Kommuneskatter

av I. C. Ramberg

I tidsrummet fra form.skapslovens ikrafttreden og helt til 80-aarene er budgetteringen saa mangelfuld, at det har været forbundet med uoverkommelige vanskeligheter at finde rede paa herredets kontante uttællinger. Saa meget kan imidlertid sees, at disse skattesatser kun har dreiet sig om rene bagateller. Den tyngste byrde var skydsvæsenet, der foruten et kontant utlæg desuten maatte svares in natura. Arrestantvagten til lensmanden var ca. 50 spd, og andre aarlige utgifter kunde vel andra til ca. 100 spd.

Kosthold til lærerne og veihold svaredes ogsaa in natura. Omtrent alle kontante utredsler blev utlignet paa matrikulen; kun en forsvindende del betaltes av husmænd og inderster. Presten var formand i det saak. fattig- og skoleformandskap, og ligningskomissioner fandtes ikke. Istedet valgte man gjerne etpar mand av bygden til at fordele skattebyrderne. De skatter, som blev utlignet paa matrikulen, blev indkassert av fogden og utlignet av ham paa høsttinget.

Lignings- og overligningskommission er der ikke tale om før i 1864. Det aar blir nemlig fattig-, skole- og muligens ogsaa herredsskat utlignet av denne, der blev valgt av herredsstyret samme dag, som budgettet blev behandlet, nemlig 3-10 1864 og bestod av følgende 8 mand: Jacob Sørensen Hvalen, Claus Clausen Haugholt, Søren Hansen Qvæstad, Nils Amundsen Sollid, John Nilsen Bassebo, Hans Gundersen Bjønnæs, Isak Jacobsen Grønli, Johan Isachsen, Røra, hvilke herrer altsaa fungerte som den første ligningskommission.

Den første over ligningskommission kom til at bestaa av følgende 4 herrer: Kirkesanger K. Pedersen, Jacob Jørgensen Haugholt, Kjøbmand Nils Jørgensen Tangen, Peder Pedersen Røra.

I 1864 sees utgifterne til fattigvæsenet efterhaanden at være steget til 881 spd. av hvilke der skal utlignes paa matr. 1 spd, 40 sk. pr. skylddaler og de resterende 300 spd. paa formue og næring.

Skoleskatten er steget til 705 spd. 1 m. 22 sk., av hvilke beløp der likeledes skal utlignes paa matr. 1 spd. 40 sk. pr. skylddaler og de resterende 150 spd. paa, formue og næring.

Men om kommuneskatten staar der som sedvanlig ikke et ord. Mulig at fogden endnu hadde bryderiet med utligning av denne skat som før, selvfølgelig med en vis procent i godtgjørelse for sit bryderi.

I 1885 sees herredskassens utgifter at være vokset til 2,700 kr. Fattig- og skolevesen ikke medregnet.

1890:	3,721 kr.
1895:	7,206 kr.
1900:	19,996 kr.
1905:	21,610 kr.
1910:	23,876.kr.
1916 & 17:	37,063 kr.

Oversigt over herredets samlede utgifter fra, 1883 til 1916-17:

I 1883 er opført i det hele	kr. 15,300 00.
I 1888:	kr. 22,137.60.
I 1890:	kr. 26,105.60.
I 1893:	kr. 34,358,07.
I 1895:	kr. 31,807.11.
I 1898:	kr. 421227.33.
I 1900:	kr. 52,228.33.
I 1902:	kr. 61,058.51.
I 1904:	kr. 52,620.54.
I 1908:	kr. 59,417.82.
I 1911:	kr. 58,354 10.
I 1913-14:	kr. 65,808.92.
I 1916-17:	kr. 87,001.07.

Disse summer fremstiller kommunebudgetternes bruttobeløp, fra hvilke blir at trække herredets indtægter f.eks. statsbidrag, amtsbidrag, refusjoner og lign.

Grunden til denne voldsomme stigning i de senere aar skriver sig hovedsagelig fra fattigvæsenet, (bygning av Mule gamlehjem), skolevæsenet (opførelse av lokaler, økede lærerlønninger, økede lærerkræfter, materiel og utstyr til skolerne), veivæsenet, hvorunder særlig maa nævnes indførelsen av veivogtersystemet, bevilgninger til bygdeveier samt til jernbaner, hvortil kommer ogsaa andre mindre væsentlige ting.

Herredets skatbare formue var i 1885 = 4,500,000 kr. som blev beskattet med 0.68 pr. 1000 kr.

Den skatbare indtægt var samme aar 480,070 kr, beskattet med 2,45 pr. 100 kr.

Den antagne indtægt var da sat til 769,000 kr.

I løpet av 1885 gik den skatbare formue ned med ca. 100,000 kr. og den skatbare indtægt ned med et lignende beløp, saa at skatteprocenten for 1886 gik op til 3,35 pr. 100 kr. indt.

I 1910 er formuen endnu omtr. det samme som i 1885, nemlig: antagen formue kr. 4,389,350 indtægt kr. 762,605; skatbar indtægt kr. 293,665. Skatøret steget til 14%; 1911 og 12 er det 12%.

I 1915-16 formue: kr. 6,646,790; indtægt: kr. 1,241,025; skatbar indt. kr. 538,416.

I 1916 -17: Form. kr. 7,213,400, indt. kr. 1,666,281; skatbar indt. kr. 946,254. Skatøret var faldt ned til 7%.

I 1917-18 : kr. 18,359,311; indt. kr. 3,336,390; skatbar indt. kr. 2,419,192. Skatøret atter steget til 8%.

Grunden til den voldsomme stigning i det sidste aar, er de uhørt gode fragter, jobbing med skibsaktier, indflytning av kapitalister og startning av millionforetagender.

Bidrag til amtskommunen

Endel av disse penge faaes imidlertid tilbake i form av bidrag av amtet til skole- og veivæsenet og navnlig da til nybygning, som hjælp til lærerlønninger og som fattigunderstøttelse særlig til sindssyke, samt endel mindre bidrag direkte til herrredskassen.