Byens nuværende bebyggelse, gader, folkemengde, etc.

av Carl Lund

Thue skriver følgende:

«Folkemængden paa begge Sider var Aar 1769 tilsammen 991 personer, og 1779 ere her fødte 22, døde 16, Kopulerede 7 Par, og Komunikanternes Antal 718 Personer. Paa begge Sider er anseelig og god Jordvei, næsten til hvert Hus, men Frugt- og Urtehaver ubetydelige, saa at Indvaanerne for det meste maa have deres Kaal og Rødder fra Christiania, Formedelst den stærke Kjørsel med Bielker, kan ingen af Sidernes Gader stensattes eller brolægges, men opfyldes aarlig af Singel, hvilke desuagtet vaade Vaar og Høst er ubequemme at gaae. - - -
Saa behagelig Situationen end er her, foraarsager dog den bestandig taagede Luft især for fremmede, en Ubehagelighed, som sielden findes paa andre Steder af Vestlandet, endskiøndt den ingen Usundhed medfører. Denne Taage formene nogle at komme af det ferske Vand fra Scheens Elv, der her blandes med Søe; andre derimod, at den kommer fra jordens Suurhed, som de bekjendte Waller-Myrer indebolde, der ligger bagenved østre Porsgrund. Saa meget er vist, at siden man for tre til fire aar siden begyndte ved Diger eller Grøvter at udtørre bemeldte Myrer, har Taagen hverken været stærk eller almindelig»

Porsgrund er i det hele noget spredt og uregelmæssig bebygget: de vigtigste og længste gader følger dog elvens hovedretning mod syd og sydvest. Byen er reguleret med ca. 50 gadenavne, hvilke ligesom i andre mindre byer ikke almindelig benyttes af indbyggerne. Østsidens hovedgade, der strækker sig fra bygrændsen ved Osebakken og lige ned til broen over til Roligheden, er ikke ret, men, idet den følger elven, har den lignende svingninger som denne. Fra bygrændsen til Osebro benevnes Bratsberggade, senere kaldes den Storgaden, og længst syd (omtrent fra det gamle færgested) heder den Schweigaardsgade. Idet vi nu vil foretage en tur fra Osebakkens plattform ned over hovedgaden, skal vi kortelig omtale enkelte af de mere kjendte eller mere fremtrædende bygninger, som vi træffer paa vor vei.

En af de første gaarde, vi da merker os, er den saakaldte «admiralgaard» der nu tilhører konsul Møller, men som har faaet sit navn deraf, at den tidligere omtalte Eidsvoldsmand, admiral Fabricius, i sin tid boede her. Ved siden af denne gaard er et gammet hus, der i lang tid tilhørte afdøde kand. jur. Kr. Krohn; i dette hus skal Porsgrunds første apothek fra 1807 have havt sit lokale. Vis å vis denne gamle apothekergaard ligger det hus, der tjente som sygehus for radesyge denne bygning er senere bleven ombygget og betydelig moderniserer; den eies nu af enkefru Evensen. Den bydel, som ligger mellem Bratsberggade og elven, benævnes Braaten, og her findes den mekaniske fagskole, hvis tomt i sin tid skjænkedes skolen af statsraad G. Knudsen; i nærheden af fagskolen har Porsgrunds baandfabrik sit lokale; ellers er denne bydel for det meste bebygget med smaahuse. Paa den modsatte side af Bratsberggaden ligger bydelen «Newyork», der ogsaa er nogenlunde tæt bebygget med mindre huse. Fortsætter man nu vandringen i hovedgaden, kommer man til et smalt og for færdselen meget uheldigt pas i den saakaldte «Wiibebakke», der sees paa omstaaende tegning; paa venstre side af tegningen har man den af afdøde kæmner T. P. Wiibe i mange aar beboede gaard, der nu eies af trelasthandler J. Stavdal, og paa den anden side er en anden gammel bygning, der nu eies af kjøbmand I. Funnemark. Lidt nedenfor bakken ligger den skomager Kofoed nu tilhørende bygning, der i lang tid benyttedes til kontorer for «Første norske assuranceforening». Bag denne bygning, paa den saakaldte assuranceløkke, er opført endel mindre bygninger i villastil. Lidt nedenfor ligger paa siden mod elven den gaard, som sidst i 70 aarene opførtes til kontorlokaler for «Det norske Lloyd»; i 1898 solgtes gaarden og eies nu af «Porsgrunds handelslag», der her har sin butik, medens en del af bygningen er bortleiet til kontorer for assuranceselskaberne «Odin» og «Jørd». Lige ved Osebro har man paa paa høire haand «Brødrene Dyrings» forretningslokaler, hvor «Grenmar» lidgives. Denne gamle gaard kjøbtes 1866 af firmaets grundlægger, boghandler H. Joh. Dyring (d. 1879), en meget driftig og anseet forretningsmand, der i 40 aarene kom op fra Kjøbenhavn og grundede den forretning, der senere er bleven saa betydelig udvidet. Tidligere var her i denne gaard baade boghandel, bogbinderi og trykkeri; nu er de to første brancher flyttede ned i Storgaden, hvor Dyrings ældste søn, boghandler Th. H. Dyring, driver boghandel og bogbinderi, under firmaet H. Joh. Dyring, medens den yngre søn, redaktør Kr. H. Dyring, er leder af firmaet «Brødrene Dyring», der driver bogtrykkeri og udgivelse af avisen. - Ligeoverfor Dyrings gaard ligger den gamle bygning, der nu er oppudset og moderniseret, og som tilhører auktionarius Funnemark. I gamle dage eiedes den af kjøbmand Job Kiill, der her hadde sin efter datidens forholde store butik - efter Kiill's død kjøbtes gaarden af den i Porsgrunds historie bekjendte kjøbmand Peter Boyesen. Lige før man kommer til Osebro, gaar til venstre gjennem et smalt smug Kjølnæsgaden. De smaa nette huse i denne gade med sine vakre haver mod Lilleelven, gjør dette gadeparti, der gjengives paa hosføiede billede, til et af de mest tiltalende i hele Porsgrund. Kommer man over Osebro, har man tilhøire enkefru Vauverts store forretningsgaard, hvor J. Jacobsen har sin isenkramforretning, og til venstre paa den anden side af Lilleelv den saakaldte Elvegade, hvor man først støder paa byens ældste og vel renommerede hotel, «Stiansens hotel», der siden 1865 har været drevet af hoteleier Jørgen Stiansen. Længere ude i gaden findes Wrights hotel, der blev oprettet 1894. Forlader vi nu Elvegaden og fortsetter i Storgaden, har man paa høire side Østsidens dampskibsbrygge og paa venstre haand sjømandsforeningens gaard og skibsreder Martin Olsens nye murgaard, der er opført efter tegning af arkitekt Børve i 1901. Paa samme side af gaden ligger den gamle «Floodegaard», der særskilt omtales paa et andet sted; man passerer nu en viadukt, der er bygget over jernbanens havnespor; paa venstre side er her snedkermester Bjaalands nye forretningsgaard og varemagazinets store bygning, der er en af Porsgrunds ældste gaarde, som nu er moderniseret og flyttet ud i gadelinjen. Lidt længere nede har man paa høire side statens bygning (den forrige samlagsgaard fra 1892), hvor nu toldboden, postkontoret, telegrafstationen og Gjerpens sorenskriverkontor har sine lokaler; tilvenstre herfra giver Raadhusgaden, hvis hjørnegaard er byens apothek; lidt længere ude paa samme side som apotheket ligger «Porsgrunds Tidende»s bygning. Man gaar nu forbi raadhuspladsen (til venstre), hvor byens smukke, nye raadhus fra 1905 er opført paa den for 6 aar siden nedbrændte «kammerherregaard»s tomt. Næsten vis å vis raadhuset ligger boghandler Dyrings vakre tidsmæssige murgaard ved siden af kreditbankens nye gaard. I Dyrings gaard (2den etage) findes Hals's antikvitetssamling, der hører til en af byens seværdigheder, og hvorom kortelig meddeles følgende: Der har flere gange været planer oppe om oprettelse af et museum for Porsgrund, uden at det liidtil er kommet til noget resultat.

I betragtning af den kultur, der i Porsgrund og omegn saa rigt og interessant har gjort sig gjeldende gjennem tiderne, skulde stedet synes at have særlige betingelser for en saadan kulturhistorisk institution. - Imidlertid har en privatmand, cand. pharm. Einar Hals, i en aarrække syslet med at samle og værne om gamle gjenstande af kulturhistorisk interesse. Hals's antikvitetssamling har da etterhvert arbeidet sig op til at blive en af stedets seværdigheder paa dette omraade. Ved sidst afholdte haandverks- og industriudstilling i Porsgrund blev Hals's antikvitetssamling ogsaa med stor interesse beseet af H. Maj. Kong Haakon. Denne antikvitetssamling er som de fleste andre privatsamlinger fra først af kommet istand ved, at enkelte arvede eiendele, som møbler, porselæn, glas etc. har dannet grundlaget og givet ideen til en større samling af antikviteter. De første indkjøb begyndte ca. 1890 og har leilighedsvis stadigt været fortsat. Indkjøbene er fortrinsnvis fra egnen i og omkring Porsgrund, de nationale gjenstande isærdeleshed fra Telemarken. En betydelig del er dertil indkommet som gaver fra slægt og bekjendte, som saaledes har udvist en beundringsverdig interesse for samlingen. Ialt udgjør samlingen nu ca. 1400 no., fordelt og ordnet i 3 værelser, som tillige er eierens private bolig. Det forstaaelsesfulde arrangement ved ordningen af antikviteterne gjør denne samling særlig interessant. De forskjellige interiører er meget stilige og har en svunden tids stemning og farve over sig. Det første rum er udstyret i renæssancestil med tunge møbler og gyldenlæders stole fra Christian den 4des tid. Man blir opmerksom paa dørene, der er udstyret med smukt kunstsmedarbeide og i dørfeldterne har allegoriske billeder i gamle farver, forestillende musik. Disse døre er fra byens umiddelbare nærhed, fra gaarden Aanrød i Solum, hvor de fandtes henslængte paa et loft. Vægaene er bedækkede med gamle malerier, kobberstik, vaaben, drevne messingfade, delftfayancer ete., og skalaene er fyldte med porselæn, krystal og sølv. Fayancesamlingen fortjener en speciel omtale, da den er noget nær enestaaende i sit slags. Den tæller ca. 200 fade, tallerkener, terriner og krus, hvoraf størsteparten er indsamlet fra Telemarken og omegnen af Porsgrund. Disse fayancer er oprindelig fra Holland, Frankrige, Nordtyskland og Danmark. De blev i det 17de og 18de aarhundrede i stor udstrækning indført hertil, forinden det europeiske porselæn kom i handelen. De er fortrinsvis dekorerede efter chinesisk forbillede, men ogsaa med hollandske krinolinedamer og ryttere, kirkebygninger etc. Endel fade har ogsaa hollandsk affattede, dybsindige inskriptioner, hvoraf man forstaar, at fadene er benyttede til presenter ved festlige anledninger. - Det 2det rum er i lyse farver nærniest udstyret i rococcostil med endel gjenstande i Ludvig den 16des og empirestil, som karakteriserer tiden omkring aar 1800. De snirklede rococcomøbIer, det gamle porselæn og de oliemalede portræter af oldenburgske konger og dronninger gir stemning fra længst svunden tid. Blandt portræterne findes her Porsgrundsmanden justitsraad Rasch, ligesaa admiral Fabritius og Breviksmanden, viceadmiral Cort Adeler. Særlig vil man ber beundre en samling miniaturer paa ca. 50 stykker, malet paa elfenben, hvoraf enkelte er mesterligt udførte. Endel smykkegjenstande, elfenbensgjenstande og udmerkede emaillearbeider er af adskillig interesse, ligesaa en samling af norsk krystal fra midten af det 18de aarhundrede. --- Det 3die rum er nationalt tidstyret og danner en fornøielig modsetning til de 2 foregaaende interiører. Det er en norsk bondestue i gammel stil - eierens soveværelse. Alt her ser araat og forældet ud. Stuen har alligevel noget lunt og koseligt ved sig. Sengen vækker straks vor opmerksomhed; den er overbygget og ganske kuriøs at se til. Indeni er sengen helt beklædt med gamle aaklæder. Stolene - slidte og rødmalede - har tilhørt major ved telemarkske regimente, Mathias Rye (far af general Rye). Den kolossale kubbestol er kommet fra Gvarv i Telemarken; den er sikkert nok enestaaende, hvad størrelse angaar. Det øvrige møblement er nogle skabe med gamle aarstal, en klokke med inskription, en kiste med gothiske smedejernsornamenter. Paa væggene naive skilderier i birketrærammer. Endel nationale sølvarbeider. En sølvmedalje med Cristian den 7des billede i relief, paa reversen «pro meritis». Denne medalje var tilegnet en af egnens rigeste mænd, gaardbruger Anders Rougtvedt. Den medfølgende indrammede skrivelse er egenhendig skrevet af kongens halvbroder, arveprins Fredrik, paa Fredensborg slot den 17de juli 1713. - Udstyret forøvrigt er billedbibler fra 1550 og 1632, kirkefigurer, en primstav fra 1671, alderstegne drikkehorn, ølkander, tinfade, krus og ølboller med gamle snurrige inskriptioner og mange andre rare gamle ting, alt ordnet og ophængt med stor skjønsombed og forstaaelse.

Et lidet stykke lengere nede (paa venstre side) kommer konsul Wrights privatbolig med forretningslokaler i 1ste etage bygningen er opført i slutningen af 70 aarene efter tegning af arkitekt Henrik Nissen. Til venstre har man nu Jernbanegaden, der munder ud ved jernbanestationen. I denne gade har man, først den nylig opførte methodistkirke, ved siden af denne middelskolen, som er opført efter tegning af arkitekt Thrap-Meyer; det var den første bygning i denne gade. Paa samme side er Thønnesens bageri og paa den anden side af gaden den gaard, der eies af direktør Dick, og hvor nu det britiske vicekonsulat har sit kontor. - Fra jernbanegaden gaar tilhøire Skolegaden, hvor man har folkebadets bygning, der er opført efter tegning af Børve samt den efter tegning af arkitekt Ekmann opførte folkeskole. Paa nedre hjørne af Storgaden og Jernbanegaden staar kjøbinand R. O. Helgesens tidsmæssige forretningsgaard" foruden eierens kolonialforretning er her butiker for P. Tollefsens efter vore for. holde ret anselige manufakturforretning og frk. Flogstads modeforretning. Længere nede har man paa høire haand flere nye forretningsgaarde, der omtrent alle ligesom Dyrings gaard og kreditbanken er skabte efter tegning af Børve. Blandt disse murbygningen, der opførtes efter branden 1899, kan nævnes slagter Hansens, uhrmager Th. Andersens og firmaet Thorsen & Johannessens, hvor baade firmaet selv og Porsgrunds bageri (J. Johannessen) har sine butiklokaler. Paa venstre haand ligger flere ældre gaarde, enkefru Baumanns, «Viktoria hotel», bager J. Johannessens privatbolig (Hammondgaarden) samt enkefru Jeremiassens gaard, af hvilke flere i et senere afsnit vil omtales. - «Viktoria hotel» begyndte i 1887 og er nu i disse dage kjøbt af H. Sønderschow fra Danmark. Hotellet har en smuk og central beliggenhed. Paa høire side af gaden er sjømandshjemmet beliggende; omtrent ved det sted, hvor Storgaden slutter og Schweigaardsgaden begynder, staar en gammel gaard, der tidligere benyttedes af brændevinssamlaget til udsalg og kafé, men som nu eies af skræddermester Ahlbom. Lidt før man kommer saa langt, passerer man det saakaldte nedre torv, hvor den i 1901 opførte meierigaard danner midtpartiet; fra torvets øvre side gaar en tvergade opover til den katolske kirke, som vi tidligere har omtalt; paa hjørnet af denne gade og Storgaden har firmaet W. & H. Simonsen sin kolonialforretning.

Fra torvets nedre side gaar den saakaldte kirkebakke op til Østsidens kirke. Ved den store brann i 1905 gik størstedelen af strøget omkring Schweigaardsgadens begyndelse og de tilstødende bydele op i luer, og her er da reist en ny murby, hvoraf vi her gjengiver et billede.

Her har man da broen over til Vestsiden, nedenfor fortsætter Schweigaardsgade forbi den gamle toldbod og nedre Frednæs lige ned til Roligheden. Kommer man fra broen over paa Vestsiden, ser man der ogsaa en noksa lang hovedgade (Vestre gade) hvor de fleste forretningsgaarde er beliggende.

Gaar man fra broen nedover til venstre, har man porcelænsfabriken og lidt længre nede det mekaniske verksted. Vil man vandre opover Vestre-gade til høire for broen, saa har man først kjøbmand Aaslands forretningsgaard og ligeoverfor denne et par gamle bygninger, der har spillet en rolle i den tid, da vestre Porsgrunds kjøbmandsforretninger var anseede for de første i hele Langesundsfjorden, saa folk fra Skien maatte herned, naar de rigtig skulde kjøbe noget fint. Det hus, der staar først tilhøire paa billedet, har i gamle dage tilhørt skibsreder Arnt Folkman. Fortsættes opover, kommer vi til det foran omtalte parkanlæg (Lysthusaasen).

Med hensyn til Porsgrunds stiller folkemængde sig saledes:

Aar.	1801	1815	1825	1835	1845	1855	1865	1875	1891	1900
Folkemængde	2000	2043	2244	2218	2214	2436	2774	3521	3966	4965

Efter de tre bydele bar man følgende folketal:

Efter folketællingen i 1900 kan ogsaa gives følgende oplysninger:

Porsgrund har flere gange, særlig i de senere aar, været hjemsøgt af ildebrande. I 1865 nedbrændte flere huse omkring Osebro paa begge sider af Lilleelv. I 1899 var der to gange ild i byens hovedgade, ved hvilken leilighed en hel del huse strøg med. For 6 aar siden nedbrændte «Kammerherregaarden», og i 1905 blev, som tidligere omtalt, en hel række huse i de nedre bydele og størstedelen af broen et rov for luerne. - Efter en beretning fra den almindelige brandforsikringsindretning for bygninger var for tidsrummet 1881-1901 brandskaden 314,193 kr. og for de tre aar 1902-1904 58,254 kr.

Af kongebesøg i Porsgrund kan meddeles følgende: I oktober 1815 indtog daværende kronprins Carl Johan og hans søn arveprins Oscar frok ost hos kammerherre Løvenskiold, idet prinserne var paa gjennemreise efter et besøg i Skien. I august 1833 fik Porsgrund besøg af kronprins Oscar, der kom hid paa dampskibet «Prins Carl». Kronprinsen, der ved sin ankomst hilsedes med salut fra Molhaugen, nød forfriskninger hos konsul J. Flood, hvorpaa han drog overland til Skien, eskorterer af Gjerpens lensmand og 12 ridende bønder; ved «Admiralgaarden» var der reist en æreport. I september 1845 gjorde han som konge paa reise fra Fossum et kort ophold i «Admiralgaarden», hvor der ogsaa denne gang var reist en æreport. Hs. Maj. eskorteredes gjennem Eidanger af 18 ridende bønder med ordføreren i spidsen. Kong Oscar II passerede paa reise fra Skien efter befaring af Bandak-Nordsjøkanalen 24/11 1893 Porsgrund og opholdt sig en kort stund paa jernbanestationen, hvor de kommunale autoriteter var mødt frem, og hvor middelskolens elever stod opstillede med sin fane. Sidste kongebesøg var nu iaar, da Kong Haakon VII var her og aabnede jubilæumsudstillingen; Hs. Maj. boede under opholdet her hos konsul Petersen Wright.

Følgende konger har regjeret over Norge i de 100 aar, bestaaet som kjøbstad:

1. Christian VII til 1808.
2. Frederik VI 1808-1814.
3. Christian Frederik 17/5 1814-10/10 1814,
4. Carl XIII 1814-1818.
5. Carl Johan 1818-1844.
6. Oscar I 1844-1859.
7. Carl XV 1859-I872.
8. Oscar II 1882-1905.
9. Haakon VII fra 18/11 1905-