En av de første skoleholdere, som vi har sikker rede paa, er Jac. S. Hvalen, f. 1797. Han fungerte sandsynligvis allerede i 20-aarene som lærer i Breviksbydden, og blev i 1837 valgt til ordfører i herredstyret. Efter ham kom
Rasmus Andersen.Han var født paa Breviksætre 9-4-1813, søn av sjømand Anders Winther Andersen og hustru Karine Rasmusd. Autoriteterne var allerede fra hans barndom blit opmerksom paa, guttens eminente begavelse, og da han 1829 blev konfirmert, og der blev tale om hans livsstilling, blev han sat i lære hos en skrædder i Porsgrund. Han var nemlig under opveksten svak av helbred, og til sjøen hadde han ingen lyst.
Sogneprest Steenbuck, den residerende kapellan Esmark og andre formaaende mænd i sognet ønsket imidlertid, at denne flinke gut skulde overta en av sognets lærerposter. Høsten 1829 holdt biskop Sørensen visitats i Eidanger, og den 16 aar gamle skrædderlærling klarte sig da saa godt for bispen, at det vakte den høieste forbauselse, og mand og mand imellem gik det som en ren heltebedrift.
Aaret efter blev han 17 aar gammel ansat som lærer i Breviksbygden og denne stilling indehadde han i 7 aar. Lønnen var dengang 16 spd. Han læste nu paa egenhaand alt det, remmer og tøi kunde holde og mottok samtidig i flere aar gratis undervisning av pastor Bugge, og da de financielle forholde var ordnet av gamle Ole Langangen, drog han i 1837 til seminariet i Asker. Hans ansøkning blev bilagt med en glimrende attest fra Steenbuck, der blandt andet sier: Han synes født for skolevæsenet - han har udmerkede læregaver - han vil skjænke sine lærere megen glæde. Efter 1½ aars seminarietid blev han dimittert med hovedkarakter: Udmerket duelig, og fik ogsaa ellers en enestaaende god anbefaling.
Han fik nu straks ansættelse som lærer ved seminariets øvelsesskole, hvor han virket i noget over 12 aar. Omkr. 1850 blev han bestyrer av den private borgerskole i Larvik og ved dennes nedlæggelse ca. 1880 blev han kirkesanger ved byens hovedkirke, i hvilken stilling han i 1886 avgik ved døden.
Andersen var eier av den store gamle træbygning like ved dampskibsbryggen i Larvik. Han forblev altid ugift og frk. Christiane Mathiesen, en datter av lensmanden i Eidanger, styrte hans hus. Han ligger begraven ved Eidanger kirke.
Efter ham blev rimeligvis Søren Olsen Røed lærer til ut i 40 aarene, da Lars Kaasa fungerte baade som lærer og organist samt regnskapsfører og medlem av herredstyret.
Saa optræder Halvor Hanseri, Gunneklev i Breviksbygden og maaske i Herøen; disse distrikter hørte vistnok dengang sammen. Han sat ogsaa i herredstyret, og var desuten vaksinator. Hans søn. Jens Elias Halvorsen, utdannet fra Klyve, almindelig kjendt under navnet «Jens Eljas» vikarierte i Langangen og Sollid efter den saakaldte Ole «Krull» eller Ole Skolemester, der i 40-aarene allerede var en gammel mand.
Jac Johnsen Traaholt var paa samme alder som Hvalen og var lærer fra 20-aarene først i Bergsbygden og siden i Bjørkedalen og Traaholt. Han døde i 1868, og blev i 1864 avløst av
Martin P. Røra,der ansattes som hjælpelærer i hans sted. I Bergs- og ødistriktet virket en søn av ordføreren, fra omkring 1850-55. Bill.: se ordførerne! Mellem ham og Jac. Johnsen hadde en studiosus fra Porsgrund - Jørgen Wright Møller - den saakaldte Næse-Møller, holdt skole i Bergsbygden som konstituert.
Denne mand var en stor begavelse; 17 aar gammel tok han artium med laud; men gik han tilsjøs, kom paa rangelen og led moralsk skibbrud. Han opholdt sig længe i Spanien, og var vel bevandret i dette lands sprog og literatur. Efter mange lykkens omskiftninger dumpet han da ned som omgangsskoleholder i Eidanger.
Under utskibningen til Frankrik blev han sterkt benyttet som tolk, da han talte fransk som en indfødt. Han var født 1817 og døde 1888 i vestre Porsgrund i yderst elendige kaar.
1859 blev A. Gunnuldsen fra Myrene lærer i Breviksbygden og Heroen. Han var utdannet paa Klyve og hadde da ogsaa nogle aar været lærer i Bamle. 1-10- 1872 blev han lærer i v. Porsgrund og nogle aar senere lensmand i Eidanger. Billede: se lensm.rækken.
8-10-72 blev Ole A.Brække fra Solum indstillet som lærer i Breviksbygden. Han var seminarist fra Holt og avgik ved døden i Aker 12-4-1917.
28-3-1873 blev T. Skraastad indstillet som lærer i Klevstrand og Bjørkedalen. Han var fra Oddernæs og blev dimittert fra seminariet i Holt med utmerkelse 1872. Høsten 1878 blev han lærer i Kristianssand, hvor han ogsaa i en aarrække har været klokker ved Domkirken, en stilling, som netop maa passe for en mand som Skraastad med sine utmerkede kvalifikationer specielt som sanger.
Efter Hvalen blev Ole Lunde fra Bjørkedalen lærer i Bergsbygden. Han var utlært fra Klyve og blev i Eidanger kun etpar aar, da han i 1857 gik ind paa Asker seminarium, Da han efter 2 aars forløp var færdig der, blev han lærer i Porsgrund og straks derefter i Nevlunghavn, hvilken post han straks efter ombyttet med Helgeroen. Han var desuten organist i prestegjældets 3 kirker. Omkr. 1870 gik han over i privat forretning. Han var født 5-12-1834, død 24-1- 1915, og var gift med Maren Grinna 5-3-1916, en søster av min mor.
Under Lundes fravær ved Asker vikarierte først Knut Øveraas, der var hjemme nord ved Bergen etsteds, og efter ham kom Niri Nilsen Fjøse fra Numedal, uteksaminert fra Klyve samtidig som A. Gunnuldsen. 1859 fik han ansættelse i Markens kreds, hvor han i mars 1867 avgik ved døden paa Nøglegaard.
Halvor Johnsen fra Sandøen, som ogsaa hadde gjennomgaat Klyveskolen, samtidig med M. Røra vikarierte fra Nilsens død og til sommerferien. Niri Nilsen var begavet med et aldeles enestaaende anlæg til at skrive. Jeg har ialfald neppe set maken til haandskrift.
Lærer Anders Johnsen, er født paa Eker 1813 og blev fast ansat i Bergsbygden og øerne 1858. Han bodde fra først av hos Ole Lerstang, hvis søster, Mariane, han var gift med (i 2. egteskap; første gang med en søster av den bekjendte Nils Chr. Gjelstad i Hedrum).
I 1864 blev lærerboligen paa Sandøen færdig, og fra det aar til sin død i 1890 bodde Johnsen paa Sandøen. Hans 2 sønner Carl og Arnt, der ogsaa var utdannet til lærere, hjalp adskillig til med skole gjerningen paa hans gamle alder og specielt var hans søn Arnt hans stedsfortræder de sidste aar, han levet.
Taknemlige elever reiste ham et minde paa Eidanger kirkegaard.
1867-30-8 blev undertegnede,
I. C. Ramberg,
21 aar gl., indstillet som nr. 1 til Sollid, Braaten og Haaøens skolekredse. Født 1-10-1846, dimittert fra Holt seminarium 7-7-1867 og begyndte at holde skole i Braaten 1ste okt., netop 21 aar gl. Sommeren 69 deltok jeg sammen med Gunnuldsen og P. M. Røra i et kursus for legemsøvelser og sang i Kristianssand under Hertzberg, Behrens og Berg, (Røra deltok ikke i sang). 1871-7-8 blev Rolf Gundersen konstituert i min post, da jeg fra mitten av maaneden begyndt som elev ved Gjertsens skole i Kr.a. Vikariate ophørte allerede i febr 1872 da jeg av helbredshensyn blev nødt til at avbryte studeringen og atter overta skolen. 24-8-1875 blev jeg lærernes repræsentant i skolekommissionen og stod som saadan i 2 perioder (8 aar).
1884 blev jeg ansat som lærer og organist i Porsgrund. Vikar i Langangen blev da seminarist Barmen fra Stordøen, og efter ham sem. Hans Tufte (Asker).
1884-14-11 blev posten besat med Johs. Larsen, dengang paa Asker. Han indehar endnu stillingen, som nu kaldes Langangens skole. Sollid kreds har nu bare 4 skolepligtige barn, som faar undervisning av en lærerinde nede fra Langangen. Larsen har ogsaa skiftet navn og kalder sig nu Roheim. Resten av vikariatet blev overtat av hans søstersøn Halvor Halvorsen, nu i Skien.
1864 tok gamle Jac. «Skolemester» avskeed, og Martin Røra blev hans eftermand som fast ansat lærer i Bjørkedalen og Traaholt.
1873-6- fik klokker Pedersen vikar, Math. Berge fra Næs i Telemarken.
Pedersen var og blev syk.
1875 blev sem. Ole Trygsland vikar, (Holt).1875-19-3 blev Trygsland indstillet som nr. 1 til Breviksbygden, efterat ha vikariert for klokkeren fra nytaar.
1875-5-11 blev frk Tea Chrystie ansat i Breviksbygden. Hun var den første lærerinde i Eidanger og en datter av kapt. Hans Chrystie, Lunde.
1875 blev Leqvam fra Sande vikar for Pedersen. Høsten 1875 døde klokkeren. Knud Pedersen var født paa Rafnæs i Bamle 1814 og var søn av en leilænding under nævnte gods. Da Løvenskiold, eieren av Rafnæs, fornam, at Knud hadde gode evner og lærelyst, fik gutten anledning til at nyte undervisning av huslæreren sammen med godseierens børn, og da han blev konfirmert, tok Løvenskiold ham i huset som «opvarter», i hvilken egenskap Pedersen endog fik lov at følge med sin principal til Kjøbenhavn, hvor han var saa uheldig at en haglladning i maven, dog uten varig mén.
Senere finder vi Pedersen igjen som politibetjent i Porsgrund, deerpaa som vikarierende lærer og kirkesanger vistnok i v. Porsgrund og endelig i sin stilling som lærer og klokker i Eidanger.
Pedersen var en rotlinjet personlighet og en overordentlig dygtig forsanger. Han var en tid kommunekasserer og formand i fattigkommissionen. Se pag 359.
Høsten 1876 overtok G. Westrum
sin stilling som klokker i Eidanger og lærer ved Tvetens skole. Han er født i Hedrum 28-8-1845, men opfostret hos sin onkel Ole Westrum, i Hedrum. 1863 kom han ind paa Asker seminarium, efter at han allerede i nogen tid hadde fungert som lærer i sin hjembygd. Efter endt seminardannelse blev han klokker i Kjose og nogle faa aar senere i Skeed, Annex til Stokke, og derfra til Eidanger.
Westrum har saaledes hat en lang arbeidsdag i skole og kirke, idet der nu er mere end 50 aar bare siden han blev klokker i Kjose. Han utgav i 1900 et forklaringsutkast, der blev optrykt i et begrænset antal ekspl. og utdelt til venner og bekjendte. Boken fik løfte om at bli autorisert, saafremt den maatte bli indført som lærebok ved nogen skole. Westrum har ogsaa forsøkt sig grundig paa gaardsbruket, idet han slog sig til Tveten nordre, hvor han ogsaa i nogle aar boede. 1879, 5-9 blev Karen Sofie Kristofersen, en datter av O. Lerstang, ansat efter frk. Chrysties avsked i Breviksbygden og Langangen. Hun var da enke efter dampskibsfører Am Kristofersen fra Saltboden. Han forulykket ved Jomfruland.
1880-8-10 blev C. Edv. Johnsen
indstillet som nr. 1 i Klevstrand og Aaklungen. Han var født 1858 og avgik ved døden paa Klevstrand allerede i januar 1891. Han var et lyst hoved og tok sin lærereksamen ved Asker seminarium med udmerkelse. Han var høit anseet i sognet og indehadde allerede flere baade ulønnede og lønnede tillidshverv.
Han fik i opdrag av amtmand Arneberg at skrive noget om Eidanger til bruk ved hans embedsmæssige indberetninger, og høsten 1887 stod der at læse i «Grenmar» en hel liten bygdebeskrivelse over Eidanger.
Det var en tung sorgens dag for hans skolekreds, da hans avsjelede legeme blev ført til graven, og der stod i den anledning i «Grenmar» et længere
«Mindedigt
ved lærer C. Edv. Johnsens begravelse 22de januar 1891»,
hvorav følgende 7 vers hitsættesHvi hulker saa saare I unge?
hvi rinder de taarer saa tunge?
Vi savner vor kjære veileder,
og derfor det er, at vi græder.Han kommer nok aldrig tilbage,
at vi kan i haanden ham tage.
Hans øie i døden er lukket,
han hører ei graaden og sukket.Du savnes saa tungt i dit yrke,
du brukte saa trofast din styrke.
Det gik dig saa glat ifra haanden,
skjønt skrøbelig, sterk dog i aanden.Vi takker vor Herre saa saare,
at han fik for dig aabenbare.
Sin kjærligheds magt ogsinnaade,
som løser al jordlivets gaade.Det evigheds store vidunder,
at Gud sig i Kristo miskunder,
Ei tolkes tilfulde av tunger,
ei engle tilfulde udsjunger!Men evigheds kaar skal os lære,
at Lammet ophøie og ere
Tilfulde, naar engang vi lande
paa evigheds solrige strande.Da skal vi dig møde og kjende,
da skal vi av kjærlighed brænde,
da skal vi os fryde tilsammen
i evigheds evighed, Amen!R.
1881-8-10de blev Petra Borg ansat som lærerinde i Breviksbygden og Langangen. 1883-20-12te opsa hun denne post.
1884-3-4de blev Gjertine Fagerland ansat i hendes sted. Da hun ikke mottok stillingen blev Marta Berg lærerinde. Hun var en søster av Petra og opsa posten allerede i 1886-5-3die.
1886-6-5te blev Anne Sagbakken
ansat i Langangen og Heistad. (Lærerindeeks. fra Skien.) 1889-22de-5te blev Maren Oxøen ansat i Bjønnes og Auen med 2 og 6, tils. 8 ukers skole om aaret. (Eks. fra Strømsbo).
1891-3-12te blev Halvor Halvorsen indstillet som nr. 1 til lærer i Klevstrand. Samme dag blev Arnt Johnsen ansat i Sandøen og Bjønnes ofterat ha vikariert fra 1890. S.d. blev D. B. Wirgenes ansat i Auen og Aaklungen. Disse 3 har eksamen fra Asker. S.d. blev
Maren Oxøenansat i Myrene, Bjønnes og Bjørkedalen. Da fik hun flere uker. 1891-3-12te: Posten Myrene osv. bekjendtgjøres ledig paany. S.d. andragende fra Bjørkedalen ang. ombygning av skolen.
1883-7-2den blev Olav Versvik ansat som lærer ved Klevstrand husflidskole med forpligtelse til at gjennemgaa et av statens sløidkurser. (Billede pag. 260)
Til en sløidskole i Klevstrand skjænket Skibsreder Chr. Knudsen, Øvre Frednes omkr. 1890 et legat bestaaende av 11,000 kr. av hvilket renterne skal anvendes til indkjøp av lokale m.m. samt til løn for sløidlæreren. Kapt. Holms hus paa Klevstrand blev indkjøpt for ca. 1350 kr.
I 1878 og 79 vikarierte lærer Øvrum fra Gjerpen efter Skraastads fraflyttelse indtil Kittil Larsen Røra blev ansat.
Kittil Larsen,utdannet ved Skiens lærerskole med utmerkelse ansat i Klevstrand og Bjøkedalen. Larsen gik straks ind paa Kristianssands stiftssesminarium, og hans bror Johannes vikarierte imens. Larsen avgik ved døden i 1904 paa Røra, som han hadde kjøpt. Han var i 5 aar skolestyreformand og var ved sin død ordfører i herredsstyret.
1893-27-10: Ny skolebygning paa Heistad. 1896-11-4: O. Trygsland faar vikar. 1896-20-6: Nygaard Dalen vikarierer. 1897-2-2: Trygsland indvilges avsked. 1897-29-5. D. B. Wirgenes ansættes i Heistad. 1891-26- 8: Peter A. Iversen ansættes i Aaklungen. 1897-7-12: Kvalvaagnæs blir ansat i Aaklungen. 1897-17-12: Frk. Maren Oxøen søker vikar; faar frk. Anna Mathisen. Aaret før har Gunhild Bakke vikariert. Baade hun og foregaaende er fra Arendal. (Strømsboskolen). 1898-26- 3: Andr. Nygaard ansat i Aaklungen. S.d. flytning av Sandøens skole. 1898-4-6: Johan Vamraak blir lærer i Aaklungen. 1898-30-8: Halv. Halvorsen opsier sin post. Ivar Kittelsen blir vikar. 1898-18-10: Arnt Johnsen ansættes i Klevstrand og Myrene.
1898-27-12: Martin Horpestad ansættes i Bjønnes og Sandøen, S.d. avstaar G. Westrum jord til lekeplass. 1899-18-5 oprettes en ny lærerpost. 1900 lægges sløidskolen under folkeskolen. (23-8). 1899-18-5: sløidlærer Versvik opsier sin post. Halvor Amundsen Rønningen søker og blir ansat. S.d. Karl Johansen Sandøen vil gi 1000 kr. for den gamle skolebygning paa Sandøen; men budet ansees for lavt. 1899-2-9 oprettes en ny lærerpost for Bjørkedalen og storskolen paa Myrene. Horpestad opsier sin post, og søker vikar. 1899-21-10 blir lærer Ments Honningsvaag ansat i Bjønnes og Sandøen. 1900-27-6 blir Martinius Hareide ansat i Bjørkedalen og Myrene. Lærer Lunde blir vikar i posten etpar maaneder, da Hareide ikke overtar den. 1900-23-10 blir Ole Kvinge ansat i Bjørkedalen og Myrene. S. dato blir frk. Anna Mathiesen ansat i Myrene, Bjønnes og sigtesøen. S. d. anbefales frk. Maren Oxøen til vartpenge; (syk). Samme d. ombygning av Sandøens skole; koster færdig 2656 kr., overskridelser 1131 kr, av hvilket beløp 1/3 eller 377 kr. forventes av amtet.
1901-21-1: ombygning av Langangens skole besluttes. S.d. lærer Wirgenes opsier sin post 1901-29-6 blir O. Ingofsrud ansat i Heistad efter at ha været lærer og kirkesanger forskjellige steder i Telemarken, samt skoleinsp. i Farsund. Han var sem. fra Asker og avgik ved døden 24-2-1915, 61 aar. (Sukkersyke.) Han var medlem av skolestyret og i flere perioder medlem av Eidanger herredstyre. Se avholdssaken! 1901-19-8 søker Ole Kvinge om husleie. 1901-5-10 søker Honningsvaag om skydsgodtgjørelse og faar den.
1902-3-6 søker han vikar. 1903-17-4 søker Karine Kaasa om at vikariere for Anne Sagbakken i Langangen i sommerferien. S.d. søkes skogselsk. om 2000 gran- og furuplanter til utplantning av børnene. 1903-18-9 ansættes frk. Kaasa i Langangen og Heistad, mens frk. Dordi Mæland overtar Klevstrand.
1903-17-11 ansættes Matias A. Høiset i Sandøen og Auen. 1904-4-2 faar lærer Olaf Kjær ansættelse i Sandøen og Auen. 1904-13-5 søker Ole Kvinue om avtrædelsesværelse i Myrene. Saken utsættes for senere at avgjøres efter samraad med Anna Mathisen, der har sin bolig ovenpaa i bygningen. Hun protesterte og ansøkeren fik intet værelse.
Samme aar dør lærer K. Larsen Røra og Anders Hæreid ansættes i hans sted
1908 opsier Hæreid og T. Øksendal ansættelse i hans sted
1906-4-7de blev Karine Kaasa ansat i Langangen, Bjønnes og Sigtesoen. 20-8-09 blev lærer T. Øksendal ansat i Bergsbygden og Bjønnes. 26-9-1910 blev lærer Jac. Th Jacobsen ansat i Sandøen og Sigtesøen. 7-10-11 blev lærerinde Margit Braathu konst. i Langangen og Bjønnes. 17-10-1911 blev lærer Knut Haugland ansatiBergsbygden. 8-7-1912 blev lærer H.Løland ansat i Bjønnes og Sigtesøen. S.d. blev lærerinde Margit Braathu ansat i Klevstrand. 8-8-12 blev lærer Johs. Hovda ansat paa Sandøen. 1912-25-10 blev frk. Birgit Ramsvatn ansat i Langangen og Haaøen. 8-1-1915 blev lærer Halvdan Eide ansat i Bergsbygden.
3-5-1915 blev Løland ansat paa Heistad. 20-8-1915 blev lærer Asbjørn Hovstø ansat i Bjønnes og Sigtesøen. Hovstø og frk. Ramsvatn fraflyttet i mai 1917, og Eide i Bergsbygden fraflyttet ved somerferiens begyndelse.
Den næste skolebygning efter Tvetens var Sandøens eller (Smeldkjeften) for Bergsbygden, Bjønnes og Øerne. Huset blev bortkontrahert til Jacob Iversen og Johan Isaksen, Røra bruk for 520 spd. og tilsynsmænd ved arbeidet blev O. I. Ramberg og Torsten Halvorsen, Sandøen. 26-9-1864 blev Sandøens skole avlevert som færdig. Et beløp av 39 spd, 1-23 kom som ekstrautgifter, saa at bygningen alt i alt kom paa 559 spd. 1-23. Den bestod av skoleværelse og familjebolig (2 mindre værelser og kjøkken). Samtidig blev skolehus ined lærerbolig paa Klevstrand opført av Aasold Johnsen og Nils Klevstrand. Tilsynsmænd var Halvor Stridsklev og Halvor H. Gunneklev. Dette blev besluttet i skolekom. 4-6-1863, og der sat dengang presten Nielsen, klokker Pedersen, Ole P. Grava. Anders Nordal, Claus Haugholt og Ole Lerstang.
200 spd. som gave hadde Eidangerkommune mottat av skibsreder Chr. Knudsen, Frednes paa betingelse, at der ansættes som lærer en duelig seminarist og med 24 skoleuker, der dog blev avrundet til 20. Entreprenørerne hadde 235 spd. av kom. altsaa tilsammen 435 spd. Ved indvielsen. av skolehuset paa Sandøen holdt presten Nielsen ogsaa et missionsmøte, hvor han talte om missionær Schreuder, der i 1813 var begyndt sin gjerning i Zulu.
1873-8-10 blev i budgetoverslaget opført 650 spd, de øvrige 150 spd. er bevilget av amtet, tils. 800 spd. til skolebygning i Langangen. Entreprenører Anders O. Langangen og L. A. Nøglegaard. Tilsynsmænd O. Sagbakken og Nils Sundsaasen. Huset var færdig høsten 1874. Saavel skolestue som familjebekvemmelighet blev av entreprenørerne opført i noget utvidet form, men uten utgift for sognet.
Til rodestue paa Sollid blev samme dag opført 250 spd. 100 var allerede bevilget av amtet, tilsammen 350 spd. Huset, der har avtrædelsesværelse, blev opført av Anders Sollid sommeren 1874.
1875-19-3 erklærte formandskapets ordfører H. J. Hvalen, at herredsstyret finder det P. M. Røra tilhørende hus paa Heistad vel skikket til skolehus, og kjøpesummen, 760 spd. er heller ikke urimelig, hvorfor man besluttet at kjøpe huset, der vil avgi læserum for lærer og lærerinde tillikemed en tarvelig leilighet for en familje. Skolen var før paa Skavrager.
1889-22-5 besluttedes opført et skolehus paa Bjønnæs (1600 kr. uten skjulklædning og maling). Der opføres foreløbig 600 kr.
1880-26-6 besluttedes en rodestue bygget i Bergsbygden paa Rørarød. 1883 blev besluttet at en skolestue bygges i Bjørkedalen i likhet med skolestuen i Bergsbygden. Paabygning 1902 i Bjørkedalen. (2550 kr.).
1899-2-9 henstilledes til herredsstyret at bevilge 2000 kr. og 3200 kr. til paabygning av Langangens og Klevstrands skoler.
1892-22-8 foreslaaes 3300 kr. til opførelse av et skolehus med lærerbolig i Aaklungen; av amtet 1100 kr.
1894-11-1 opfører skolestyret til utligning 3400 kr. til en ny skolebygning i Heistad, idet der for den gamle bygning forventes et beløp av 800 kr. og av amtet 1700 kr. 1901-5-9 blev opført 1100 kr. til en ny rodestue paa Haaøen, 1902-8-9 blev opført 500 kr. til dækkelse av overskridelser ved Haaøens skolebygning.
1902-8-9de opføres 580 kr. som efterskudsbevilgning til Bjørkedalens skole. 1904-27-6 blir denne skole ødelagt av sop. Johan Lunde faar i opdrag at besørge det fornødne i saa maate.
Saa foreligger der ingen bevilgning paa nye skolehuse før 19-12-1916, da herredsstyret efter skolestyrets forslag bevilget 4900 kr. til skolehus paa Bjørkøen for denne ø og Sigtesøen, som i møte 4-6-1915 blev sammenslaat til en kreds. Sigtesøen hadde før været egen kreds, mens Bjørkøen hadde hørt til Sandøen. Paa Sigtesøen er skolen i mange aar holdt hos Ole Linna og i Risesunna, og barna fra østre side av Bjørkøen søkte skolen paa disse steder.
I de opførte skolelokaler blev naturligvis pulter og katetre anskaffet. Ved omgaaende skoler var jo saadan luksus ikke at tænke paa. I faste leiede lokaler stillet saken sig adskillig gunstigere. Den første, der søkte om pulter til saadanne lokaler var Martin Røra i Bjørkedalen, hvor skolen holdtes i et gammelt hus paa Holte, senere paa Flogstad, 1867 blev pulter dersteds anskaffet for et beløp av 10 spd. Saa kommer aaret efter samme krav fra Bergsbygden, Langangen og Sollid. Pulter blev da almindelig i bruk i alle lokaler, hvor det lot sig gjøre.
Av vægkarter blev et europakart anskaffet omkring 1870. Omsider kom ogsaa vægtavlen, samt en liten globus med halvmeridian. I Laaches tid kom der imidlertid mere fart i materiellet. Vi fik en hel del av karterne fra det geografiske opmaalingskontor, og hver lærer et sæt bibelske billeder. Departementets skrivebøker blev avløst av Sandbergs, og da fik vi ogsaa en ordentlig timetabel.
Klavenæs's forklaring er indført. Som norsk læsebok har Nordahl Rolfsen erobret sig en plass ved Eidanger skoler. Førsteklasserne bruker endnu Jespersens Abc. Nikolaisens standardværk i regning har maattet vike plass for Ole Johannessen! I realfagene har ogsaa barna lærebok og hjemmelekser. Til skrive- og tegnesaker har sognet ydet frit materiel, og en liten forkrøblet fremtoning av et skrivehefte anvendes for tiden som grundlag for den første undervisning i dette fag endog hele landet rundt ifølge befaling fra dem, som nu har magten, og som har meddelt utgiveren eneret.
1862: 178 skoleuker for hele sognet. -1864: 189 uker. -1868: 200. -1878: 201 uker til lærerne og 27 til lærerinden. -1887: Lærere 200 lærerinden 39. -1895: Lærere 271; lærerinder 74. -1900 Lærere 330; lærerinder 64. -1905: Storskoleuker 331. Til vikar i Bergsbygden 21. Smaaskoleuker 91. -1911: Storskole 337; smaaskole 105, -1916-17 : Lærerne 371; lærerinder 120.
Hertil kommer gjennem aarene 24 uker til sløidskolen i Klevstrand og 24 til kvindelig haandarbeide ibid., tils. 48 uker aarlig. Nu er kvindelig haandarbeide indført ved omtrent alle sognets skoler.
Lærerlønnen var i 1832 -16 spd. pr. aar for omgaaende lærer. Av saadanne var der antagelig i Eidanger 4; altsaa en aarlig utgift til skolevæsenet av en 60, a 70 spd,, hvortil kom kosthold in natura. Klokkeren hadde ingen betaling som lærer. Ved slutningen av 1700 tallet var lønnen som før sagt ca. 10 rdl., tidligere nedover til 5. I 1842 var utgifterne til skolevæsenet neppe 100 spd. aarlig. I 1852 var der 4 omgaaende skoleholdere med aarlig løn 35 spd.; utgift ca. 150 spd. I 1862: Utgifterne steget til 565 spd. Kirkesangeren faar kostpenger. For 1872 foreslaar skolestyret bevilget 602 spd. 1882: 4670,40 kr. 1892: 9850 kr. 1902: 18,000 kr.
Herav tilskud av staten, amtet og legatmidler 5500 kr. Herredsstyrets netto utgift til skolen: 12,500 kr.
I 1910 at utligne kr. 8607.38, i 1911: 8537.00, i 1913: 10,213.00 i 1914-15: 11,607.17, i 1915-16: 10,952.57, i 1916-17: kr. 15,488.85. I indeværende aar foreslaar skolestyret bevilget 57,700 kr.
I 1885 var antallet av skolepligtige barn 450, hvortil kommer ca. 30 barn, som søker middelskoler i nabobyerne. 1882-84 var forsømmelserne 14 dage pr. barn av 34 dage, 1884-85 var de gaat ned til 11 dage. I disse 2 regnskapsaar var altsaa forsømmelserne 26 og 20 pct. I 1895 var antallet av undervisningsberett. barn 687. I 1901: 641; i 02: 643; i 03: 638; i 04: 657; i 05: 660; i 1915: 614; i 1916: 637.
Fra 1741 var baade amtmand og foged samt sognepresten ifølge loven selvskreven ordfører. Den sidste rest av dette blev avskaffet ved skoleloven av 26-6-1889, der bestemmer, at formanden i skolestyret skal vælges av og blandt dettes medlemmer hver gang for et aar.
Sogneprest Holmboe var formand det første aar (1890).
Den 10-12 valgtes imidlertid Jacob Grava til formand for 1891. For 1892 til og med 95: sogneprest Holmboe; 1896 til 1900: K. Larsen, Røra; 1901 til 03: sogneprest Hauge; 1904 til 07: H. Ramberg. 1908: Halvor Kvæstad, 1909 til 15: sogneprest Schøning. 1916, 17 og 18: Skolestyrets naværende formand lærer Johannes Hovda. Den første kvinde i skolestyret (1916- 17) var fru Katrine Jønholt. Anm. En lærerforening for sognet blev stiftet den 19de mai 1894 og er endnu i aktivitet.
Kristanssands stiftsseminarium holdtes i min tid paa Holts prestegaard. Av landskjendte mænd, som er utdannet her, kan nævnes statsraad Bryggesaa, Jørgen Løvland, Jonas Vellesen, T. Davidsen, lensmand Lima, Arne Garborg, Torjus Hansen, H. G. Heggtveit. Den første Eidangermand var undertegnede og etpar aar senere Lars Sørensen fra Myrene, kirkesanger i Fjære, nu i Amerika. Kun os 2 fra Eidanger.
| Utdrag (s. ) fra: I.C. Ramberg: Boken om Eidanger. - Porsgrunn 1918 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |