Bugserdampskibstrafiken

av Carl Lund

I begyndelsen af femitaarene indkjøbtes fra England den første bugserbaad her til fjorden. Det var hjulbaaden «Trafik», Før den tid maate de mange skibe, der trafikerede fjorden, nar vinden ikke var gunstig, «varpe» sig opp fjorden. «Varpingen» fotrgikk paa den maade, at der fra skibet førtes ud en lang trosse, der gjordes fast iland, hvorpaa skibet blev halet op til dette sted. Trossen førtes ut igjen, og skibet haledes videre frem. For at lette denne varpning fikk i 1738 Johannis Mortensen, Sallingstrand, kgl. privilegium paa anbringelse av fæstigheder langs seilleden fra Langesund til Skien. Privilegiet indehaves nu af skibsreder A. H. Backa.

«Trafik» var bygget af jern, havde en høitryks cylinder, kjedeltrykket var omkring 10 pd., og kulforbruget var stort. Sidst i 60-aarene eiedes den af Chr. Hauen, J. Schaaning, P. M. Petersen og Chr. Knudsen; den bestyrtes af sidstnævnte. I 1870 var baaden saa medtaget af brug og alder, at man besluttede at lægge den op. Chr. Knudsen foreslog da for interessenterne at bestille en ny baad ved Akers verksted for 8000 spd. Da disse imidlertid ikke turde gaa med paa at sætte saa mange penge i en bugserbaad, bestilte Chr. Knudsen baaden «Fram» for egen regning. «Fram» var en skruebaad, bygget af jern og havde en høi- og lavtryks maskine paa 30 nominelle hestekræfter.

Nogle aar senere indkjøbte Vauvert & Høegh sammen med nogle andre fra England hjuldampbaaden «Samson». Dette var en efter datidens begreber sterk baad paa ca. 80 nominelle hestekræfter, men en frygtelig kulsluger. Fra Sverige indkjøbte samme firma skruedampskibet «Thor» paa 25 nominelle hestekræfter, og i 1874 lod de i Trondhjem bygge «Frier» par 22 nom. hestekr.

I 1877 byggedes i Rostock for Chr. Knudsens regning «Storegut», der havde en compound maskine paa 65 nom. hestekræfter. Denne baad var landets største isbryder.

Efterat «Samson» var solgt til England, sammensluttedes i juli 1880 de øvrige 4 baade til et aktieselskab: «Langesundsfjordens bugserdampskibsselskab» med firmaet i. C. & G. Knudsen som bestyrere. For det nye selskabs regning byggedes i 1882 i Rostock bugser- og dykkerbaaden «Ulabrand» med maskine paa 40 nom. hestekræfter. Disse baade besørgede i mange aar al slæbning og isbrydning her i fjorden og tildels paa kysten. «Storegut» benyttedes af havneautoriteterne til isbrydning i forskjellige havne i det sydlige Norge og Sverige, indtil byerne fik sine egne isbrydere.

For at følge med i konkurrancen og drage fordel af udviklingen paa maskinbygningens omraade, hvorved store besparelser i kulforbruget opnaaedes, solgtes efterhvert de ældre baade, og der byggedes nye.

I 1893 solgtes «Fram», og «Tordenskjold» byggedes med en triple maskine paa 180 indic. hestekræfter. I 1896 solgtes «Ulabrand» og «Thor» og byggedes «Thorsberg» med en maskine paa 150 indic. hestekræfter. I 1898 solgtes «Frier» og byggedes «Kolbjøn» med maskine paa 150 indic. hestekrefter. I 1902 solgtes «Storegut» og byggedes en ny «Storegut» paa 400 indic. hestekræfter. Disse baade byggedes efter tegning af ingeniør Finn C. Knudsen, der siden 1896 har været selskabets bestyrer. Det kontrollerende udvalg bestaar fortiden af skibsreder Jørgen C. Knudsen, konsul A. Petersen Wright og konsul Nils P. Høyer.

I 1890 indkjøbte kjøbmand R. O. Helgesen fra Sverige bugserbaaden «Eskil» paa ca. 75 indic. hestekræfter, og i 1901 lod han ved Porsgrunds mek. verksted bygge «Vidar» paa 135 indic. hestekræfter. Efter nogle aars forløb solgtes denne baad til Fredriksstad. «Frier» eies fortiden af Bamle cellulosefabrik, Herre. Iaar har kaptein Christensen fra Sverige indkjøbt slæbebaaden «Gerda» paa ca. 100 hestekræfter.

For frøs om vinteren gjerne Frierfjorden til, saa al trafik standsede, indtil man om vaaren fik skaaret raak. Da i syttiaarene de første skrue-bugserbaade kom til fjorden, begyndte disse ved isbrydning, uden godtgjørelse, at holde fjorden aaben det meste af vinteren. Sidst i ottiaarene blev imidlertid trangen til opretholdelse af en regelmessig trafik saa stor, at brugseierne i Skien arrangerede sig med «Langesundsfjordens bugserdampskibsselskab», saa dette stillede sine isbrydere til disposition, forat fjorden kunde holdes aaben hele vinteren. Efter den nye havnelovs ikrafttreden overtog havnevesenet, som tidligere bemerket, ordningen med isbrydningen.

Efterhvert som vandføringen i Telemarksvasdragene blir bedre regulerer, og den regelmessige dampskibstrafik tiltager, vil snart spørgstmaalet om isbrydning paa Frierfjorden i normale vintre bortfalde.