Den saakaldte klokkertold blev oprindelig betalt med 18 tønder havre, der paahvilte jordbrukerne. Men da der altid var besvarligheter med indkasseringen av al denne havre, av hvilken en hel del aldrig blev indbetalt, søkte klokker Pedersen om at faa «tolden» omsat i kontanter efter en kapiteltakst av 1½ spd. pr. tønde, hvilket gjør 27 spd. - en sum, som han imidlertid avrundet til 25 spd., saafremt beløpet kunde bli indkassert av kom. Repr. vedtok, dette i møte den 12-12-1851 mot, at pengene blev indfordret av matrikelen sammen med de øvrige skattebeløp. Uagtet denne beslutning ikke blev approbert, blev den ikke destomindre sat ut, i praksis som midlertidig ordning.
Ellers hadde klokker Halvorsen kjørt omkring i bygden med hest og slæde, for at indfordre kornet, og det traf sig ikke sjelden,, at denne joviale mand fik baade 2 og 3 skjæpper paa steder, hvor han kun tilkom 1.
Sognepr. Nielsen sørget ogsaa for at faa ordnet kirketienden m.m. paa lignende maate.
Anm. Spørsmaalet om klokkertolden blev først lovformelig ordnet i repr.møte den 10-1-1874, hvor der besluttedes, at tolden for fremtiden skal indbetales i penge av kom. kassen med 25 spd. aarlig, dog saaledes, at beslutningen kan forandres, naar en av parterne ønsket det.
Allerede i 1742 fandtes der en blok i kirken. Den var anbragt paa forsiden av den allerfremste stol paa mandssiden og bestod av solid firkantet stolpe, der raket op fra gulvet til stolens overkant. Den øverste ende var uthulet og forsynt med et jernbeslaat laak med 2 hængelaaser.
I de 13 aar fra 1788 til 1800 blev der hvert aar uttat i gjenemsnit ca. 12 rdl. Med 1807 ophører den aarlige aapning av blokken og ombæring av tavle kom istedet. Denne skik, der indbragte et lignende beløp, var litet populær og bortfaldt omkr. mitten av forrige aarhundrede. Blokken stod helt til 1887.
Det var søndagsmorgen, den 3. mars 1850. Eidanger menighet sat og ventet paa klokkeren; men han kom ikke mere, - aldrig! thi han var ikke mere. Dette sørgelige budskap spredtes med vindens hastighet rundt bygden av den talrike forsamling og fyldte hjerter og sind med gru. Aarsaken til denne mands triste dødsmaate var efter sigende forviklede eller kanske rettere fortvilede formuesomstændigheter. Kirkeboken nævner ogsaa: Et anfald av sindsforvirring.
I Kirkesanger Jacob Halvorsen var fra Siljan, nordre, og bodde paa Døvik. Han var en interessert havedyrker og syslet desuten med guld- og sølvarbeider. Han var 61 aar, da han døde, og skulde saaledes være født i 1789. Sønnen Halvor Jacobsen, der var utdannet til lærer, søkte farens post, som han indehadde under ledigheten. 1850-8-7 blev i form.sk. behandlet et andragende fra Eidanger gaardbrukere til biskoppen i Aggershuus om at erholde sønnen til kirkesanger. Følgende erklæring blev avgit:
«Halvor Jacobsen, Døvik, er form.sk. personlig bekjendt som et sædelig, skikkelig og anstændig menneske, om hvem man har de bedste forhaapningen for fremtiden, og i den tid han efter sin fars død har forrettet i kirken som kirkesanger, har han efter vor bedste overbevisning utført sine forretninger meget godt og tilfredsstillende. Form sk. vover saaledes med dvpeste ærbødighet, at anbefale Halvor Jacobsen til Deres Høiærværdighets gunstige ansættelse til kirkesanger i Eidanger».
Gaardbrukerne opnaadde dog ikke sit ønske om at, se sønnen i faderens stilling som klokker. Den lykkelige blev nemlig K. Pedersen fra vestre Porsgrund, og han indehadde stillingen, i ca 25 aar indtil sin død i 1875. Og noget heldigere valg kunde neppe være gjort; ti Pedersen var som skapt for en saadan stilling, da han ikke alene var en særledes dygtig sanger, men en ordensmand i al sin færd. Det vakte nok adskillig misnøie, at presten Nielsen fik drevet dette igjennem; men uveiret la sig straks, da man fik erfaring for, at Pedersen allikevel var den rette mand.
Halvor Jacobsen drog til Kristiania, hvor han i nogle aar læste til artium. Men saa fik han ei ondartet værk i benet, hvilken utviklet sig til lungetæring, der i 1861 endte med hans død. Sine sidste leveaar tilbragte han paa Siljan, n., hvor han imidlertid var blit ægteviet med sin kusine, en søster av lensmand Stridsklev.
Hans enke blev senere gift med den bekjendte lægprædikant, Hans Riis fra Gjerpen.
Fogderiet æsker erklæring om, hvorvidt der fra Eidangers side vil være noget til hinder for at gaardene Bjørntvet, Jønholt og Skrukkerød henlægges til Eidanger i geistlig henseende. Under 27-12-43 erklærer formsk., at der fra Eidangers side intet vil være til hinder, da sognet har en rummelig kirke, likesaa stolestader og øvrige bekvemmeligheter. Da disse gaarde allerede sogner derhen i verdslig henseende, vil sikkerlig adskillige ulemper og forviklinger i administrationen undgaas ved omhandlede forføining, hvorfor vi synes, at billighet taler for, at nævnte gaarde tillæges Eidanger ogsaa i geistlig henseende.
Efterspil. I skrivelse fra kirke-dep. av 10-6-44 utbes erklæring fra formsk., om Eidanger er villig til at overta de utgifter, som organisten i Porsgr. maatte gjøre krav paa som avsavn for ovenomhandlede jurisdiktionsforandring. 29-7-44 erklærer formsk, at det aldrig har kunnet tænke sig, at Eidanger skulde faa nogen utgift til organisten i Porsgr. og finder sig beføiet til at protestere mot enhver saadan. Formsk. tror desuten, at organisten er fuldstændig skadesløs derved; at Osebakken allerede er tillagt Porsgrund, og vi ende, om at indtægten fra de 3 gaarde kun har dreiet sig om en ren bagatel.
Aar 1850-22-5 behandledes fogderiets henvendelse til formsk betræffende experimenter med engvandingskunsten ved Jens Jacobsen Eltvet. Ordføreren erholdt fuldmagt til at konferere med Holmboe Wright paa Bjørntvet og sogneprest Nielsen, om de er villige til at motta bemeldte Jens Jacobsen til forsøk i denne anledning. Formsk. antar nemlig efter den ide, det har om engvandingen, at disse gaarde maa være ganske velskikkede for et saadant experiment. (Hvalen etc). Saken dør hen.
Gjennem presten Nielsen begjærer Kr.sands stiftsdirektion oplysning, om der er tilstaat avgaat skoleholder Jacob Johnsen nogen pension av Eidanger skolekasse.
Repr. svarer den 6-3-65: Uagtet repr. nærer al agtelse
for den avskedigede skolelærer Jac. Johnsen og hans
lange og hæderlige virksomhet i skolens tjeneste, har
repr. dog ikke for tiden fundet sig foranlediget til
at bevilge ham pension av skolekassen. 28-10-67
foreligger imidlertid andragende fra selve den
«avskedigede» skoleholder om at bli tilstaat en
pension av skolekassen stor 12 spd. aarlig.
Beslutning:
Avskediget skolelærer Jacob Johnsen tilstaaes indtil
videre en aarlig pension stor 10 spd. av skolekassen,
hvilken tar sin begyndelse med aar 1868.
1871-22-12 foreligger ansøkning fra Jacob Skolemesters
enke om at faa utbetalt sin «pangtion», 12 spd. av
skolekassen i Eidanger imot «refution» av Bamle
fogderi paa grund av, at hun som et gammelt menneske
«har tungt til fots at reise den lange vei».
Beslutning:
Enken Margarethe Olsdatter (Jac. Skolemesters enke)
bevilges ret til at faa sin «pangtion» av
Oplysningsvæsenets fond, 12 spd. aarlig, albetalt av
Eidanger skolekasse mot «refution» av Bamle fogderi.
(Hvalen jun. etc.).
6000 kr. som gave. 1888 den 13. novbr. forelaa skrivelse fra sogneprest Holmboe om, at Chr. Knudsens dødsbo har besluttet at skjænke 6000 kr. som bidrag til et kapel i Langangen paa betingelse av, at Eidanger sogn overtar kapellets fremtidige vedlikeholdelse.
Aasold Ørvik var dengang ordfører.
Beslutning: Mot 6 stemmer: Saken utsættes, indtil presten og medhjælperne faar avholdt et menighetsmøte om denne sak.
1889 den 16-2 ny behandling. Ordf. foreslaar: Saken utsættes, indtil et mere fuldtallig møte. 6 mot 5 stemmer. 1889-25-2 nyt møte.
Peder Røra, fremsatte følgende forslag: Den av Knudsens familje tilbudte gave, stor 6000 kr., til et kapel i Langangen mottas paa følgende betingelser:
Pengene benyttes til opførelse av et bedehus i Langangen. De indsamlede frivillige beløp bortsættes og renterne benyttes til vedlikeholdelse av bedehuset. Det øvrige, som vil medgaa til vedlikeholdelse av huset, utredes av kommunen, som garanterer for vedlikeholdelsen paa en av giverne anerkjendt maate. Bedehusets bestyrelse bestaar av Eidanger formandskap og skolekommission i fællesskap.
Jac. Skrukkerød foreslog, at Eidanger kommune overtar vedlikeholdelsen av et kapel i Langangen av følgende grunde:
Kapellet er et folkeønske. Det er til gavn for hele sognet, som derved slipper at utvide Eidanger kirke, der efter folketallet er forliten. Vedlikeholdelsen er av Chr. Knudsen med familje godtgjort Eidanger mange gange ved tidligere gaver f.eks. til Klevstrands skole 11,000 kr. og gaver til trængende paa øvre og nedre Frednæs 4000 kr., av hvilket beløp mindst det halve kommer Eidanger tilgode.
Disse summer gir Eidanger 650 kr. i aarlig rente efter 5 pct., der langt overstiger vedlikeholdelsen av kapellet, der i den første menneskealder formentlig ikke vil kræve mere end en alm. skolebolig.
H. Thorsen tilføier, at den som stemmer for P. Røras forslag avskjærer al ret til at faa gaven, og paa den maaten vil der ikke bli hverken bedehus eller kapel, hvilket vistnok ogsaa er Peder Røra bekjendt; dette synes jeg er at motarbeide Guds ords forkyndelse
Ved votering erholdt Skrukkerøds forslag 8, og P. Røra 7 stemmer. Men nu var der den hake ved saken, at M. Svendsen var methodist og følgelig uberettiget til at avgi stemme i kirkesaker efter P. Røras paastand. Blev nu hans stemme av autoriteterne forkastet, saa stod man like mot like, kun med den forskjel, at P. Røra hadde ordføreren paa sin side, og dermed vilde avgjørelsen falde til hans fordel. Motparten oplyser imidlertid, at Svendsen altid hadde betalt sine skatter til Eidanger kirke og, da der var spørsmaal om Eidanger kirkes reparation hadde Svendsen deltat i voteringen uten at nogen gjorde motion.
P. Røra ønsket tilført: Da saken er avgjort med knepen majoritet forlanger jeg i medhold av formsk.- loven § 38 ny behandling. Skulde amtmanden mot formodning approbere beslutningen, forbeholder jeg mig at indanke saken for departementet.
1889-10-5 nyt møte om kapellet ifølge skrivelse fra amtmanden.
Beslutning: Ved avstemningen viste sig netop det gamme resultat som ved forrige voteringer. J. Skrukkerød forlangte tilført: Vedlikeholdelsen av kapellet medfører ingensomhelst forpligtelse til at delta i sammes opførelse. Bygningen overleveres kommunen i fuldt komplet stand ifølge prestens skrivelse av 9-11-88.
Ordføreren forlangte saken forelagt regjeringen til avgjørelse. Svendsen bør ikke gjøre utslaget i denne avstemning, da han som dissenter har adgang til at unddra sig ydelser til statskirken. Eidanger herred er desuten forlitet til at gjøre krav paa 2 kirker, og jeg kan heller ikke skjønne hvilken nytte et kapel i Langangen skal ha paa (?) Eidanger kirke, om den skulde være for liten, da kapellet kun skal benyttes 15 gange om aaret. Forøvrigt er det ikke mig bekjendt, at kirken har været forliten siden Holmboe kom til Eidanger.
Skrukkerød tilføier: M. Svendsen har ved den nu fuldførte restauration av Eidanger kirkes indre hat fri adgang til at stemme, uten at noget menneske har gjort kvalm. Svendsen har heller aldrig undslaat sig for at delta i de fornødne utredsler til kirken. Med hensyn til kirkens størrelse skal man henvise til folketallet i Eidanger og henstille til presten og medhjælperne at skaffe tilveie de fornødne oplysninger.
Minoriteten tilføier: Vi henholder os ikke til presten og medhjælpernes skjøn, men henviser saken til lov av 24de september 1851 § 1. Møtet hævet.
1889-17-12 er imidlertid motstanden brutt. Beslutning foreligger angaaende tilsyn ved opførelsen av et kapel paa Kokkersvold, (Langangen). Formandsk. beslutter: Saken utsættes.
1889-28-12 repr.-møte. Ordføreren foreslaar, at hele formandskapet bør ha tilsyn med opførelsen av kapellet. Vedtokes mot 2 st., Skrukkerød og A. Holthe, der mente, at en kommunevalgt, kyndig mand kunde være nok.
Det sier sig selv, at glæden var stor i Langangen. En deputation bestaaende av Ole Sagbakken og lærer Roheim blev avsendt til hr. stortingsm. Jørgen C. Knudsen for at overbringe kredsens ærbødige hilsen og hjertelige tak for den storartede gave.
1890-24-10 bevilges 20 kr, til en bygningskyndig mand til at bistaa formsk. med tilsyn ved kapellet. 1891-5-6 herredsstyre. H. Ramberg gjør gjældende, at væggene i kapellet er for tynde, og at taarntækningen ikke er antagelig.
Orføreren (Skrukkerød) finder kun den mangel, at murene burde cementeres, og at kommunen da kan overta vedlikeholdelsen.
H. Rambergs forslag blev forkastet mod 1 st. Ordførerens forslag vedtokes enstemmig. O. P. Johannessen blev kirkeværge. Et vakkert glasmaleri pryder kirken og tjener som altertavle.
Kapellet blev indviet sommeren 1891 av Hans høiærværdighet biskop, J. C. Heuch. Man rak ikke saa langt som til kirkeorgel, men maa indtil videre nøie sig med et av Langangens kvindeforening bekostet harmonium. Kirken har 300 sitteplasse og særskilt varmeværelse for de smaa, som skal til daaben.
En brukt kirkeklokke fik man billig fra Porsgrunds kirke, der netop hadde faat nye klokker. Per ardua ad astra!
av hvilke de fleste rimeligvis har holdt visitats i Eidanger. Jens Nielsson nævnes 1596. Niels Clauszen (1611). Niels Sinning nævnes i 1613 som deltager i det store kirkemøte i Skien. Bartholomæus Deichmann 1712; avsat i 1730. Han aagret med geistlige embeder og arbeidet paa en utilbørlig maate for at faa sine slægtninger frem til de høieste stillinger. Peter Hersleb (1730). Niels Dorph (1737). Fredr. Nannestad, 1758 var streng ortodox, men en erklæret fiende av Pont.s forklaring, der «fortjener at brændes», sier han. Han var nidkjær og retskaffen, men med al sin lærdom en temmelig indskrænket mand. Indviede østre Porsgr. kirke i 1762. Christian Schmidt 1773. Han tilholdt presterne ikke at læse op prækenen fra papiret, hvorved ordet dør paa deres læper.
3 biskoper har forsynt Jordeboken med paategning:
Fredr. Jul. Bech, født 1758 i Danmark, blev biskop i Akershus 1805 og døde som saadan i 1821. Han har ifølge paa tegning holdt visitats i Eidanger i 1809 og 1821.
Christian Sørenssen, født 1765. Blev 1811 biskop i Kr-sand, 1823 i Akershus. Han døde i sin vogn paa en embedsreise 1845 i Smaalenene. Har ifølge Jordeboken holdt 3 visitatser i Eidanger, nemlig i 1829, 34 og 1837. Biskop Sørenssen var stortingsrepræsentant fra 1814-16. Han var en begavet og høit anseet geistlig, som med iver virket i sit kald.
f. 1793 i Kr.sand; tok.1818 theol. embedseksamen med udmerkelse; blev 1846 biskop i Kristiania stift. Døde 1874. Han holdt ifølge paategning visitats i Eidanger i 1846, i 1850, i 1854 og endelig i 1861, for hvilket aar paategning mangler. Jeg gik det aar til konfirmation, og jeg glemmer aldrig det velsignede indtryk, jeg mottok av denne gamle, blide og elskværdige Herrens tjener. 1865 kom Eidanger under Kristianssands stift og dermed fik vi Jac. von der Lippe til biskop.
Han var i Eidanger i aarene 1869 og 73, 1878. Jørgen Ingebretsen, Moe fra 75 til sin død i 81. Indviet Breviks kirke. Paa grund av sykelighet kom han aldrig til Eidanger. Jens Jørgen Tandberg var i Eidanger 83; døde 84. Jac. Sverdrup Smitt, døde 1889.. Joh. Chr. Heuch var biskop til sin død 1904. Gunvald Torkildsen avgik ved døden 1908. C. W. K. Skielderup døde 1913, Bernt Støylen vor nuværende biskop, var i Eidanger 1916.
Hiordeboken nævner: Peder Hansen Alstrup, kirkens eier, sognepr. i Bamle; før meddelt. Provsten Cock nævnes i 1743 og 45 (Skien). Provst Haaber har autoriseret Hiordeb. i 1819. E. Munch, Gjerpen, holdt visitats i Eidanger i 1827 og 1830. J. Bull, Skien 1835. Debes Skien 1840-41 og 42. Provsten Fredr. Rode, Gjerpen, 1843-45-51-52. Han var en myndig herre. Provsten C. Høy, Bamle var i Eidanger 1857-58-60-63. Avgik ved døden 1868. Indviet i 1867 et stykke av Eidanger kirkegaard. Andreas Hauge, f. 1815 ; døde som sognepr. til Skien 1892. Har været i Eidanger 1868-71-75-77-79-81-85. De følgende provster har ikke paategnet Hiordeb. J. Wiloch Erichsen, Gjerpen, blev biskop i Bergen; død 1916. Han var søn av klokker Erichsen i Kr.sand. J. L. Qvisling tok avsked og fraflyttet 1ste april 1918. Provsterne Ludv. Suckow, Ludv. Schultz, David Monrad og Iver Hesselberg er ogsaa nævnt i 1700-tallet. H. N. Hauge i Skien er nu provst.
«Ole Klokker» var kirkesanger i Eidanger ved begyndelsen av 1700, maaske helt ind i 1600 tallet. Av Hiordeboken sees nemlig, at der i 1740 er betalt for jord og kirkeklokker til «Ole Klokkers enke». Det er alt det, vi vet. Christen Boe nævnes som klokker i 1746. Mons (eller Monsiør) Boe, rimeligvis foregaaendes søn, nævnes i 1761 som kloker. 1787 nævnes ogsaa en klokker Boe, men uten fornavn. I 1812 likesaa. Om det er en og samme mand kan ikke med bestemthet sies.
Fra aaret 1761-65 var H. Berggren kirkeværge.
For regnskapsaaret 1763 findes følgende paategning:
Den 8de Marti 1765 er dette Kirke Regnskab efter seet og Balancen heraf indført i den ved Østre Porsgrunds Kirke havende Regnskabs Protokol.
Porsgrund ut supra. Johan Fr. Monrad.
Kirkeværgerne har tildels undlatt at navngi sig, saa det er vanskelig at hitte rede paa dem. I tiden før Berggreen ser det nærmest ut, som om sognepresten eller den personelle kapellan har fungert.
Den mest bekjendte av alle kirkeværgerne fra 1700-tallet er Jac. Aalborg, dansk jurist og fuldmægtig hos sorenskr. Lucas Norss. Han bodde paa Stridsklev og stod som værge fra 1787 til 1805. Ved denne tid er han rimeligvis flyttet til Porsgrund, hvor vi gjenfinder hans navn helt til 1826. Han hadde der stillingen som økonom ved et sykehus og bodde i Kjølnæsgate, hvor han avgik ved døden i 1826, 70 ar gl.
Jacob Kaae Aalborg er født i Rødenæs i Smaalenene 1756, hvor baade hans far og hans bedstefar var prester. Den sidste var søn av en kjøbmand fra Aalborg i Damnark. Han antok dette navn, som slægten har beholdt.
Jøns Jensen Aalborg var 2 gange gift og hadde 16 barn, av hvilke Jacob var den næst yngste og opkaldt efter sin morfar Jac. Kaae fra Kra. Jac. Aalborg var gift med Johanne Wrensted, datter av skrædder W. fra Brevik. Hun var en tid i huset hos sorenskriveren paa Tveten, hvor han rimeligvis lærte hende at kjende. De hadde 4 barn:
Sønnen Jens, der blev skibsfører, f. 1792 d. 1857. Bodde i den gamle P. K. Wrights gaard paa Kirkehaugen. (Bedstefar til frk. Maren Melsom.) Nils Mathæus ogsaa skibsfører, flyttet til Kragerø, hvor hans søn Jacob endnu lever. Christen Wrensted, lensm. i Saude i Telemark. Var g. m. Fredrikke Poppe, der blev enke og atter ægtet en lensmand (Blom), blev atter enke og kom saa til at styre huset for sorenskr. Wessel. Karen Mathilde blev g. m. Christen Tobiesen Vauvert og var mor til Louis Vauvert, (Osebro) som døde 13de januar 1905. Aalborg var altsaa hans bedstefar.
Jac. Aalborg omtales som en begavet mand, et vittig hode og en skattet selskapsbror. (Tildels efter frk. Melsom, der eier et silouet av ham og et av hans kone). Se nærmere under Stridsklev.
Kirkeværgen fra 1806-1818 har det ikke lykkes at faa rede paa, saa ønskelig det end kunde været at vite navnet paa denne mand med den makeløs vakre haandskrift.
Tiden fra 1819-30 ligger ogsaa i mørke. Maaske pastor Esmark har fungert.
Jac. Sørensen Hvalen, 1831-36, Ole A. Langangen, 1837-46. Han vedkjender sig den 29de juni at ha mottat kirkens protokol tillikemed beholdningen, der utgjør 122 spd., 38 sk.
Eid. prgd. 29-6-1837 Ole Langangen Til vitterlighet:
E. Steenbuck,
Sognepr.Jac. Siljan,
medhjælper.
Han stod til 1846. Sønnen Anders O. Langangen, der ogsaa har ført regnskapet for faren, stod til 1850. Amund O. Tveten i de følgende 3 aar. Anders J. Lunde fra 1854 til 57. Nils V. Slevolden fra 58 til 61. Claus C. Haugholt fra 62 til 65. Jacob Haugholt til sin død i 1866. Johan A. Tveten fra 67 til 84. Amund Øvald fra 85 til 88. K. A. Anderssen Stridsklev fra 89 til 97. K. Larsen Røra fra 1898 til 19021 da han blev ordfører. Johs. A. Johnsen Klevstrand overtok stillingen i 1903 og fungerer fremdeles.
For 100 aar siden hadde Eidanger ingen fast graver og kirketjener. Likfølget besørget baade ringning og overgravning helt ned til omkr. 1860.
Lars Larsen Aasen var rimeligvis den første ansatte graver og blev i sin høie alderdom avløst av Ole Ulverød ca. 1867. Ole døde i 1894 og blev avløst av Isak Tollefsen. Han stod i 7 aar og efter ham blev stillingen anbetroet, til Lars Larsen Aasen, jun. den 1-1-1901. Paa grund. av sykelighet maatte han fratræde 3-12-1913, og i de følgende 3 mdr, var veivogter Lars Nauser indehaver av stillingen som konstitueret. Vor nuværende kirketjener Lars Jensen Traaholt blev ansat 1-4-1914. Han var i perioden 1913-16 medlem av herredstyret. - Vedskuret ved kirken er opført i 1887 av John Larsen Tveten, der fik 175 kr. i arbeidsløn.
| Utdrag (s. ) fra: I.C. Ramberg: Boken om Eidanger. - Porsgrunn 1918 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |