Loven om formandskaper for landdistrikterne, dat. 14-1-1837 traadte først i fuld kraft den 1ste januar 1838. Aar 1837 den 1ste november var formændene for Eidanger sogn, Peder Røra (nulevendes far), Jacob N. Grønsholt og Jacob Hvalen personlig tilstede paa gaarden Hvalen for ifølge ovenanførte lov at vælge ordfører og viceordfører. Til ordfører valgtes Jacob Sørensen Hvalen og til viceordfører Peder P. Røra. (Begge med 2 stemmer.) Valget paa formænd og repræsentanter var allerede før gaat for sig; men derom iagttar sagaen den dypeste taushet.
Den første sak, som blev behandlet, var ordningen av faste skydsstationer paa eller ved Lillegaarden og i Brevik. Efter langvarige overlægninger og raadslagninger i møter den 2den, 10de og 15de januar, blev endelig saken avgjort i møte av hele kommunestyret, der for første gang traadte sammen paa Lillegaarden den 22de januar 38. I dette møte blev ogsaa Nils N. Stamland ansat som kasserer og regnskapsfører for skole- og fattigvesen med aarlig løn av 6 spd. fra 1-1-38. Kommunestyret hadde sit 2det møte sammesteds den 15de mars. Et av medlemmerne, Jacob O. Grava, der i første møte var sykemeldt, var nu allerede aygaat ved døden. Han kom saaledes ikke til at delta i noget møte. - Her blev besluttet at ansætte en «bøydevægter» (fantefute) med en aarlig løn av 13 spd. med kost og nattely in natura.
En saadan autoritet var forpliktet til at gjennemstreife sognet en uke i hver maaned for at holde distriktet ryddig for «fremmede betlere og omstreifere». Den lykkelige blev John Olsen Skavrager, der foreløbig blev at ansætte paa 2 aar med 1 maaneds gjensidig opsigelse. Som tegn paa sin værdighet bar han en «morgenstjerne», d.e. en langskaftet trækølle med pigger av jern, og traditionen vil vite, at der stod respekt av manden med køllen, skjønt der heller ikke mangler eksempler paa, at der ogsaa kunde staa en ganske uhyggelig respekt av et mandsterkt fantefølge.
Amtmand var dengang Fredrik Wilhelm Wedel-Jarlsberg. Han blev i 1811, 24 aar gl., amtmand i Finmarken og i 1813 i Bratsberg. Den 29-3-1838 blev han paa ansøkning toldinspektør i Porsgrund og i 44 i Larvik. Død 1863.
Foged i Bamle og nedre Telemarken fogderi blev Axel Qvinsgaard med bosted: Stathelle omkring 1843.
Ole Mathiesen blev lensmand i Eidanger 1835. Død 1869.
Sognepresterne paa landet hadde fra umindelige tider været saa at si pot og pande i sognet, og almuen betragtet gjerne prestefar som en slags ufeilbar bygdepave, hvis personlighet rummet indbegrepet av omtr. alt hvad der eksisterer av menneskelig autoritet.
Gamle sogneprest Steenbuch repræsenterte den aristokratiske opfatning og hadde svært for at forsone sig med en saa demokratisk foranstaltning som kommunalt selvstyre, hvorved den gamle samfundsordning saa at si med et slag blev sat paa hodet. Traditionen fortæller, at han særlig yndet at la sine spydigheten over den nye tingenes orden faa luft gjennem følgende parodi: «O formandskap, jeg være vil din pestilens, mens jeg er til».
Som formand i fattig- og skoleformandskapet, som det dengang kaldtes, kom han selvfølgelig ikke sjelden i berørelse med det virkelige formandskap, hvilket han efter evne neglegerte, og hvis henvendelser og forelæg han tildels lot ligge ubesvarte paa samme tid, som han satte igang foranstaltninger, der efter formandskapets anskuelser savnet medhold i gjeldende lov og ret. Kommunens kaarne mænd kom herved ofte i den yderste vaande og fandt ret som det var at maatte avæske øvrigheten dens kjendelse, for at ha ryggen fri.
Der var dengang 3 prester i Eidanger, nemlig sognepresten med hans personelle kapellan Bugge, samt den residerende kapellan Esmark. Nu heter det i loven, at «menighetens prester» i visse tilfælde kan tiltræde møterne. Her gjorde ordføreren gjeldende, at den personelle kapellan neppe kunde ha adgang i det tilfælde, at sognepresten selv deltok i møtet. Sognepresten mente jo! Saken maatte oversendes fogden til erklæring.
Sognepresten hadde hittil været kasserer for skole- og fattigregnskapet; men saa bestemmer loven, at formandskapet har at vælge 2 revisorer til at gjennemse disse regnskaper. Saa blev gjort, og regnskaperne blev med antegnelser oversendt sognepresten.
Denne returnerer imidlertid dokumenterne med tilkjendegivelse, at han ikke kjender nogen anden revision av disse regnskaper end formandskapet selv. Men dette ansaa sig hverken forpligtet eller berettiget til at revidere, men vel til at decidere dem. Saken maatte oversendes fogden til erklæring.
I en komission sammenkaldt av sognepresten den 14-5-38 paa prestegaarden mente formændene efter loven at burde ha deltat; men da formandskapet var fuldstændig ignorert angaaende dette møtes avholdelse, ser formandskapet sig nødsaget til at protestere mot de paa møtet tagne beslutninger, da det maa anse møtet for sat i ulovlig form, likesom formandskapet skal utbe sig avskrift av møtets forhandlinger. Saken maatte oversendes fogden til erklæring.
Formandskapet mente, at bestyrelsen av denne indretning herefter ifølge loven skulde tiltrædes av formændene. Sognepresten mente nei! Fogderiet maatte skille trætten!
Fattigkommissionen hadde bevilget 150 spd. til fattigkassen. Steenbuch proponerte, at summen skulde utlignes av de kombinerte «formandskaper» med undtagelse av sognepresten, der ikke ønsket at delta. Formændene frabad sig at fungere som ligningsmænd, men Steenbuch fastholdt sit. Ifølge fogdens kjendelse blev en særskilt kommission valgt til at besørge utligningen. Som basis for utligning av skoleskatten holdt sognepresten sterkt paa den gamle matrikul; men formandskapet har ikke andet erfaret, end at det er et fælles ønske av almuen i Eidanger, at utligningen maa bli foretat efter den nye matrikul. Kun sognepresten og hans 2 medhjelpere sier nei!!
Formandskapet erklærer: «Det er ikke lav vindesyke eller uvilje mot sognepresten, som har ledet os til at motsætte os hans eiendominelige opfatninger; men som kommunens representanter har vi følt det som vor yderste pligt at fastholde vort standpunkt, haapende paa den høie Agerhuuses stiftsdirektions gunstige approbation».
1839 den 29de august blev pers. kap. Bugge valgt til ordfører, og dermed bortfaldt da disse pinible stridigheter mellem formandskapet og sognepresten.
I møte den 29de januar 1838 blev følgende eiendommelige sak behandlet. Eidanger prestegaards skog plyndres av folk fra Osebakken og Porsgrund, idet de nedhuger skogen til brændsel. Formandskapet skal derfor tjenstvillig anmode fogderiet om, at der snarest mulig maa bli gjort foranstaltninger til at hemme saadant tyveri, da skogen i motsat fald vil bli aldeles ødelagt.
Der er mange mennesker i Eidanger, som bor 2 a 3 mil fra Skien, og maa disse saavel som de andre reise den lange vei bare for at faa paategnet en klage. Nu hænder det, at kommissionen varer i flere dage, og saaledes maa disse mennesker ikke alene gjøre reisen til Skien paany, men kan endog bli nødt til at opholde sig der natten over. I betragtning herav finder form.skapet sig beføiet til at andra det høie Bratsberg amt om at faa Eidanger forlikelseskommission skilt fra de øvrige sogne, og at kommissionen maa bli avholdt for Eidanger indenfor sognets grænser. J. Sørensen, Peder Røra, Jac. Grønsholt. Gik ikke.
Jacob Sørensen Hvalen, f. 1798, var en rikt begavet og fremragende kommunemand, og det var et held for Eidanger, at sognet hadde en saa helstøpt og selvstændig personlighet at stille i spissen for den nye kommuneordning.
Hvalen hadde i sin ungdom drevet som omgangsskolelærer. Under denne sin gjerning samt under sin idelige befatning med kommunale saker hadde han efterhaanden erhvervet sig et saa omfattende lokalkjendskap til sit sogn, at det efter hans eget sigende kun var etpar huse, hvor han ikke hadde personlig været tilstede, nemlig Øveraasen og Saga.
Han var en utpræget kirkelig mand, hvilket ogsaa til overflod fremgaar av den kjendsgjerning, at han like til sin dødsdag stod som prestens medhjelper. Han døde vinteren 1867 kun 9 dage efter presten Nielsen (døde 10. febr., Hvalen døde 19. febr.).
Hans ældste søn H. I. Hvalen, der ogsaa begyndte som skoleholder, var i 70-aarene ordfører; hans 2 yngre sønner var Isak Grønli og Amund Øvald. Datteren var Anne Helene Rønningen. Hans hustru, død 1884, var Anne Kristine f. Versvik.
Efter 2 aars forløp trak Hvalen sig fri som ordf. men blev staaende som repr. Fra 43 til 45 finder vi ham imidlertid atter som ordfører. Likesaa fra 1849-53, og endelig fra 57 til 59. Men saa forsvinder hans navn. Han var da 61 aar gammel og kunde saaledes undslaa sig for gjenvalg. Han hadde da staat uavbrudt i 22 aar i kommunestyret, derav 10 aar som ordfører. Hans eftermand blev Anders O. Langangen.
Bugge blev som sagt ordfører i 1839 og stod som saadan til 1843. Han drog ivei med en hel del drabelige indlæg om skyds- og veivæsen (hvorom senere).
Pastor Bugge var en særdeles interessert og dygtig kommunemand, der ikke sparte paa kræfterne, naar det gjaldt saker av betydning for sognet. Hans brede og vægtige indlæg forfeilet derfor aldrig sin virkning, og i de 4 aar, han var ordfører, fik han bl. andet drevet igjennem flere vigtige forandringer.
Han slog tunge slag for en retfærdig ordning av veiarbeidet og paaviste, at Eidanger var aldeles uforholdsmessig belastet med tyngsel i forhold til Gjerpen. Følgen blev, at dette vort nabosogn blev nødt til at overta sommer- og vinterarbeide ved Vallermyr-røden i Eidanger, en ordning som vedvarte like til omkring nittiaarene (fra 42).
19-9-42 finder vi Bugge atter som kommunens dygtige og ihærdige talsmand, idet formandskapet denne dag indsendte til den konst. amtmand fornyet andragende om særskilt forlikskommission for Eidanger med møter indenfor sognets grænser.
Allerede 3 uker efter foreligger der meddelelse fra amtet om, at andragendet er imøtekommet. Den 21-10 var repr. samlet for at avgi forslag til kommissærer, og 2-11 foreligger lensmandens meddelelse om, at følgende mænd er valgt: 1. kommissær pers. kap. C. N. Bugge. 2. kommissær gaardbr. Jac. S. Hvalen. 1. suppleant gaardbr. Nils N. Stamland. 2. suppleant gaardbr. Amund O. Lønnebakke. Møtested: Tveten, nordre. Bugge bodde paa gaarden Stridsklev, hvor konfirmanterne ogsaa møtte op, og hvor form.skapet gjerne hadde sine møter, mens repr. møtte paa Tveten, nordre.
1844 kom Bugge til at bortflytte fra Eidanger, og presten Bruun kom aaret efter istedet, og sees allerede i slutten av 1845 at være valgt til forlikelseskommissær. 1843 var Hvalen imidlertid igjen blit ordfører, og de gamle stridigheter med sognepr. blusset atter op.
Dette brydsomme tvistens eple hadde git anledning til aarelange forhandlinger og viderværdigheter. Form.skapet fandt det da klokest likesaa gjerne at faa denne foranstaltning ophævet og indgik derfor den 1ste mai 1844 med underdanigst andragende til kongen om tilladelse til at ophæve og bortsælge magasinbygningerne med kornbeholdning. Ansøkningen til kongen blev indvilget den 21-11-44 og i møte den 26-3-45 besluttet form.skapet, at bygninger og kornbeholdning skulde bortsælges ved off. auktion, der ønskedes avholdt den 19-4-45 kl.10 form.
Bygningerne bestod av 2 firelafts huse, der var beliggende paa sletten litt søndenfor kirkegaarden. Beholdningen var da kun 100 tønder havre og 10 a 12 tønder byg. Av salgssummen skulde dannes et legat til fattigvæsenet. Peder Heistad slog sig til bygningerne for 49 spd. 12 sk. Kornet har sandsynligvis indbragt adskilig mere; ti den 15-8-45 blev Abram Nilsen Skjelsvik bevilget et fast laan av disse midler, stort 250 spd. (1000 kr.) mot første prioritet i hans eiendom (9 skind).
Prisen paa havre var dengang kr. 6.40 pr. tønde og paa byg 9.60. Efter denne pris vilde da kornet kunne utbringes til ca. 750 kr. Naar hertil kommer 237 kr. for husene og magasinet desuten hadde noget over 500 kr. i utestaaende restanser, saa kom legatet til at dreie sig om en 15 a 1600 kr.
I 1846 blev J. Aall amtmand i Bratsberg. Embedet hadde fra 1838 været bestyrt av konst. amtm. F. C. Hansen, der senere blev sorenskriver nordpaa. Den høit bedagede sognepr. Steenbuch led i sine sidste aar meget av døvhet og alderdomssvakhet. Han døde i første halvdel av 1846.
Aar 1845 den 10. mars behandlet form.skapet et andragende av 8-3-45, fra brandlidte i Kjelkevik, nemlig Christen Hansen og Hans Christensen: Supplicanterne er form.skapet bekjendt som retskafne, stræbsomme og kristelige mennesker, der begge er familjeforsørgere. Chr. Hansen er henved 70 aar og har holdt sengen de sidste 16-18 uker. Han fik ved denne ulykkelige tildraglse Herrens underfulde kraft til at redde 2 smaa børn. At ulykken har rammet disse mennesker i den grad som antydet, er form.skapet bekjendt.
Vi tillater os derfor at anbefale, at disse haardt prøvede familjer maatte erholde amtets gunstige tilladelse til at anraape sine medmennesker i nærmeste sogne og kjøpsteder om en liten hjælp til hus.J. Hvalen. P. Heistad. N. Stamland.
Under 26-1-44 fattedes følgende beslutning: Ingen «bøydevægter» blir for det første at ansætte. Derimot bør der ansættes en mand til at gaa en runde omkring, i sognet for at advare enhver gaardbruker og huseier om, at de ikke i længere tid huser eller opholder fremmede omstreifende betlere og krøplinger, som kan falde sognet til byrde, hvilket sidste desværre har fundet sted og sognet paaført betydelige utgifter.
Til at utføre denne function har repr. paa stedet antat en mand, der for 24 sk. pr. dag har paatat sig at gaa en runde omkring i sognet, hvilket antagelig vil kræve en tid av 6 dage tils. 1 spd. 24 sk.
Beslutningen forelegges det høie amt til approbation.
Under 7-2-44 blev følgende beslutning vedtat: Eidanger prestegaards skog blir av skogtyve aldeles ødelagt. Hvis dette uvæsen skal vedvare i endnu nogle aar, vil der neppe være fornøden brænde til prestegaardens behov langt mindre til gaardens videre fornødenheter. Man skal derfor andra det høie amt om, at amtet gunstig vilde behage at iverksette det fornødne, da det gaar aapenbart saa vidt lyse dagen, som om det skede med vedkommendes tilladelse, idet man hugger ned for fote og ikke sparer hverken tømmerved eller bjælketrær. Formandskapet, der har erfaret samme, finder det av høieste nødvendighet, at de fornødne foranstaltninger snarest mulig maatte bli iverksat, hvorved amtet maaske vil kunne redde skogen, for videre ødeleggelse.
1845-4-9 blev Amund O. Tveten ordfører. Han bodde dengang paa Lønnebakke, hvilket navn han en tid benyttet.
«Hr. pastor Esmark har været ansat som residerende kapellan til Eidangers prestegjæld i en tid av omtrent 21 aar, og har i den tiid utført sine embedsforretninger med redeligliet og fliid; likesom han ved sin retskafne vandel har erhvervet menighetens agtelse og yndest, og har i al sin færd beviist nidkjærhet i sine foretagender».
(27-9-47.)
«Hr. candidatus juris Poulsen, der i flere aar har utført sagførerforretninger i dette district dels som sagførerfuldmægtig og i senere tid som constitueret sagfører, er formandskapet bekjendt som en dygtig forretningsmand, som utfører sine forretninger med redelighet og flid og har ved sin retskafne vandel erhvervet districtets yndest».
(2-6-48.) Amund O. Lønnebakke, Halvor N. Siljan, Zakarias O. Skavrager.
Likesaa til sorenskriverkontorist B. N. Børresen. Hr. Børresen er formandskapet bekjendt som en særdeles duelig og retskaffen mand og den humanitet og beredvillighet, han har lagt for dagen mot enhver, der har nærmet sig ham til veiledning, er en almindelig anerkjendelse ikke alene her i formandskapsdistrictet, men endog hos enhver, (som) man har havt anledning til at erfare at ha staat i mindste berørelse med hr. Børresen og det er formsk. en sand fornøielse at kunde bevidne, at den agtelse og tillid, han har erhvervet sig, der er saa, almindelig anerkjendt. (21-3-53.) Hvalen, Stamland, P. Heistad.
Foranledningen til dette vidnesbyrd var, at B. søkte ansettelse etsteds som lensmand. Børresen var en enestaaende dygtig mand i sit fag og forresten en betydelig forretningsmand i Skien. Ansættelsen som leilsmand blev der intet av. Han bodde en tid paa Meenstad. Hans haandskrift var uforlignelig.
I 1838 blev som sagt N. Stamland kasserer for fattig- og skoleregnskapet med en aarlig løn av 6 spd. I mai samme aar indløper der imidlertid en henvendelse fra klokker Jacob Halvorsen paa Døvig med tilbud om at overta regnskaps- og kassererstillingen uten betaling. Repr. fandt dog av let forklarlige grunde ikke at kunne anta dette generøse tilbud, men henholdt sig til hvad, der av form.sk. var vedtat og besluttet angaaende denne stilling.
1840 blev stillingen betroet til Jacob Larsen, Herøen, for 7 spd. Peder Røra stillet garanti. Larsen var nemlig gift med Berthe Marie, en datter av P. Røra.
1841 blev Lars Jacobsen, Kaasa, kasserer for 7 ½ spd. Faderen stiller garanti. 1842-29-4 blev skoleholder Søren Olsen Røed kasserer. Egen garanti. Han frasa sig denne post i mai 1846. Lønnen var da steget til 8 ½ spd.
27-6-s.a. blev Lars J. Kaasa atter kasserer og regnskapsf. for 8 ½ spd. Denne løn blev 29-3-47 forhøiet til 15 spd. Fratraadte 4-7-53. (Han var en tid skoleholder samt av og til organist i Eidanger kirke.)
Posten blev sidstnævnte dato overtat av kirkesanger Pedersen, der stod som kasserer indtil 23-8-56, og lønnen var da steget til 20 spd.
Saa kommer der tilbud fra Halvor Stranden om at overta stillingen for 12 spd, og under nævnte dato blev posten anbetroet til ham. Men allerede 10-4-58 foreligger hans opsigelse. Den 29-5-58 blev kirkesanger Pedersen atter antat til kasserer med en løn av 20 spd.
Klokker Pedersen stod nu som kasserer til 13-1-64; da blev Peder P. Lillegaarden antat med en aarlig avlønning av 20 spd.
11-3-68 foreligger allerede opsigelse fra P. Lillegaarden, og 25-1-69 blir klokker Pedersen for 3die gang kasserer og denne gang med en løn av 23 spd. Claus C. Haugholt hadde imidlertid tilbudt sig at overta stillingen for 20 spd. og der opstod atskillig dissens, idet en minoritet holdt sterkt paa Haugholt, som den billigste. Men alle maatte være enige i, at klokkeren bodde saa langt mere bekvemt til, at dette fuldstændig opveiet de 3 spd., og saa blev det ham.
Under hans sygdom og ved ledigheten i mitten av 70-aarene blev posten bestyret av hans svigersøn kapt. Holm (dansk).
Saa var lensmand Gunnuldsen kasserer en kort tid. I april 1877 blev kirkesanger G. Westrum kasserer for en løn av 160 kr. indtil den 30-9-1895, da stillingen blev overdrat til herredskasserer Martin Hegna for 600 kr. aarlig. Da han efter nogle aar blev lensmand, blev den nuværende herredskasserer, kapt. J. P. Eriksen anbetroet denne stilling, der i 1838 begyndte med den beskedne løn av 6 spd., men som nu er steget til over 30 gange saa meget. Men saa maa vi heller ikke glemme at ta med i disse betragtninger, at arbeidet samtidig er steget i den grad, at det nu holder paa at vokse manden over hodet.
I anledning en henvendelse fra Bamle fogderi avgir formandskapet saadan erklæring: (12-2-1847.) Skiens marked er efter vor formening til ingen nytte for Eidanger sogn og dets ophævelse er mere til fordel end til tap baade med hensyn til Eidanger som ogsaa for de øvrige omliggende sogne, og ønsker Eidanger for sit vedommende dette markeds ophævelse. (Amund O. Tveten etc.).
1846. den 10-10 behandlet repr. en skrivelse fra pastor Bruun angaaende Breviks og Slemdals fraskillelse.
Beslutning: Naar Slemdals anneks fraskilles Eidanger, saa finder repr. at Eidanger og Brevik burde fælles utgjøre et sognekald, hvilket synes likesaa hensigtsmæssigt for Brevik som for Eidanger og synes efter bedste overbevisning at være tjent med en prest, da Brevik kun er smaa ¾ mil. fra Eidanger prestegaard, og at man efter ønske tillike kan passere denne vei tilvands. Denne ordning finder repr. at være tjenlig saavel for presten som for kommunen, da det vel ikke kan negtes, at i den stilling Eidanger sognekald har været ved at bestyres av sogneprest og residerende kap. har kom. hat ikke ubetydelige utgifter ved at præstere tvende offerdage hver høitid. - Slemdal synes derimot at burde fragaa Eidanger sognekald, da det er langt lettere for dette anneks at sogne til Gjerpen end til Eidanger; ti det vilde da komme til at faa omtr. 1 mil kortere vei til sognepresten.
Forøvrig maatte repr. erklære, at det ingenlunde kunde billige, at Brevik blir fraskilt Eidanger kald, da Eidanger virkelig er et litet sogn og Brevik, der rigtignok nylig har erholdt kjøpstads rettigheter, allikevel synes at være blandt de smaa, saa at begge sogne synes at kunne være nødvendig for at lønne presten. (A. Tveten & repr). Enden blev, at Slemdal samme aar blev fraskilt og ikke længe herefter fik sin egen sogneprest.
Hvad Brevik angaar, saa blev der ved kgl. resolution av 18-8-1860 bestemt, at Breviks by fra 1-1-61 fraskilles Eidanger og overgaar til særskilt sognekald. Presten Nielsen fik, saavidt vites, 300 spd. aarlig i avsavnsgodtgjørelse indtil videre forføining i Stortinget.
1849-28-12. Repr. antar efter deres bedste overbevisning, at det vilde være ønskelig, at Eidanger ledige residerende kapellani nedlægges. Ved at ha 2 offerdage hver høitid foraarsaker dette, at baade sognepresten og kapellanen erholder litet offer, da det formodes, at mange almuesmænd, der er i mindre kaar og virksomhet er nødt til at dele offeret mellem presterne. Repr. har derfor blandt sognets almue ikke hørt en eneste, som nærer ønske om at beholde kapellaniet, saa snart det blir ledig.
Repr. skal ikke indlate sig paa nogen detail over saken, men vover i al ærbødighet at foreslaa, at kapellaniet maa bli nedlagt, og Eidanger og Brevik alene bestyres av sognepresten. Av et offentlig blad: «Adressetidende» for Brevik nr. 47 har vi imidlertid erfart, at Breviks kommunestyre i møte den 11. decbr. sidstl. har besluttet at indgaa med andragende om at bibeholde kapellaniet, eller at sognepresten i motsat fald tar bolig i Brevik. At sognepresten skulde bo i Brevik, finder vi at være en saa ubillig fordring, at den ikke trænger at imøtegaaes. Vi smigrer os med det haap, at høie vedkommende har fuldt syn for alle de viderværdigheter, som vilde resultere av sidstomtalte ordning, og vi imøteser med ro en saadan avgjørelse av saken, som har flere aarhundreders hævd, maa forbli uforandret. (Hvalen etc.).
Kapellaniet blev ophævet; men sognepresten blev ikke destomindre boende i Eidanger. Residerende kap. Esmark blev i 1819 sogneprest til Ramnæs. Han hadde da været prest i Eidanger siden 1826, altsaa 23 aar.
Denne institution blev indført ved forordning av 20-1-1797 og er nærmere bestemt ved en række senere bestemmelser.
Før 1842 blev denne kommission avholdt i Skien, og noget av det første som det nyoprettede herredstyre foretog sig, var at andra amtet om at faa vor egen kommission med møter indenfor sognets grænser. (1838). Se side 240.
Men intet blev foretat av øvrigheten. I hele 4 aar er det stilt, og Eidanger, Slemdal og Gjerpen maa finde sig i alle de ulemper, som følger av at ha denne institution sammen og Skien som møtested.
Endelig høsten 1842 slaar da forløsningens time med det paa side 241 og 42 meddelte resultat.
Ved Bugges fraflyttelse i 1843 blev presten Bruun 1. kommissær, og da Nielsen i 1847 kom, fik han det hverv og efter ham Mülertz og derefter Laache, Holmboe og Hauge.
Av andre som har sittet i denne kommission kan nævnes Am. O. Tveten, Niels Slevolden, lensm. Gunnuldsen, Jac. Grava, Martin Hegna, Herman Ramberg og Johan Kvæstad.
Nu for tiden: Abr. Traaholt og Kristian Bjønnæs.
Disse har i tilfælde av grænsetvist at træ til den øvrige kommission, der sammen avgir møte i Marken (paa aastedet) hvor klagen blir behandlet og paadømt. Som aastedskommissærer har i de sidste 30 aar fungert følgende mænd: Peder P. Røra, Jakob S. Skrukkerød, Aasold K. Ørvik, Lars H. Buer, Abraham N. Traaholt Johan A. Lunde, Martin P. Berg og nu Andr. Skyer.
Særskilt maa nævnes en mand, som i 15 aar har været aastedskommissær, i 24 aar overformynder, i 36 aar taksationsmand for Hypotekbanken, og desuten altid været formand i skogselskapet.
Han har ogsaa adskillige perioder bak sin ryg som medlem av herredsstyret, og der er neppe nogen nulevende i sognet, som har en saa lang løpebane som kommunemand. Vi mener Andreas A. Holthe.
Ifølge den oprindelige lov om forlikelseskomissioner, blev det bestemt av amtmanden, hvor stort, eller hvor mange prestegjæld, der skulde høre til hvert distrikt. Herunder blev tat hensyn til, at ingen av distriktets indvaanere kom til at faa længere vei end 4 mil til det sted, hvor kommissionen blev holdt.
Amtmanden var selvskrevent medlem i det distrikt, som er nærmest hans bopæl, og paaligger det ham at føre protokollen.
Saa gik det til før 1842!
| Utdrag (s. ) fra: I.C. Ramberg: Boken om Eidanger. - Porsgrunn 1918 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |