Brig «Frithjof», størrelse 57 ½ læst. Bygningsaar 1854. Reder Anders O. Langangen. Fører svogeren Lars O. Berg, Langesund (ogsaa oprindelig Eidangermand). Bygningssted Langangsstrand like ved Haven. Bygm. var vistnok Knud Andersen fra Sandøen. Han bodde paa «Sand» likeoverfor Sylterøen (Breviksøen) og var gift med Anne, en søster av Anders Herregaardsstrand. Jacob Berg, en søn av føreren, var en her i egnen vel kjendt mand, som i 80 og 90-aarene drev manufakturforretning paa torvet i Skien.
For at komme ut i aapen fjord maatte «Frithjof» passere under Langangsbroen og gjennem et grundt sund, som ved utfaldent lavvande er ganske tørt. Men saa kan der ved riktig «bergflod» være en 6-7 fot vand, nok i overflødighet til det tomme skrog, der neppe stikker dypere end 3-4 fot. Buerne under broen er ogsaa saa høie, at skuten ved lavvande makelig kunde smyge sig under. «Frithjof» er vistnok for mange aar siden gaat til sine fædre, noget som sikkert ogsaa er tilfælde med de fleste av dens frænder fra disse dage. Imidlertid var der i 1864 ialt 16 skuter av dette navn i vort land, og av disse var det ikke mindre end 9 brigger.
Nede i enden av Haven paa Langangen blev ogsaa av den tidligere eier, Ole Langangen, sen. (ovennævntes fader), bygget etpar enmastinger (slupper), og inderst inde i fjorden blev i slutten av 17 hundredtallet bygget etpar lignende smaa-fartøier. Men nogen nærmere meddelelse herom er neppe til at opdrive. Stedet fører imidlertid den dag idag navn av «Skutebakken».
Bark «Lydia», 148 ½ læst. Aar 1857. Redere Hans N. Bassebo (en bror av John) og Hans Jac. Oxum (svogere). Bygmester Knud Andersen, Sandøen. Han kom derfra til Nystrand og utvandret for ev. 40 aar siden med familje til Amerika. Oxum skog var dengang rik paa stor, prægtig malmfuru, og en vesentlig del av skibstømmeret kom derfra, hvorved skogen fik et knæk. Skibet blev solgt til en indvandret franskmand, som het Dupont og bodde mellem Larvik og Staværn paa et landsted, som han kaldte «Mon Désir», d.e.: min lyst. Han tjente gode penge med skibet, som han lot omkalde efter daværende keiser i Frankrik: Napoleon III. Foretagendet var vistnok en uheldig affære for begge de forrige eiere, men især for hr. Oxum, der fik sin skog ruinert og daarlig betalt. Begge er forlængst avgaat ved døden. Idet skibet løp paa vandet, hadde der nær hændt en styg ulykke. En ung mand av familjen var blit indviklet i trossen og kunde ikke komme sig løs, men hadde derimot al ønskelig utsigt til at bli slitt istykker. En anden ombordværende ung mand griper da resolut baade trossen og den innviklede og langer hele greia overbord, og ulykken var avværget.
Bark «Polykarp», 190 læster. Aar 1868. Oprigget 3 aar senere. Redere Anders O. Langangen, Nils P. Sundsaasen, Lars A. Nøklegaard. Bygmester Lars Hansen fra Langesund. Blev bygget like utenfor Langangsbroen tæt ved Postveien paa Sundsaasen grund. Da alle 3 eiere sat med betydelige skogeiendomme, var det naturligvis en let sak at skaffe frem materialer til Skuten. Men et andet spørsmaal er det, om disse herrer fik stort igjen for sine produkter. Skibet stod længe paa stabelen, og da det endelig kom paa vandet og blev «bilfærdig», var der ingen kjøper. Efter at skroget hadde ligget urigget i Langesund i 3 aar, kom, endelig salg istand, men til en mindre god pris. Skibet kom til Kragerø, og kapt. Eilertsen, der blev dets fører, kjøpte «Polykarp» sammen med nogle flere herrer. «Polykarp» er et græsk ord, som betyr frugtbar. Desværre svarte virkeligheten daarlig til betydningen av skibets navn. Ti for bygherrerne blev «Polykarp» nok en daarlig forretning. De aar den laa uvirksom i Langesund slukte en 10-12 tusen kr. i rentepenge.
Da den skulde gaa av stabelen, slog den sig ganske vrang og var ikke for nogen pris at formaa til at gaa i vandet, idet den i samfulde 3 dage stod som naglet til fjeldet. Men saa fandt man paa at hente bygmestrene Søren og Ole Johnsen fra Prestegrund, og da maa du tro den gik og det pent ogsaa. «Polykarp» var et vakkert fartøi med rund akterende og fin reisning. Den er for ikke længe siden solgt til Fredrikshald, hvor den er blit avrigget og gjør nu tjeneste som lækter, i hvilken beskedne stilling den endnu av og til har været at se her i fjorden.
De 3 oprindelige eiere er alle døde.
Skonnert «Rapid». 50 læster. Aar 1856. Reder Nils Jørgensen, Eidangermand, boende paa «Karsis» Tange, hvor han drev jordbruk, skibsbyggeri og trælastforretning. Død for mange aar siden. Hans søn var en tid medlem av firmaet Jørgensen & Røe, Brevik. Broderen, Arne Jørgensen, var en vel kjendt skibskaptein; han var i 60-aarene eier og fører av bark «Feronia» av Brevik og avgik ved døden for etpar aar siden i Kri.ania. Hans datter, Susane er gift med dekorationsmaler Erdmann. Føreren av «Rapid» var Abr. Johnsen. «Rapid» var den første skute, som lastet is ved Rambergstranden. Avladeren var Johan Isaksen, Røra bruk, og isen blev kjørt fra «dæmmingerne», aar 1863 om vaaren. - «Rapid» er engelsk og betyder hurtig.
Bark «Fremad» 54 ½ læst. Aar 1857. For regning av N. W.Coch m.fl. fører første reis S. C. Larsen; senere broderen Rudolf Larsen, nuværende havnefoged m.m. i Brevik. «Fremad» var oprindelig tegnet til brig, men blev forlenget en hel del, medens bredden forblev uforandret. Skuten var derfor uforholdsmæssig smal efter længden, men en støver til at seile. Den gik fint av stabelen; men da man halte den tilbake igjen, blev der adskillig opstyr, da skroget holdt paa at tørne mot en sjøbod, og den pragtfulde gallionsdame truedes med at bli ødelagt. Heldigvis raget figuren over taket, der delvis blev knust; men «damen» slap med skrækken. Coch og Eberhardt fra Skien saaes ogsaa nærværende. Ved avreisen fulgte Coch med «Fremad» et godt stykke utover Langesundsbugten. En bekjendt, Eidangermand fulgte ogsaa med, da hans ældste søn var forhyret ombord som joungmand. Baade Coch og min fader gik iland igjen med lodsbaaten; ti saadan luksus som slæpebaat var endnu ikke kommen i mode.
Brig «Speranza», 67 læster? 174 tons). Aar 1864. Eiere Nils Jørgensen m.fl. Fører broderen Arne Jørgensen.
«Speranza» er italiensk og betyr «haap».
Bark «Hildegard». 219 ½ læster. Aar 1865. Reder Nils Jørgensen. - Blev solgt til Skien.
Skonnert «Ida». 71 ½ læster. Aar 1874. Av bygmester Hans Christensen (Huse), der vistnok ogsaa var reder. Han bygget flere fartøier i Trosvik, først sammen med bygmester P. Knudsen, der hadde lært i Boston U.S.A. senere efter hans død, alene. Christensen bor nu hos sin søn ved Brevikstangen og er, trods sin høie alder, i fuld vigør.
Skonnert «Rap» 67 ½ læster. Aar 1872. For regning av Nils Aslesen og Nils Jørgensen, der begge var bygmestre og indflyttet fra Bamle. «Rap» blev ført av kapt. Severin Ørstvedt. - (Førstnævnte og sidstnævnte Nils Jørgensen er selvfølgelig ikke en og samme person). «Rap» blev kjøpt av Schilbred, Brevik.
Skonnert «Mac Mahon» 63 ½ læst. Aar 1873. Bygmestre og redere N. Aslesen og N. Jørgensen. Solgt til Peder: Kjørholt m.fl, i Breviksbygden.
Brig «Allegro» (hurtig), 237 tons. Aar 1874. Redere og bygmestre Aslesen og Jørgensen.
Brig «Speed». 251 tons. Aar 1875. Aslesen og Jørgensen. Speed (utt.Spiid) er engelsk og betyr hurtighet.
Bark «Framfart». 399 tons. Aar 1877. Aslesen og Jørgensen.
Bark «Comforter». Ca. 400 tons. Aar 1878 a 79. «Comforter» er engelsk og betyr en trøster. Aslesen og Jørgensen. Dette firma byggede ialt 6 skibe paa Karsis Tange, hvilke alle blev solgt. Aslesen kjøpte saa strandjordet ved Heistad, hvor han bygget skibsverft; men da han straks efter kom til at kjøpe Sundsaasen, hvor han ogsaa senere bodde, ophørte han med skibsbyggeriet. Han døde for endel aar siden.
Brig «Lynet». Aasold K. Ørvik. 245 Tons. Aar 1876. Bygmester Hans Christensen (Huse). Forliste totalt i desember 1899. «Lynet» blev solgt til engelsk rederi, der gav den navnet «Primo» og anbragte den i istræden. Fartøiet maatte være heldig for indstuvning av is, da den manglet tyskendæksbjælker. «Tyskendæk» kommer av det tyske zwischendeck=mellemdæk.
Skonnert «Solid». 147 tons. Aar 1879. Samme reder og bygmester som ovenfor. Aasold Ørvik er forlengst avgaat ved døden.
Skonnert «Kvik». 75 ½ læster. Aar 1872. Reder Nils Klevstrand m.fl. Bygmester Nils Klevstrand. Denne dygtige og driftige mand var oplært i skibsbyggeri hos gamle Knudsen paa Frednæs, hvor han ogsaa fungerte som bygmester. Mulig begyndte han hos den bekjendte Per Olsen.
Brig «Marie», 115 tons. Aar 1873. Samme rederi og bygmester.
Brig «Ofir». 259 tons. Aar 1875. «Ofir» er et ukjendt land, som omtales i Salomos historie. Samme rederi og bygmester. Kaptein Ole Thorsen, Porsgrund. (Død).
Skonnert «Safir». 130 tons. Aar 1876. Samme rederi og bygmester. Solgt til Franklin m.fl. Fører kapt. P. Pedersen. Gik mindre heldig. Den lastet bl. andet med tør stav i Finland. Kommen ut i sjøen sprang den læk. Staven trutnet ut og «Safir» revnet i baugen. Saa blev den solgt. «Safir» er en blaa ædelsten.
Brig «Agat». 259 tons. Aar 1876. Samme rederi og bygmester. Fører kapt. Holm fra Kjøbenhavn. Holm blev i 70-aarene gift med en datter av gamle klokker Pedersen i Eidanger, frk. Sofie Pedersen, en søster av apoteker Pedersen, og de bodde i eget hus ved Klevstrand skole. De flyttet dog straks til Kjøbenhavn. Holm er forlengst død, men enken lever endnu. «Agat» er et mineral, som anvendes til smykker. Kfr. «Jaspis».
Nils Klevstrand, der forlengst er bortvandret, hadde flere medredere fra Porsgrund f.eks. baker Johannessen, Stephensen samt brødrene Hauland.
En gammel hædersmand, Ole Sivertsen, som bor nede ved Øienkast, har været med at bygge alle skibene ved Klevstrand. Han er endnu i Vigør, og det er ham som har git de fleste av ovenstaaende meddelelser.
Sk.skib «Foldin». 133 ½ læster. Aar 1878. Bygmester Anton Fjæra for regning av Fjæra interessentskap; Disponent Peter Boyesen, Porsgrund.
Paa Rørarød. Brig «Emanuel». 76 læster. Aar 1874. Reder O. J. Berg m.fl. Brevik, kapt. Hans Nilsen, Krabberødstrand. Bygmesteren Abrahamsen, der levet sine sidste aar i Langesund, er nu død.
Skonnert «Maaken» 38 ½ læst. Aar 1858. Bygherrer Knud og Andreas Versvik, (brødre) samt Halvor Stranna. Bygmester Knud Versvik. Solgt til kapteinen Hans Olsen Red. Kom senere til Larvik.
Skonnert «Nordstjernen». 18 (20) læster. Aar 1860. Samme redere og bygmester. Solgt til kapt. Svend Olsen, Porsgrund. Brig «Nordlyset». 75 læster. Aar 1863. Samme' bygherrer og bygmester. Solgt til Mikal Hansen i Brevik, kapt. Lars Andersen Sandøen (Lars Arøen).
Bark «Nepoter». 154 læster. Aar 1865. Bygherrer Knud og Andreas Versvik, (brødre) samt Halvor Stranna. Bygmester Knud Versvik. Solgt til Jørgen Knudsen m.fl. «Nepoter» betyr slegtninger. (Lat.).
Skonnert «Ellezer». 28 (34) læster. Aar 1866. Samme bygherrer og bygmester. Blev solgt til kjøbm. Dietrichs, Porsgrund, der handlet med manufaktur nede ved torvet.
Bark «Heimdal». 220 læster. Aar 1868. Samme bygherrer og bygmester. Solgt til Jac. Bull, Tønsberg, kapt. Berg. De 2 sidstnævnte stod paa stabelen samtidig.
Et skrog til en brig ca. 120 læster gik op i luer nat til 30. juli 1869 en á to maaneder før det var færdig til at gaa paa vandet.
I 1876 blev der dannet et nyt interessentskap med Hans Thorsen som bestyrende reder samt Anders Thorsen og
brødrene Knud og Andreas Versvik, der har bygget følgende:
Brig «Herøen». 272 tons. Aar 1877. Fører kapt. A. Thorsen.
Skonnert «Elisa». 165 tons. Aar 1878. Fører kapt. Abrahamsen.
Skonnertskib «Frier». 274 tons. Aar 1884. Bygmester Ole Johnsen Prestegrund. Fører kapt. A.Sørensen.
Sk.Skib «Skovland». 330 (395) tons. Aar 1891. Fører kapt. A. Zakariassen.
Sk.skib «Fjeldland». 350 (410) tons. Aar 1893. Fører kapt. M. Knudsen.
Sk.skib «Elverland», 366 (415) tons. Aar 1895. Fører kapt. A. Zakariassen.
Anm. H. Thorsen brukte at la sine skuter løpe av stabelen uten trosse. Skroget tok da gjerne veien hele Frier bortover og stanset ikke før halvveis over til Rafnæs. Han hadde da et litet dampskib liggende rede for at slæpe flygtningen tilbake igjen.
Sk.skib «Herøen». 403 (430) tons. Aar 1898 Fører kapt. J. Nilsen.
Dampskib «Frost». Netto 366 - Brutto 599 tons. Aar 1900. Rederi: H. Thorsen, brukseier E. Rasmussen, Andr. O. Versvik m.fl. (Stiftet 1898). Bygmester Ole Johnsen. Fører kapt. Hans Lund. Damperen, der gik i istræden, blev efter nogle aars -forløp solgt og fik ny fører; men nogle aar derefter gik den op i luer i Nordsjøen. (19-4-1913). Den hadde vist været en daarlig melkeko for rederne.
Sk.skib «Anne Marie». 399 (420) tons. Aaar 1903. Fører kapt. O.Gundersen. I alt 13 skuter paa Herøen og 3 paa Versvik væsentlig av samme rederi. Siden er der ikke bygget flere skibe paa Herøen. Brødrene Thorsen er forlengst døde; men brødrene Versvik lever og er i vigør. Disse meddelelser er væsentlig fra gamle Andr. Versvik, der bor paa Herøen.
Sk.skib «Rondo». Omkring 100 læster. (214 tons; omkring 300 tons d.w.). Aar 1879. Rederi H. I. Hvalen m.fl. Bygmesteren var en vestlænding, som het Wege. Bygmester Hans Kristensen var ogsaa en tid tilstede, da han hadde akkord paa forhudningsarbeidet. Karl H. Grava hadde akkord paa ovenbords arbeide med stønnere, skanseklædninger, rækker og klyds m.m. Føreren var nuværende skibsreder Martin Olsen, der gik i langfarten. Aaret 1883 forliste han totalt med fartøiet ved Honduras, Central Amerika.
Anm. H. I. Hvalen hadde ogsaa nogle skibe under reparation. Paa Bjørkøen, hvor han tilbragte sine sidste leveaar, undergik bark «Columbus», 348 tons, en hovedreparation. Skibets fører var Schou Pedersen fra Porsgrund. Ved Hvalstranden laa bark «Godt Haab» og reparerte. Den er mest kjendt under økenavnet «Skindfællen». Endvidere brig «Domingo», der gik under det endnu mindre smakfulde binavn «Fillerya».
Endelig har Hvalen ogsaa bygget et skib paa Egstrand i Bamle, rimeligvis sammen med svogeren, skibsreder Torsten Eeg, der bor paa stedet. Dette fartøi het «Eidanger» og var tildels bygget av rester efter «Fjeldjenten», som forliste utenfor Langesund, og hvis vrak Hvalen kjøpte.
Hvalens eneste datter Anna blev gift med skibsfører Søren Eeg fra Bamle. Begge døde i en ung alder og efterlater sig en datter, nuværende fru Ramstad. Hun blev opdragen hos bedstefaren paa Eeg, men bor nu paa Stathelle. Hendes mand er skibsreder. Hvalen døde 1887, Søren Eeg 89, Anna Elise Eeg 91.
Bark «Grenmar» 214 ½ læst. Aar 1860. Bygmester Knud Andersen Sandøen.
Brig «Veranda». 83 læster. Aar 1862. Bygmester Søren Johnsen Prestegrund.
Bark «Aurora». 155 ½ læst. Aar 1864. Bygmester Søren Johnsen. «Aurora» er morgenrødens gudinde. (Rom).
Skonnert «Skulda». 48 læster. Aar 1865. Bygmester Jacob O. Gaarden, Herøen. Han er død for mange aar siden. «Veranda» og «Skulda» er 2 av skjæbnens gudinder.
Bark «Eidanger». 129 læster. Aar 1870. Bygm. Jacob Gaarden.
Bark «Sagatun», 183 læster. Aar 1870. Bygm. Søren Johnsen. Under oprigningen av dette fartøi, hændte det uheld, at heisebukken ramlet overende og knuste et parti av rækken og nær hadde dræpt rederens søn, der netop befandt sig i nærheten.
Bark «Othilia». 146 ½ (170) læster. Aar 1872. Bygm. Jac. O. Gaarden. Alle av A. O. Tveten.
Skonnert «Amund Tveten». 207 tons. Aar 1880. Rederi: Hans Thorsen og Johan A. Tveten, Bygm. Ole Johnsen.
Johan Tveten døde paa Furuheim pr. Nystrand. (1918). Hans far, Amund O. Tveten, døde 1880.
Bark «Adelheim». 199 læster. Aar 1866. Redere Søren og Ole Johnsen, samt Halvor Stridsklev. Bygm. Søren Johnsen. Disse 2 brødre var indflyttet fra Kjose og hadde lært skibsbyggeriet hos Svend Eriksen paa Breviksøen. Begge er forlengst bortvandret.
Bark «Rifundo». 136 læster. Aar 1868.
Rederi N. W. Coch, Brevik. Fører G. D. Eberhardt, Skien. Bygm. Søren Johnsen.
(Rifundo eller Rifondo er den engelske uttale av det latinske «refundo», som betyr: jeg tilbakegir).
Skonnert «Mathilde». 66 ½ læst. Aar 1872. Rederi Søren & Ole Johnsen. Bygm. Søren Johnsen.
Bark «Skjoldmøen» 105 (122) læster. Aar 1874. Rederi og bygmester som ovenanført. Strandet i Østersjøen 1879. Seilte med tap. «Skjoldmøen» (Valkyrien) betyr: Hærkvinden.
Anm. Paa Øvald, litt søndenfor Øvaldskjæret, har ogsaa været et skibsverft. Rester av bygverket er endnu den dag idag at se nede ved vandet. Hvor langt tilbake i tiden kan ingen si.
Jagt «Gunda Marie» 6 ½ læst. Aar 1852. Reder Severin Sørensen, der opkaldte den efter sin hustru, Gunhild Marie. Skuten var klinkbygget og blev solgt til Søren Omlid paa Sandøen, der anvendte den i vedtræden inden- og utenskjærs.
Anm. Paa. Haaøen, nede i bukten nord for hovedbygningen, skal ogsaa i ældgamle dage ha været et skibsverft. I et hvert fald mente den forrige eler gamle Ole Nilsen, at der langt tilbake i tiden var bygget et eller maaske flere fartøier, da strandplassen dernede endnu dengang bar navn av «Værven», som den endnu kaldes.
Anm. I sundet like utenfor Langangsbroen var i 1874 eller 75 etpar fartøier under reparation.
Bark «John Wesley» tilhørende M. Svendsen m.fl. laa ved Svendsebryggen om vinteren og blev endel fornaglet og efterset ogsaa paa andre maater. Fører Andresen, Jønholt. Likesaa briggen «Jørgen Brunchorst», indkjøpt fra Bergen i 1873 av L. A. Nøklegaard m.fl. for 12,000 kr. Fører J. Jacobsen, Døvig. 87 ½ læst. Senere eier O. I. Ramberg.
Utrolig, men dog virkelig. En skomaker fra Røra, Karl Knudsen, (Hamna) har med egne hænder og ved siden av sit haandverk bygget et komplet dampskib ikke alene skroget men hele maskineriet (undtagen kjedelen) alt at se til, fagmessig arbeide.
Baaten «Forsøket», der var av størrelse som en seilbaat og av net konstruktion, var hensigtsvarende i enhver henseende og blev gjerne bortleiet til utflugter og lystreisende.
Den oplyste og kyndige skomaker har ogsaa senere bygget etpar mindre farkoster, som drives med benzin-motor.
En gammel hædersmand, som i ca. 50 aar har drevet som skibstømmermand, er Gunnar Øvald. Han har været med at bygge en mængde skibe paa Prestegrund, i Nystrand og paa Herøen. Han er fremdeles en sterk og dygtig mand, der trods sine 75 aar endnu driver med bygningsarbeide; men hørselen begynder at slaa feil. Hans far var den bekjendte Eidangermand Nils Øvald, der var født i hungersaaret 1812 og døde omkring 98.
Denne bedrift blev startet i 1884 av bygmester Thor Jenssen, der var oplært hos Collin Archer i Larvik og hadde været arbeidsmester der. Vi vil la hr. Jensen selv fortælle:
Eiendommen Rørarød kjøpte jeg av Amund Røsvik, og prisen var 3200 kr.
Jeg blev av en ven sterkt tilraadet at kjøpe denne eiendom, der laa sla bekvemt til mot Eidangerfjorden og skraas over for Brevik. Eiendommen ligger ved rodevei og tæt ved et større sagbruk. Der er godt for materialer: Store skoger paa begge sider av fjorden. Til eiendommen hørte ca. 18 maal jord og endel skog, ekstra gode huser, som en rik bonde for nogle aar siden hadde ført op for sin søn. (Isak Berg og sønnen Rasmus). Saadan blev jeg forestiller det, og je syntes det hørte saa lovende ut, at jeg ikke kunde motstaa det.
Efter at ha drevet en kort tid, erfarte jeg straks, at jeg maatte ha mere penge for at kunne drive forretningen rationelt. Der var arbeide nok; men priserne paa baatene var desværre altfor lave. Vestlændingerne var slemme at konkurrere med, som de altid har været. De var billigere paa enhver ting end vi, her østover. Det lykkedes mig imidlertid at faa dannet et litet aktieselskap. Forretningen blev kaldt: «Eidanger baatbyggeri» med kontor i Porsgrund, d'hr. Thorsen & Johannessen, disponenter, og jeg som arbeidsbestyrer. Vi la os efter at levere godt arbeide, likesom vore baater var kjendt for dygtige seilere og gode sjøbaater, hvorfor vi fik adskillig bedre priser end vestlændingen men allikevel stod ikke priserne i forhold til det propre arbeide, vi altid forsøkte at levere.
Vi bygget en 6-7 større skøiter om aaret (lods- og bruksskøiter). Vi var i regelen 6 uker om at bygge en almindelig bruksskøite og en 9-10 uker om en lodsskøite. Saasnart en gik paa vandet, saa bankestokken blev ledig, blev straks kjølen strakt til en ny, saa det gik saa at si ende i ende. De almindelige bruksskøiter var vel om kring et snes tons brutto, omtrent det halve netto. Der gaar nemlig væk for lugarer, styre og ballastrum osv. Lodsskøiterne kan regnes en 10 tons større. Baatene blev forresten ikke bestilt efter tonnage, men efter længde, bredde og dybde. Av krydsfartøier blev der bygget kun et derute.
Vi hadde ogsaa en avdeling, hvor der stadig blev bygget mindre baater. Av saadanne blev bygget omkring et snes stykker om aaret. Hertil kom der jo ogsaa adskillig fortømrings- og reparationsarbeidør.
Der var svær efterspørsel; saaledes kunde vi emploiere en 10-12 mand og tildels flere. Dengang var daglønnen ikke saa høi som nu: fra 2 til 3 kr. pr. dag.
For en alm. bruksskøite fik vi i den tid ikke mere end 1800 kr. med rig og seil. Hvis den skulde være synkefri (Vandtætte skotter og lign.) saa fik vi 200 kr. mere d.v.s. av redningsselskapet, som ydet dette bidrag til synkefri indredning. For lodsskøiter fik vi en 2500-3000 kr. levert i fuldt færdig stand. - Nu er prisen en 5-6 tusen kr. for en første klasses moderne lodsskøite uten motor. (Th. J.).
Eidanger baatbyggeri var igang i en 4-5 aar, og i denne tid blev der efter ovenstaaende godt og vel bygget 30 større og henved 100 mindre seilbaater. I 1890 blev baatbyggeriet flyttet til Knardalstrand, hvor der blev drevet i langt større maalestok. Bedriften blev kjendt landet rundt som en av de betydeligste i sit slags. Men saa indtraf den ulykkelige brand i 1895, der ødela hele bedriften, der siden den tid har ligget i aske.
| Utdrag (s. ) fra: I.C. Ramberg: Boken om Eidanger. - Porsgrunn 1918 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |