trafik i spirer, hollandske bjælker samt eksporten af tømmer og bord med smaafartøier til Danmark. De to sidstnævnte grene af trælastbedriften havde sine eiendommeligheder, idet nemlig forretningen i hollandske bjælker foregik paa den maade, at fartøier kom herop og kjøbte i regelen sine ladninger først efter ankomsten. Det fortelles, at der tidvistes stor iver fra eksportørernes side for at komme til forretning med de hollandske førere, og der gaar mangen en spændende historie om, hvorledes sælgernes udsendinger i Brevik og Stathelle kaproede til langt ud paa sjøen for at komme først til fartøiet og byde frem bjælkeladningen. Denne trafik foregik dog i en ubetydelig maalestok fra Porsgrund, sammenlignet med eksporten af denne vare længere ude i fjorden, hvorfra der tidligere eksporteredes store mængder af saadan last. Denne forretning er imidlertid nu ophørt.

Farten paa Danmark med bord foregaar den idag idag med smaafartøier, hvis eiere i regelen selv fører skibene, kjøber bord fra sagbrugene, forbereder dem selv til udskibning og seiler saa om vaaren og sommeren til havne i Jylland, hvor ladningen afhændes. For faa aar tilbage var det ganske almindeligt at bringe returladning fra Danmark, bestaaende af korn, smør, grønsager, kjød og undertiden griser.

Af interesse kan det være at notere, at sluppen «Trækfuglen», hvis eier er den endnu rørige, raske gamling Karl Lisberg, saaes for indtil ganske nylig at ligge ved den gamle toldbodbrygge, hvor den var oplagt. «Trækfuglen», der byggedes i 1855, har i de sidste 35 aar gjort over 100 reiser paa Danmark med Lisberg som fører.

Medens der tales om eksport til Danmark, bør erindres, at der af Hans Møller Rennesund i gamle dage eksporteredes betydelige kvanta tømmer og bord fra Vold til Danmark i befragtede fartøier. Disse bord blev skaaret paa hans vandsag ved Rennesund pr. Aalgerstad dam. Sagbruget er nu forlengst nedlagt, men det i forening dermed staaende møllebrug eksisterer fremdeles.

Nogen nævneværdig trælast-eksport dreves dog ikke fra Porsgrund tidligere end for ca. 50 aar tilbage. Af firmaer før denne tid maa dog nævnes:

Statsraad Nils Aall, hvis etterkommere fremdeles driver paa Ulefos med eksport fra Lahelle over Porsgrunds toldsted. Firmaet har nu i mange aar eksporteret høvellast, men i statsraad Aalls tid var det kun skurlast, det gjaldt.

Endvidere har vi i 30-40-aarene firmaet Jacob Müller, der drev trælastforretning i huggen last sammen med anden handel i vestre Porsgrund. Han var en meget vel anseet kjøbmand, og hos ham var det, at Chr. Schøning fik sin første uddannelse som trælastmand.

Nils Johnsen, der var omtrent samtidig med ovennævnte Jac. Müller, drev ogsaa trælastforretning. Han boede i den saakaldte «Aallegaard».

M. T. Mathiesen drev en ganske betydelig handel i 30-40-aarene foruden skibsrederi fra Vestsiden. Dennes søn, Niels Mathiesen, blev senere en af Porsgrunds mere fremragende personligheder, idet han i flere aar repræsenterede byen paa storthinget og fungerede i en aarrække som byens ord- og viceordfører.

Peter Boyesen, der først boede paa Vestsiden, men senere flyttede til Job Kiills gaard ved Osebro, drev ogsaa eksport af trælast, hvormed han tildels personlig seilede over sjøen.

I 50-aarene drev Per Olsen trælasthandel paa toldkasserer Raschs tidligere eiendom «Raschenborg», som i 1859 solgtes til konsul Hans J. Gregersen, der i 1885 atter solgte eiendommen til Franklin & Baker. Den gamle, endnu levende Rasmus Halvorsen, der nu er bosat i Porsgrund, var i sin tid fuldmægtig hos Per Olsen.

Af de ældre, men nu ophørte trælastforretninger, hvis afdøde eiere den nuværende slægt kan erindre, maa først nævnes den i 1848 af afdøde Chr. Schøning, (født i 1816) begyndte forretning i den saakaldte «Monradgaard» i vestre Porsgrund, hvor han ikke alene drev butikhandel, men ogsaa en stor korn- og kaffeforretning, delvis som grossist. Han gjennemgik den store pengekrise i 1857-58, der efterlod sig saa dybe merker overalt i landet; denne overvandt han imidlertid tiden nævneværdige vanskeligheder. I 1864 oprørte han den første dampsag i Porsgrund, der var beliggende ved bygrensen i vestre Porsgrund, men paa Solums grund, paa eiendommen Sorgenfri, tidligere kaldet «Cappelens» plads. I 1898 nedbrændte sagbruget, som ikke senere er opført. Efter Chr. Schønings død i 1887 fortsatte sønnen, bankchef Math. Schøning, forretningen efter en mindre maalestok, indtil han i 1894 blev chef for kreditbanken i Porsgrund og overmaaler ved den offentlige maaleinstitution for maaling af trælast til eksport, hvilke stillinger han fremdeles indehaver. En specialitet ved Schønings forretning var stav og cornwall-tømmer, samt i tidligere dage, under den livlige skibsbygger-periode, skur af skibsplanker. Han byggede ogsaa selv skibe. Det var gamle Schøning, som efter megen kamp fik forandret systemet for indkjøb af tømmer fra slumpehandel til loddehandel, en strid, der havde tilfølge, at han straks maatte trække sig tilbage fra Hiterdal og Tinelven, hvor bønderne ikke mere vilde vide af ham. Det er af interesse at merke sig i denne forbindelse, at nu foregaar tømmerhandelen udelukkende efter loddeberegning, som han dengang vilde have det.

Paa Vestsiden drev i nogle aar Edvard Erichsen eksport af huggen og rund last paa samme tomt, som nu porselænsfabriken staar. Erichsen, som fik sin uddannelse som trælastmand hos Erik Rasmussen, døde imidlertid i sin bedste alder, hvoretter forretningen ophørte.

Firmaet Knudsen & Hermansen drev ogsaa en kort tid eksport af huggen og rund last fra Vestsiden; men da Knudsen døde ganske snart, opløstes forretningen, og Hermansen forlod Porsgrund.

Hans J. Gregersen (f. 1832) kom til Porsgrund fra Modum i 1857 om høsten netop under den store pengekrise. Han begyndte imidlertid straks derefter og kjøbte i 1859 eiendommen Raschenborg af Per Olsen. Gregersen opførte snart en dampsag og drev efter datidens begreber en ganske nævneværdig udskibning af skurlast, indtil han i 1885 solgte eiendommen til Franklin & Baker, der gradvis udvidede forretningen til den største i Porsgrund, indtil det hele i 1905 ødelagdes ved brand. I tiden 1870-74 tjente Gregersen en betydelig formue paa udskibning af skurlast, som da stod i høi pris paa samme tid, som indkjøbspriserne paa tømmer var langt lavere, end de nu er. Peter Magnus Petersen (f. 1816, d. 1893), en usedvanlig energisk, nøiagtig og heldig forretningsmand, begyndte i 1858 trælasteksport, hvorpaa han tjente en stor formue, samtidig som han, foruden at kjøbe tømmer af bønderne, ogsaa lagde sig til skoge i Telemarken. Eksporten foregik fra Porsgrund, men sagbrugsbedriften dreves i længere tid ved 2 leiede vandsage i Skien. Hin ophørte imidlertid snart med dette og eksporterede kun minelast og saakaldte cornwalltømmer for en stor del i egne skibe. Petersen var den første, der aabnede trafiken i rundt rninetømmer paa Connahs Quay i River Dee, England, hvor han i en aarrække praktisk talt havde monopolet paa den slags forretninger. Eksporten foregik vesentlig fra hans eiendom «Reform», nu jernbanebryggen, og fra «Bien» ved Broveien, der senere solgtes til Franklin & Baker; den er derpaa overgaaet til «A/S Broveitomterne i Porsgrund», hvilket firma fremdeles eier samme. Konsul Alfred Petersen Wright overtog senere skovene i Telemarken, men fortsatte ikke trælastforretningen.

Erik Rasmussen, født 1826 i Kilebygden, lever endnu, men har nu netop besluttet at ophøre med forretningen. Da han var 34 aar gammel, altsaa i 1860, kjøbte han hele øen Roligheden efter Per Olsen, der som tidligere nævnt i 50-aaarene drev trælastforretning paa «Raschenborg» eiendom. Rasmussen, der allerede et par aar, før han kjøbte Roligbeden, havde drevet trælastforretning ved leiet sagbrug paa Herre, viste sig snart at være den praktiske, energiske forretningsmand, og det varede ikke længe, for hans virksomhed voksede sig stor. En spesialitet ved hans forretning fra hans tidligste tid og lige til nu har været eksport af saakaldt «cornwall»-tømmer, som snart er en saga blot, da denne vare nu kun eksporteres i forholdsvis smaa kvantiteter. Den dag idag kan man ved leilighed høre ham nævne med en vis stolthed de store skibninger af «cornvall», som han tjente gode penge paa. Han var ogsaa en af de første i Skiensfjorden, der begyndte med eksport af telegrafpoler, der senere har spillet en stor rolle i Porsgrunds trælasteksport. Omkring 1880 opførte Rasmussen en dampsag paa nedre Roligheden, der nedbrændte for nogle aar siden, men opførtes paany. E. R. assisteredes i mange aar af hans for nogle aar siden afdøde søn, Rasmus Rasmussen, en dygtig mand, som senere overtog ledelsen af en forretning paa Stathelle - Kjellestad hvori hans far var hovedeieren. Rasmussen, der i 1860 kjøbte hele Roligheden, solgte den øvre del af samme - ca. 53 maal - til en skibsfører Nielsen, der atter solgte den til firmaet Wells & Aslachsen, der i flere aar drev med eksport af minetømmer. Dette firma solgte eiendommen øvre Roligheden til J. Smith paa Houen i Gjerpen, der atter i 1871-72 solgte denne til The Norway Mining Timber Co. (Ltd.) af Hull, der bestod af eierne af flere kulgruber i Yorkshire. Denne forretnings direktionsformand var Wm. Croft af Hull. Forretningen bestyredes først af Robert Shields Aslachsen, der i 1874 afløstes af James Franklin, som senere stiftede firmaet Franklin & Baker.

Ovennævnte engelske selskab opførte det af Gunnar Jacobsen nu eiende sagbrug. Hull-firmaet opløstes ved gamle Croft's død efter at have drevet en betydelig eksport af minepoler og props til Hull, hvor firmaets hovedkontor var. Dette firma solgte i 1876 sin eiendom til den for faa aar siden afdøde lensmand Gullik Hafsteen af Gransherred i Telemarken, der foruden at være stor skogeier ogsaa var en af datidens største opkjøbere af tømmer. Forretningen bestyredes i et par aar af James Franklin, indtil stedet i 1880 bortleiedes delvis til Jørgen Hansen og delvis til Gunnar Jacobsen, idet begge disse drev forretninger i minetømmer paa hver sin del af tomterne; Hansen flyttede senere til Langesund, hvor han fortsatte eksporten til sin død. Jacobsen fortsatte derimod forretningen paa Roligheden og Frednæs, indtil han i 1892 af lensmand Hafsteen kjøbte øvre Roligheden, som han fremdeles er eier af.

Gunnar Jacobsen, født i Melum 1856, opførte paa øvre Roligheden et høvleri ved siden af det derstaaende sagbrug, som han udvidede, og har senere drevet eksport af skurlast, telegrafpoler og minetømmer af forskjellig slags, hvormed han jevnlig har sysselsat ca. 50 mand. Hans produktion af planker og battens regnes blandt de bedste i Skiensfjorden og eksporteres vesentlig til Belgien, Frankrige og Skotland, hvor hans merke staar i høi kurs.

Charles Wells jun. af Hull eksporterede store kvantiteter minepoler og props i aarene 1875 til 1880. Firmaet drev ogsaa et ganske lidet sagbrug, der imidlertid senere nedreves. Denne forretning bestyredes oprindelig af Jørgen Hansen. Begge medlemmer af dette firma døde for en tid siden, og forretningen ophørte. Umiddelbart derefter dreves en kort tid af ovennevnte firmas sidste bestyrer A. P. Michelsen en mindre forretning af samme slags. Han er ogsaa senere afgaaet ved døden efter at have forladt Norge.

Dør- og vindusfabriken «Norkyn» opførtes i 1893 af træskjærer Ellef Lie fra Bø i Telernarken, der døde i 1898. Forretningen blev indtil 1905 drevet i en bygning, der tidligere tilhørte Hans Cappelens enke i Skien paa den gamle meierigaards grund. Her fabrikeredes ski, døre, vinduer etc. Forretningen overtoges ved faderens død af Halvor Lie. Under branden i 1905 ødelagdes fabriken, som imidlertid nu er opført i en meget udvidet skikkelse paa Lies egen eiendom, der tidligere tilhørte meieriet. Her drives nu en ganske nævneværdig fabrikation af foruden ovennevnte artikler ogsaa af kostehoder og lign. for eksport.

Mellem den gamle toldbod-eiendom, ovenfor Frednes, og det gamle færgested, ligger eiendommen «Raschenborg», der som tidligere nævnt i 1885 solgtes af Hans J. Gregersen. Denne samt nedre og øvre Bien, der indkjøbtes af henholdsvis Peter Magnus Petersen, Porsgrunds kommune og Norges bank, sloges sammen til en eiendom, hvor firmaet Aktieselskabet Franklin, Baker & Co., oprindelig Franklin & Baker, har drevet sin trælastbedrift. Firmaet dannedes i 1885 af James Franklin, født i Hull 1858, og Alg. Baker fra Westonsuper-Mare. Det nye firma udvidede sagbruget, samtidig som de opførte et mindre høvleri. Dette høvleri var det første i Porsgrund. I 1891, da Baker flyttede hjem til England, blev forretningen omdannet til et aktieselskab, hvori han blev staaende som deltager. I 1892 anlagdes efter engelsk mønster et kreosoten for impregnering af trælast under vacuum og damptryk ; dette var første og eneste kreosoteri i Skandinavien for eksport af impregneret træ. Foruden eksport af kreosoterede pæler til England og Danmark, der tilslut antog ganske betydeligt omfang, fandt det norske telegralvæsen og havnevesen samt andre sig vel tjent med at kjøbe impregnerer træ, hvis varighed viste sig næsten ubegrenset, om end kostbart. Selskabet opnaaede sølvmedalje i Porsgrund 1897 og hæderlig omtale i Bergen 1898 for sine produkter Da forretningen voksede, og der tiltrængtes mere kapital, blev den i 1898 overdraget til Aktieselskabet Franklin, Baker & co. med en fuldt indbetalt kapital af 600,000 kr. med James Franklin som administrerende chef. Samtidig foretoges betydelige udvidelser foruden opførelse af murbygning til kjedel og dampmaskine, som anskaffedes nye og store med eventuelle udvidelser for øie. Paa denne tid anlagdes ogsaa elektrisk belysning, samtidig som der paabegyndtes en midlertidig belysning af Porsgrunds by. I denne forbindelse forsøgtes der at faa en varig ordning i form af koncession, hvilket imidlertid ikke lykkedes, da byen selv skred til opførelse af eget elektricitetsverk.

Ved siden af den øvrige forretning anlagdes ogsaa i 1897 en trætøffelfabrik, der vistnok havde en meget beskeden begyndelse, men som senere blev til en forholdsvis betydelig bedrift med en aarlig produktion af 50,000 par tøfler af birk, der alt afsattes indenlands. Aktieselskabet var den næst største kjøber af tømmer i Skiens-vasdraget (den største er Union co.). Selskabet havde en filial i Langesund, hvorfra der dreves eksport af minelast, samt en afdeling paa Borgestads grund. Forretningen sysselsatte mellem 100 og 150 mand og gutter, da den var paa sin høide, men den 23de juni 1905 ødelagdes det hele ved ildebrann, som paasattes midt paa dagen at 2 smaagutter mellem plankestablerne paa Bien, og i løbet af et par timer var hele anlægget lagt i grus med unntagelse af kjedelhusets murbygning. I branden strog med hele trælastbeholdningen og den gamle hovedgaard «Raschenborg», hvor kontoret var og chefen havde sin bopel. Paa grund af de tidligere omtalte vanskeligheder med indkjøb af sagtømmer til rimelige priser, besluttedes det ikke at gjenopføre sagbruget m. m., hvorfor aktieselskabet opløstes og, eiendommen overdroges de samme aktionærer under benevnelsen «Aktieselskabet Broveitomterne i Porsgrund». Tomtekomplekset, som dette firma eier, der dreier sig om 40,000 m², er beliggende delvis ovenfor og delvis nedenfor broen. Her søges der nu anlagt nye bedrifter af anden art. Som direktion i aktieselskabet «Franklin, Baker & Co.» fungerede fra dets oprettelse i 1898 og til det opløstes: Konsul Alfred Petersen Wright, direktionens formand, ingeniør Finn C. Knudsen og konsul James Franklin.

Jonas Stavdal har siden 1880 drevet en ganske betydelig eksport af telegrafpoler og al slags minelast. Forretningen har tildels været drevet paa Porsgrunds vestre elvebred i Solum, men er i den senere tid drevet i østre Porsgrund paa de af statsraad Knudsen leiede tomter.

Af firmaer, som ligger udenfor Porsgrunds bys grænser, men hvis udførsel gaar over Porsgrunds toldsted, kan nævnes Vold & Nenseth bruk i Voldsfjorden, nu tilhørende et aktieselskab, hvis disponent er Tellef Lassen fra Arendal. Det firmaet tilhørende sagbrug opførtes for nogle aar siden af Fred. Croft, søn af den under Roligheden omtalte Wm. Croft af Hull. Han indflyttede til Norge i 1872 og kjøbte Bolvik verk (det game jernverk), der fra 1842-66 eiedes af Konsul Jørgen Flood og hans sønner FritzTrampe Flood og Nils W. A. Flood. Eiendommen stod derefter tilsalgs til 1872. Croft var ogsaa eier af eiendommen Hellestvedt ovenfor Herre med de dertil hørende vandherligheder, som nu tilhører Bamble cellulosefabrik, som Croft var med at starte. Foruden ovennevnte eiendomme var han ogsaa eier af Nenseth, som han arvede efter faderen, og er samtlige ovennævnte eiendomme nu samlet under benevnelsen Vold & Nenseth bruk, der som nævnt driver eksport af skur- og minelast.

Videre maa nævnes det store firma Blakstad, Holta & co., hvis kontor er i Skien, men hvis eksport gaar over Porsgrunds toldsted. Dette firmas specialitet er telegrafpoler; det feirer iaar sit 25 aars jubilæum som leverandør af denne artikel til den engelske stat.

Fremdeles maa nævnes Borgestadholmens bruk og Menstad bruk, der begge har dampsag og høvleri, samt forretningerne: O. Ramberg, Toldnæs trælasthandel, Ekelund &: Rødh, Sem, Buer & co., Solums trælastkompani og Hansen & co, nu Hansen & Thronsen, der tildels er ældre, tildels nye, som alle driver forretning paa elvens østre og vestre bredder inden Porsgrunds toldsteds grænser.

Trælasthandlerne her og i fjordens øvrige byer enedes i 1890 om at danne en forening, der fik navnet «Skiensfjordens trælasthandler-forening», hvoraf nu næsten alle fjordens trælasthandlere er medlemmer. Konsul Franklin har den hele tid fungeret som foreningens sekretær. Efter initiativ af grosserer O. H. Holta i Skien holdtes i 1891 det første møde til grundlæggelse af offentlig norsk maaleinstitution for maaling af trælast, som udskibes. Institutionen fik lovskraft 1892. Som overmaaler er ansat bankchef Math. Schøning.