7. Opptegnelser om det gamle Vestsiden

av Christian Abrahamsen

Fra begynnelsen av 1700-årene har man endel opplysninger av Peder Lauritzen Hedding som var kapellan i Solum. Det ser ut som om han har været bosat eller på annen måte har hat en viss tilknytning til Vestsiden. Han fikk nemlig i 1699 skjøte fra Kjell Tommesen Bjørntvet på hus «beliggende på Bjørntvet-eie ved Porsgrund ved broen mellem hr. Peder (Thisted) og Nils Jensen d.v.s. Strandbroen eller senere Kiilebroen («Fiskebrua») nær utløpet av Klyvebekken. Han omtaler i Bamble og Nedre Telemarkens prostibok sine, inntekters knaphet og i Iys herav må nok i noen grad hans dystre skildring leses:

«Under Solum sogn er et lidet ladested ved nafn Porsgrund hvor der boer 3 a 4 borgere (d.e. menn med borgerskap) under Skien og var på noen tid udi dette ladested 3 toldbetjente boende, men nu ikkun en fordi de tvende uti ere døde; resten ere nogle fattige baadsfolk og strandsiddere af hvilke sidste jeg ikke bekom nogen offer før magister Nyeborgs ankomst, men nok af borgerne og visitererne; thi den gemeene almue beklagede sig at den ikke formedelst ondt veir kunde komme til Solum kirke for at ofre 2 sk., 4 sk., 6 sk., eller 8 sk. hvorfor der med de fornemste paa stedet, deres vilje og begiering og øfvrighedens tilladelse blev ordinerer 3 offerdage paaske, pintsetid og juul med prædiken af mig en gang og af sognepræsten en anden gang og da kan der falde i offer af den gemeene almue 3 a 4 rgdlr. paa enhver offerdag hvoraf jeg bekommer den halfve part og sognepresten den anden halfvpart og forskaffer hver af os paa egen bekostning skyds frem og tilbage; dette ladested er dog en god hjælp til kapelanens nødvendige underholdninig. Gud lade i Jesu nafvn sin velsignelse være over alle og enhver der bor ved dette ladested og frelse den fra alt ondt! Amen».

Opptegnelsen gir i sin knaphet et ganske godt billede av økonomiske og sosiale forhold på Vestsiden omkr. 1700. Forholdene er nærmere omtalt såvel i Svalastogas «Byer i emning» som i Tønnessens «Porsgrunns historie».

Imidlertid kan det være av interesse å gjengi i denne forbinnelse «koppskattmanntallet» for Vestsiden i 1700:

x) (2 av tjenerskapet til bruk på hans avlsgård Knardal)
xx) (efter den engelske «factor» Richard Willer)

Manntallet omfatter desuten 16 «husarme og andre forarmede» innvånere som var skattefri.

«Fattige bådsfolk og strandsiddere» som Peder Lauritsen Hedding taler om hadde sikkert i lange tider utgjort stedets befolkning - altså folk som var knyttet til arbeidet med tømmereksporten eller som var knvttet til sjøfarten i underordnet stilling.

Ved den kongelige tollbods flytning til Porsgrunn i 1652 kom et nytt trekk inn i befolkningsbilledet idet det efterhvert flyttet en hel del tollfunksjonærer til stedet: Controllører, visiterere, skibs- og kornmålere, over- og undertollbetjenter, røyerter, folk hvis inntekter gjennemgående i vesentlig grad oversteg de fleste av strandsittere og «husmænds» inntekter.

Denne befolkningsgruppen slog sig hyppig, kanskje for det meste, ned på Vestsiden - stedet lå vakkert, lunt og solrikt til og bød på velskikkede byggetomter.

I 1683 bodde således på Vestsiden controllør Erik Eriksen Grønvold som hadde både hus på Bjørntvetsiden ved Klyvebekkens munning samt konfiscasjonsdommer og havnefoged Tobias Mortensen Hickmann som hadde hus på Klyveberget.

Med tollboden flyttet også efterhvert handlende til Porsgrunn og med dem agenter eller kommisjonærer «factorer» for utenlandske, særlig engelske kjøpere av trelast. På Vestsiden finner vi således omkring århundreskiftet av handlende Ludvig Bluth, Rasmus Rasmussen Helletz og noe senere Gunder Solvesen Buer og hans svigersønn Jens Kiil. Av «factorer» bodde Richard Willer på Vestsiden.

I 1714 finnes ifl. skattelisten på Vestsiden følgende toldere: Anders Arntsen, visitør Jens Rasmussen, Lauritz Rasmussen og Jacob van Deurs, av, handlende med borgerskap til Skien Rasmus Rasmussen Helletz, Gunder Solvesen Buer, Jens Jensen Kiil, Johannes Nilsen, Jens Clausen og Nils Jensen; Ludv. Bluth var da død. Hans enke ble i 1715 gift med Gunder Buer. Av strandsittere nevnes i manntallet: Ludv. Bluths enke, Peder Andersen Børsen, Svend Rasmussen, Hans Tolfsens enke, Brynhild Andersen, Gunvald Hansen, Nils Svendsen, Matz Trosby, Corn. Corneliussen, Anders Andersen og Svend Nilsen. Av kgl. enroullerede sjøfolk var bosat på Vestsiden: Svend Nilsen Heboe, Torgjus Stensen, Poul Samsing, Bendix Gundøe, Jens Kjellsen Knardal, Hans Olsen Svarts, Isak Gimble, Nils Klyveberg, Nils Trosby og Peder Thorstensen Molhoug.

I 1715 ble det utskrevet en parykkskatt (luksusskatt). Det kan gi et billede av det gamle Vestsiden også å omtale denne skatteliste.

Tolleren Anders Arntsen ble skattlagt for parykk; Hans hustru bar «fontange» (Et hodetøi som bestod av båndsløife og en liten vifte av kniplinger anbragt om og over pandehåret. Andre navn på damenes hodeprydelser var «sett» eller «topp».) Det fremgår ellers av skattelisten at han hadde tjenestedreng med halvårlig lønn 6 rdlr. og 2 tjenestepiger som hvert halvår oppebar tilsammen 5 rdlr. Han hadde også cariol.

Tollbetjentjens Rasmussen hadde parykk, hans hustru «ordinarie Hue-topp». En tjenestepike med ½ års lønn 2 ½ rdlr.
Veier og måler Laurs Rasmussen hadde parykk, hustruen ordinarie topp eller sett, en tjenestepike ½ års lønn 2 rdlr.
Rasmus Rasmussen Helletz: Parykk, hustruen sett eller topp, tjenestedreng 8 rdlr. årlig, 2 tjenestepiget a 6 rdlr. årlig.
Ludvig Bluths enke: Lidet ordinarie sett, tjenestedreng 4 rdlr., tjenestepike 3 rdlr. årlig.
Jacob van Deurs, tollfullmektig: Parykk, hustruen oppsat sett, søsteren en fontange, tjenestepike 2 ½ rdlr./halvårlig.
Johannes Nielsen, styrmann: Parykk, tjenestepike 4 rdlr. årlig. Jens Kiils hustru: En ordinarie topp; tjenestepike 4 rdlr. årlig.
Gunder Solvesen Buers hustru: Et sett; tjenestepike 2 rdlr. halvårlig. Buer selv som var en grunnrik forretningsmann og eiendomsbesidder tillot sig ikke den luksus å bære parykk, det gjorde heller ikke hans velstående svigersønn Jens J. Kill.

I 1730 avgav borgermester Mathias Lyche i Skien en beretning om Skien og ladestedene og meddeler om Vestsiden:

«Den anden part (av Porsgrunn d.e. Vestsiden) tilhører en borger nafnlig Gunder Solvesen Buer ... henhører til Solum Annex-Kirke og har ellers et eget capel hvor prediken hver 3die eller 4de Søndag ... Trafiquerende i Porsgrund er 13 hvoraf nogle besidde Midler og de fleste sidder i god Næring og Handel boer paa begge Sider af Revieret. De har deres tømmer og Lastehandling for den største Deel fra Telemarken og deels ogsaa fra de nærtomliggende Sogne saasom Gjerpen og Eidanger og deris Dehler fra Ulefos, byens (d.e. Skiens) og Herres sanger. Aflader Engelske, Hollandske og Danske Skiber. Har 3 store og smaa Skiber, 1 Brigatin, 4 tilsammen».

I løpet av de 20-30 år siden Peder Lauritsens beretning later det til at Vestsiden sosialt har gjennemgått en ganske sterk utvikling.

Den geistlige betjening var forbedret derved at det var bygget et kapell på stedet med regelmessige gudstjenester. Den sosiale struktur hadde også forandret sig ved innflytning av embedsmenn og handlende.

I 1723 nevner byskattligningen følgende «borgere» på Vestsiden: Gunder Solvesen Buer, Jens J. Kiil, Jens Clausen, Jacob Hansen Post og Halvor Borse. Den sisnevnte eiet Knardal; hans bolig kan dog ikke med sikkerhet eftervises.

Skattemanntallet for 1743 viser bl.a. følgende navn;
Gunder Solvesens enke, formue 8050 rdl.
Ole Nilsen Vindholmen, formue 500 rdl.
Jacob Post, tidl. handlende, «fattig»
Halvardus Borse
Anne Them («litt smålasthandel»)
Jacob van Deurs («arm og fattig mand, føde og opphold av, tolder Friisenberg»)
Jan Usler, losoldermann («skylder mere end han eier»)
Søfren Jensen Aalborg.

I manntallet er videre oppført 14 håndverkere - alle uformuende, 20 enroullerede arbeidere uten formue, huggere samt 25 arbeidere «på Porsgrunds vestre Side».

I århundrets første halvdel var Gunder Solvesen Buer utvilsomt den ledende forretningsmann og efter ham hans svigersønner Jens Kiil og Ole Vindholmen.

Ved siden av stedets egne forretningsdrivende var også endel Skiensfolk ved sin virksomhet knyttet til Vestsiden. Familien Cudrio drev virksomhet på porselænsfabrikens nuværende tomter. Wesseltoftene eiet «Letheplassen» ved Klyvebekkens utløp samt Moldhaugen, familien Adtzlew eiet «lille Børsen» (Norrønatomtene) samt Lahelle.

Omkring århundredets mitte slog familien Wright sig ned på Vestsiden med brødrene Lars og Peter Wright. De eiet gårdene brannmatr.nr. 45 og 70 og vil bli nærmere omtalt i forbinnelse med disse. De drev begge en betydelig handelsvirksomhet.

Bartolomæus Herman v. Løvenskiold meddeler i sin beskrivelse av Bratsberg amt utgitt i 1784 følgende om Vestsiden:

«Stedet ligger tildeels under Klyve grund i Solum og haver et meget smukt anseende med de derved tæt liggende vel dyrkede engløkker og for nærværede tiid ere Nils Gundersen og Lars Jensen Forbech grundeiere og deres grunde-nummere er 45 huuse, hvoraf svares årlig 132 rdl. Herforuden har Niels Gundersen og Niels Klvve nogle aparte grunde. En liden elv skiller Klyvegrundene i sydvestsiden og de Bjørntvet forhen tilhørende grunde på den nordøstlige side af elven. Heromkring ligger mange løkker og mange haver, disse gaarder Bjørndalen, Fantenberg og Maalhaugens laste plads med seeværdigheder her er midt inde i dette lade-sted et kjærn hvori falder meget store karudser. Her bor mange kjøbmænd som laste- og kornhandlere der udskiber trælast til England og Frankrige og fra det sidste sted lader hjembringe viin og brændeviin etc. ved deres egen fransk-fahrer for compagniets regning; thi siden 1760 har her været et fransk-fahrer compagnie. Her boer mange skippere, haandværkere, en uhrmager, matroser, fiskere, huggere og arbeidere.

Her haver Compagniet de herrer Simon og Jørgen Zachariassen (Wesseltoft) deris søebod og lastepladse (nemlig ved Klyvebekkens utløp og på Moldhaugen), ligesaa sal Jochum Jørgensens arvinger og i nærheden hr. Jochum Adtzlew (Lahelle) -. Fra denne side sker den betydeligste udskibning ... Her boer kryds-inspektøren m.fl.

Her omkring ligger de smukke og betydelige Nordre og Søndre Bjørntvet gaarder med Klyve, Knardal og Anerøe, alle i Solum herred... til alle disse hører gode skove

I Thorsbjerget er en lang indgravet hule som kaldes Bagerovnen. Oppe paa toppen findes endnu tegn af en varde kaldet, det er opreiste trær som man i de gamle tider anlagde paa de høieste fjelde som ved fiendtlig indbrud bleve anstukne for derved at opbyde almuen til modværge........

Den bekjendte Porsgrunds-elv besettes idelig af skibe store og smaa, jægter, både, prammer, bord, tømmer og bjelkeflaader og der ved skibes tilladninger idelige udsigter til flittighedens dvrkelse, handelens udbredelse og arbeidsstandens rige underholdning.»

I 1789 gir F.W. Thue følgende beskrivelse av Porsgrunns havneforhold: «Havnen eller elven hvor skibene lade, at regne fra Borrestad til Thorsberg og paa begge sider er søeboder og brygger tæt ved husene. Scheens lastehandlere maa her udskibe deres bord og anden trælast da ingen større fartøler end skuder og jagter kan komme til Scheen. Porsgrunds-Elven oppryddes aarlig .... »

Fra 1806 skriver den tyske mineralog, professor Joh. Hausmann om Porsgrunn: «Byen udbreder sig paa begge sider af fjorden med i almindelighed nette, her og der tilmed prægtige huse byggede i en afstand fra hinanden. lndbyggerene er for størstedelen velstaaende og til dels virkelig rige.... Fartøier tildels af betydelig størrelse opliver vandfladsen, hele taarne af bord hæver sig ved bredden. Bag Vestre Porsgrund hvælver et skovbevokset berg sig i vakre former...»