Utdrag fra:
§ 49
Porsgrund er det behageligste og tillige de betydeligste Ladested inden deenne Fiord, ei allene fordi Stedet har mange og formuende Indbyggere, men fordi Situationen er den smukkeste, og her tillige skeer den største og betydeligste Udskibning til fremmede som til indenlandske Steder, baade af Trælast og de tre omkringligende Jernværkers Produkter. Dette Sted ligger halvanden Miil oven for Brevig, men tre Fierdingvei neden for Scheen; det inddeles i østre og vestre Porsgrund, som adskilles ved den fra Scheen nedflydede Elv.
Østre Porsgrund kaldes ellers Eydanger- og Gjerpen-Porsgrund, fordi den ligger paa disse tvende Sognes Grunde, under Gaarden Øster-Borge i Gjerpens Sogn, samt Biørntvedt og Jønholt i Eydanger Sogn. En liden gjennemløbende Elv, Aase-Elv kaldet, deler disse to Sognes Grunde. Over denne Elv er en Broe, hvorpaa tilforn har været en priviligeret Bom, tilhørende Hr. Detlev Rasch, hvilken Bønderne med Magt nedrev Aar 1767, og derimod tilbød sig selv at vedligeholde Broen. Endskiønt deette Arbeide vaar formasteligt imod deet Kongel. Privilegium, gik det dog ustraffet af, og Vedkommende har siden ei benyttet sig af sin Ret. Indvaanerne, som ere Borgere, henhøre under Scheens Juisdiction, men de øvrige til Gjerpen og Eydanger Ting.
Vestre Porsgrund kaldes ellers Solum-Porsgrund, fordi den ligger paa Gaardene Sønder-Biørntvedts og Klyves Grunde i Solum Sogn. Grundene, som forhen tilhørte Sønder-Biørntvedt, ere solgte fra Gaarden, og eies nu ag Particulære. En liden gjennemløbende Elv, Klyve-Elv kaldet, adskiller forbemeldte to Grundeiere. I denne Elv er et Qværnebrug. Klyvegaard tilhærende. Udenfor vestre Porsgrund er kun fra 3½ til 6 Fod Vand, undtagen ved Molhaugen, hvor det er 20 Favne dybt. Indvaanerne, som ere Borgere, sortere under Scheens Jurisdiction, mens de øvrige til Solum Tingsted.
§ 50
Paa østre Porsgrunds Side, paa en omflødt Øe, staar den Kongelige Toldbod, som meget smuk er opbygget og indrettet i Aaret 1776, og med Nytaar 1777 begynt at bruges. Denne Øe er i gammel Tid kiøbt fra Biørntvedt Gaard i Eydanger Sogn, men tilhører nu Kongen, og bestaaer af de Grunde, hvor Toldboden, og nu Hr. Diderich von Cappelens Huse staae, saa og de dertil liggende skiønne Jordveie og Lastepladse; alt dette betaler Grundleie og Skatter til Kongens Foged, undtagen Grunden og Jordveien, som er Toldboden tillagt.
I forrige Tider, da Handelen ikke var i Berettigedes Hænder, men Bønderne skaltede med deres Skove efter eget Behag, og Hollænderne selv kiøbte af Bonden deres Trælast, henlæggende med Fartøierne, hvor det var beqvemmest til Lastens Fordel og Indtagelse, skal Toldboden have været underkastet adskillige Foranderinger (u); saasom: den skal i Kong Magnus Smeks Tid have været i Scheen; senere skal den have været i Langesund; paa Gaarden Traag i Bambble Sogn, som ligger ved Frier Fiord; i Eydnger Præstestrand ved Eydanger-Fiord, og i Egernøe eller Eykonrøe i Gierpen Sogn, som ligger ved Elven imellem Scheen og Porsgrund, indtil den endelig for Alvor er bleven anlagt i Porsgrund, hvor den nu er.
Det ere der de, som paastaae, at Toldboden nu er anlagt paa det urette Sted, fordi den er to Mile ovenfor Fiordens første Indseiling, og at derved gives største Leilighed til Toldsvig. Dette nægtes vel ikke aldeles; men baade Christiania, Drammen og de flere Steder i Ahhershus Stift har samme Uleilighed ved længere Indseiling; men om disse tales intet, enskiønt Sikkerheden for de Kongelige Indtrader er mindre der, end i Langesunds-Fiorden; thi lige fra Langesundsgabet, hvor Fiorden begynder, er ansat Toldbetiente, og i en Strækning af en halv Miil findes fire med fornødne Røierter, hvilke findes ellers i hele Stiftet, til at forekomme befrygtende Underslæb. Jeg tilstaaer, at for indgaaende Skibe ville det blive vanskeligere at begaae Toldsvig, naar Toldbod og behørige Betiente var ansat i Ladestedet Langesund, men den Fordeel, Hans Majestets Kasse kunde erholde derved, ville være saa ubetydelig, at det ikke lønnede Bekostningerne at holde dobbelt Antal Toldbetiente, baade her og i Porsgrund; thi for Hans Majestets udgaaende Toldindtrader er Porsgrund unægtelig det rette Sted, hvor den største og betydeligste Udskibning skeer. Og saa længe de ankommende Skibe ved Indkomsten i Langesund ere besatte med paalidelige Betiente. indtil de komme op til Porsgrund, tør jeg forsikre at Forskiællen i Indtraderne vil være meget ubetydelige. Derimod vilde det give en betydelig Sinkelse i Søefarten, og Tab for Hans Majestets Kasse, naar Skibe med god Vind skulde ankre i Langesund, og der giøre Angivelse, udlosse Vare, og være Inqvisition underkastede, da de maaskee siden ikke i otte Dage eller mere kunde naae Porsgrund, som deres Kadested, formedelst Strøm og Modvind, hvorved ei allene de Handlende tabte en Reise, men den Kongelige Kasse endogsaa de deraf flydende Rettigheder. Hermed troer jeg at have beviist, at Toldboden nu er paa det beqvemmeste Sted i Porsgrund.
§ 51
Følgende Toldere og Controlleurer veed man kun her, at erindre sig, nemlig:
Kongelige Toldere:
Forpagtnings Toldere:
Kongelige Controlleurer:
§ 52
Imedens vi handle om Toldboden, vi vi betragte endeel, hvoraf Stedets, Hnadelens og Skibsfartens Størrelse nogenledes kan bedømmes, endskiønt enhver veed, hvor lidet der kan bygges paa disse Efterretninger, til at giøre nogen troværig Beregning(x):
| Aar 1771, | 383 Stykker. |
| 1772, | 461 |
| 1773, | 453 |
| 1779, | 507 |
§ 53
For at besee østre Porsgrunds Side fremdeles, finder man Toldbodøen landeveis at være sammenlænket med en Broe til Gaarden Jønholts Eiendele, der fører saavel paa Landeveien til Porsgrund og Scheen, som til Brevig. Denne Broe, saa og Toldbodbryggen, skal holdes i Stand af Accise-Indtraderne, som Magistraten i Scheen ere tillagte; og at saadant skeer, derom maae Tolderen aarlig give Attest. Øster Porsgrund har en smuk Kirke, som er opbygget paa Jønholts Gaards Grund, for det meste ved afg. Cancelliraad Schnells Goddædighed, og indviet den 10 Juli 1760 under Navn af Jesu Kirke. Den er ziret med en smuk Altertavle og to store Postamenter, forestillende Moese og Aaron, hvilke er givet af Hr. Nicolai Aall; har 1782 faaet et prægtigt Orgelværk, som er bekostet ved Sammenskud af Indvaanerne med omtrent 2000 Rdlr(z).
Vester-Porsgrund har og en smuk Kirke, som den 16 Marti 1758 er indviet under Navn af Emanuels Kirke. Den har et lidet Orgelværk, og to store Postamenter, forestillende Kierlighed og Haabet, hvilke ere givne af forrige Prokurator, nu Laugmand Johan Michael Lund. Her skal forhen have været et Kapel, hvilket som Annex, tilligemed Solums Kirke, hørte under Scheens Sognekald. Dette Kapel blev 1746 nedrevet, og til Kirkens Opbyggelse testamenterede en Peter Høyman 500 Rdlr.
Begge Siders Porsgrund udgiør nu eet Sognekald, siden 2 Decbr. 1762, da forhen den østre hørte under Eydanger, og den vestre under Solums Kirkesogne. enhver af Siderne har nu sin Klokker, der tillige er Skoleholder og Bedemand, saa og hver sit Skolehus, som tilhøre Indvaanerne.
§ 54
Undtagen Kirkerne og Skolehusene, findes ingen publike Bygninger. Dog ved den saa kaldede Mønsterplads paa den østre Side er for Amtets Regning opbygget et Sygehus, hvortil som Amts-Physicus den 6 October 1773 blev beskikket Hr. Doktor Johannes Müller med 300 Rd. Gage, hvoraf Scheen og Borgerne i Forstederne betale 106 rd. 72 Skill., Amtets geistlige og verdslige Betiente 102 Rd, Matrikulskylden paa Landet 2 Sk. af hver Skpd Tunge eller Hud, som beløber 117 Rd 62 Sk. En skiøn Indretning for de af Amtets Fattige, der ere befængte med den omgaaende Radesyge!
Blandt de offentlige Indretninger kan og regnes det Privilegium paa Færgerettighed, som Hr. Kammerherre Severing von Løvenskiold har erhværvet sin Gaard paa Øster-Porsgrund Aar 1783, hvorefter ingen, uden ved hans Foranstaltning, maae oversætte Heste, Kreature, Slæder ec til eller fra Vester-Porsgrund.
Begge Siderne have tilsammen omtrent 240 Huse (a), hvoraf endeel ere indlemmede i den almindelige Brandforsikringskasse, og desaarsag ere ordentlige Brandanstalter indrettede(b). Folkemængden paa begge Sider var Aar 1769 tilsammen 991 personer, og 1779 ere her fødte 22, døde 16, Kopulerede 7 Par, og Komunikanternes Antal 718 Personer. Paa begge Sider er anseelig og god Jordvei, næsten til hvert Hus, men Frugt- og Urtehaver ubetydelige, saa at Indvaanerne for det meste maa have deres Kaal og Rødder fra Christiania, Formedelst den stærke Kjørsel med Bielker, kan ingen af Sidernes Gader stensattes eller brolægges, men opfyldes aarlig af Singel, hvilke desuagtet vaade Vaar og Høst er ubequemme at gaae. Godt fersk Vand er her Mangel paa, dog har den østre Side et godt Springvand med Rør og Kumme, som den vestre Side mangler, men i dets Sted har denne noget nedenfor endeel smaa skjønne Vandkilder.
§ 55
Saa behagelig Situationen end er her, foraarsager dog den bestandig taagede Luft især for fremmede, en Ubehagelighed, som sielden findes paa andre Steder af Vestlandet, endskiøndt den ingen Usundhed medfører. Denne Taage formene nogle at komme af det ferske Vand fra Scheens Elv, der her blandes med Søe; andre derimod, at den kommer fra jordens Suurhed, som de bekjendte Waller-Myrer indebolde, der ligger bagenved østre Porsgrund. Saa meget er vist, at siden man for tre til fire aar siden begyndte ved Diger eller Grøvter at udtørre bemeldte Myrer, har Taagen hverken været stærk eller almindelig.
Havnen eller Elven, hvor Skibene lade, er over en Fierdingvei i Længde, at regne fra Borrestad til Thorsberg, og paa begge Sider ere Søeboder og Brygger tæt ved Husene. Scheens Lastehandlere maae her udskibe deres Bord og anden Trælast, da ingen større Fartøier, end Skuder og Jagter, kan komme til Scheen. Porsgrunds-Elven opfyldes aarlig, hvorpaa tiener til Beviis: først, at imellem Biørndalen i Solum Sogn og Porsgrunds-Elven er et lidet stillestaaende Vand eller Kien, som næsten ved Opfyldning er adskilt fra hinanden, men dog tydelig kan sees at have været aabent og under eet; i bemeldte Kien findes Karudser, men naar de ere der hensatte, vides ikke. Dernæst, at paa bemeldte Biørnedalens Jorder, en halv Fierdingvei fra Porsgrund, er i Koeden fundet Egenagler, Spaaner med videre, hvoraf formodes, at et Prambyggerie har været der. Endelig, at imellem Herøen og Gaasegrunden opfyldes aarlig saaledes, at kun en smal Rende giør Giennemfarten nu for Baade igiennem Gundeklev-Fiorden, og om faa Aar vil blive ufremkommelig. Elven er undertiden fersk, undertiden salr, men meest blandet, eller, som man kalder det, Brakvand; den er sielden tilfrossen med Iis, formedelst den idelige Strøm, der dog er stærkest ved St. Hansdags Tider.
§ 56
Porsgrund har ingen Fabriker, men Kiøbmand Jens Nikolai Fischer, en arbeidsom Mand, forfærdiger Lak, Snustobak og Chokolade, den sidste søges med Begierlighed fra andre Steder. Et Tobakspinderie og et Linnedspinderie ville være her to ypperlige Indretninger, ei allene til Hielp for Stedets egne fattige Unge og Gamle. men endog for de fr Tellemarken hidstrømmende Fattige, helst i de dyre Tider det nogle Aar har været, som har jaget mange fra Tellemarken hid.
Saavidt bekiendy er, har i de ældre Tider ingen Skibe her været byggede, men i de senere Aar ere i Porsgrund blevne byggede følgende, nemlig:
For Simon og Jørgen Zacharieson i Scheen.
For Diderich von Cappelen i Scheen.
§ 57
Ved 1783 Aars Udgang var der i Porsgrund hiemmehørende følgende Skipe(c)
Herforuden ere i de senere Aaringer flere tilkiøbte, hvorom jeg endnu ingen Efterretninger har.
| Utdrag (s. 122-135) fra: Friedrich Wilhelm Thue: Forsøg til Beskrivelse over Kragerøe Kiøbstad og Langesunds-Fiorden eller Scheens Kiøbsted med dens Ladesteder samtlige beliggende i Bratsberg Amt og Aggershus Stift i Norge, Chra. 1789, |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |