Utdrag fra:

Forsøg til Beskrivelse over Kragerøe Kiøbstad og Langesunds-Fiorden eller Scheens Kiøbsted med dens Ladesteder samtlige beliggende i Bratsberg Amt og Aggershus Stift i Norge

Friedrich Wilhelm Thue

Kiøbenhavn 1789

Fra Stadthelle tager man over Fiorden til Brevig, denne overfart er ei saa farlig, som ofte besværlig, da man formedelst den stærk udgaaende Strøm, maae giøre Veiene desto længere. Herforuden er et Indløb i Oxefiorden^(l) i Eydanger-Fiorden, forbi Sundøe, Birkeøe og Oxeøe paa den ene og Brevig paa den andre Side.

Brevig, om ei den ældste, saa dog, næst Porsgrund, det betydeligste Ladested inden denne Fiord, ligger under 58 Grader 48 Min., en halv Miil ovenfor Langesund og halvannen Miil nedenfor Porsgrund. Hübner i sin Geographie begaaer tvende Feil, først at han kalder Brevig en liden, men god Kiøbsted, da dog Stedet aldrig har havt eller har Kiøbsted Privelegier, men er et Ladested inden Langesunds-Fiord, og dens Indvaanere Borgere til Scheen, som eneste Kiøbsted i Fiorden; dog ere kun Kiøbmænd og Skippere Borgere, og sortere under Scheens Magistrat, de øvrige henhøre under Sorenskriveren over Bamble og til Eydanger Tingsted. Dernæst, at Brevig kun ligger en Miil nedenfor Porsgrund, hvilken Feil dog er at undknibe, da Distancen altid har være regnet saaledes, indtil Veienes Længde for nogle Aar siden, efter høi Foranstaltning blev eftermaalet, og da ansat for halvanden Miil, hvorefter baade Lods- og Skydspenge nu betales.

Den Sylterøe, med Lunde- og Heiestad-Grunde, udgiør Brevig, som i den nordre Ende er landfast med Eydanger Sogn; men i søndre Ende forsynet med en Vindelbroe, hvilken ophidses for Fartøier, der ei vil seile uden om Øen, men gaae igiennem den smale Kanal til Kiøbmændenes Brygger og Pakhuse. Biergene heromkring siges at indeholde Marmor. Hoved Postkontoiret for Langesunds-Fiorden, undtagen for Scheen, er her, og holder bipost til Porsgrund og Langesund. Stedet har formuende Indvaanere, og en smuk Kirke med Taarn og Seierværk. Kirken er tilladt at bygges Aar 1670 og er Annex til Eydangers Hovedkirke ligesom Slemdal; desformedelst boer her den residerende Capellan; for ham er en indrettet Bolig. Aar 1779 ere her fødte 22, døde 19 og Kommunikanternes Antal 400. Af Kongelige Betiente ere, foruden Postmesteren, allene en Toldbetient med tvende Røyerter.

I Aaret 1761 afbrændte hele Brevig, men er senere mere ordentlig og smuk opbygt; ja ved Indretning af Brandanstalter med Sprøite, Brandfolk, Vægter, samt Slaguhrs Opførelse i Kirken, eftergiver den nu ingen af de smaa Kiøbsteder; og kan imidlertid bryste sig af, at den tappre General-Admiral Cord Adeler her er født, efter Baron Holbergs beretning ^(m).

Den alminnelige Mand her er mere vindskibelig til Fiskereie, en de i Langesund, uagtet disse ligger Havet en halv Miil nærmere. I Aaret 1778 har en Baad med tre Mand fisket og opbragt til Fiordens Steder over 900 Langer og Helleflyndre, foruden anden Fisk af Torsk, Hvitting eller Hvillinger, Kongeflyndre og anden Smaafisk.

Brevig driver en god og fordeelagtig Handel paa Holland og Ostfrisland, men ganske lidet på Engelland; dog kunde Handelen paa de første Steder, saavel for Brevig som Stadthelle, (der for Langesunds-Fiorden ligesom har Enevoldshandel på Holland og Ostfrisland) være af større Betydenhed og Fordeel, naar Kiøbmændene ikke deels udreise over en Miil imod Smakkerne, og om Borde holde Licitation over deres Producter, og deels ved Betaling overtalede Lodserne til at frarive hinanden de destinerede Fartøier, hvorved de fremmede Skippere, de for det meste selv kiøbe deres Ladning, giøres stolte, til Tab baade for dem og Landet; thi der er nu kommen saa vidt, saavel her, som i Nabostederne Kragerøe og Østre-Risøer, at det ankommer paa størst Foræring til Skipperne, hvem der skal have den Ære, enten at vinde noget Ubetydeligt, eller at sælge sine Bielker med Forliis.

Ved Kongelig Resolution af 23 Augusti 1765 er Brevig tilladt, at losse og fortolde fremmede grove Vare; hvilket er en stor Lettelse for de Handlende, da de tilforn maatte lade Skibene opseile til Tolboden i Porsgrund, som er halvanen Miil ovenfor, og foraarsagede stor Sinkelse for dem.

De til dette Ladested hjemmehørende Skibe Aar 1783 vare efterfølgende, nemlig ⁽ⁿ⁾

1. Bonus, drægtig 46 Trælast-Læster
2. Concordia, 186 Dito
3. Fundne Haap, 158 Dito
4. Caroline Mathilde, 204 Dito
5. Patientia, 126 Dito
6. Fire Brødre, 36 Dito
7. Spes & Fides, byggt her 1783
8. Charlotte Hedvig, 65 Dito
9. Søstrene, bygget her 1783. Endnu var 1783 et Større Skib her paa Stabelen.

Noter

Noter:
1. ^(l)Maae ei konfunderes med Oxefiorden ved østre Risøer
2. ^(m) See hans Dannemarks Historie xx 3, P. 621
3. ⁽ⁿ⁾ Af disse Skibe ere nogle siden den Tid solgte fra Stedet