Sjøguttens Farvel

Se, de sidste Fjelde svinder
bort i Havet, der mot vest.
Endnu se's de høie Tinder
hjemme der, hvor alt er best.
Endnu dæmrer for mit Blik
Landets stolte Klippeborge
Stedet, hvorfra nu jeg gik,
er det gamle, kjære Norge.

O, Farvel da Fødestavn,
dig jeg mindes vil saa tidt,
aldrig glemmer jeg dit Navn,
hvor jeg gaar i Verden vidt!
Haaper, jeg tilbake naar
til dit sterke Klippebryst.
Være du, ihvor det gaar,
alle Nordmænds elskte Lyst!