Porsgrunds kommunale elektricitetsverk

av Carl Lund

Allerede for flere aar siden begyndte man i Porsgrund at tænke paa at ombytte de fra gammel tid af anvendte petroleumslygter i byens gader med en bedre og mere tidsmessig belysning. Byens beliggenhed og store udstrækning gjorde imidlertid, at en overgang til en anden belysningsart vilde være forbundet med meget store udgifter, og der blev af den grund ikke gjort noget alvorligt skridt til spørgmaalets løsning førend i 1898, da der indkom til Porsgrunds kommune tilbud fra firmaet Franklin, Baker & Co. i Porsgrund om at anlægge en prøvebelysning med buelamper i en af byens hovedgader paa betingelse af, at firmaet fik fortrinsret til koncession paa anlæg af et elektrisitetsverk for lys og kraft i Porsgrund. Kommunen indgik herpaa, og allerede vinteren 1898-99 var Porsgrunds Storgade fra Brogaden til Osebro oplyst ved 16 buelamper a 10 ampére, til hvilke der leveredes strøm fra Franklin, Baker & Co.s høvleri og dampsag.

For nærmere at faa udredet spørgsmaalet om, hvorvidt der burde gives koncession paa anlæg af et elektrisitetsverk, eller om kommunen selv burde opføre et saadant, eller om der paa anden maade, f. eks. ved anlæg af et acetylengasverk kunde skaffes en god og billig belysning for det offentlige og private, blev der vaaren 1899 nedsat en komite bestaaende af overlærer Vemmestad (formand), fabrikeier O. C. Johansen og overlærer Kjølseth til behandling af sagen. Denne komite afgav høsten 1899 sin betenkning, der gik ud paa, at kommunen burde anlægge sit eget damp-elektricitetsverk beregnet for belysning og for drivkraft for smaaindustrien.

Da saa samtidig spørgsmaalet om en ny brandstation for byen var blevet aktuelt, besluttede Porsgrunds kommunestyre vaaren 1900 at bygge et elektricitetsverk kombineret med en brandstation paa den nylig nedbrændte «Friisegaards» tomt, der eiedes af kommunen.

Denne tomt er beliggende midt i byen ca. 150 meter fra Porsgrundselven og for den nedre dels vedkommende ca. 7,5 meter over normal vandstand.

Da tomten havde en ikke ubetydelig heldning, besluttede man at lægge elektricitetsverkets rum (med undtagelse af kjedelrummet) i 1ste etage (kjelderetagen) og brandvæsenets rum i 2den etage med udkjørsel fra sprøitestalden i sving mod Kirkebakken.

Arbeidet med tomtens bearbeidelse og bygningens opførelse paabegyndtes i mai 1900; bygningerne udførtes med det 24 meter høie vagt- og slangetaarn og med 30 meter høi skorsten af d'hrr bvgmestrene Thovsen & Monsen efter tegning af hr. arkitekt H. Børve. Imidlertid var det efter anbud overdraget firmaerne Porsgrunds mek. verksted og Siemens & Halske, Kristiania, at levere henholdsvis den maskinelle og elektriske del af elektricitetsverket.

Verket er anlagt efter ligstrøm-3-leder-systemet med en lampespænding af 2×220 volt og er forsynet med akkumulatorbatteri.

Kraftmaskineriet bestaar af 2 vandrørkjedler fra A. L. Thunes mek. verksted med en Calverts economiser og en yderligere forvarmer, 2 dampmaskiner, vertikal compound af Ellings system fra Porsgrunds mek. verksted i forbindelse med en insprøitningskondensator af system Burnham. Dampmaskinerne leverer tilsammen 150 eff. h.k.

Dynamomaskinerne - hvoraf der er 4 lige store - er af Siemens & Halskes fabrikat. De drives parvis fra de to dampmaskiner og leverer 25 kilowatt hver. Akkumulatorbatteriet er af system Tudar leveret af Accumtilatoren-Fabrik Aktiengesellschaft, Berlin, og har en normalydelse paa 46 kw.

I verkets kjedelrum, maskinrum og akkumulatorrum er der reserveret plads for en udvidelse af indtil 100% af verkets maskineri.

Ledningsnettet er udført som luftnet paa kreosoterede træstolper, der er leveret af A/S Franklin, Baker & Co.

Byens gadebelysning, der nu er udelukkende elektrisk, bestaar af 40 buelamper à 6 amp. og ca. 90 glødelamper a 25 n.l. Af de sidste er endel monterede som reserve- og natbelvsning i de gader, hvor buelamperne er anbragt og tændes først, naar disse ved midnatstid slukkes.

Alt i alt kan det siges, at anlægget er tidsmæssig, helt igjennem solid og omhyggelig udført, meget smukt og dog uden luksus. Med fremsyn er anlægget som nævnt bygget med udvidelser for øie.

Overlærer H. E. Kjølseth var verkets første bestyrer indtil 1ste januar 1905, fra hvilken tid verket har været bestyret af stadsingeniør H. Alfsen. Til verket er forøvrigt knyttet 1 kasserer, 2 maskinister og 2 fyrbødere.

Anlægget blev færdig til at tages i brug i begyndelsen af juni 1901, og den ordinære drift begyndte den 12te samme maaned.

Man knyttede store forhaabninger til dette nye verk. Man ventede stor tilknytning af lys- og kraftabonnenter, og man ventede, at verket, samtidig som det skaffede byens borgere forbedret lys ude og inde til en rimelig pris, ogsaa vilde blive en smuk indtægtskilde for kommunen. Disse forhaabninger er imidlertid ikke gaaet i opfyldelse. Ganske vist blev tilknytningen snart meget betydelig baade for lys og kraft; men udgifterne blev større end ventet baade for byen og abonnenterne, og istedetfor overskud har verket stadig bragt underskudd selv nu i de sidste aar, da verket har været nær fuldt belastet, har man ikke opnaaet ballance i regnskabet.

Aarsagen hertil maa for det første søges deri, at beregningerne har været for sangvinske og forventningerne derfor for store. Imidlertid er forholdet det, at baade kommunen og de private har faaet sit lys betydelig forbedret, og der er betalt meget mindre pris for den elektriske energi her i byen end i andre byer med dampelektricitetsverker. Særlig strøm til kraft har været meget billigere her end andetsteds. Aarsagen til den lidet lønnende drift maa ogsaa dels søges i, at priserne har været sat for smaa og dels i, at tariffen har været kombineret fast pris og maalerpris. Fra 1ste juli 1907 betales den elektriske strøm kun efter maaler, og man haaber, at dette atter vil bringe verkets finanser paa fode.

Imidlertid maa man, trods den lidet lønsomme drift, paa grund af de mange fordele verket bringer kommune, borgere og smaaindustrien, dog ubetinget anse elektricitetsverket som et gode for byen, som man nu ikke vilde finde sig i at undvære. Man har grund til at haabe, at verket med tiden eftersom udviklingen skrider frem, vil blive, hvad man har ventet: en indtægtskilde for byen.

I forbindelse hermed maa det nævnes, at en af kommunestyret den 18de juni 1907 nedsat komite fortiden arbeider med spørgsmaalet om kraftoverføring til Porsgrund. Til komiteens formand er valgt hr. konsul Alfred Petersen Wright. Der tilsigtes ved kraftoverføring at skaffe Porsgrund billig elektrisk energi og skabe nye udviklingsmuligheder for industrien.