Toldbodøen,
gammelt matr.no. 77 i Eidanger

av Finn C. Knudsen

Staten erhvervede denne ø i 1652. Nu er den kun en halvø, men dengang gik Lille-elven op paa indsiden omtrent i gadelinjen mellem bygningerne i Huken og Metalverkets bygning. Paa kartet af 1811 sees øens nordre ende at have gaaet til Brogaden, hvor Jønholt-bekken kom ud i elven. Udenfor Helleberget var aabent vand. Længere oppe laa den ø, hvorpaa «Lagmandsgaarden» blev bygget, nu Bratsberg Bruks eiendom. Mellem denne og fjeldet indenfor løb et grundt sund kaldet «Tussesundet», hvorover der førte en bro. Fra Toldbodøen blev der omkring 1700 bygget en bro over til fastlandet, saa man over Raschebakken og Kirkehaugen eller Kontrollørhaugen, som den tidligere kaldtes, havde adkomst til byen.

Den lille bro ved gartner Christiansen er antagelig først bygget midt i 1700-tallet, da Carl Deichmann, som paa den tid eiede Fredneseiendommen, ogsaa eiede løkkerne paa sydsiden af Lille-elven.

Ved Toldbodbryggen var fergsted, hvorfra man kunde blive sat over til Vestsiden, i slæbet mellem Halvor Erichsens og Nella i Gropas huse. Disse huse laa der, hvor verkstedets skibsbedding nu staar.

I 1860 lod Chr. Knudsen, Frednes, med bidrag af interesserede, bygge den nye vei fra Toldbodøen forbi Helleberget til Fergegaden. De forskjellige grundeiere gav fri grund for en 10 alen bred vei. Den gamle bro, som forbandt Toldbodøen med Raschebakken, blev da sløifet. Knudsens tilbud om at forcere kommunen den færdigbyggede vei blev først afslaaet af formandskabet med den begrundelse, at man ikke havde raad til at vedligeholde veien, men tilslut blev da gaven modtaget. Dette gadestykke kaldtes «Nyveien».

Angaaende øens bebyggelse, saa sees det af Matrikulen af 1723, at Toldvæsenet her har et lidet hus med have. Dette hus er L.matr. no. 150 B, omtalt foran.

Toldbodgaden 1

L.matr.no. 151. "Den gamle Toldbod"

Det første private hus, som kjendes paa Toldbodøen, tilhørte Thomas Clausen. Der var skifte efter ham

1679.Enken hed Mette Nielsdatter og børnene Anders, Thomas, Anne og Cathrine. Enkens værge var Hans Lauersen Borch. Boet eiede gaard paa Toldbodøen.
Af skifteprotokollen kan ikke sees, om Hans Lauersen Borch da overlog huset, men det fremgaar af auktionsprotokollerne for Skien, at han den 10de mars 1706 boede i huset, idet han da udstedte skjøde paa sin gaard ved Osebro, som han da solgte til borger i Skien, Jens Olsen Krag. Skjødet er udstedt paa «Toldkammerøen».
I Matrikulen for 1723 er Borch opført som opsidder no. 2 paa Statens Toldbodø med hus, tomt og tilhørende hauge, hvorfor han betaler aarlig grundleie 1 Rdl. til Staten. Thomas Clausen har antagelig været knyttet til foldboden og bygget sit hus efterat toldboden blev flyttet hid i 1652.
I 1730 udstedte Herman Leopoldus et gavebrev, som er gjengivet i «Slægten Aall» - originalen opbevares paa Ulefos.

Gavebrev.

Som Niels Aall haver tient mig som fuldmægtig udi 8 aar og udi samme tid skikket sig som det en erlig og tro tiener egnet og ansfaaet forærer jeg hannem herved
Sal. Hans Lauesen Borckes forhen tilhørende Huus som jeg ved auktionen tilforhandlede, og det med lige ret som jeg samme kjøbte, og saa længe han og hans kjæreste samme huus beboer undes uden nogen slags afgift Fjæren sal. Hans Lauesen brugte ved Jønholt beliggende paa Biørntvedt Grunden, og leveres herved auktionsskjødet at dette saaledes skal holdes og etterkommes, samt at jeg skal være hans Hiemmelsmand for benefnte Huus haver jeg dette med egen Haand underskrevet og mit Zignette hostrøkt.

Biørntuet dend 8 martij 1730.

Herman Leopoldus.

Niels Aall har boet i denne gaard fra han blev gift til

1747,da han kjøbte Mallings gaard, den senere saakaldte «Sømoe-gaard»:, L.matr.no. 12.
I Bartholomeus Løvenskiolds beskrivelse af 1784 heder det om Toldbodøen:

Henhørte tilforn under Bjørntvedt men nu tilhører den Kongen, derpaa findes den anseelige toldbod med sine pakhus og adskillige contoirer for de Kgl. Betienter, ligesaa et gammelt hus med god Iasteplads, og en meget smuk gaard med løkker, søebod og bequemme Iastepladser, en af Scheens kjøbmænd (Diedrich v. Cappelen) nu tilhørende, tilforn eiet af Cancelliraad Carl Deichmann.

Det af Løvenskiold nævnte «gamle hus med lasteplads» er denne eiendom, som ved mageskifte af 1799 blev Statens Toldbod.
Det han ikke med sikkerhed paavises, hvem der kjøbte huset efter Aall, men af en optegnelse i Kirkebogen i Eidanger for 1747 sees, at Peter Friesenberg i det aar indgik ægteskab med Jomfru Anne Cathrine Hanemann, og at vielsen foregik «i huset paa Toldbodøen». Det kan heraf sluttes, at Peter Friesenberg eier huset, og dette stemmer ogsaa med tidligere oplysning om, at Niels Aall i 1747 kjøbte «Sømoe»-gaarden.
Diedrich v. Cappelen har antagelig kjøbt huset omkring den tid, han kjøbte Deichmanns eiendom, Frednes, nemlig

i 1780.Ved skjøde fra hr. Ulrich Fredrik v. Cappelen af 10de august
1798kjøbte Chr. Rasch. det hus med tomt, som han igjen
1799mageskiftede med Staten mod at han blev tilskjødet de tomter, hvorpaa hans eiendoms bygninger stod. De nærmere betingelser er stadfestet ved Kgl. Res. af 26de juli 1799. Den Kgl. Kasse skulde bekoste bygningen skjulklædt og indredet, opføre pak- og veiebod samt bolverk, beregnet at koste tilsammen 1050 Rdl.
Formodentlig fordi Ulrich Fr. v. Cappelen ikke havde eget skjøde paa den eiendom, han solgte til Rasch, bevidner sorenskriver Schlambusch, i en thinglæst attest af 28de august 1799, at skifteprotokollen efter afdøde Diedrich v. Cappelen viser, at iblandt de eiendomme, som han eiet, er overdraget til Ulrich Fr. v. Cappelen den paa Toldbodøen i Østre Porsgrund beliggende saakaldte «Mesterbolig» paa Øvre ende af bemeldte Toldbodø.
Denne betegnelse har bygningen selvfølgelig faaet ved, at den i Didrich v. Cappelens tid har været benyttet til bolig for hans skibsbygmester. Det vides nemlig, at hr. Cappelen byggede 2 skibe i Porsgrund paa den eiendom (Frednes) paa Toldbodøen, som han i 1780 kjøbte efter hr. Cancelliraad Carl Deichmann. I 1783 stod der under bygning i Porsgrund 6 skibe, hvoraf ét tilhørende hr. Diedrich v. Cappelen.
Ved Statens overtagelse sees den at være paakostet 500 Rdl. til skjulklædning og indredning, og i 1800 blev den malt (for 100 Rdl.), og alligevel var den i 1804 i en saa misserabel forfatning, at toldkassereren maatte søge Staten om en bevilgning af 400 Rdl. til nødvendige reparationer. (Se skr. fra Rasch og Hammond af 18de juli 1804 til General-Toldkammeret og dettes svarskrivelse af 15de december 1804). Denne sidste reparation blev ikke endelig udført før i 1808. (Se hr. Raschs skrivelse af 10de mars 1808 til General-Toldkammeret i Kjøbenhavn, hvori han beklager sig over, at hr. Cappelen endnu ikke har fjernet noget bolverktømmer, som han har havt liggende paa bryggen. Den endelige regning lød paa 421,74 Rdl. og blev indsendt 28de september 1808).
Det kunde sees af bygningens gamle udhus, at den i sin tid maa have været benyttet af velstandsfolk, idet der var indrettet stald med 3 spiltaug. Hestenes navne stod endnu i 1880 malet paa skilt over spiltaugene: «Pepita», «Stella» og «Lyna».
Gamle toldbetjent Carlsen, som boede paa Toldboden til sin død i 1893, fortalte, at Ulrich Fr. v. Cappelen skal have boet i huset. Dette maatte da have været før han overtog Frednes, og Niels Zachariassen endnu var forpagter der.
1904 overtoges bygningen af Porsgrunds Havnevæsen.

Hans Lauersen Borch,
født 1645 d. 1726, var toldinkvisitør, g. m. Birthe Andersdatter Berg, f. 1646 d. 1717.
Borch er antagelig fra Skien, da der samtidig nævnes en Olle Lauersen Borch. Borch nævnes som tolder her allerede i 1685. Børn:

  1. Lauge Hansen Borch, f. 1680 d. 1717 var teologisk kandidat og blev kapellan i Eidanger.
  2. Barbara, f. 1652 d. 1713, i 1713 g. m. Ulrich Anthon de Rohde, viet i hjemmet paa Toldbodøen, se nærmere under «Frednes».
  3. Anders, f. 1687 d. 1715.
  4. Marie, f. 1684 d. 1724, i 1719 g. m. Rasmus Jensen Duue, f. 1689 d. 1727. Duue var fuldmægtig hos amtmand Nobel. Deres børn:
    1. Birthe Christine, f. 1720.
    2. Barbara, f. 1722.

Niels Aall
er omtalt under «Sømoe»-gaarden, L.matr.no. 12.

Peter Friesenberg
d. 1782 paa Rafnæs,
i 1747 g. m. Anne Cathrine Hanemann.
Han har drevet korn- og trælasthandel og nævnes ofte. I 1743 er han opført med en formue paa 500 Rdl. I 1749 bidrog han med 20 Rdl. til «Prinsesse Styr». I 1743 sælges Niels Nielsens hus i Langesund paa forlangende af Seigneur Peter Friesenberg. Han eiede Rafnæs-sagene og gaarden Rafnes i 1758, og havde ret til at skjære 16,080 bord. I 1767 eier han hus i Skien.
Hans søn, Erik Friesenberg, var kjøbmand paa Herre i 1770-80-aarene. Simon K. Høeghs fader var i lære hos Friesenberg i 1770-aarene. Paa auktionen efter ham i 1783 blev Rafnæs med tilliggende eiendomme solgt til kammerjunker Jacob Løvenskiold.

Utdrag (s. 177-183) fra:
F.C. Knudsen: Eidanger - Porsgrund. - Porsgrunn 1932		 Til bokas innholdsfortegnelse
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen