Kirkevæsen

av I. C. Ramberg

Eidanger kirke,

fordum Moe kirke, indviet 8. juli til St. Maria og opført før 1320.

Den bestod oprindelig av en stenbygning uten taarn, maaske ogsaa uten vinduer, da der i den kath. tid bruktes vokslys. Naar træforlængelsen er kommen til, kan for tiden intet menneske med bestemthet sige.

I 1887 blev kirken betydelig forandret og fik de nuværende store vinduer og helt ny indredning. Mad. Clarine Chrystie, Brevik, skjænket da kirken et nyt alterklæde med guldfrynser, 2 nye alterduke med kniplinger, 2 døpehaandklær alt i en dreielsduk og laasefærdig skrin.

Før 1400 skjænket Lidvord (Levor) paa Hustuft (i Kvælle?) til denne kirke ½ markebol og ½ ørtugsbol i gaarden øvre Hugstad i Slemdal til aarlig indtægt.

1738 er nævnte anpart sat tll ½ hud, ca. ½ skylddaler, og kirkens indtægt var da 2 m. 12 sk. av dette legat.

Diverse om Eidanger kirke

Av Hiordebogen sees, at provsten Alstrup ved kgl. skjøte av 3die jan. 1724 var blit eier av Eidanger kirke. Til en verificeret avskrift av dette dokument har nemlig kirken i 1761 utbetalt 5 rd.

Dette skjøte er sporløst forsvundet, og ingen har kunnet gi nogen som helst oplysning hverken om originalen eller avskriften, der vistnok i et aarhundrede har været ute av tilværelsen.

Det kan imidlertid ikke sees av kirkens regnskap i Hiordeboken at provsten Alstrup i levende live har mottat nogen leie av kirken.

I 1741 eller 42 er han sandsynligvis død; ti i regnskapet for 1743 sees at være opført som utgift til sal. Provstens Stervbo 23 rd. 3 m. 12 sk. for 1742 og 43.

Provst Alstrup har neppe hørt hjemme hverken i Eidanger eller Gjerpen, men kanske i Bamle. Der findes heller ingensomhelst antydning til, at hverken han eller provstinden skal være begraven ved Eidanger kirke.

Meddelelser fra sogneprest Jensen, Bamle: Mag. Peder Hansen Alstrup blev sogneprest til Bamle 23de jan. 1702 og var i den stilling til sin død 9-11-1738 (begraven 10 dage efter). Han var gift med Anne Margrete Griis, datter av mag. Nils Nilsen Griis, sognepr. til Sigdal.

(Ifølge Qvisling sees en Peder «Gris» i 1503 at indeha stillingen som lensherre i Bratsberg efter Henrik Krumedike).

Alstrup kjøper 1723 Slemdals kirke (Silje mikaelskirke), som hans enke solgte til en borger i Skien, Laurits Bendrup for 160 rd. Samme aar 1723, kjøper Alstrup Bamle kirke, samt Drangedal og Tørdals kirker. (Jensen).

Alstrup var altsaa som antat sognepr. til Bamle, og efter ovenstaaende at dømme maa han ha været en rigtig «kirkepatron», da han samtidig sees at være eier av ikke mindre end 5 kirker paa en gang. Hans bo maa ha staat længe under behandling, da han døde 1738, og der i 1743 endnu er tale om hans stervbo. Efter 1743 sees imidlertid enken regelmæssig hvert aar at ha mottat 10 td. 2 mk. av kirkens midler, indtil 1766, da hun rimeligvis er avgaat ved døden. Provstinden nævnes ikke det aar; men utbetalingen sker til «provstens Alstrups».

Saa kommer kirken under auktionshammeren i 1767, og Jacob Aaltvedt i Gjerpen blir eier av Eidanger kirke de følgende aar. Herom skriver kirkeværgen, sogneprest Mechlenborg: «Da Jac. Aaltvedt ved auktionen blev eier av den hele kirke, blev av motstaaende beholdning intet at erholde i de hr. Fischernes, fallite bo, hvorfor nyt regnskap begyndes ao. 1767 den 16de okt. av J. N. Mechlenborg». (kirkens værge.).

Jac. Aaltvedt maa imidlertid allerede være død i 1773; ti nu sees hans enke at ha mottat 15 rd. av kirken i etpar aar, hvorpaa Hans Hansen og senere «kirkeeierne» har mottat leien ind til 1787, da Eidanger «almue» kjøpte baade Aaltvedt og kirken. Eidanger almue er saaledes den dag idag eier av kirken.

Mechlenborg tilføier videre: «Vilkaarene blev disse, at jeg uten at fordre noget for min møie, indfordrer og holder regl. over alt, hvad uten vidtløftighet kan faaes, men fragaar alt ansvar for procedure om det, som ei med gode kan faaes.
Eid. Prgd. 11te juni 1768. J. N. Mechlenborg».

Denne mand stod som kirkeværge indtil 1787; da blev stillingen overtat av sorenskriverkontorist Jacob Aalborg, Stridsklev, der stod til 1805.

Tyverier i kirken.

I 1799 heter det i Hiordeboken: «Betalt Smeden for en nye Laaes til Kisten, hvorudi Ornamenterne ligger, der av Tyve blev sønderbrudt og Ornamenterne sc : Kalk og Disk af Sølv med mere borttaget, som igjen av Sognepræsten, i dette aar afdøde Hr. Mechlenborg blev skienket til Kirken 1 Rd. 2 M. For at afhente Kisten og udbringe samme igjen 0 D., 1 M., 8 Sk.»

I 1808 atter tyveri. Det heter: «For 2 Ruter at indsætte, i Eidanger Kirke, som Tyvene hadde slaaet ud 0-2-12».

I 1838: «2 Ruter til Kirken, da der var skeet Indbrud 0 Spd., 48 Sk.

Kirkens Indtægt for Aar 1738:

Jordegods i Gjerpen sogn. Aaltved bruges av Christopher 1 ½ Huud mod Bøxel deraf Landskyld med videre Afgift a	2 Rd, 3 Rd.
I Eidanger.
Tvetten Søndre 1 ½ Huud uten Bøxel	1-1-12-.
Adelheim Hr. Fridric Meyer 1 Huud uten Bøxel	1-1-12-.
Stuelen 20 Stykker Cappersperrer aarlig	0- -20-.
Ørevig 1 Tølt hugne Bord	0-2- -.
Bierchetvedt en Tølt Ditto	0-2- -.
Nordre Tvetten ½ Huud uden Bøxel	0-1-12.
I Slemdal: Øvre Hougstad ½ uden Bøxel	0-2-12-.
I Bamble: Wengerie ½ Huud uden Bøxel	0-2-12-.
I Næsherrit.: Leqvam ½ Huud uden Bøxel	0-2-6-.
Kierken tilhører 19 st. Leiekøer a 2 M.	9-2-6-.
Korn Tiender var 1 ¾ Tønde halv hafre a	2 Rd.3-2-6-.
20 ½ Tønde Havre a 6 M.	30-3-6.-.
Jord og Klocker til Liig.
Afgangen Ulrich Knudsens Liig	1-2-8-.
Ditto til Peder Graver 1 Klocke	0-1-8.
Ditto til Lars Hansen Berg	1-2-8-.
Do. til Brynhild Andersens Barn	0-1-8-.
Do. til Anders Caspersers Barn	0-1-8.
Jord til Anders Gaasegrunds Liig	1- - -.

Huusmændenes Kiendelse til Eidanger Kirke. Ole Skomager under Nordre Lunde, Thor Røe, Helge Lie, Lars Bentzen, Anders Caspersen, Brynhild Andersen, Gunder Strømtagen, Lauve Ahrensen, Knud Lauvesen, Af en Husmandsplads under Vaadeklev, Anders von Bergen, Nils Svendsche, Anders paa Kammerset, Daniel Arveskauv, Marthe Grinie, Ole Korporal, Adrian Stuserød, Hans Lundebach, Gunder Dahlen samt en hel Masse andre Husmænd som findes opført i det aar 1738, og som betalte 8 Sk. om aaret i Tribut til Eidanger Kirke.

Totalsummen af Indtægt for hele Aaret blir da 63 Rdl. i 1 M. 2 Sk.

1739-1-1 Kirken tilgode 37 Rd. - 4.

Oversigt over Kirkens Status hvert 50de Aar.

Aar 1828 blev den store Klokke omstøbt. Ifølge Kvittering fra A.Riise kostet denne Fornøielse 25 Spd., 24 Sk. Smedarbeide 1-48-. Tils. 26 Spd., 72 Sk.

Klokken bærer følgende Indskrift:

Søsterklokken (den lille) har følgende Inscription:

Betyder

Friderich Holtzmann i Kjøbenhavn har gjort mig (Ao.) 1720. Ære være Gud i det Høie! (Cis.)

Diverse efter Jordeboken:

1838. Aarlig gaaende Udgift til Cathedratieum, Bispen, Prousten med videre efter regning og Qvittering dette Aar 11 Rdl. 3 O. 22 sk.

Paa en kirketavle, som nu opbevares i en kiste i kirkens sakristi og som er brukt ved indsamling av penge, er malet følgende inskription: «Helsingørs Skole oc Hospital Anno 1662».

Altsaa fra Griffenfeldts dage!