Der har i Porsgrund været et meget rigt udviklet foreningsliv. Selskabet «for Porsgrund og Osebakkens Vel» stiftedes i 1824 ved udskillelse fra selskabet for Norges vel. Dets formaal var at virke for sædelighed og tarvelighed, for oplysning og for næringsgrene som agerdyrkning, fiskeri og husflid. Dets første styre bestod af d'hr. viceadmiral Fabricius, kancelliraad, sorenskriver Morgenstierne og kjøbmand Job Kiill. - Selskabet indkjøbte forskjellige materialier til husflidsarbeider, uddelte præmier baade for dygtigt arbeide og for lang og tro tjeneste; der ydedes ogsaa bidrag til enkelte nyttige indretninger, saaledes til navigationsskolen. I februar 1858 blev imidlertid selskabet opløst, og dets fond, som tidligere omtalt, overdraget til kommunen for at anvendes til en eventuel bro over elven. -
Dette stiftedes i 1853 med 21 medlemmer. Dets første bestyrelse var daværende sogneprest A. Anderssen, klokker Ludvig Schübeler og klokker O. Ottesen. Siden 1888 har selskabet havt en aarlig offerdag i begge byens kirker. Fortiden tæller selskabet 50 medlemmer med en samlet kontingent af kr. 90. Offerdagen indbringer ca. 100 kr. Da selskabet i 1903 feirede sit 50 aars jubilæum, var der i tidens løb uddelt 1041 bibler til brudepar og 150 testamenter til konfirmander. Skoleinspektør Joh. Henr. Knudsen har i 27 aar fungeret som bibelselskabets kasserer.
Missionsforeningen stiftedes i december 1847 i et møde i raadhussalen. Der indtegnedes 22 medIemmer, livoraf en kvinde. Til bestyrelse valgtes: Sogneprest D. B. Juell, klokker Ludvig Schübeler, murmester G. A. Tofte, garvermester A. Bommen, skolelærer Fr. Dahl og dr. Knud Pedersen. Interessen for denne sag har altid været oppe i menigheden, og foreningen, hvis formand for tiden er sogneprest Krogh og kasserer bagerm. J. Johannessen, tæller nu ca. 100 betalende medlemmer. Hedningemissionen har hellig-trekongersdag fast offerdag og som regel møder en gang hver maaned. I offer indkommer ca. 200 kr. og fra forskjellige foreninger og enkelte personer i aarets løb ca. 700 kr.
Porsgrunds underafdeling for sjømandsmissionen stiftedes den 7de januar 1867. Den første bestyrelse var sogneprest Winsnes, kasserer O. Holler, skibsreder Halvor Erichsen, dispachør Lammers og bankkasserer S. K. Høegh. Siden 1888 har sjømandsmissionen havt en fast offerdag i byens kirker. Foreningens medlemsantal er fortiden 55 med samlet aarskontingent af 210 kr; offeret indbringer ca. 200 kr. I 23 aar har skoleinspektør Joh. Henr. Knudsen været foreningens kasserer. I ca. 30 aar har interesserede og opofrende kvinder i kvindeforeningsmøder, ved bazarer og andre tilstelninger ydet denne sag en værdifuld støtte. Byens skibsredere har siden 1891 ydet sjømandsmissionen stor pekuniær bistand ved det saakaldte tonnagebidrag, en øre pr. ton af fartøierne; dette bidrag beløber sig fortiden til ca 400 kr. -
«Porsgrunds og omegns selskab for den indre mission» stiftedes i 1858 efter initiativ af lærer M. Øvrom. Den første bestyrelse bestod af lærer Øvrom, apotheker Knudsen og blikkenslager Hans Pedersen; bestyrelsens formand var Øvrom. - Man besluttede i første møde at arbeide for opførelsen af et bedehus, hvilket stod færdigt i juli 1868, da det indviedes af sogneprest Winsnes. Tomt til huset skjænkede kjøbmand Torgrim Olsens enke. Fra 1866 er foreningen et led i Langesundsfjordens indremissionsforening, der tæller 123 foreninger. Foreningens formand er nu tandtekniker E. Andersen. Formand for bedehusets forstanderskab er bagermester J. Johannessen.
Den første spire til dette arbeide nedlagdes af nogle for denne sag varmt interesserede mænd ved stiftelsen af «Porsgrunds forening mod brændevinsdrik» den 15de december 1844. Den blev stiftet af 9 medlemmer, hvoraf trælast. handler Hans Bruun, Skien, endnu lever. Foreningens første direktion bestod af: Sogneprest O. H. Schjøtt, compagnichirurg Johan Schaanning, toldbetjent E. R. Pedersen og kjøbmand P. Boyesen. Foreningens høieste medlemstal sees at have været 63, heraf 12 kvinder, og dens virksomhed vedvarede til 1856. Først i 1870 aarene stiftedes her den første totalafholdsforening, og den 8de marts 1877 stiftede skibsfører C. Reynolds med fuldmagt af den engelske storloge 1ste norske Goodtemplarloge af I. O. G. T. Denne «Første norske Loge» har stadig samlet en flok varmt interesserede mænd og kvinder, der med kjærlighed og virkelyst har baaret arbeidet frem til smukke resultater. Logen tæller fortiden 130 medlemmer.
Nævnes bør ogsaa «Varden», en forening for gutter med program: totalt afhold fra alle berusende drikke og tobak, da, saavidt vides, dette er den eneste forening af den slags i vort land.
Skoleinspektør Joh. Henr. Knudsen stiftede «Varden» den 17de september 1886, og han har den hele tid staaet som dens varmt interesserede forstander. «Varden» tæller fortiden 110 medlemmer, hvoraf flere ældre.
Porsgrunds afholdsforening stiftedes den 10de oktober 1897 ved frk. Elisabeth Edland med 19 medlemmer; antallet øgedes straks til 60, men har siden været meget variabelt.
Foreningens formand har den hele tid været lærer K. T. Nedberg med undtagelse af aaret 1905, da postassistent Halvorsen fungerede som formand.
«Første norske» har sit ungdomslag, «Vaarheim», der tæller 40 medlemmer, og hvis formand er kontorist Realf Sørensen.
stiftedes 1904 af fru lgnate Karlsen, Kristiania. Dens formaal er at arbeide for afholdssagen og sædelighedssagen ved foredrag og diskussioner m. m. Dens nuværende formand er frk. S. Petersen. - Hvidebaandsforeningens arbeidsstue har vesentlig til opgave at skaffe trengende husflidsarbeide. Denne arbeidsstue øver en særdeles paaskjønnelsesværdig virksomhed. Dens bestyrelse betaar af fru S. Jeremiassen, frk. S. Petersen og frk. T. Tandberg.
Denne oprettedes i 1902 efter initiativ af sogneprest B. W. Krogh, overlærer S. Vemmestad, skolebestyrer Joh. Henr. Knudsen og sløidlærer Ant. Haga.
Stuen har været drevet ved private bidrag, og i de sidste aar har Porsgrunds sparebank ydet et større bidrag.
I vinterhalvaaret undervises i skomagerarbeide 4 a 5 partier med 10 a 12 gutter i hvert parti.
Skomagermester O. Berg er fortiden stuens lærer. Gutterne omfatter arbeidet med megen interesse, og enkelte naar langt frem i færdighed.
stiftedes 17de søndag efter tref. den 19de september 1875. Det var kateket Bernhoft, skoleinspektør Andr. Larssen, kasserer O. Holler, revisor H.. D. Stephensen, lærer And. Olsen, bakermester J. Johannessen og brødrene Jens og Knud Hauland, som optog denne gjerning. Dens første ordning var 3 klasser med tilsammen 190 børn. - Fortiden tæller søndagsskolen vel 400 børn, fordelt paa 10 klasser med 13 lærere og 6 lærerinder. Udgifterne bestrides ved børnenes frivillige bidrag og et aarligt bidrag af Porsgrunds sparebank. I 30 aar har Joh. Henr. Knudsen staaet som søndagsskolens forstander og leder.
I februar 1884 stiftedes her den første ynglingeforening, der med megen interesse optog arbeidet blandt de unge mænd i menigheden. Den fortsatte sin virksornhed til 1901, idet der i dette aar efter initiativ af ynglingeforeningens bestyrelse blev stiftet en kristelig ungdomsforening. I denne indmeldte den gamle forenings medlemmer sig og overgav destiden sit bibliothek, indbo og andre eiendele til den nystiftede forening.
Porsgrunds kristelige ungdomsforening stiftedes 17de marts 1901. Den bestod af to afdelinger, en for mænd (Porsgrunds ynglingeforening) og en for kvinder («Porsgrunds unge kvinders kristelige forening»), stiftet 1886.
Paa grund af dens raske vækst maatte den allerede i 1902 bygge sit eget lokale paa hjørnet af Olavs- og Skolegaden. Dette indviedes 14de december. Foreningen har for tiden ca. 250 medlemmer og synes at arbeide til stor velsignelse blandt de unge. Dens formand har siden dens stiftelse været kateket Andreas Svane Dick. Næstformand handelsfuldmægtig Thomas Ludvigsen. Sekretær pers.kap. Andreas Riis. Kasserer frk. Karoline Isaksen. Bestyrelsen bestaar af 10 medlemmer foruden formanden.
Denne stiftedes vaaren 1879 efter initiativ af den varmt interesserede kateket Krogh-Tonning. Fattigpleien er trods alle vanskeligheder nu bleven en fast institution i vor by, hvor den har virket til megen velsignelse. Der er ansat en menighedsdiakonisse og en hjælpediakonisse, der begge gaar rundt i fattige hjem og yder gratis hjælp til syge og svagelige personer. - Fattigpleien har ogsaa sat igang et suppekjøkken, ligesom der stadig er til uddeling brugte klæder til trengende. Indtægterne er meget variable; sparebanken yder et aarligt bidrag; ellers bygger man paa frivillige gaver og bidragene i kirkebøsserne, ligesom der af og til har været givet en offerdag. Fattigpleien har i de ca. 30 aar, som den har været i virksomhed, disponerer over ca. 54,000 kr. Bestyrelsen bestaar af 7 medlemmer dens formand er sognepresten.
skylder konsul Gasmann sin tilblivelse. Ved en «cirkulationsskrivelse» af 12te januar 1833 indbød han «avis-selskabet»s medlemmer til et møde i Peder Paus's gaard for «at overveie og planere» et læseselskab. Enstemmig besluttedes her, at det gamle avis-selskab skulde forandres til «Porsgrund og Osebakkens avis- og læseselskab». Kontingenten sattes til 2 spd. pr. aar, hvilken bibeholdtes lige til 1898, da den forhøiedes til 10 kr. I det første møde valgtes til bestyrelse Carl Møller og E. M. Flood, og det paalagdes disse «at vælge saadanne bøger, som ville tilfredsstille pluralitetens fordringer til en behagelig morskabs-lecture». Efter den gamle
protokol var der den 31te december 1838 af bestyrelsen indtegnet følgende medlemmer: H. E. Møller, I. G. Ottesen, Niels Johnsen, M.
Thrane, P. Boyesen, I. Funnemark og Bendixen; som contribuerende medlemmer var indtegnet Realf Cappelen, J. C. Fabricius, Lundstrøm, Halling, Paus, Jacob Müller, Arnt Folkman, W. Willumsen jun., M. T. Mathiesen, J. Wessel, Marie Lind, O. M. J. Müller, Th. Tomsen, I. G. Gasmann, Jørgen Aall, Niels Løvenskiold, Erik Arnesen, H. Hell, Hans Møller, D. Cappelen, Johan Thrane, jomfru Schou, M. D. Budde, statsraad Aall, Jørgen Traag, postmester
Hansen. -
Det sees, at bestyrelsen ved Peter Boyesens «gode omsorg» havde modtaget kataloger fra de største boghandlere i Kjøbenhavn, og at der var aabnet korrespondance med Schubothes boghandel, der havde paataget sig at levere bøgerne. Boyesen lovede uden fragtgodtgjørelse «at befordre bøgerne op», hvorfor der skyldtes ham særdeles megen
«erkjendlighed». Pastor Halling havde velvillig deltaget i valget af bøger og derved lettet arbeidet særdeles. Cirkulationen af bøger sattes igang 1/1 1834. I dette aar forhandlede bestyrelsen med boghandler Dahl i Kristiania
for at faa bøger fra hans forretning; men «ved nøiagtig sammenligning kunde man ikke andet end give den danske bogbandler fortrinnet». -
Den i 1836 valgte bestyrelse, J. Gasmann og H. E. Møller, har tilføiet protokollen, at det var vanskeligt at skaffe bøger til en «blot nogenlunde underholdende læsning». Selskabet kom dog igang dette aar og lod ved siden
af bøger ogsaa cirkulere forskjellige aviser («Rigstidende», «Morgenbladet», «Handelstidende», «Den Konstitutionelle» og «Børsen-Halle»). Medlemmerne maatte kun beholde aviserne 3 à 4 timer; efter cirkulationen blev de udlagte i avisværelset i P. Paus's gaard. Kasserer var dengang Ole P. Halvorsen. I 1837-1842 bestod bestyrelsen af dr. Roosen og J. Flood jun. I 1843 indvalgtes dr. Schaanning istedetfor Roosen. Denne bestyrelse sees i 1845 at have kjøbt sine bøger i Porsgrund hos firmaet H. Joh. Dyring; bibliothekar var da
Nergaard. 1853 valgtes til bestyrelse dr. A. Vetlesen og toldbetjent N. G. Lund; samtidig ansattes H. Joh. Dyring som bibliothekar. I 1859 indvalgtes i bestyrelsen konsul H. Møller istedenfor toldbetjent Lund; i 1867 kom B. Boyesen istedetfor dr. Vetlesen, der var fraflyttetstedet. I 1885 besluttedes der, at bestyrelsen skulde bestaa af 3 medlemmer;
valgte blev konsul Møller, kand. jur. Kr. Krohn og sagfører C. G. Flood. I 1891 indvalgtes i bestyrelsen direktør J. Holler istedetfor kand. Krohn, der frabad sig gjenvalg. Senere bestyrelsesmedlemmer har været overretssagfører Møller, handelsfuldmægtig K. Torjussen og overretssagfører E. Wellerop. I 1900 opløstes selskabet, og istedet dannedes Porsgrunds læseforening, hvor bøgerne efter cirkulationen ved lodtrækning tilfalder medlemmerne.
Denne forening stiftedes i novbr. 1898; dens første formand var frk. Augusta Schjødt. Fra oktober til april holdes der et møde ugentlig med høitlæsning, tildels med diskussion. Foreningen har et bibliothek paa 400 bind. Lovenes § 1 lyder saaledes: «Foreningens formaal er gjennem adgang til læseværelse, udlaan af bøger, høitlæsning og diskussion at udbrede sans for god læsning og bidrage til udvikling og sammenslutning af kvinder i Porsgrund og omegn». Foreningen tæller fortiden 70 medlemmer; siden 1900 har frk. C. Smith været dens formand. -
Der var alt tidlig et interesserer musikliv i Porsgrund. A. Eckstorm skriver (1792): «I Porsgrund holdes om Vinteren Concerter og Baller hos Organisten, som hertil har indrettet en stor Sal. Overhovedet tror jeg, at Levemaaden og Omgangen er i Porsgrund mindre generet end i Skien». Porsgrunds første organist var Schwarch (d. 1814); han blev ansat 1782 med 80 rdl. i løn; men fra 1810 fik han sin løn forbedret ved frivillige bidrag fra byens formaaende mænd. En musikforening stiftedes i 50-aarene; men denne sygnede senere hen, hvorpaa «Porsgrunds musikforening» stiftedes 16de november 1867 af skibsreder J. C. Knudsen, løitnant Gasmann og O. Mørch. Denne forening, der nu har bestaaet i 40 aar, har altid været et midtpunkt i byens musik- og selskabsliv. Musikforeningen, hvor der om vinteren har været udført orkestermusik og været afholdt soireer, har ikke bidraget lidet til at fremme det sociale samliv mellem klasserne, en evne, som Porsgrunds indvaanere synes at besidde, og som man ikke altid finder i vore mindre byer. Byens organist har gjerne altid været foreningens dirigent; kun en tid dirigeredes orkesteret af den for stedets musikliv sag varmt interesserede revisor S. Andresen. Blandt tidligere dirigenter bør nævnes forhv. organist Oscar Hansen, der har nedlagt meget fortjenstfuldt arbeide i musikforeningens tjeneste. Den nuværende direktion bestaar af dr. I. Eberhardt, formand, fruerne Emma Helgesen og Hanne Pohlmann, overretssagfører H. E. Møller samt fabrikeier E. Jørgensen; dens dirigent er organist Helland.
Oprindelig bestod denne forening, der stiftedes 1890, af medlemmer, der hørte til goodtemplarforeningen; men i 1898 skilte den sig ud herfra og dannede en selvstendig forening. Dens fane blev afsløret 17de mai 1896. «Skald» har deltaget i følgende sangerstevner: Arendal 1894, Larvik 1895, Christianssand 1898, Skien 1899, Tønsberg 1900 og Drammen 1902. I de senere aar er medlemsantallet stadig øget, saa foreningen nu tæller 40 medlemmer. I anledning af byens 100 aars jubilæum indbød «Skald» Skiens og Kragerøs sangforeninger til et sangerstevne lier den 13/10 1907. Stevnet, hvori 70 fremmede sangere deltog, var i enhver henseende meget vellykket, der holdtes to konserter, en i theatersalen og en i kirken. Under stevnet blev efter forslag af «Skald» stiftet «Bratsberg sangerforbund», der nu tæller ca 100 medlemmer og omfatter byerne Porsgrund, Skien og Kragerø. Foreningens nuværende formand er lærer ved fagskolen O. Norby, dens dirigent er organist Helland. Lokalet til sine øvelser har man i raadhuset. -
Om musiklivet i Porsgrund og Skien i 30-aarene vil vi efter en avisartikel i en af hovedstadsbladene gjengive følgende:
«Paa grund af en Opsats i «Dagbladet» for 20de ds. tør jeg tillade mig at bemerke, at det ikke var i 1828, men i 1838, at Niels Gade som ung Mand besøgte Porsgrund, og at det rimeligvis ikke vilde vakt Hr. H.s Forundring, at Gade og Porsgrund har havt noget med hinanden at bestille, saafremt Hr. H. havde kjendt til, at der i den Tid neppe fandtes nogen Egn i vort Land, hvor den musikalske Sans og Interesse var saa fremtredende som i Skiensfjorden og ikke mindst i Porsgrund, hvor Toldkasserer Rasche's gjestfrie Hus altid stod aaben for Musikens Dyrkere - - - - - -
Koncerterne i Toldkassererens resonantsfulde Sal paa Jønholt talte da ogsaa Amatører som f. Eks. tilfeldigvis oftere Jacob Aall fra Næs jernværk og dennes Svigersøn, Hans E. Møller, begge fortrinlige Fløitenister; senere ogsaa Wilhelm Frost (død som Provst), Ole Bulls Kammerat og begge disses Lærer gamle Paulsen, Kancelliraad Morgenstjerne, daværende praktiserende Læge Faye (død som Professor). -- -- - -».
Den omtalte sal paa Jønholt blev i 188 i nedrevet, da der foretoges en reparation af huset.
er stiftet den 4/11 1872 af direktør Johan Holler, A. Hauland, Paus Knudsen, Rasmus Rasmussen, A. G. A. Hals og Jørgen Mathiesen. Den første fornland var Joh. Holler, der ogsaa gav klubben sit navn. Medlemsantallet har været nogenlunde jevnt (ca. 30). Efter lovenes § 1 skulde klubbens formaal være: «Ved morende samt anden uddannende adspredelse at fordrive den tid, der kunde bortvendes fra livets alvorlige sysler».
Klubbens nuværende formand er fabrikeier E. Jørgensen, viceformand kjøbmand Isak Funnemark og sekretær Fred. Th. Bergh. -
er stiftet den 12te november 1888 efter indbydelse af revisor S. Andresen, toldbetjent Hans W. Bagger, malermester D. Ditlefsen, bogtrykker Kr. H. Dyring, boghandler Th. H, Dyring, skibsreder Nicolai Friis, kjøbmand Anthon Hansen, skibsreder Hans Iversen, dispachør E. A. Lammers, formand Nils Olsen Lunde, konsul Petersen Wright og kjøbmand C. J. Sørensen. Foreningens formaal er at arbeide for samfundsgavnlige fremskridt paa politiske, sociale og kommunale omraader under opretholdelse af vor nuværende forfatning og samfundsordning og under streng hensyntagen til enhver sags økonomiske side. Foreningen virker derfor for storthings- og kommunevalg, som kan fremme disse formaal. Foreningens nuværende formand er skibsreder Chr. Knudsen og dens sekretær kontorist Elling Ellingsen.
stiftedes 28/11 1898 under navnet: «Porsgrunds demokratiske forening». Dens første bestyrelse var: Ingeniør Æ. Elling (formand), smedemester S. Thorsen, kjøbmand H. J. Larsen, porselensarbeider J. Rinker og kjøbmand Lars Meen. I løbet af 1899 paabegyndte foreningen udgivelsen af «Porsgrunds Tidende», der først eiedes af et aktieselskab; men som senere blev solgt til sin nuværende redaktør. I 1902 blev foreningens navn det nuværende: «Porsgrunds venstreforening». Dens nuværende bestyrelse er: Lærer Norby (formand), stadsingeniør H. Alfsen (vice-formand), porselænsmaler F. Berg, slagter O. Braarud og toldkontrollør S. Soelseth.
stiftedes i april 1899 efter et foredrag af Gina Krogh. Foreningens formand har den hele tid været fru Petersen Wright. Den er i virksomhed i vinterhalvaaret og holder da gjerne et møde om maaneden. Medlemsantallet er f. t. 66.
stiftedes 15/12 1899 under en flagfest i venstreforeningen; der indtegnede sig straks 60 medlemmer. Den første bestyrelse bestod af: Literat H. Reynolds, formand, kjøbmand Jacob Halvorsen, bestyrer Halvor Lie, frk. Anna Norby og frk. C. Reynolds; suppleanter blev kontorist Stefanus Berg og kjøbmand Hans Th. Hansen. Laget er indmeldt i Telefylkets ungdomslag. Laget holdt vinteren 1900-1901 en del tilstelninger, der indbragte de fornødne midler til at reise en bauta paa Eidsvoldsmanden Jørgen Aalls grav, hvilken afsløredes den 17de mai 1901 med en tale af direktør Dick.
Den 20de mai 1903 udstedte en del af byens borgere indbydelse til dannelse af et selskab, som kunde optage arbeidet for byens forskjønnelse, «dels ved parkanlæg, beplantning og disses vedligeholdelse, udsættelse af bænke samt idethele med det formaal at oparbeide interessen for forskjønnelse af byen og dens nærmeste omegn». Den 10de juni s. a. traadte interesserede i et antal af 15 sammen og stiftede «Selskabet til Porsgrunds og omegns forskjønnelse». I løbet af 1903 blev ialt indtegnet 54 medlemmer med et samlet bidrag af kr. 543, - 1904 steg medlemsantallet til 86, der ogsaa er det nuværende antal. Selskabets virksomhed har siden stiftelsen bestaaet deri, at det dels har besørget oppudset, dels har nyanlagt tre mindre parkanlæg ved østre-Porsgrunds dampskibsbrygge. Det har fremdeles, dels i byen, dels i dens nærmeste omegn, besørget opsat bænke. Selskabet har endvidere ydet bidrag til forskjønnelse af tomten omkring den nye methodistkirke. Endelig kan nævnes, at det har et mindre parkanlæg under oparbeidelse ved vestre Porsgrunds dampskibsbrygge, ligesom det ogsaa er hensigten at faa planeret og beplantet et lidet anlæg paa den gamle brandvagtstomt paa Helleberget. I 1904 besørgede statsraad G. Knudsen udsigtstaarnet paa Borgeaasen istandsat, og paa forespørgsel har selskabet erklæret sig villigt til at overtage dettes fremtidige vedligeholdelse. Udgifterne bestrides foruden af medlemmernes kontingent tillige ved bidrag fra sparebanken. Selskabets bestyrelse er fortiden: Assurancedirektør O. K. Abrahamsen, kjøbmand R. O. Helgesen, skibsreder J. Thronsen. Suppleanter: Skibsreder Martin Olsen, tandtekniker E. Andersen, seilmager K. A. Knudsen.
Lysthusaasen eller den tidligere saakaldte «Konstitutionsaas» i vestre Porsgrund tilhørte i sin tid M. T. Mathiesens enke, hvis søn solgte den i 1894 til 4 af byens borgere, der imidlertid fik kjøbesummen dækket ved bidrag af sparebanken og brændevinssamlaget. Eiendommen blev i 1895 tilskjødet Porsgrunds kommune. Baade fra sparebanken og ved private bidrag er man sat istand til at omdanne Lysthusaasen til et smukt og tiltalende parkanlæg, der er til stor glæde for byens borgere, da Porsgrund desværre i høi grad mangler saadanne anlæg, der jo for byer er af den største betydning baade af skjønhedshensyn og i sanitær henseende. - Lysthusaasen grænser op mod Molhaugen i Solum, og vi skal i denne forbindelse citere nogle ord fra Løvenskiold
«Land-Stædet og Lade-Pladsen Molhaugen ligger formedelst sit lystige Beliggende og Skov meget angenemt -- - - - - - Her omkring ligger de smukke og betydelige gaarde Nordre og Søndre Bjørntvedt Gaarde med Klyve, Knadal og Anerøe, alle i Solum Herred. Under Bjørntvedt Gaarde ligge og endel forladte Jern-Malm Gruber, og til alle disse benævnte Gaarde ere gode Skove».
Efter forudgaaende indbydelse samledes den 22/1 1847 følgende herrer til stiftelse af sjømandsforeningen: Peter Boyesen, Arnt Folkman, Knud O. Skjelsvig, H. Arveskoug, Jørgen Linaae, O. Willumsen, H. Wright, J. J. Pedersen, H. O. Wiersen, J. H. Backa, Wm. Willumsen, J. Johnsen, P. M. Petersen, I. H. Funnemark, N. J. Pedersen, H. Resch, H. Erichsen, John Jensen, M. Eltvedt. A. M. Abrahamsen, J. B. Zimmermann, P. C. Wright, Simon Bommen, Nils Z. Monrad, Gottfried Schultz, T. Ullenæs, Ths. Ludviksen, Erik Knudsen, Oluf C. S. Møller og N. M. Møller. Da statuterne var vedtagne, valgtes til direktører P. Boyesen, Arnt Folkman, K. Skjelsvig, H. Arveskaug og Jørgen Linaae. - Mødet afsluttede med følgende protokoltilførsel:
Concordia res parvæ crescunt være vort valgsprog, og idet vi slutter mødet, beder vi Gud bevare foreningen. - Flagsangen blev avsunget, ledsaget af et tre gange tre hurra. - Sjømandsforeningen har været meget virksom og rig paa initiativ, og den har under sin lange virksomhed været tro med sit program om at virke for udvikling af sjøfarten og sjømandsstandens interesser. - I 1848 fik den som tidligere omtalt oprettet en offentlig sjømandsskole eller som det dengang kaldtes «et nautisk institut». Samme aar udarbeidedes plan til en understøttelseskasse for uheldige sjømænd og deres trængende efterladte. Samtidig besluttede man at indgaa til overøvrigheden med anmodning om opmerkning af farvandene heromkring. I 1851 fremsattes forslag om anskaffelse af et bugserdampskib, og midlerne tilveiebragtes ved aktietegning. I 1852 var spørgsmaalet om en bro over Porsgrundselven fremme til discussion; samtidig discuteredes spørgsmaalet om et fyr paa Jæderen eller Egerøen. Fanen til foreningen blev anskaffet 1854. Samme aar blev paa foreningens foranstaltning en varpebøie udlagt ved Thorsberg. I 1855 fik foreningen udvirket forandring i forordning om sjøindrullering af 3/6 1803 saaledes, at der ved lov af 24/8 1854 blev adgang til at forhyre af fremmede sjøfolk indtil 1/3 af hele besætningen. I 1859 fremsatte P. Boyesen forslag til ny lodslov. I 1864 blev man enig om at ansøge marinedepartementet om oprettelsen af et fyr paa Ryvingen. I 1867 indsendtes en lignende anmodning om fyr paa Svenøer. Samme aar fremsatte S. Boydler forslag om taagesignaler ved fyrtaarnene paa den norske kyst. I 1870 afholdtes et stort rederimøde, hvor 65 redere og skibsførere var tilstede. Samme aar besluttedes efter forslag af flere af foreningens medlemmer at danne et isbryder- og bugserdampskibsselskab med en kapital af 10000 spd. I 1871 sammenkaldtes et møde af alle byens matroser for at gjøre dem bekjendt med understøttelseskassens indretning og vælge sine tilsynsmænd; der mødte ved denne leilighed 120 sjømænd. Tanken om et sjømandshjem korn op i 1875, og der nedsattes en komite til at virke i dette øiemed. l 1887 afholdtes atter et større rederimøde. Konsulatsagen var oppe til behandling i 1892, og majoriteten af medlemmerne udtalte sig for egne konsuler. Dette er kun et kort uddrag af sjømandsforeningens virksomhed i de nu forløbne 60 aar.
Foreningens formænd har i disse aar været:
A. Folkman (1848),
H. Resch (1849),
Ths. Ludvigsen (1850),
J. H. Erichsen (1851),
Julius Plesner (1853),
Jørgen Linaae (1854-58),
I. Abrahamsen (1859),
H. Bruun (1860),
Rørdam (1861-64),
H. Arveskaug (1865),
J. Melgaard (18671),
Lammers (1870),
A. H. Backa (1873-75),
H. Nielsen (1876-77),
Jørgen C. Knudsen (1878),
Gunnar Knudsen (1879-80),
Alfred Petersen Wright (1881-82),
A. H. Backa (1883),
H. W. Bagger
(1884-87),
Nicolai Friis (1888-89),
A. M. Hansen (1890-91),
A. H. Backa (1892-94),
Martin Olsen (1895-97).
Den nuværende formand er Martin Olsen, viceformand Finn C. Knudsen og bestyrelsens øvrige medlemmer A. H. Backa, John Thronsen og O. D. Hansen. -
Sjømandsskolen, der jo er foreningens første barn, har i de aar, den har virket, havt følgende bestyrere: Skibskaptein Helgesen (1849), sjøløitnant Bille (1852), Helgesen (1854), skibskaptein Aslaksen (1856), løitnant Mathiesen (1858), dykkerchef Bing (1860), løitnant Gasmann (1864), dispachør Lammers (1868), skibskaptein L. Nilsen (1873), konsul A. Baumann (1874-1899), fhv. skibskaptein C. J. Sørensen (1899-1907). I Baumanns første funktionstid falder skolens glansperiode, da de gode skibsconjunkturer da bevirkede et sjeldent stort elevantal. Porsgrunds sjømandsskole har altid havt et godt navn, hvad de gjennem-gaaende gode examensresultater bedst beviser. -
I 1895 modtog sjømandsforeningen fra enke efter kjøbmand Louis Vauvert som gave hendes leiegaard i storgaden lige ved Østsidens dampskibsbrygge; i dette lokale flyttede foreningen ind den 7de december 1905, og den kan nu siges at have foden under eget bord. - Ved udgangen af 1906 havde sjømandsforeningen 92 medlemmer; aarskontingenten er 5 kr.
Under sjømandsforeningens bestyrelse henhører :
der oprettedes i 1894, er en udmerket indretning, der skylder gode borgeres offervillighed sin tilblivelse. Specielt maa nævnes skibsreder Jørgen C. Knudsen, skibsreder P. M. Petersen, enkefru Jeremiassen o. fl., der har bidraget vesentlig til hjemmets reisning. - Hjemmets bestyrer er K. Larsen.
Afdøde skræddermester J. Berg og malermester D. Ditlefsen tog i 1869 initiativet til dannelse af en forening for haandverkere, men da der var flere udenfor haandverksstanden, der ønskede at være med, blev man enig om, at foreningen skulde kaldes en arbeiderforenig. Den første bestyrelse var apotheker Rode, skreddermester Berg, kateket Bernhoft, lærer Hermansen og malermester Ditlefsen. I 1870 vedtoges foreningens love, ligesom foreningen det aar fik istand en aftenskole i borgerskolens lokale, hvor Ditlefsen underviste i tegning, og hvor kateket Bernhoft af og til holdt populære foredrag. -
I 1871 gav skibsreder Chr. Knudsen til foreningen den saakaldte «Hasselgaard» skibsreder P. M. Petersen bekostede huset restaureret og sat i en for øiemedet passende stand. Lokalet indviedes 22/1 1872 med en fest, hvor konsul H. Møller holdt indvielsestalen. Inden foreningen blev der tillige stiftet en sygekasse, der endnu virker og har stor tilslutning. Under branden i 1905 strøg foreningens lokale med, og nu er der paa den gamle tomt opført en smuk og tidsmessig bygning, der huser de forskjellige rum for foreningen. Man har her faaet en meget stor sal med scene og galleri, hvilken kan udleies blandt andet til theaterforestillinger. Inden foreningen har der været stiftet en sangforening og et musikkorps, hvilket senere har skilt sig tid af foreningen under navn af «Heimdal». Af
musikkorpsets stiftere er der nu kun to tilbage, nemlig murer H. Christiansen og blikkenslager M. Pedersen. - Foreningens nuværende bestyrelse er reipslager P. M. Olsen, formand, O. H. Olson, Carl Heide, Carl Larsen Rønningen, Carl Hansen, Lars Vaage, Nils Isaksen og Johan Larsen.
Allerede fra langt tilbage i tiden hører man om, at der her i Porsgrund fandtes ret flinke haandverkere; saaledes forteller Løvenskiold os, at Jens Fischer paa Osebakken omkr. i 7 6 5 fabrikerede «et godt Lak, gode og velsmakende Chokoladekager, destillerede ligesaa gode Liqueurs og Aqvaviter som de udenlandske». Men paa den tid fandtes der ogsaa andre fremtredende haandverkere; saaledes boede der omkring midten af det 18de aarh. i vestre Porsarund en meget dygtig uhrmager ved navn Jens Aalborg, hvis uhre med fint udførte metalskiver man
endnu kan støde paa. A. døde ugift 1788. Af andre uhrmagere kan nævnes Bjelke, der tillige drev som guldsmed
i madm. Hald's gaard paa Osebakken, kjøbte senere Chr. Bruuns hus ved Osebro. Stedet havde ved slutn. af det
18de aarh. sin egen «Peruquemager» og friseur, hr. Kolling, der boede i et hus ved Kollingbakken, som har sit
navn efter denne mand. Han «friserede Damer og Herrer med Pidsk og Peruque», og naar her var store selskaber, maatte han begynde aftenen forud for at blive færdig. De først friserede havde da at «sidde i opreist Stilling hele Natten». Den saakaldte Glosegaard - der, før den nedreves af kjøbm. Johannessen, beboedes af farver Sørensen - husede en række af aar flinke snedkere ved navn Glose. Den første af disse var tillige orgelbygger og døde omkr. 1800 nær 100 aar gl. Sønnen Lorentz fortsatte snedkerprofessionen. Af andre snedkere kan nævnes Nicolay Dahl, Ole Dahls søn, hvilke begge boede paa «Skjæret». De arbeidede for daværende sogneprest Halling «et smukt og sindrigt laasfærdigt Skatol». Paa Osebakken i en gaard bag afd. skibsf. Tillisch's hus havde Niels Aanesen sit «Fin»-Snedker verksted. Af dette fags udøvere kan videre nevnes Henrik Glose, der havde sin bolig og snedkerverksted vis à vis hotel Victoria, samt Torjus Carlsen, der boede i Kollingbakken. Blandt smedene fra foregaaende aarh. indtager Hans Christian Arveskaug («Smed») en fremtredende plads, han levede i midten af det 18de aarh. og var en baade vel uddannet og dygtig haandverker der ogsaa sad i meget gode kaar. Han skal have udført Østre Porsarunds kirkes store og smukke spir, hvoraf tegning og beskrivelse findes indtaget i et senere afsnit af denne bog. Af andre smede merkes Amund Peter (Kittilsen Baar?) Smed, der havde sin smedje og beboelseshus, hvor kjøbm. Andr. A. Wibeto nu har forretningslokale. Huset laa inde i en have, medens smedjen var bygget nedenfor og helt ude i fortauget. Amund Smed drev baade med hovslagning og skibsarbeide. -
I tidligere tider med den betydelige seilskibsfart var det saa rimeligt, at der var god brug for seilmagere. Den mest fremtrædende blandt denne profession var Michel Halvorsen og dennes fader Halvor Michelsen og farfar Michel Olsen; de boede alle i br matr.-nr. 15 - det gamle hus nedenfor boghandler Th. H. Dyrings murgaard (nr. 16). Denne seilmagerslægt bestod af dygtige og velanseede haandverkere, der i tidligere tider endog havde arbeide helt fra
Staværn og var Langesundsfjordens fornemste seilmagere. Michel Halvorsen var medlem af byens første kommunestyre og sad ogsaa senere i formandskabet. Den første bogtrykker her i byen -
Schmidt - havde sit officin i garver Andersens gaard ved Osebro; han solgte sit trykkeri og avis til bogtrykker Chr.
Heckner, der var en flink og arbeidsom mand, som eiede hus nedenfor «Kammerherregaarden». Vor første bogbinder og boghandler var H. Joh. Dyring, der i 1842 etablerede sig i et kammer ovenpaa i et hus, der laa ovenfor nuværende
snedkerm. P. T. Næss's gaard. Senere kjøbte D. «Holmergaarden» paa Skjæret, som han i 1865 solgte, da han samme aar kjøbte af Torgrim Olsens enke br.-matr.-nr. 211 b ved Osebro. - Af murmestere kjendes flere fra gammel tid saaledes Thrond Aanesen i Kulhusbakken og svigersønnen Gunder Tofte - begge anseede haandverkere; sidstnævnte døde i ottiaarene som bestyrer af brændevinssamlagets udsalg paa Osebakken. Blandt udøvere af guldsmedfaget kjendes ikke ret mange fra tidligere aarhundreder; vi har kun stødt paa guldsmed Sørensen, der døde paa Vestsiden i midten af forr. aarh. samt uhrmager og guldsmed Bjelke ved Osebro. Heller ikke af malere finder vi mange fra tidligere tider; nævnes skal her Weidenbauer, der var af tysk herkomst. Han malede og forgyldte prospektet til østre Porsgrunds kirkeorgel. Hans søn - Bent - var ogsaa maler, men en raring, hvorom der endnu lever mange fornøielige episoder. - Som bekjendt forteller flere af byens historieskrivere om vakre anlæg og smukke haver her paa stedet i fordums tid. Intet under derfor, at der maatte være god brug for fremtredende gartnere. Blandt disse skal nævnes «Fin»-gartner, Per Paus, der af Jørgen Aall sendtes til Kjøbenhavn, hvor han fik sin uddannelse i Rosenborg gartneri. Paus eiede gaarden br.-rnatr.-nr. 3 a vis à vis den nuværende meierigaard. Ogsaa af garvere var her tilforn flere dygtige professionister. Noteres skal saaledes Jacob Bommen, der boede i C. M. Frøbergs nuværende gaard. Hans søn fulgte faderen i haandverket. Vincentz Ussler var garver ligesom faderen Arne. De havde sit verksted i Huken; huset er senere nedrevet og opført ved Baanaasen. Familien nedstammer fra løitnant V. Ussler, der boede her i midten af det 18de aarh. og var en velanseet mand. Af skomagere bemerkes Godfred Ulrichsen, der boede der, hvor sønnen skibsf. Jan Ulrichsen og senere sønnesønnen bagerm. G. U. bor. Godfred U. var ligesom lsak
Nilsen Lie, hvis skomagerverksted var i hjulm. Halvorsens nuværende hus i Ligaden, omtalt som «Fin»-skomagere. Videre skomager Schvensén - svensk af fødsel - en ren original, men fremtrædende haandverker; han boede i et lidet hus lige ved Osebro.
Nogen antydning til foreningsliv kan ikke merkes blandt de gamle haandverkere udenfor de forskjellige laug, i hvilke der dog holdtes forskjellige sammenkomster. Efterat laugsvæsenet i det hovedsagelige var ophævet ved lov af 15de juli 1839 og senere aldeles ved love af 1866 og 1875, fik stedet sin første haandverksforening i 1845. Blandt indbyderne til denne kan nævnes sadelm. O. Tandberg, seilm. Michel Halvorsen og svigersønnen bogbinder H. Joh. Dyring. Noget mere indgribende spor kan det ikke sees, at denne forening har sat sig, og det kan heller ikke sees, at den har havt nogen længere levetid.
Byens nuværende haandverkerforening blev stiftet under et møde i arbeiderforeningen onsdag den 25de febr. 1885, og havde da et medlemstal af 52.
Den første bestyrelse bestod af bagerm. J. Johannessen (formand), bogtykker Kr. H. Dyring (viceformand), skrædderm. J. J. Berg, skomagerm. N. T. Thulin og snedkerm. H. Lie.
I den første tid koncentrerede foreningen vesentlig sin opmersomhed paa oprettelsen af en fast aarlig udlodning af indenbys haandverksarbeider, og det lykkedes aaret efter at faa istand en saadan, der indbragte i netto 280 kr. Senere har der været særskilte udlodninger: i 1890 med et overskud af kr. 100,07, i 1900 med overskud kr. 317,70, i 1901 med overskud kr. 295,35, i 1902 med oversk. kr. 154,61 og i 1905 med et underskud af omtr. 427 kr. Til de efter foreningens initiativ afholdte udstillinger har der ogsaa været tilknyttet udlodninger. Foreningen har endvidere med iver deltaget i diskussionen om haandverksspørgsmaal og om forandringer i haandverksloven. I 1886 indsendtes til formandskabet forestilling om oprettelse af en teknisk aftenskole; samme aar indgaves andragende til storthinget om bevilgning af 6,000 kr. til stipendier til Kjøbenhavnerudstillingen, hvilket vedtoges. Aaret efter indmeldtes foreningen i «Den norske fællesforening for Haandverk og Industri». Men foreningens vigtigste arbeide er knyttet til de her i 1888, 1894 og 1907 afholdte interessante og vellykkede udstillinger. Den første af disse omfattede haandverk, industri, husflid, landbrug og dyrskue m. v. Dens formand og viceformand var konsul Hans Møller og bogtr. Kr. H. Dyring og den afsluttedes med et overskud af kr. 841,42. Den næste udstilling omspændte de samme grene samt elektriske maskiner m. m. og var meget fyldig og omfattende. Udstillingens formand var da konsul Alfred Petersen Wright og viceformand bogtr. Kr. H. Dyring. Ogsaa denne udstilling afsluttedes med et overskud, nemlig kr. 846,56. I 1905 tog foreningen iniativet til den store og betydningsfulde jubilæumsudstilling i dagene mellem 20de og 29de septbr. 1907, hvis bestyrelse var følgende:
Arbeidskomité
Alfred Petersen Wright, konsul, fabrikeier, formand.
Kr. H. Dyring, bogtr., viceform.
H. Børve, arkitekt.
S. Th. Døhlen, Statskonsulent.
O. C. Johansen, fabrikeier.
V. Ullmann, amtmand.
Olav Sannes, gaardbruger, formand i Bratsberg landhusholdningsselskab.
Mikael Aamot, havebrugsskolebest.
Harald Alfsen, stadsingeniør.
Kr. Dick, direktør.
D. Ditlefsen, malermester.
M. Eriksen, fabrikbestyrer.
Hans Fjære, gaardbruger.
Einar Hals, kand. pharm.
H. C. Hansen, brugseier.
Fredr. Hegge, apotheker.
Chr. Jeremiassen Reim, verkseier.
H. Jeremiassen, skibsreder.
Fru Serine Jeremiassen.
Johs. Johannessen, konditor.
Finn C. Knudsen, ingeniør.
Gunnar Knudsen, statsraad.
Carl Lund, adjunkt.
Gunnar Moe, gaardbruaer.
P. T. Næss, snedkermester.
Chr. Pedersen, bogtr.
S. Thorsen, smedmester.
O. Thovsen, bygmester.
Abr. N. Traaholt, gaardbruger.
Andr. G. Wefring, direktør.
Fru Helene Wright.
S. A. Østre, meierimester.
Kasserer: Elling ElIingsen, kontorist.
H. Maj. Kongen viste udstillingen den store ære at foretage den høitidelige aabning, der foregik fra den reiste tribune paa raadhuspladsen fredag den 20de septbr. kl. 1½ under straalende veir og i nærvær af mange tusinde mennesker. Stat og amt støttede jubilæumsudstillingen med et bidrag af 5,000 kr., hvorhos kommunen ydede lokaler og pladse og haandverkerforeningen 500 kr. Stevnet, deromfattede følgende hovedgrupper:
(Hvor intet andet er anmerket, gjelder udstillingen kun Bratsberg amt).
var den hele tid begunstiget af det vakreste veir og samlede saa mange besøgende, at der ialt i indgangspenge indkom omtr. 15,000 kr. Udstillingen, hvis regnskab endnu ikke er afsluttet, vil komme til at vise et smukt overskud.
«Haandverks- & Industriforeningen», hvilket navn foreningen har havt siden 1900, har mødt med representant ved de fleste landsmøder i fællesforeningen, nemlig ved formanden, Kr. H. Dyring, bygmester O. Thovsen og smedm. S. Thorsen.
Under «Haandverks- og Industriforeningens» bestyrelse staar «Fondet for trængende Haandveksmestere i Porsgrund» oprettet efter initiativ af foreningens formand Kr. H. Dyring, som den 17de febr. 1891 udstedte indbydelse til dannelse af et saadant fond til bedste for haandverksmestere og deres enker fortrinsvis her i byen. Dette fond, hvoraf ½ af renterne uddeles, naar det er naaet et beløb af 8,000 kr. og hele rentebeløbet, naar fondet har samlet en kapital af 16,000 kr. Denne udgjorde pr. 1ste januar 1907 i pantobligation 5,000 kr. og i sparebanken kr. 3,673,31, tils. kr. 8,673,31. Kapitalen er naaet dels ved bidrag af medlemmer af haandverkerforeningen og andre, dels ved tilskud af brændevinssamlaget, sparebanken og ved overskud af foreningens udlodninger. Den første uddeling af fondet fandt sted 11te april 1906 med 195 kr. til 5 personer.
Ligesom i andre byer har haandverket ogsaa gaaet frem her paa stedet, hvor der nu findes flere ret tidsmæssige haandverksbutiker og lagere, men det kan desværre ikke sees bort fra, at industriens opkomst har virket sterkt konkurrerende paa haandens arbeide, ligesom de talrige mestere i fagene har opstykket haandverket, saa den sidste tid viser tendens til, at større haandverksverksteder stundom har vanskelig ved at sutinere. Men der gjøres dog ogsaa her i byen prisværdige forsøg paa at hæve standen baade i dygtighed og soliditet; her er saaledes forretninger, der tæller kundekredse langt udenfor byens grænser.
Foreningens bestyrelse bestaar for tiden af bogtr. Kr. H. Dyring (med undtagelse af 1891 formand uafbrudt siden 1886), bygmester O. Thovsen, snedkerm. P. T. Næss og malerm. J. Nielsen. Foreningens mangeaarige kasserer er malerm. D, Ditlefsen.
Porsgrunds Handelsforening stiftedes den 3die decbr. 1884 med 38 mandlige og nogle fra kvindlige medlemmer; disse sidste sees dog aldig at have deltaget i møderne, og af medlemsfortegnelsen fremgaar, at de igjen en meget snart udtraadte af foreningen.
Den første bestyrelse bestod af Johan Olsen, C. J. Sørensen og Thor Olsen,
Foreningen har siden dens stiftelse stadig været i virksomhed; særlig i vintermaanederne har der været afholdt regelmessige møder, hvor en mængde sager af interesse for handelsstanden har været behandlede. Blandt sager, hvis gjennemførelse direkte skyldes foreningen, kan nævnes oprettelse af handelsdomstol her i byen og tvungen lukning af butikerne.
Af særlig betydning er foreningens grundlæggende arbeide for oprettelsen af «Den norske handelstands fællesforening». Forslag herom fremsattes i møde den 16de oktbr. 1888 af bogtrykker Kr. H. Dyring, og da tanken vandt almindelig tilslutning, nedsattes en komite bestaaende af Kr. H. Dyring, Th. H. Dyring, Anthon Hansen, C. J. Sørensen og Martin Johannessen til at udarbeide forslag til love og at arbeide for den nye forening. Den 5te januar 1889 udsendtes til samtlige da bekjendte handelsforeninger i landet en redegjørelse for hensigten med den paatænkte forening, udkast til love derfor og anmodning om medvirken til dens oprettelse. Tanken fandt - tildels meget forstaaelsesfuld - tilslutning hos en flerhed af foreninger og efter adskillige forhandlinger sammentraadte onsdag den 2den oktober 1889 22 herrer, repræsenterende I4 foreninger, paa Porsgrunds raadhus, hvor da den nu saa mægtige fællesforening stiftedes. Til mødets dirigent valgtes senere afdøde generalkonsul Chr. Christophersen med boghandler Th. H. Dyring som vicedirigent. - Det var et meget dristigt og storslagent arbeide, foreningen her havde paataget sig; men det lykkedes over al forventning, og Porsgrunds handelsforening har for alle tider indskrevet sit navn i den norske handelsstands historie; thi den fellesforening, som stiftedes hin oktoberdag paa Porsgrunds raadhus, er nu vokset til en virkelig landsinstitution, hvis ord har vegt, og hvis raad og mening eskes af baade storthing og regjering i omtrent alle merkantile spørgsmaal.
Foreningen har omtrent stadig været repræsenteret ved fællesforeningens generalmøder, der afholdes hvert andet aar paa forskjellige steder i landet. De delegerede har været: konsul Alfred Petersen Wright, kjøbmændene Th. H. Dyring, Anthon Hansen, R. O. Helgesen og Martin Johannessen.
Siden fællesforeningens oprettelse er handelsforeningernes - saa ogsaa Porsgrunds - arbeide steget betydeligt og der har i tidens løb været nedsat adskillige komiteer, der har forberedt de sager, som fællesforeningen har sendt til udtalelse.
Foreningen tæller for tiden 54 medlemmer, og dens bestyrelse bestaar af Martin Johannessen, formand, R. O. Helgesen, viceformand, Harald Myhra, Anthon Hansen og Andreas Thorsen. Som foreningens kasserer har i mange aar fungeret Isak Lunde.
Handelsvirksomheden i Porsgrund i de sidste 50 aar har været drevet omtrent udelukkende som detailhandel for byen og dens omegn. Noget nævneværdigt opland har byen aldrig havt.
I seilskibenes florerende dage, særlig i syttiaarene, gav disses bygning, udstyr og proviantering god omsætning. Efterhvert som disse minkede, har den opblomstrende industri og den større hjemmeværende befolkning givet erstatning herfor.
Før Manufactur-Vare-Magasinet i 1879 opførte sit endnu fuldt moderne butiklokale, var samtlige lokaler for handelen meget beskedne og primitive; de allerfleste var oprindelig byggede som almindelige beboelsesrum; der fandtes kun etpar bygninger, hvori der ved opførelsen var planlagt butik; men selv disse tilfredsstillede paa langt nær de nuværende fordringer. Den fornemste af disse var uden tvivl den af afdøde Johan Friis paa nedre torv opførte bygning, der udelukkende benyttedes som forretningslokale med butik, kontorer og lager. Her dreves i mange aar en betydelig skibsprovianterings- og husholdningshandel. I sin 2 etages gaard ved Osebro indredede Louis Vanvert efter den store brand i 1865 sin butik, hvori der fremdeles drives isenkramforretning. - Det er først i de sidste 15-20 aar, at nybygning og modernisering af butiklokalerne har fundet sted; gjentagne ildebrande har hertil været en væsentlig aarsag.
begyndte 1873 sin virksomhed; det nedstemtes i 1897. Det har til almennyttige formaal i det hele uddelt ca. 105000 kr., ligesom den til den forrige samlagsgaard støtende en fiskebazar med tomt blev foræret til kommunen.
Turn og idræt har henved 30 aars tradition i Porsgrund, idet den gamle «Porsgrunds turnforening» stiftedes allerede 1880. Først i 1886, da foreningen fik sin første fane - hvid med egekrans og turnmerket - blev den virkelig officiel. Fra den tid deltog man i de aarlige turnstevner og havde endog i begyndelsen af nittiaarene rangen som kredsens bedste turntrop. Senere hen har turn og idræt i vor by, omend under høist skiftende vilkaar, udviklet sig saaledes, at Porsgrund nu staar paa et meget høit trin i sportslig henseende, takket være særlig «Uræd»s arbeids- eller pladskomite, der bestaar af ingeniør Finn C. Knudsen (formand), direktør Andr. G. Wefring, overlærer H. E. Kjølseth, retsskriver C. M. Carlsrud (sekretær) og «Uræd»s formand, postassistent C. Christiansen, som sammen med flere af «Uræd»s damer ved forskjellige arrangements har sat liv i foreningen og visselig ogsaa sikret den en lys fremtid.
I 1904 indvalgtes de første damer i bestyrelsen. Foreningens instruktør er f. t. sersjant Stensholt. «Uræd» har to æresmedlemmer: bankchef C. Pedersen, Kragerø, og skibsreder Chr. Knudsen, Porsgrund.
Foruden «Uræd», der er stiftet 1895, med samtidig oprettelse af et gymnastikparti for damer, har vi «Porsgrunds footbalclub», stiftet 1894, senere gaaet ind under «Uræd» med særskilt kasse og styre, «Porsgrunds skytterlag af 1900», «Sport», som med «Uræd» samme aar allierede sig under navn af «Porsgrunds idrætsforening», under hvilken der i 1902 etableredes et dameparti «Porsgrunds kvindelige gymnastikparti», hvorefter man i I903 atter gik over til «Uræd» som foreningsnavn, «Porsgrunds skiklub» af 1902», «Porsgrunds Lawn-Tennis club» af samme aar og endelig - foruden de saakaldte juniorklubber, der i de sidste aar er dukket frem som paddehatte «Teknikernes idrætsforening» af 1902, hvis medlemmer særlig har vist sig som skisportens mestre.
I 1906 var turngruppen ved overturner C. M. Carlsrud repræsenteret ved de olympiske lege i Athen og samme aar i fri idræt ved mesterskabsstevnet i Kristiania.
«Uræd» har nu paa enkefru Vauverts eiendom Bjørntvedt lige ved jernbanestationen sin egen store sportsplads, der under fodboldmesterskabet ihøst blev almindelig landskjendt som en førsterangs bane. Foreningens medlemsantal var ved sidste generalforsamling 34 aktive damer, 35 herrer og 82 passive, tilsammen 151.
«Porsgrunds skytterlag» stiftedes 28de mai 1900 efter initiativ af direktør Andr. G. Wefring, skibsreder Chr, Knudsen, kjøbmand Martin Johannessen og doktor Tønnes Birkeland. Medlemsantallet, der da udgjorde 40, er nu steget til 75, deriblandt 3 aktive damer. Laget har eget tidsmæssigt banearrangement paa Valler pr. Porsgrund, og har i de forløbne aar indbudt til feltmanøvrer og en række stevner, der er løbet heldigt af og med noget nær de bedste resultater. Sit hidtil største stevne arrangerede laget under Porsgrunds jubilæumsudstilling. Til dette havde H. M. Kongen, Porsgrunds kommune og laget skjænket henhv. pokal, præmier og medaljer. I 1906 affyredes paa banen 7016 skud. - Lagets første formand var doktor Birkeland, kasserer skibsreder Chr. Knudsen, senere formænd overlærer H. E. Kjølseth, kjøbmand Johan Jacobsen og nu ingeniør Anton Kjølseth.
«Porsgrunds skiklub» stiftedes 1902 med omkr. 100 medlemmer. Klubben har en af de stolteste skibakker i amtet - «Aamotbakken». Det skyldes hvert enkelt medlems deltagelse i selve oprydningsarbeidet, at bakken er blit til, hvad den nu er.
«Porsgrunds Lawn Tennis-club» har sine øvelser paa afd. Joh. Jeremiassens skipsverft som ifjor omlagdes til et lovende lidet parkanlæg.
| Utdrag (s. 87-108) fra: Carl Lund: Porsgrund 1807 - 1907. - Porsgrunn 1907 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |