Angaaende Langesunds-Fiorden i sig selv

ved Bartholomeus Herman von Løvenskiold

Langesunds-Fiorden fald ind fra Langesunds-Gabet til Scheens Brygger, Gabet begynder ved Holmen Skieræg i Rogns-Fiorden, og foruden den almindelige Indsegling ere gamle Langesund og Dybingen. I Gabet ere elleve Favne dybt Vand, ved Figge-Skiær og Lang-Øen er 14 Favne Vand, ved Asvald 21 Favne Vand ved Giermunds-Holmen 32 Favne Vand, og ved Ringsholmen 16 Favne Vand, imellem Stathelled og Brevig 16 Favne Vand, i Frier-Fiorden for det meste 16 Favne Vand, udenfor Baglast-Skuffen 18 Favne Vand, ved Vestre Porsgrund 3½ til 5 à 6 Favne Vand dybt, uden for Molhougen 20 Favne Vand, siden 5, 6 à 8 Favne ved Tyve-Holmen udenfor Borrestad eller med Dybet 7 à 8 Favne; ved Echornrød 6 Favne Vand, i Fiorden oven for Graaden 13, 14 à 15 Favne, ved Scheen 5, 6 à 7 Favne, Ved Baglast-Skufen ere lange og grunde Klipper og Skiær, ligesaa ved Strømtangen, ved Galten, og ved Graaden ere Skiær saavel synlige som blinde. Alle store Skibe laddes og losses i Porsgrund; Salt, Korn og Malmskuder i Graaden; Malm og Korn-Skibe samt Vesterlændinger og andre smaae Skibe losse i Scheen.

Derforuden er et Indløb i Oxe-Fiorden, i Ejdanger-Fiorden forbi Sundøe, Birkøen og Oxøen paa den ene Side og Brevig paa den anden Side, og til Wolds-Fiorden forbie Balsar-Øen og Røra Ejendeler paa den ene Side, forbie Ravnæs, Herre, Sillien og Bolvigs Ejendele paa den anden Side; der losses allene Malm som med samme Skuder dertil indføres fra de Vesterlændske Gruber og derfra udprammes Kul og Jern til Herre Hamrene fra Wolds Mars-Ovn, der ligger til Vands en halv Mil fra Hamrene. Skibe med svære Ladninger kan ej seile forbie Torsbierget, men der neden formaae indtage den endelige Ladning. I Biergene til Skibenes Belæggere 34 Jern-Ringe imellem Langesund og Stahellet laddes og losses efter de Kongelige Bevillinger, da 1756 den 24de Augusti blev Langesund forundt samme Ladnings Frihed som Brevig, som og samme Dato og Aar fik Bevilgning.

Stathellet er og et godt Lade- og Losse-Stæd, som bevilget den 21de Februarii 1774.

Til den Ende bevogtes dette i Langesund af en Told- og Kryds-Betient med 2 Røyerter; i Brevig af en Ober-Betient og 2 Røyerter, og i Stathellet Told-Betient og 2 Røyerter. Trosvigen tet ved Brevig er en god Havn, hvor endog de Kongelige Orlog-Skibe nogle Aar har lagt, hvor holdes for at der ikke opholder sig de skadelige smaae Søe-Orme som giøre den betydelige Skade på Skibernes Bygning.

I Porsgrund laddes, som meldt, Skibene, og den sidste Gang sent om Høsten, da de ladde overvintre i Trosvig Havn til Isen opgaaer og Søen kan beseiles. Imod Leje forvares Seil og Tove paa Brevigs Kirke-Loft.

Naar denne Egns Skibs-Redere bleve enige i at holde et Isskiærerlaug der per Læst at Skibene bleve betalte, og da tilladde deres Skibe i Januarii Maaned paa engang, og paa 2ngang udvise dem, vandt de derved meget, først Lasten hvid og ikke sort og mugen som den ved den lange Vinter bliver i Skibene; For det andet sparede de at holde Bevogtning og Folk i Trosvigen, da deres Hus-Folk uden for deres Laste-Pladser dagligen kunde tilse dem, om der u-lykkeligvis i Trosvig kom Ild løs, kunde de tæt paa hinanden indfrosne Skibe paa ingen Maade reddes.

Her ere, for med Lodserne at have Opsigt alt til Fartens Fordel at foranstalte, en Lods-Oldermand i Langesund, en i Brevig og en i Porsgrund, som alle med Havne-Fogden der boer i Porsgrund aflægge Regnskab og Rigtighed for Over-Lodsen Søndenfjelds for nærværende Tod Contre-Admiral Arenfeldt. Opseilingen fra Langesund til Scheen er meget behagelig, naar iagttages at undgaae Ud-grunde og Klipper, og at vogte sig for Strømmen som er i Flum-Tiden meget farlig.

Fra Langesund-Gabet seiler man forbie disse Stæder, hvis Beliggende er overmaade muntre og see-værdige; paa den Vestre Side forbie Langesund imellem samme og Langøen forbie Sadlen, Asvald, Buenæs, forbie Jermunds Holmen imellem Brevig og Kirke-Øen og Stathellet, imellem Frier-Flouget og Prædikestolen kaldet, hvor der falder Jern-Arter, og forbie Omborsnæs, Havreager, Svarte-Bougen, og paa den anden Side Saltboen, forbie Rings-Holmene Taag og Ravnæs Gaarder, imellem Torsberg, hvor er Ring i Fieldet til at belegge Skibene og Fahrtøyerne ved, og Baglast-Skuffen, hvor er opreist et Træe-Kors for at betegne Stedet hvor den indehavende Baglast skal udkastes; dette Udkastnings-Sted er i 1783 fløttet hen til Torsbierget ved saa kaldet Bagerovn-Hullet; inden for en lang Indvig Flagevold-Bugten kaldet indslutted av Røra og Aarsø Eyendele; inderst i Bugten er en Husmands-Plads, i Torsbierget findes endel rare Sten-Arter og ey ubetydelig Mineralier, forbie Gaasegrunden imellem begge de smukke Porsgrunder Østre og Vestre samt Langesunds anseelige Toldboed i Østre Porsgrund beliggende, forbie Borrestad, Meenstad, Hougen, Egernrød, Follestad paa den Østre Side, i Gierpen Sogn beliggende og forbie Klyve og Biørntvedt Gaarders Ejendeler, samt mange Landsbyeagtige smukke Strækninger paa den Vestre Side i Solum Sogn, hvor først sees Strandkanten som en Forhøyning der fremviser endel smukt beliggende Husmænds-Pladser, derefter en smuk Skovstrækning derovenfor og atter en smuk Forhøyning som atter fremviser endel anseelige og smukke Bonder-Gaarder og vel dyrkede Marker, derefter reyser sig Fielde lang runde med Skov, denne smukke Skueplads er seeværdig og av et sieldent indfaldende; paa samme Side forbie Graaden som er en bebyget liden smuk Landsbye eller Strandstæd i Solum Sogn, hvor er Holden Jernværks Proviant-Hus og Malm-Plads, og derfra skeer en betydelig Overfart til Tellemarken med Levnets-Midler og Giemsøe Kloster-Gaard og Have af en anseelig Bygning og smukt beliggende paa en Perinsul omgivet av buldrende Fosse og mægtige Vandfald der giver Øyet et behageligt Blik og Øret en slags Døvelse, forbie Scheens Saver og til Scheens Brygger dog kuns dertil de smaae Skibe. Igiennem Gundeklev-Fiorden som er meget Fiskerig og hvor ere mange gode Grunde til Boddræt; imellem Herrøe-Landet og Gaasegrund er og en Op- og Udseilings-Fiord for Baader og Jagter. Her sees paa begge Sider Afvexlinger af Huse, Sletter, Strandfanter, Skove, Dale og høje Fielde, og i denne Samling give de smukt beliggende Forstæder et meget angenemt Syn.

Fra Porsgrund er en Vej langs Fiorden for de Gaaende til Scheen meget kortere end den for beskrevne Kiøre-Vej; og fra Vestre Porsgrund er og indrettet en god Kiøre-Vej til Scheen forbie Giemsøe Kloster, og for det vigtige og for Publico saa nødvendige Veje-Arbejde haver vores Amtmand Herr Kammer-Herre von Moltke viist en stor Omhyggelighed som med mange andre høye og gode Egenskaber og udviisende Lyst til det almindelige Beste at befordre giør Ham meget elsket og æret blant os; da de øvrige Kongelige Amts Betientere søger en værdig Fortieneste med Ham dertil at bidrage.