Kirkeforbedringen av 1787

av I. C. Ramberg

Aar 1787 blev Eidanger kirke tat under reparation paa grund av foregaat besigtelse og licitationsforretning, der her indtas av saadant indhold: Anno 1786 den 21de oktober blev efter samtlig almues begjær av Eidanger sogn som eier av bemeldte sogns kirke en lovlig synsforretning foretagen og holden over kirkens iværende tilstand, samt taxation over de bekostninger, som vil medgaa til sammes reparation, alt efter forhen utsted beramelse av 14de oktober næst forhen, som av lensmanden Nils Amundsens paategning sees forrkyndt af Kirkebaken til alle Vedkommendes Efterretning, og var m Besigtelses og Taxations Mænd tilstede efterskrevne kyndige Mænd, Snedkermester Jonas Peter Selander og Berthel Knudsen; Marmester Hoern, Glasmester Daniel Erichstrup, Mahler Weidenauer og Smed Rasmus Nilsen.

Hvorda af Almuen mødte Halvor Sillien, Ole Flogstad, Isak og Knud Qvæstad, Iver Lunne, Thor og Ole Leerstang, Rasmus Berg, Jon og Jacob Oxum, Nils og Peder Røra, Anders Lønnebake, Erik Langangen, Anders Wiersdahlen, Isak Solie, Stener Kiendahlen, Peder Hegna, Nils Sundsaasen, Abraham Schielsvig, Nils Aas, Jacob Schielbugten, Kristen og Anund Lunne, Ole Grava, Nils Traaholt, Halvor Haugholt, Ole Saltboen, Ingebreth Waller, Anders Grava, Simen Bomen, John Kjørholt, Knud Stamland, og Christopher Bache. - Overværende Lensmanden Nils Amundsen. I hvis Overvær Kirken blev taget udi Øiesyn og befunden brøstfældig og til Reparation og Forbedring høist trængende i følgende Deele.

Choret hvor Alteret staar, ansaaes ganske utjenligt og af Grunden at maae nedrives, deels for at forlænge Kirken slaaledes at bakenfor Alteret kan blive indrettet et Sakristie hvormed Kirken og forhen har været forsynet, da dertil har været brukt en Begravelse, og dels for at udvide den efterdi den paa det Sted fandtes at være for smael; altsaa, vil hertil udfordres en ny Mur af 16 Foeds Længde.

Fandtes Kirken at være, meget mørk, saa at der nødvendig udfordres flere Vinduer end forhen saaledes, at der paa nordre Side, hvor nu intet Vindue er, bliver et Fag og over den store Kirke Dør et Vindue samt i Choret og Sacristiet 3de Fag foruden, de 2de Fag, som staar i Hoved-Kirken, maa gjøres høiere.

Taget fandtes ganske uduelig og af nye at maae bekostes, og blev anseet for at skaffe Kirken en større Høide end forhen, at samme bør gaae i en Hvælving.

Gulvet aldeles forraadnet og af nye at maae omlægges.

Kirkens Indredning af Stoeler og Pulpiturer ansaaes ligesaa utjenlige og af nye at maae indrettes for at forskaffe Kirken en større Rømelighed.

Ansaaes fornøden og til en Zir for Kirken at bekoste et Spir paa samme.

Et Kloke-Hus fandtes at være nødvendig, da det gl. er ganske forfaldet og ey dertil tjenlig.

Den gl. Tagsten som for endel støker og afblæst fandtes uduelig og at nye Steen i dens Sted udfordres. Til saadan Reparation at fuldføre skjøntes at vil medgaae saasom:

Muurarbeydet: Mester Løn beregnet til 4 Maaneder eller 112 Dage a 1 Rdl. pr. Dag 112 Rdl.

En Smed i lige Tiid a 2 Mrk. 16 Sk. daglig = 80 Rdl. 6000 Muursten a 5 Rdl. = 30 Rdl. 10 Læster Kalk a 2 Rdl. = Rdl. Tils. 242 Rdl.

Snekker Arbeyde: 24 Tylter goede Laste Planker til Gulv a 10 Mrk. = 60 Rdl, 36 Tylt. goede Bord til Hvælvingen a 1 Rdl = 36 Rdl. 10 Tylt. do. til Choret = 10 Rdl. 30 Tylt. do. til Stoeler og videre Indredning = 30 Rdl. 5 Tylt. goede Planker til Trapper, og Stoele-Opstandere a 10 Ort = 12 Rdl. 2 mrk

Arbeydsløn for Kirkens Indredning except dreiede Stolper samt Knæfald og Sacristiet = 200 Rdl. 6000 dobbelte Spiger a 10 Ort = 15 Rdl. 6000 enkelte do. 2 Rdl 12 Sk. Tils 375 Rdl. 2 Ort.

Glasmesterarbeyde: 7 Fag Vinduer a 10 Rdl. = 70 Rdl.

Mahlerarbeyde: Hvælvingen at mahle i det hele; Pulpiturerne, Stoelerne og Prædikestolen at grunde saavel indvendes som udvendes, samt Farverne at tillægge og Vindueskarmene likesaa at grunde ansættes til = 62 Rdl 3 Ort 12 Sk.

Beslaug til Stoelerne beregnet til 30 Stoeler a 2 Ort = 15 Rdl. Laas og Hængsler til den store Kirke-Dør = 8 Rdl. Do. til den lille Dør 1 Rdl. 2 Ort. 2de Hængsler og Laas eller Skaade til Vaaben-Huset. Tils. 25 Rdl. 2. Mrk

6000 blaa Tagsteen a 23 Rdl. = 138 Rdl.

Taget at aftage og Røste igjen i en Bue 50 Rdl.

L.: et Spiir til Kirken = 50 Rdl.

600 Vrage-Bord til et Material-Huus = 30 Rdl.

For Kloke-Huuset at opsætte med videre Tømmermands Arbeyde 100 Rdl. Tils. 1143 Rdl., 3 Ort, 12 Sk.

Videre havde ingen under denne Besigtelses og Taxations Forretning at giøre erindret, men den tilstedeværende Almue paa egne og paa fraværendes vegne erklærede sig dermed fornøiede. Og til disse Bekostninger at udrede vedtog de samtlig mødende paa egne og paa de fleres Vegne at udrede foruden Overskuddet af Kjøbesummen af Gaarden Aaltvet og Kirkens kjøer, som De agtede at bortsælge, 700 Rdl, som blev anslaget til 100 Lodder, hver Lod beregnet til 7 Rdl. og til følgende distribueret efter hoslagte Designation.

Hvorefter de vedtog frivillig at møde hos Lensmanden Nils Amundsen paa Lillegaarden den 2den December førstkommende for der at betale hver sin Lodd - Saadan er Forretningen for denne Sinde sluttet.

Anno 1786 den 2den December blev efter foregaaende Bekjendtgjørelse ved udslagne Placater en offentlig Licitation foretagen og holden paa Lensmandsgaarden Lillegaarden i Eidanger Sogn, over de Reparationer, sames Kirke udfordrer af Snekker og Tømmermands Arbeyde. Overværende som Licitations Vidner Lensmanden Nils Amundsen og Halvor Haugholt.

Hvorda derunder først af samtlige Almue og Kirke Eiere blev taget følgende Beslutninger: Ved Auktion at bortsælge 19 stk., Kjøer Kirken tilhørende som en Hjælp til sames Reparations Omkostninger, efterdi disse desuten kun indlægger Kirken liden Fordel. At antage til Kirkens Forstander Jacob Aalborg af hvem alle Kirkens Indkomster saasom Landskylds Rettigheder, Tiende, af Jord, og Kloke til Liig, samt Husmændenes Kiendelse, oppebæres, hvorover hand holder og til hvert Vinterting inden Retten anviiser Regnskab, som da skal blive paategnet mod 1 Rdl. Betaling af Kirkens Indkomster, hvilken Forstander efter nærmere Bestemmelse skal nyde Løn derfor.

Dernæst blev for de tilstedeværende liebhavere forfattet og oplæst efterskrevne conditioner:

Alle udfordrendes Materialer saavel til Snedker som Tømmermands Arbeydet af Træ og Jern anskaffes af Kirken selv.

Alt Arbeydet tager sin begyndelse saa hastig Foraars Tiden tillader same, dog maa Snedkeren i denne Vinter forfærdige alt det Arbeyde som udfordrer Pløyning og Dreining for Stoelerne og Dørene til Kirken samt Vindueskarmer og Rammer, saa at same ved Arbeydets Begyndelse i Kirken kan være færdig, da ham skal blive leveret saa mange Bord, som dertil for Stoelene og Dørene af 2de kyndige Mænds nu afgivne Skjøn udfordres, men Arbeydet besørger han selv Kirken tilbragt ligesom og de flere Bord til Kirken maa ophøvles saa betids, at same ved Foraars Luften kan tørre».

Betalingen for alt Arbeydet bliver udbetalt af den antagne Kirke Forstander Jacob Aalborg.

Paa disse Conditioner skeede da opraab: Paa Snedkerarbeydet, som bestaaer udi følgende: 32 Stoele nede i Kirken, hvoraf de 28 st. alleene bliver indklædde til Sæderne og ved Muren med Sæder og Bog Hylle i hvor, og med Døere foran ligesom i østre Porsgrunds Kirke. Een Stoel til Presten og Hands Familie øverst i Kirken indklæd i det hele og med Aabning til Vinduer oventil; en lige derimod til klokeren; dog bliver denne aaben oventil; nederst i Kirken 2de Familie Stoeler med Aabning til Vinduer.

En indkleed Font eller Døbe Stoel næst ved Kloker Stoelen.

Pulpituret eller Coret som paa 3 Sider af Kirken indrettet med, Gitterværk ligesom i Schiens Kirke samt 2-de Bænke paa enhver Siide til at sidde paa; Paa den vestre Siide heraf eller lige mod Alteret indrettes en indklæd Familie Stoel med Aabning til Vinduer samt Bænke at sidde paa.

Gulvet at indlægge inde i Kirken i Sacristiet og paa Coret, samt Dørene til Indgangen i Kirken og Sacristiet og fladt Loft i Sacristiet at lægge.

Knæfald og Gitterværk om Alteret og i Sacristiet at opsætte samt gulvet der indenfor at indlægge.

Afdelingen mellem Kirken og Sacristiet at opsætte, og Dørene dertil.

Indgangen eller Forsvalen til Kirken at indklæde og derude at lægge Gulv samt Trappen eller Opgangen til Coret at opsætte.

7 st. Vindues Karmer og Rammer til Engelske Vinduer runde oventil de 5 af Høyde 9 Foed og Brede 4½ Foed, men de 2de ikun Høyde 7 Foed og Brede 4 Fod.

Hvælvet Loft eller Tag i Kirken at lægge, samt Gesims der omkring. Alt dette Arbeyde anslaaes til 2000 Rdl.

Mester Rode i Schien tilslaget, for 193 Rdl. med Vilkaaer at tage Materialerne hos Hr. Nicolai Benjamin Aall i Porsgrund opfører dem til Schien og ud igjen til Porsgrund uden videre Udgift eller Betaling af Almuen; for Materialernes Modtagelse og Arbeydets Fuldbringelse i det heele stilles en vederheftig Kjøbmands Caution inden næstkommende Onsdag, som er den 6te Dec, og leveres paa Tveten hos Sorenskriveren; i Mangel av denne Caution til besagde Tiid opdrages Arbeydet til Mester Jørgen Gotfridsen for den af Ham næst foran anbudne Priis 193 R., 2 M. Arbeydet skal være fuldbragt efter Conditionerne inden 1ste April anstundende.

Tømmermands Arbeydet blev ike liciteret; men derimot antaget Aslach Christensen fra Bradsberg Kleven, som antager sig Arbeydet mod 3 Ort., 12 Sk. daglig, hvorhos Hand tillige har Opsyn med alle de øvrige Arbeydere samt alle Materialer af Spiger, Kalk, Steen og videre samt antager sig Tømmermænd og Arbeydere, som nyder daglig betalt 1 Ort., 16 Sk.

Glasmester Arbeydet kunne for Tiiden ike bestemmes forinden Størrelsen av Karmen bliver bestemt og same bliver færdig.

Murmester Hoern af Schien antaget mod i Rdl. daglig og Hands Svend 2 Ort 16 Sk. samt Haandlangeren 1 Ort, 8 Sk. daglig.

Anm. Snedkermester Jonas Petter Selander, som ifølge inskription paa en træplate, funden i 1889, sees at ha «indred» Eidanger kirke i 1787, har følgelig ikke hat akkord paa dette arbeide, da han ikke nævnes blandt «liebhaverne».

Kirkens Stoele Regulering.

Den øverste Stoel paa begge Sider er Fadder Stoel.
No. 1. Lillegaarden, Gusfred, Sillien, Basseboe og Lønnebakke.
No. 2. Haughoft Halvor Sundsaasen Nordahl, Ougen og Waller.
No. 3 Bierchøen, Flogstad, Haaøen og Wiersdahlen.
No. 4. Solli, Kiendalen Sættre.
No. 5. Lerstang, Muhle; Berg, Nøglegaard Nils og Ørstvet, Landgangen, Grava, Biønnæs, Sigtesøen, Halvarp, Herøen Hans, Flogstad, Jacob og Kiørholt Jon.
No. 7. Sillian Simen Bommen, Qvæstad, Stamland, Rørarød, Holthe, Øveraasen, Stuulen, Lunne Christen og Anund.
No. 8. Heiestad, Aas, Oxum, Ørvig, Sylterøen, Birchetvet.
No. 9. Hegna, Lunne Iver og Christen, Grønsholt, Sandøen, Schelsvig, Hvalen og Røra.
No. 10. Nordahl søndre, Bache, Ochlungen, Løbsciøe, Lunne nedre, Flotten, Haugholt Ole, Kleven, Gunneklev.
No. 11. Buer, Dyvigen, Herøen Christen, Schrabeklev, Qvæstad, Ødegaarden, Saltboen, Schielbugten, Hitterød, Strand, Labeløth.
No. 12. Grava, Ramberg, Traaholt, Kogersvold, Lanner, Schavreager, Solverød, Klep.
No. 13. Tveten nordre, Røe, Klevstranden, Nøglegaard Anders, Kiørholt Jacob, Røe, Tveten søndre, Gutua
No. 14. Paa høire Side af Kirke Døren tilhører Kirkeværgen og Stridsklev.
No. 15. Paa venstre Side overlades til Brug for de af Herre Følket uden for Bondestanden, Klokerens Kone og Sillander.

Anm No. 14 og 15 var indbygget helt op til taket og hver stol var forsynt med 4 høie, rundbuede lysaapninger, en pryd for kirkens indre Blev. nedrevet i 1889.

Kirkens utseende 1787- 1812.

Det her indtagne billede er en formindsket gjengivelse av en haandtegning av Eidanger kirke, som jeg første gang saa i glas og ramme hos Amund Tveten omkring aar 1870.

Hvilket tidsrum billedet repræsenterte, kunde ingen gjøre, rede for likesaalitt som hvem, der hadde utført tegningen. Den eneste inskription, som findes paa originalen er, saavidt jeg husker, kun disse ord: «Eidangerkirke», der var anbragt ved foten av tegningen. Man søker forgjæves efter aarstal eller andre skriftlige oplysninger.

Det første som springer en i øinene er, at kirken ikke er skjultækket, og derav sluttes med sikkerhet at billedet er ældre end 1799; ti i dette aar sees kirken ifølge «Hiorde Bog» at være «skjulklædt og mahlet».

Dette gjælder da kun tømmerforlængelsen; ti murbygningens søndre og østlige vægge blev først skjulklædt i 1852. (Se formsk.-protokol.)

Dernæst merkes den store forandring i taarnpartiet og navnlig spiret. Taarnet viser sig paa originalen at være gjennembrutt og adskillig høiere og av en langt mere vakker og imponerende form end det nuværende plumpe og forkrøblede taarnparti.

Før 1787 hadde kirken intet taarnspir, som vi før i disse artikler har seet, og tegningen kan altsaa ikke være ældre end dette aar. Billedet maa da, være tegnet efter 1787, men før 1799, og maa følgelig fremstille kirkens utseende i et vist tidsrum efter 1787. Hvorlænge skal vi snart faa vishet for, takket være «Hiordebogen».

Aar 1812 og flgg. fik kirken en hovedreparation, der dreier sig om et utgiftsbudget av over 1600 rdl, eller 5000 kr.

Det heter i juni 1812, at kirken blev befunden brøstfældig og til reparation og forbedring høist trengende uti følgende dele:

Gulvet i klokkerhuset at lægge av nye bord, 2½ tylvt, der med spiker og arbeidsløn, vil andra til 33 rdl.

Taarnet at indklæde med nye furubord, hvortil vil medgaa 8 tylvter, dertil spiker og arbeidsløn samt at overstryke samme med tjære og sværte ansees for 180 rdl.

Gjennem de 8 høie slanke vindusaappinger i taarnet hadde slagveiret fri adgang og for at sætte en stopper for denne ulempe fandt man paa at indklæde taarnet, idet man tok ganske bort hele den gjennembrutte etage, hvorved taarnpartiet fik den tarvelige og usmakeligge form, som det siden altid har hat og endnu den dag idag har.

Praktisk seet har kirken vistnok vundet adskillig ved indklædningen av taarnet, idet taarnhusets indre dele derved er beskyttet mot slagveiret. Men paa samme tid har bygverket litt et uvurderlig tap i henseende til skjønhet og stilfuldhet, idet man har fjernet den smakfulde, 8-kantede, spidsbuede og paa arkader hvilende dôme og erstattet hele dette system med en karikatur av et taarnspir.

Det indtagne billede viser saaledes efter den her meddelte utvikling kirkens utseende i aarene 1787-1812.

Og hermed turde dette problem ansees for løst.

Paa Tveten, nordre, hang ogsaa en silhouet av sorenskriver Lucas Norss.

Dette billede viser faste og energiske træk og selvfølgelig efter den tids mote pisk i nakken. Billedet skulde ifølge traditionen altid følge gaarden.

Men den nuværende eier av Tveten meddeler imidlertid, at det desværre gik tapt ved bryggerhusbygningens brand i 1905. Det hadde fortjent en anden skjæbne.

Det er slet ikke urimelig at «sorenskriveren» har utført foranstaaende billede av kirken saadan, som den saa ut i hans ældre dage.

«Hvad Eidanger kirke er anskaffet til sin istandsættelses 1787:

Kiøbt Gaarden Aaltvedt (Gjerpen) og Kirke efter Beregning der over No. 15 for Summa derpaa 386-3-15 indberegnet Omkostningerne.

Derimod solgt Gaarden Aaltvedt efter det derpaa udstedde Auctions Skiødes Udviis for 600 Rdl.

Altsaa af den Handling tilovers som kom Kirken tilbedste 213

I 1809 sees biskop Bech at ha gjort følgende antegnelse i «Hjordeboken»:

«Ved Gjennemsyn av dette Regnskab og dets Protokol bemærkes: at Kirkens Skjøde, dens Inventarium og Kirkestolen maa foran i Protokollen indføres, som til den Ende maa forsynes med behøvende rene Blade og derefter paany, gjennemdrages, samt forsegles og authoriseres. Ved Visitats i Eidanger den 5te Juli 1809. Bech».

12 ubeskrevne blade figurerer den dag idag foran i boken; men noget skjøde søker man forgjæves.

1821 noterer atter biskop Bech:

«Ved nærværende Protokol, forevist under Visitats den 4te Sept. 1821, bemerkes, at følgende maa indføres foran i Bogen: 1. Kirkens Skjøde, 2. dens eiendomme. 3. dens øvrige Indkomster, hvilke 2de sidste Punkter maa specifiserende anføres. Alle tilbagestaaende Regnskaber maa uden Henstand indsendes til Revision under Mulkt for længere Udsættelse».

(Dette sidste Punktum er overstrøget). Bech.

Provst Munch i 1827 og biskop Sørensen i 1829 tier stille; men i 1834 anmerker Sørensen, at Kirkens Skjøde og Inventarium maa indføres. 26de juni ved provsten Rode: «Den av Biskopen ved Visitatsen 14-9-34 anmerkede Mangel sees ei heller senere at være afhjulpen forsaavidt Skjødet angaar». Og hermed ophører Antegnelserne om Skjødet, som aldrig blev taget ad notam.

De samlede Udgifter til Kirkens Reparation beløb sig til 2128 Rd., 23 Sk. Til Dækkelse blev der udstedt 100 Lodder a 7 Rd. tegnede sig for et frivillig beløb, i alm. 1 a 2 Lodder. Kun en Mand tog mer end 2 og det var Sorenskriveren, der tegnede sig for 4 Lodder = 28 Rd. Paa denne Maade indkom 700 Rd. Ved Salg af gammel Tagsten, overblevne Materialier, og 19 Kjøer, der tilhørte Kirken, samt en Gave af 50 Rd. fra Nicolai Aall indkom ialt 1181 Rd., 7 Sk., paa Indtægtssiden, hvilket gir en Restgjæld af 947 Rd. 16 Sk., for hvilken Sum Sorenskriveren staar i Forskud. 100 nye Lodder, dennegang a 9 Rd. maatte altsaa utstedes, og derom heder det i Hjordebogen:

Anno 1789 den 6te November mødte af Eidanger Sogns Almue paa Lensmands Gaarden Lillegaarden, Amund Lillegaarden Jon og Jacob Oxum, Jacob og Erik Landgangen, Anders Wiersdalen, Halvor Haugholt, Knud Stamland, Nils Basseboe, Nils Hansen og Peder Røra, Anders Lønnebache og Rasmus Berg, Mæster Sillander, og Steener Kiendalen, til den Ende at foreviise dem Regningen for Kirkens Bekostning.

Da Kirkens Regnskab blev dem forelagt og Rigtigheden af dem paa egne og de fraværen des vegne i alle Deele vedkiendt og vedtaget, hvorhos blev afhandlet, at de til Bestridelse af Kirkens Gjæld endnu ville udrede 9 Rdl. pr. Lod, den halve Deel i dette Aar og den anden halve Deel til næste Aars Michalsdag, dog saaledes, at de der har 2 Lodder kun betaler for 1 Lod.

Viidere blev bestemt, at de som ike indløser deres Lodder i Kiren skal ansees som ingen Deel deri at have og Lodderne igien hiemfalde Kirken.

J. Aalborg,
Kirkeværge

I 1799 fik kirken skjulklædning og maling m. m. Utgifterne hertil gik op i 430 rdl., av hvilket beløp almuen skjøt til 281 rdl. og de resterende 150 rdl. blev dækket av kirkens kontantbeholdning.

Samme aar brøt tyve ind gjennem vinduet ved bispestolen og stjal kirkens hellige kar; men nyt sølvtøi blev atter skjænket av sogneprest Mechlenborg straks før han avgik ved døden.