Fattigvæsenet

av Carl Lund

Om dets udgifter vil man faa besked i det senere i bogen indtagne kommunale udgiftsbudget. 1846 kjøbte fattigvæsenet den saakaldte Klokkergaard paa Kirkehaugen for at indrette samme til et fattighus, hvor de der boende skulde faa fri bolig med lys og brænde, samt en Egentlig understøttelse; enhver familie holdt egen husholdning. Denne ordning vedvarede til 1892, da fattighuset omdannedes til hjem for gamle, skrøbelige, enslige personer, der fik frit ophold, pas og pleie. Paa «Gamlehjemmet», som det nu kaldes, modtages ogsaa andre end fattige. Hjemmet bestyres af en diakonisse, der til kostpenge faar sig udbetalt kr. 12 pr. mnd. for hver beboer. - Hver persons ophold koster 21 kr. pr. mnd.; der er plads for 25 personer, men for tiden udgjør belægget kun 15.

Elberfeldsystemet indførtes i Porserund den 1/10 1880 og benyttedes til udgangen af 1897, da det afskaffedes vesentlig af den grund, at det ikke viste sig at passe for vore forholde. I 1906 var der i 64 understøttede hovedpersoner, hvoraf 8 sindssyge, 98 understøttedes med penge, 26 var bortsatte, 21 boede paa gamlehjemmet, 6 understøttedes med naturalier og 13 paa anden maade. Af samtlige understøttede var 41 hjemstavnsberettigede i andre kommuner, medens der i fremmede kommuner understøttedes 26, der var hjemstavnsberettigede i Porsgrund. Porsgrunds første lønnede fattigforstander var Z. Hermansen, der ansattes i 1870. Den nuværende fattigforstander, H. Krogsrud (f. 1865), er ansat fra aaret i 1902. -
Fattigstyrets nuværende medlemmer er: Sogneprest B. W. Krogh, formand, politimester Fr. Schneider, viceformand, bylæge T. Birkeland, bagermester J. Andersen, fru W. Tollefsen og murer O. Mathiesen.