Utdrag fra:

Forsøg til Beskrivelse over Kragerøe Kiøbstad og Langesunds-Fiorden eller Scheens Kiøbsted med dens Ladesteder samtlige beliggende i Bratsberg Amt og Aggershus Stift i Norge

Friedrich Wilhelm Thue

Kiøbenhavn 1789

Naar man til Vands tager fra Brevig eller Stadthelle til Porsgrund, har man især at agte Frier-Fiord, der er bekiendt af farlige Kastevinde, som foraarsages af de omliggende høie Fielde, hvoraf Frier-Flouget og Prædikestolen ere de høieste paa den østre Side af Fiorden. Hele Fiorden igiennem ere gode Ankerpladse, omtrent på 16 Favne Vand. Her maae Skibene ofte ligge otte Dage, førend de kan naae Porsgrund, formedelst den stærk udgaaende Strøm og Vindenes Foranderlighed. Denne Fiord tillægges almindelig med Iis imellem Juul og Nytaar, som pleier opgaae først i April Maaned, hvorved da Farten paa ny aabnes for de ovenfor liggende Steder.

Paa Fiordens veste Side ligger Omborsnæs, en samling af Huse, en Mølle og en Saug, hvilke først aarlig tiltage, og allerede nu næsten forestille en liden Landsbye. I forrige Tider gik Landeveien herfra til Breviksstranden ved Rogns-Fiorden, men da Giestgiveriet for nogle Aar siden er forflyttet til den nærliggende Gaard Findal, er nu Landeveien derfra. Paa samme Side ere Gaardene Asval og Traag med tilligende Pladse, disse have gode Skove og Jordveie, samt fredlyst Ort-Fiskerie. Efter sigende skal Tolboden eengang have staaet paa Gaarden Traag ^(o). End videre Gaarden Ravnæs, der ligeledes har Skov og god Jordvei, Sauge, Møller og et fordelaktig Laxe-Fiskerie; den er nu solgt til Eieren af Bolvigs eller Wolds Jernværk, som igien er standset. Biergene heromkring siges at indeholde Jernarter.

Paa Fiordens østre Side er em skiøn Havn, Trosvig kaldet, hvor de Kongelige Orlogsskobe har ligget i tvende Aar, da der holdes for, at ingen av de skadelige smaa Søeorme her findes, Fiordens Hiemskibe have og her deres almindelige Vinterleie, for desto før om Foraaret at komme til Seils, uden Hinder af Iis. Hr. Cancelliraad von Løvenskiolds Anmerkning over dette Skibenes Vinterleie er ganske grundet, og burde nøiere tages i Betragtning af de respektive Skibseiere, og kan eftersees i hans Beskrivelse over Bradsberg Amt P. 236. Strax ovenfor er et Field, som kaldes Kirken, hvori er en rummelig Hule inde i Bierget, fiirkantet og næsten hvelvet; Gulvet er af fiin hvid Sand, og Siderne af en blødaktig Steen, hvori vel nogle hundrede Navne er udskaarne af de, som med Besværlighed har klavret Fieldet op, og krøbet derind, for at se sig omkring. Om denne Hule er giort ved menneskelig Kunst og hvortil den er bleven brugt, er ubekiendt ^(p). Det er ellers underligt, at Hr. Cancelliraad von Løvenskiold ikke melder det ringeste om denne Hule, som er saa bekiendt, da han dog har erindret den i Thorsbierget ^(q). Foruden nogle smaa Gaarde og Pladse, er paa denne Side af Fiorden intet Anmerkningsværdigt, undtagen, at Biergene heromkring skal indeholde Kalksteen, og at endeel af Fieldpynterne har faaet Navne, ventelig at Forbiseilende til Kiendemerker, saasom Prædikestolen, Brudebenken. Biørn og deslige; ved sidstnævnte Sted er de prægtigste Ekko, men ikke ved Prædikestolen, som Hr. von Løvenskiold anfører ^(r).

Endskiønt man paa Frier-Fiord, foruden anden Slags smaa Fisk, tillige fisker de her saa kaldede Rødspætter, bekiendte paa andre Steder under Navn af Kongeflyndre, men i Friderichshald og Friederichstad under Navn af Hundebondsflyndre, tilføres de dog her undertiden levende fra Schagen med de danske Skuder, men om de end ere større og federe, er dog deres Smag ubehagligere, da Mudder og Sølegrund er deres Opholdsstede, i Stedet for de i Frier-Fiord tages paa Bergbund.

Forbi Ravnæs, Herre, Sillien og Bolvigs Eiendele paa den ene, og Balzarsen med Røra Eiendele paa den enden Side, er et Indløb til Wolds-Fiorden, indenfor hvilken Wolds- eller Bolvigs Jernværk er beliggende, en halv Miil fra Porsgrund. Her lodses alene Jernmalm af de Fartøier, som hidbringe samme fra Gruberne ved Arndal, og derfra udprammes Kul og Jern til Herre-Hamre fra Wolds Marsovn, der til Vands ligger en halv Miil fra Hamrene.

Bolvigs Jernværk, ellers i Almindelighed Woldsverket kaldet, er anlagt paa Gaarden Bolvigsgrund, hvoraf det sit rette Navn. Aar 1692 erholdte Assesor Borse , som dets første Stifter, Værkets Privilegier med en Miils Kul Circumference. De nærværende Eiere ere Hr. Kammerherre Severen von Løvenskiold og Kammerjunker Jakob von Løvenskiold.

Efter Forordningen af 9 Jan. 1736, skulde i Tiende erlægges af hver Blæse-uge 3 Skipd. Jern paa Langeunds Toldbod, eller 9 Rdlr. pr. Skipd. i Bergskatten, men den 3 Decbr. 1743 blev Værkets Tiende fastsat til 300 Rd aarlig. Til Værket ligger 68 Huder 2 Skinds Jordegods og Skov, samt Mæhlums Kirke. Værket i sig selv bestaar af en Marsovn, to dobbelte Jernhamre, 5 Sauge, 3 fastlagde Møller og en priviligeret Kornmølle. Produkterne af Jern, Støbegods og videre udskibes i Porsgrund, hvor Toldboden er. Aar 1782 løb her et Skib af Stabelen paa 110 Fods Kiøl, kaldet Bolvig, som 1784 blev solgt i Engelland, og 1783 et Dito paa 100 Fods Kiøl, kaldet Porsgrund, som til bemeldte Ladested er solgt.

En mere fuldkommen og nøiagtig Fortegnelse over dette Værks Eiendomme og Drivt med videre, giver Hr. Cancelliraad von Løvenskiold, der tilforn har været dets Eier, i hans Beskrivelse over Bradsberg Amt P. 103.

Ligsom man forbi Ravnæs seiler til Wolds-Fiorden, saa skeer og samme forbi denne Gaard paa den ene, og Hærøen påaa den anden Side, naar man agter sig til Porsgrund; da man har at akte Hærøen, hvor tilforn har været Kalkbrænderie, og er endnu et Sted, Kalkovnen kalder, til Erindring derom, hvoraf jeg slutter, at de omkringliggende Bierge virkelig har indeholdt og endnu ineholde Kalksteen. Den er smuk og behagelig, og har en Skibskran. Her løb 1781 et Skib af Stabelen, tre Søstre kaldet, drægtig 58½ Trælast Læster. Under Øen har tilforn Ballastpladsen været. hvor Skibene har lastet Ballast, som nu er forflyttet. Ligeover for er Bierget Thorsberg, hvor Skibene som oftest maa ankre formedelst Strømmen. Dete Bierg skal være forsynet med endeel rare Steenarter og ei ubetydelige Mineralier. Her er en lang indgravet Hule, kaldet Bageroven, som efter Cancelliraad von Løvenskiolds Formening var nærmere Undersøgelse Værd ^(s). Pa Toppen af Fieldet findes Tegn af en Varde, som i Krigens Tid der har været anlagt ^(t); og uden for Bierget er nu Skibenes ny Ballastplads, hvor der skal være 18 Favne Vand. Imellem dette Bierg og Gaasegrunden er det rette Skibsløb, eller Indseiling til Porsgrund, og uden for dette Bierg maa Skibene ei indtage Trælast. Herforuden er en anden, men snevrere Giennemfart over Gundeklev-Fiorden, imellem Herøen og Gaasegrundens østre Side. Denne Fiord er Fiskerig, og har god Anledning til Vandræt.

Gasegrunden er en liden omflødt Øe, meget smuk formedelst den derpaa staaende Skov og mellemliggende Engesltter. Denne Øe skal Aar 1642 have tilhørt Gaarden Klyve i Solum Sogn; siden skal en Mand have kiøbt den, og boet der; atter har det hørt under Hærøen, og tilsidst bleven tilkiendt Gaarden Biørntvedt i Eydanger Sogn, hvorfra det igien er solgt 1780 til Hr. Nicolay Benjamin Aall i Porsgrund, der nu paa Øens vestre Side har opført en smuk Bygning, hvorfor det ei længer kan være indlemmet under Biørntvedt Gaard, endskiønst Hr. Aall senere tillige er bleven Eier af bemeldte Gaard.

Noter

Noter:
1. o
2. ^(p) Om saadan en Hule melder hr. Professor Strøm i hans Beskrivelse over Søndmøer, 2den Deel, Pag. 447, som findes paa Sandøøe, og kaldes Dolsteens-Hulen
3. ^(q) See hans Beskrivelse over Bradsberg Amt P. 240.
4. ^(s) See hans Beskrivelse over Bradsberg Amt P. 138 og 140.
5. ^(t) Om saadanne Varder, der ...