Skibsfart og skibsbyggeri

av Carl Lund

Efter velmagtsperioden i slutningen af det 18de aarhundrede kom der særlig fra 1814 og ud i 20-aarene en stagnation i forretningslivet over hele landet og saaledes ogsaa i Porsgrund. Der var en merkbar lammelse efter krigsaarene; øgede skibsafgifter i Danmark, og høi trælasttold i England, tiltagende konkurrance med Kanada bidrog i forbindelse med de utrygge pengeforholde til at hidføre de slette kaar, hvorunder forretningslivet i den tid befandt sig. Særlig merkedes denne nedgangsperiode i en by som Porsgrund, hvis daværende eneste næringsveie, skibsfarten og trælasten laa saa sørgelig nede. En gammel skibsfører, der var født i vestre Porsgrund 1807, ytrede saaledes om forholdene: Ingen kan forestille sig, hvor trangt og smaat det var her i fjorden i den tid. For penge var det saa ondt, at der som Betalingsmiddel cirkulerede sedler, udstedte af kjøbmænd, som forpligtede sig til at indløse dem med varer fra 12-16 skilling. Pengeforholdene bedredes efterhaanden, idet den i 1816 oprettede «Norges Bank» gjorde megen nytte; østre og vestre Porsgrund tilskjød som sølvskat til denne indretning 16680 spd. Osebakken og Borgestad 5212 spd. Fra midten af 20 aarene lysnede ogsaa konjunkturerne lidt efter lidt, og samtidig begyndte ogsaa skipsfarten at gaa frem. Porsgrunds tonnage, der fra 1810-1821 var sunket fra 2565 læster til 2214, øgedes atter, men fremgangen gik langsomt indtil 40 aarene. I 1845 tællede stedets flaade alligevel kun 33 skibe (2400 I.), der i 1850 var øget til 45 (3450 l.). Ved mellemrigsloven af 1827 blev norske fartøier i Sverige behandlede som indenlandske og begyndte at tage livlig del i østersjøfarten. Af den største betydning for den norske fragtfart var ophævelsen af den engelske navigationsakt 1849. De norske jernverker, der havde en haard konkurrance at bestaa med England og Sverige, holdt det dog gaaende til 6o-aarene. Der skibedes saaledes i 1844 over 3000 skpd. jern til Nordamerika. I 40-aarene kom ogsaa kanadafart og emigranttransport igang; dog naaede disse sit egentlige høidepunkt efter 1860. - Hvad der fra 1860 til ud i 70-aarene karakteriserer Porsgrunds næringsliv er skibsrederiet, hvis egentlige glansperiode vistnok kan betegnes med aarene 1865-1875. I denne periode byggedes der ogsaa i Porsgrunds havnedistrikt ikke mindre end 68 fartøier. Folk kan endnu fortælle om, at det i hin tid kunde indtræffe, at indtil 20 fartøier samtidig stod paa stabelen. Ja, det har endog hændt, at der er gaaet 2 skibe paa vandet samme dag, Der var liv og rørelse i næringslivet, og specielt dreves skibsbyggeriet og skibsfarten med en enestaaende kraft, idet næsten enhver forretningsmand erhvervede sio skibsparter, fortiden at en del større firmaer drev rederi som hovednæring. Porsgrund havde bevaret sine gamle gode traditioner paa næringslivets omraade, og en dygtig og energisk forretningsstand stod ogsaa nu i spidsen for de forskjellige bedrifter. - Før vi nu lidt nærmere omtaler skibsbyggeriet og skibsrederiet frem igjennem tiden, skal vi henlede opmerksomheden paa det fotografi af et «license-brev», der findes indtaget her. Den tidligere omtalte dygtige forretningsmand H. E. Møller fik nemlig et «license-brev» for sin brig «Andromache», hvilket er egenhendig undertegnet af Napoleon den store. Paa Vestsiden byggede Jac. Müller (d. 1876) foruden et par mindre fartøier skibet «Salvator». I 1842 lod H. E. Møller paa Osebakken bygge to brigger, som for paa New York med jern og emigranter. En fremtredende rolle inden rederibedriften indtog ogsaa det anseede firma J. & E. M. Flood, der foruden skibsrederi drev manufaktur- og kolonialhandel samt tobaksfabrik. - Paa eiendommen Raschenborg byggede i 50-aarene Per Olsen 3 fartøier; paa Osebakken byggedes der i 40- til 50-aarene af Erik Knudsen en del mindre skibe paa et tidspunkt, da ellers skibsrederiet laa noksaa nede. Paa Borgestadholmen drev i 50-aarene Ludv. Ludvigsen et efter datidens forholde noksaa betydeligt skibsbyggeri; dette gik omkring 1868 over til et aktieselskab med H. C. Stephensen som disponent. De mænd, der imidlertid indtager den første plads i Porsgrunds skibsbyggeri- og rederivirksomhed, er P. M. Petersen (f. 1816 - d.1893) og (Chr. Knudsen (f. 1813 - d. 1888). Petersen begyndte i 1855 at hjemkjøbe fra udlandet større fartøier, som han satte i emigrantfart mellem Porsgrund og Quebek. Selv byggede han i 1864-76 14 nye skibe og oparbeidede flere nye ruter. Chr. Knudsen, der var født ved Arendal, flyttede 1855 til Porsgrund, hvor han kjøbte nedre Frednæs og havde der sit skibsverft; her lod han bygge et halvt snes udmerkede fartøier. Baade Petersen og Knudsen, der i sine yngre dage havde været skibsførere, var særdeles dygtige og anseede mænd, der øvede en stor og indgribende indflydelse paa Porsgrunds næringsliv.
Selskabet «Reform», der mest bestod av skibsførere (deriblandt H. L. Bruun, P. M. Petersen, H. Resch og I. Funnemark), byggede paa den saakaldte «Reformplads» efterhaanden 6 fartøier, der solgtes østerpaa. Konsul Gregersen, der havde kjøbt Raschenborg efter Peder Olsen, byggede her fra midten av 60-aarene og ud i 70 aarene 12-44 fartøier, som næsten alle solgtes. Paa Molhaugens skibsbyggeri, hvis disponent var L. Vauvert, byggedes i 70-aarene ca. 6 fartøier. Fra 1871 og udover drev konsul J. Jeremiassen et betydeligt skibsbyggeri, idet han fra sit skibsverft byggede 6 større fartøier.
Af andre, der i de gode tider var interesserede i skibsbyggerier, kan nævnes: Knardalsstrandens skibsbyggeri (disponent P. Boyesen); Chr. Schøning 1877), der i 1864 opførte den første dampsag; B. Condrup paa Osebakken; Nils Klevstrand ved Gunneklevfjorden; Edvard Erichsen, Vestsiden; Carl A. Hansen, der var disponent for Porsgrunds skibsbyggeri, og som kun byggede for salg; firrnaet Vauvert & Høegh; E. Rasmussen, der byggede nogle mindre skibe, og flere andre.
En særlig omtale fortjener skibsreder H. Thorsen (d. 1906) Herøen pr. Porsgrund, da han var en av de faa, der fortsatte skibsbyggeriet ogsaa i de for denne bedrift nedgaaende tider. Fra 1877-1903 byggede han saaledes 8 større fartøier.
Skibsverftet paa Frednæs nedlagdes 1879, og skibsrederiet overdroges efterhaanden til Knudsens sønner, der fra 1872-1889 virkede sammen under firma J. C. & G. Knudsen. - Senere opløstes dette firma, og nu drives skibsrederi av Jørgen C. Knudsen, der har sit Kontor paa Frednes, og av Gunnar Knudsen, der bor paa Borgestad.
Af de nuværende større skibsredere i Porsgrunds distrikt maa nævnes Leif Gundersen, der bestyrer 14 skibe (18535 net. tons); aktieselskabet Borgestad (Gunnar Knudsen) 5 skibe (8640); H. Jeremiassen 8 skibe (5987); Jørgen C. Knudsen 4 skibe (3881); Martin Olsen 3 skibe (3717); H. C. Hansen 7 skibe (3177).

Efler Veritas-registeret for 1907 gjengives en fortegnelse over den til Porsgrunds distrikt hjemmehørende flaade:

D. betyder jern- eller staaldampskib. St. staalseilskib. J. jernseilskib.

Har man fulgt nogenlunde med i udviklingen paa skibsfartens omraade, saa vil man have bemerket, at de gamle træfartøier mer og mer forsvinder og erstattes af jern- og staalskibe, dels med, dels uden damp. En sjøbys fysiognomi vil under disse forholde ikke lidet forandre sig; før saa man her i Porsgrund særlig om vinteren fuldt op af fartøier; nu er dette ikke tilfældet, da de moderne skibe er ude mange aar ad gangen og kun sjelden besøger hjemstedet. -

I aarene 1895-1905 er til Porsgrund fra udlandet indkjøbt følgende fartøier: