Julefesten feiredes i oldtiden av vore hedenske forfædre som et stort offergilde, der varet i 3 dage. Den begyndte natten til 22. decbr., som kaldes høkenat eller slaktenat. Der blev da slaktet alskens kvæg og heste. De ædle dele av indvoldene blev forbeholdt guderne. Blodet blev opsamlet i lautboller og stænket paa gudebillederne, paa templets vægge, utvendig og indvendig, paa altrene og paa den forsamlede mængde. Offerkjødet spistes av presterne og folket. - Hver mand var pligtig at ha 20 kander øl (40l.) i beredskap til Julen. Ild brandt paa gulvet, og de fulde krus og bægere maatte indvies over ilden og derpaa signes av gildets høvding. Man tømte skaaler, for Odin, Njørd og Frey for seier og fred og et godt aar, og man drak mindebægret til ære for gjæve fædre i graven.
Haakon den gode fik gjennemført, at julen skulde begynde 25. decbr.; men ofringerne vedvarte endnu henved 100 aar især i visse strøk av landet.
For 100 aar siden kunde det merkes allerede lang tid i forveien, at folk lavet sig til at feire mindefesten for Guds søns komme i kjødet. En generalavskrubning maatte til baade indendørs og utendørs. Tunet blev ryddiggjort, og alt hvad der mindet om øks og huggestabbe blev omhyggelig fjernet, efter at vældige stabler av juleved var ophugget og indbaaret. Brygning og bakning var ordnet, saa at spiskammer, Stabur og kjelder inneholdt rike forsyninger av mat- og drikkevarer av forskjellig slags, og naar det lakket med dagen, blev endelig den traditionelle fuglestang reist ved siden av laavedøren.
Kl. 4 er dagen under, og da staar kaffeen færdig tillikemed en mundsmak av den nybakte kake. Saa kommer den dampende vaskebalje ind i stuen, og de smaa blir grundig badet. Badestunden er et glansnummer for disse; ti der kan vel ikke være noget morsommere end at ligge og plaske i det varme vand. Kl.7 er man færdig med alle ceremonierne i fjøset. Hvert dyr især har faat noget ekstra, og alle har de faat høre, at ikveld er der juleaften!
Risengrøten staar imidlertid og koker, og inde i stuen faar lyset lov til at brænde hele kvelden og virker til at øke høitideligheten. Far har en stund sittet med en andagtsbok i haanden, og just nu holder han paa med at lave ofresedlerne færdig til morgendagen, Børnene render stundesløst ut og ind i kjøkkenet for at erfare, hvad det lider.
Mor, sa lille Gunvor, jeg synes det er saa rart ikveld; alle sammen er saa blide, og ser saa snille ut.
Synes du det, gulle mit!
Offor er de det da, mor?
Jo, det er fordi, det er juleaften, skjønner du.
Men kunde det ikke være juleaften hver kveld, da mor?
Nei, ikke her tulla mi; men oppe hos Gud, der er det julefest bestandig!
Grøten er nu kokt, og mor brer duken paa bordet. Hovedretten er den deilige julegrøt, og som efterret tørfisk og maltøl og tilsidst en juledram. Saa tar far salmeboken frem og læser høit en av Davids Pønitense- salmer. Derefter synges en julesalme, og tilslut faar en av børnene læse et fadervor. Man blir endnu sittende ved bordet, indtil den ældste søn har avfyrt et «skrællskud» utenfor vinduerne for trollkjærringens skyld da, ser du. Maten blir staaende paa bordet julenatten over for «de usynliges» skyld.
Paa 1ste-dag maa hele almuen til kirken, som er fyldt til trængsel. Under Ofringen synges nr. 6 og 7 i den ev.salmebok. Ingen vil gaa foran; men saa maa lensmanden ivei. Alle gaar med hatten under venstre arm, en skik som holdt sig til omkr. 1870.
Resten av juledagen holder man sig hjemme. Men natten mellem 2. og 3.dag har ungdommen gjerne sine lag og sammenkomster. Man moret sig da til lyse morgenen med dans, kortspil og lek, med mat og med drik, og man «ponset» sommetider i den grad, at kjævl og slagsmaal ikke kunde undgaaes. Et saadant lag kostet gjerne 1/2 daler parret; derav gik 12 skill. til spillemanden, der en saadan nat kunde tjene et par daler. Undertiden kunde hele dansestuen komme fuld av julebukker, der ofte vakte forstyrrelse i julemoroen. Dette var ikke altid heldig; ti der kunde let opstaa stygge rivninger mellem lagets retmæssige deltagere og disse formummede og selvbudne snyltegjæster.
Saadanne ting som julegaver, julebakkels, «julekake», juletræ eller juletræfester var der dengang ikke tale om. Men børnene hadde undertiden barnemorro i likhet med de voksne. Hvert barn fik da mat og kaffe, melk og fløte med sig hjemmefra og moret sig kostelig indtil langt ut paa natten, da gjerne hele flokken sovnet hver i sin krok.
Julehilsen og nytaarshilsen var dengang som nu, og svaret var: «Tak dig det samme»! En gjæst maatte aldrig gaa igjen, før han hadde nydt noget i huset; for det vilde være at «bære ut jula». Dette gjaldt endog store flokke av julebukken, og ølkruset vandret fra mand til mand. «Pons» blev tillavet av husfaren av hedt vand, brændevin og løst sukker. En suppetarin med sølvsleiv blev sat paa bordet og «ponsen» blev drukket av smaa glasser, der var forsynet med hanker og lignet kaffekopper.
Ved hellig 3 kongers tid brukte fattigmænd østenfra Larvikskanten at besøke Eidanger med «stjernen». Denne bestod av et stort hjul av papir paa en træramme, der var fæstet paa en lang stang og blev baaret paa akslen. Stjernen var overtrukket med kulørt papir og utstaset med et virvar av strimler og flitterstas i alle regnbuens farver.
Stjernemanden stillet sig mitt paa gulvet og sang da noget med en avskyelig brækende stemme og dreiet alt i et paa stjernen, saa at al stasen riktig kunde utfolde sig. Saa fik han noget at spise og desuten nogle skilling ved avskeden.
| Utdrag (s. ) fra: I.C. Ramberg: Boken om Eidanger. - Porsgrunn 1918 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |