Færgevæsen og broer

Fra først af var som tidligere nævnt det sted, hvor toldboden var beende, en ø, der, som Løvenskiold skriver, «er lænket til Jønholt Gaard ved en Broe, som Magistraten i Scheen vedligeholder af Accise-Indkomsterne efter Toldernes Aarlige udgivne Beviis». Ved den gamle Osebro var der som i indledningen omtalt en bom, hvorom Thue skriver følgende:

«Over Aase-Elv er en Broe, hvorpaa tilforn har været en priviligeret bom, tilhørende Hr. Ditlev Rasch, hvilken Bønderne med Magt nedrev Aar 1767, og dermed tilbød sig selv at vedligeholde Broen. Endskjønt dette Arbeide var formasteligt imod det Kongel. Privilegium, gik det dog ustraffet af, og vedkommende har siden ei benyttet sig af sin Ret».

Forbindelsen mellem østre og vestre bydel var fra først af knyttet til et færgeprivilegium, hvorom Thue skriver følgende:

«Blandt de offentlige Indretninger kan og regnes det Privilegium paa Færgerettighed, som Hr. Kammerherre Severin von Løvenskiold har erhvervet sin Gaard paa Øster-Porsgrund Aar 1783, hvorefter ingen uden ved hans Foranstaltning, maae oversatte Heste, Kreature, Slæder etc. til eller fra Vester-Porsgrund».

1870	kr.	616.00
1875	kr.	1.156.00
1889	kr.	1,704.00
1891 (til 7/11)	kr.	2,397,00

Eftersom Porsgrunds udvikling gik fremover, blev spørgsmaalet om en bro mellem de to bydele mere og mere brændende. Vestsiden havde i de senere aar faaet mere og mere karakter af en fabrikby, og det industriliv, som der udvikledes, stillede for hvert aar større og større krav paa en fast forbindelse mellem de to bydele. Følger man brospørgsmaalets historie, saa vil man finde, at kravet paa en bro er meget gammelt, og at det stadig er kommet igjen med forøget styrke. Det i 1822 stiftede selskab for «Porsgrunds og Osebakkens vel» arbeidede ivrig for at faa en bro over elven. Spørgsmaalet blev først reist 1839 af selskabets medlem, underfoged H. Venstøb, men det blev da ikke til noget. I 1841 optog doktor Roosen sagen paa selskabets generalforsamling den 26de januar og foreslog,

«at direktionen for Porsgrunds og Osebakkens vel vilde faa et forslag affattet, hvorved tilveiebringelsen af en bro over Porsgrundselven kunde være at istandbringe enten ved et privat sammenskud eller ved indbydelse til øiemedets opnaaelse».

Konsul Jens Gasmann, der var en ivrig forkjæmper for brosagen, udarbeidede i 1842 tre tegninger til en bro over elven.

Nu var da sagen kommet saa langt, at der i anledning af den projekterede bro nedsattes en kongelig kommission bestaaende af kanaldirektør Røyem, havnedirektør Johnsen og marineløitnant Steenstrup. I 1854 fremlagde toldkasserer Crøger efter anmodning af kommunen nye tegninger til en bro i forbindelse med overslag. Crøger fremlagde to forslag,, hvoraf det ene gik ud paa at bygge en bro paa store tønder for 4000 spd.; det andet alternativ gik ud paa at bygge en bro for 8000 spd. 1858 besluttedes selskabet for Porsgrund og Osebakkens vel opløst, og dets fond paa 459 spd. 58½ sk. skjænkedes kommunen paa den betingelse, at beløbet skulde anvendes til en bro over elven; brosagen hvilede nu i ca. 20 aar. Andre krav, der ei kunde afvises, lagde i disse aar beslag paa kommunens evner og kræfter. I 1865 herjedes byen af en stor ildsvaade, og kommunens ledende mænd optoges da længe med det mangeartede arbeide, som følger med saadanne ulykker. Dertil kom anskaffelse af en ny og tidsmæssig dampskibsbrygge, der toges i brug i 1877, bevilgning til grevskabsbanen, skolebygninger etc., hvilket alt gjorde, at brosagen først i 1877 paany dukkede op. Paa foranledning af byens daværende ordfører, konsul Hans Møller, blev der i formandskabsmøde 28/11 1877 enstemmig besluttet at indgaa til indredepartementet med andragende om, at der ved foranstaltning af departementet maatte blive tilveiebragt plan med tegning og omkostningsoverslag til en bro over elven. Da den bekjendte brobygger, ingeniør J. Wessel fra Stockholm, under et ophold i Porsgrund kom til at udtale sig for det heldige i at bygge en flydebro, fik brospørgsmaalet herved ligesom et nyt stød fremover. Ingeniør Wessel udtalte som sin formening, at en flydebro sandsynligvis ville kunne opføres for ca. 30,000 kr.; der udarbeidedes plan for en kombineret pæle- og pontonbro. Efter ingeniør Wessels død erhvervedes tegninger og overslag af ingeniør C. F. Melby, hvis anbud gik ud paa 34,000 kr. Efter at man havde drøftet spørgsmaalet om det heldigste sted for broens anleggelse og det nuværende brosted var bleven fastslaaet, begyndte en række vanskeligheder, vesentlig reist ved modstand fra Skiens side.

Porsgrunds kommunestyre androg i 1886 om tilladelse til at bygge en bro mod at overføre færgeprivilegiet paa broen i 40 aar. Skiens autoriteter, magistrat, havnekommission, lodser osv. udtalte sig imod broanlægget. Samme aars amtsformandskab protesterede mod opførelsen af broen. Amtmanden vovede i 1886 ikke at anbefale andragendet til indvilgelse. Havnedirektøren, kanaldirektøren og ingeniørkommissionen anbefalede derimod, at Porsgrunds kommune fik tillatelse til at opføre broen. Ved vasdragsloven af 1887 kom brosagen ind under et efter denne lov fastsat skjøn. Porsgrunds magistrat og formandskab ønskede beslutningen af 1886 atter indsendt til regjeringens approbation.

1889 meddelte amtmanden, at han nægtede approbation paa beslutningen, hvorefter kommunebestyrelsen i mai 1889 gjentog sin beslutning. Et nedsat skjøn udtalte, at det projekterede broanlæg efter den fremlagte tegning og plan tilfredsstillede de i vasdragsloven opstillede fordringer. Skiens kommune begjærte overskjøn, og dette stadfæstede underskjønnet. 19de juli 1891 approberedes kommunens beslutning. Bygningen af broen skulde efter tegninger og overslag af kaptein O. W. Lund koste 56,000 kr. Pælningen begyndte i slutten af januar 1891; samtidig besluttede Skiens kommunebestyrelse at anlægge sag mod Porsgrund i anledning af broen; denne proces, som gik i endel aar, resulterede i, at Skien tabte ved alle retter. - Broen er en kombinerer pæle- og pontonbro i en længde af 219 m. og en bredde af 5,85 m., hvoraf de 4 m. er kjørebane. Svingbroen er 33 m. lang og bæres af 4 svingpontoner. Broen i sin helhed kostede ca. 76,000 kr.

Broens høitidelige aabning fandt sted den 11te december 1891. Byens forskjellige korporationer afgik kl. 2 i procession med marinemusiken i spidsen fra raadhuset og ned til broen, hvor statsraad Nysom erklærede broen aabnet for den almindelige trafik; derpaa gik processionen over til Vestsidens torv, hvor den opløstes. Senere holdtes borgermiddag i raadhuset, hvor der om aftenen var arrangeret en vellykket sexa. Kl. 9 opsendtes der et smukt fyrverkeri fra Lysthusaasen. Byen var i feststemning, der var et sandt udtryk for den glæde, man følte ved, at det over halvhundrede aar gamle brospørgsmaal endelig havde faaet sin heldige løsning. -

«Grenmar» udkom aabningsdagen med et særskilt bronummer, der var illustreret og prydet med portretter af broens forkjempere: Venstøb, Gasmann, Crøger og Møller. Det sidste vers af et i bronummeret indtaget digt giver visselig et korrekt udtryk for borgernes stemning ved denne begivenhed:

«Venstøbs, Gasmanns, Crøgers minde
knytter vi til broens gavn
- Takkekranse vi dem binde -
men vi glemmer ingensinde
først og fremst Hans Møllers navn

Ved den store ildebrand i juni 1905 gik en stor del af broen op i luer. Man fik da straks en midlertidig staaltraadbro istand, men efter et halvt aars forløb var broen atter gjort istand og ombygget til betonbro. - Broen har været en mægtig løftestang for Porsgrunds udvikling, og det er vanskeligt at tænke sig, hvorledes forholdene skulde have artet sig, dersom man havde mistet broen.