Havnevæsenet

av Carl Lund

Om havnen skriver Thue følgende:

«Havnen eller Elven, hvor Skibene lade, er over en Fierdingvei i Længde, at regne fra Borrestad til Thorsberg, og paa begge Sider ere Søeboder og Brygger tæt ved Husene. Scheens Lastehandlere maae her udskibe deres Bord og anden Trælast, da ingen større Fartøier, end Skuder og Jagter, kan komme til Scheen. Porsgrunds-Elven opfyldes aarlig, hvorpaa tiener til Beviis: først, at mellem Biørnedalen i Solum Sogn og Porsgrunds-Elven er et lidet stillestaaende Vand eller Kien, som næsten ved Opfyldning er adskilt fra hinanden, men dog tydelig kan sees at have været aabent og under eet; i bemeldte Kien findes Karudser, men naar de er der hensatte, vides ikke. Dernæst, at paa bemeldte Biørnedalens Jorder, en halv Fierdingvei fra Porsgrund er i Kolden fundet Egenagler, Spaaner med videre, hvoraf formodes, at et Prambyggerie har været der. Endelig, at imellem Herøen og Gaasegrunden opfyldes aarlig saaledes, at kun en smal Rende gjør Gjennemfarten nu for Baade igjennem Gunneklev-Fjorden, og om faa Aar vil blive ufremkommelig. Elven er undertiden fersk, undertiden salt, men tåles blandet eller, som man kalder det, Brakvand; den er sjelden tilfrossen med Iis, formedelst den idelige Strøm, der dog er stærkest ved St. Hansdags Tider».

Porsgrunds havnedistrikt er i udstrækning et af de største i Norge. Dets grænser i syd ved Frierfjorden er en ret linje trukken fra Saltboden ved fjordens østre side til Asdaltangen ved den vestre side, indbefattende derfra nordover Frierfjorden, Herre, Voldsfjorden samt elveløpet fra Thorsberg op forbi Porsgrund, Borgestad, til en ret linje fra Menstad gaard ved elvens østre side til Gjemsø klosters søndre grænse ved elvens vestre side. - Efter en gammel havneprotokol viser det sig, at hele Langesundsfjorden har været et havnedistrikt og havt en havnekommission lige indtil 1844. Det første havnekommissionsmøde, der findes omtalt, blev holdt i Skien den 23de juni 1778 og bestod af følgende medlemmer: Overlods, kommandør Krogh, laugmand og borgermester Hagerup fra Skien samt commiterede borgermand Peter Boyesen fra Porsgrund; tilstede var ogsaa Langesundsfjordens havnefoged O. Leth. Havnefoged Leth indehavde sin stilling til 1828, da han afløstes af konsul Gasmann, som havde været medlem af havnekommissionen siden 1820. Jacob Aall var medlem af havnekommissionen fra 1792-1819. - I 1839 udkom loven om skibsafgifter i Langesundsfjorden, en afgift, der fik navn af «bøiepenge» paa grund af varpebøierne i Langesund, Krabberødstrand, Thorsberg og Graaten. Denne afgift bestaar endnu, men tilbage er kun bøien i Langesund. - Den 26/7 1844 holdtes i Skien det sidste havnekommissionsmøde i Langesundsfjordens havnedistrikt. Det besluttedes i dette møde at indgaa til finants- og tolddepartementet med andragende om, at det samlede havnedistrikt maatte deles i Skiens, Porsgrunds og Brevik, Stathelle og Langesunds havnedistrikter, saaledes at grænsen for de respektive distrikter maatte blive de samme som toldgrænserne for Skien, Porsgrund og Breviks toldsteder. Dette havnekommissionsmøde bestod af følgende medlemmer: N. Cappelen, S. Munk, T. J. Wiborg, J. Müller og O. Willumsen. Den 11te november 1844 approberede departementet havnekommissionens andragende. Efterat nu Porsgrund havde faaet sit eget havnedistrikt, var havnekommissionen første gang samlet 28/1 1845, og bestod medlemmerne da af: Byfoged Heyerdahl, skibsreder Johnsen, O. Willumsen og J. Müller. De ordinære udgifter for Langesundsfjordens havnevesen var ifølge budgetforslag fra 1843 300 spd. Denne udgift udlignedes paa de respektive toldsteder efter de for disse antagne toldindtægter; ifølge denne beregning blev Skiens andel 140 spd., Porsgrunds 70 spd. og Breviks 90 spd. De extraordinære udgifter paa hvert sted udlignedes paa toldintraderne i forhold til udgifternes størrelse indtil 30%.

I mai 1851 afgik havnefoged Gasmann ved døden; i hans sted blev Fr. Vauvert konstitueret som havnefoged baade i Porsgrund og Skien; senere blev Vauvert fast ansat i Porsgrund, medens han lige til 1853 var konstitueret i Skien. Vauvert fortsatte som havnefoged til 1870; han indehavde ogsaa stillingerne som indrulleringsbetjent og lodsoldermand. Fra 1870-7I var kaptein Rørdam konstitueret som havnefoged, hvorefter kaptein H. Arveskaug overtog stillingen som havnefoged, medens der ansattes særskilt indrulleringsbetjent og lodsoldermand. - Samme aar bestod havnestyret af følgende medlemmer: Byfoged Blom, skibsreder P. M. Petersen og kaptein E. Lammers. Byfoged Blom afløstes som formand 1881 af kst. byfoged, sagfører FIood; i slutningen af 1881 blev byfoged Enger formand, og fungerede som saadan til 1895, da han afløstes af sagfører H. E Møller; fra 1896 til 1898 var byfoged Rubach formand i styret; han afløstes af den nuværende formand, politimester Schneider. -

I mars 1894 afgik havnefoged Arveskaug ved døden, og efterat forhv. skibsfører Jørgen Melgaard en tid havde været konstitueret, ansattes i 1895 den nuværende havnefoged J. A. Pettersen (f. 1841) som havnefoged og lodsoldermand. I juli 1894 tidkom den nye havnelov, hvorefter havnefogdens sportler betydelig nedsattes særlig for de rutegaaende dampskibe. Havnekassens indtægter blev betydelig forøget, idet denne lov tillod kommunestyrerne at paalægge tonnageafgift indtil 10 øre pr. ton for skibe i udenrigs fart og 5 øre pr. ton for fartøier i indenrigs fart. Ligeledes gav samme lov havnestyrerne ret til at ordne isforholdene ved om vinteren at holde fjorden aaben for skibsfarten ved raak, saaledes at en af Arbeidsdepartementet approberer taxt indtil 10 øre pr. register-ton kunde paalægges fartøierne. - 1896 byggedes den nuværende dampskibsbrygge paa Østsiden af ingeniør Wessel fra Kristiania under tilsyn af stadsingeniøren og havnefogden. Samme aar overtog havnestyret byens brygger for en kjøbesum af 55,000 kr. Tilsynet med bryggerne gik derved over fra stadsingeniøren til havnefogden. 1897 paalagde kommunestyret tonnageafgift for de fartøier, der passerer havnedistriktet i udenrigs- eller indenrigs fart. - I 1901 besluttede havnestyret, at der ikke skulde kræves tonnageafgift af lægtere, der fører varer fra Skien eller de ovenfor liggende brug, naar disse skal udskibes til udlandet. 1901 besluttede havnestyret at anlægge en ny dampskibsbrygge paa Jensens tomt nedenfor brynefabriken i vestre Porsgrund, og at indgaa til kommunestyret med indstilling af en bevilgning paa 33,000 kr. i nævnte øiemed. Efterat sagen var behandlet og vedtaget, paabegyndtes arbeidet paa den nye brygge, der blev færdig i 1903, forsynet med en varehal og en to tons svingkran. I novbr. 1903 var for første gang tilstede i havnestyret repræsentanter for de Porsgrunds havnedistrikt omliggende sogne. Følgende representanter mødte: For Gjerpen: statsraad G. Knudsen; for Bamle: Nicolay Nilsen (1ste suppl.); for Eidanger: skibsreder Hans Thorsen; for Solum: Isak Christensen (2den suppl.). 1901 blev der anbragt en 3-tons svingkran paa Østsidens dampskibsbrygge. 1903 kjøbte havnevesenet af regjeringen den gamle toldbodbygning for 15,000 kr.; hovedbygningen bortleies, men boden benyttes til havnebod. I 1904 holdt Porsgrunds og Skiens havnestyre møde i Eidanger til drøftelse af spørgsmaalet om en forbedring af havneforholdene. Tilstede ved dette møde var ogsaa amtmanden i Bratsberg amt, V. Ullmann, samt havnedirektøren G. Smith. Spørgsmaalet gjenoptoges i et lignende møde i Skien i 1906, hvor man enedes om at indgaa til kommunestyrerne med ansøgning om bevilgning af midler til gjennemførelse af den af havnedirektøren fremlagte plan, hvilket forslag lød saaledes:

Thorsbergrendens uddybning	kr.	55,000.00
Afskjæring af Molhaugen	kr.	69,000.00
Bortminering af Riseboen	kr.	31,000.00

paa betingelse af, at staten bevilger mindst 1/3 af omkostningerne, medens 2/3 betales af Porsgrunds og Skiens havnekasser. - Denne sag er dog endnu ikke afgjort af statsmyndighederne.

I 1906 indførtes nye signaler ved broen; samme aar bevilgede havnestyret midler til opførelse af en dampskibsbrygge paa Tolnæs, hvilken blev færdig i august 1907 med en omkostning paa kr. 1700. Nuværende medlemmer at havnestyret er politimesteren, brugseier G. Jacobsen, konsul J. Franklin, besigtelsesmand J. Kraft-Pedersen og skibsreder H. C. Hansen.