Vandverkerne og brandvæsenet

Thue skriver i 1789:

«Godt fersk Vand er her Mangel paa, dog har den østre Side et godt Springvand med Rør og Kumme, som den vestre Side mangler, men i dets Sted har denne noget nedenfor endeel smaa skjønne Vandkilder».

Om brandvæsenet skriver Løvenskiold (1784) følgende:

«Her er i Østre Porsgrund og gode Brandanstalter af denne Beskaffenhed. Dets Protokol af 392de Blade, er af Stædets Amtmand authoriseret den 26de September 1781. Den første Samling var desangaaende den 30te October 178, i Skole-Huset af Indvaanerne, den Constituerede Amtmand Raadmand Benzon og Fogden Thornsen, hvor det Kongel. Rescript af 24de December 1779 blev dem forelæst, som bevilger Stædets Beboere at gjøre en Brand Indretning imellem sig. - Denne Samling blev underskreven af Hr. Kammerherre Severin von Løvenskiold, Hr. Ditlev Rasch, Hr. Nicolay Benjamin Aall, Hr. Jacob Aall, Hr. Jeremias Hagerup, Sr. Bloch, Sr. Peder Baar, Sr. Jens Kiill og Sr. Kruse. - Rescriptets Indhold bestaar fornemmelig af følgende Poster:

1. At Indvaanerne maa vælge Toe duelige Mænd, en Inspecteur og en Casserer.
2. Inspecteuren at udnævne Brand-Folk og at lade Sprøyterne probere.
3. At der efter den skeede Taxation, som maae confirmeres, maae fordres til Udgifter 1 pro Cento.
4. Denne ene pro Cento ved Kongelig Betientere som andre Skatter at maatte inddrives efter Inspecteurens og Cassererens Restance-Lister. De U-villige indstævnes alle for Scheens Bything.
5. Maae Indvaanerne med Murmester og kyndige Mænd Høst og Vaar undersøge alle Ildstæder og nedrive de uduelige.
6. Maae de mulctere alle dem som med Tobaks-Piber at findes paa Gaderne. Brand-Retten som skal paadømme alt, at skal bestaa af en Lovkyndig, en Inspecteur og en Casserer, det de dømme maae af Stiftamtmanden approberes. -

Taxationen over alle Husene bleve oplæste, som var skeed den 3die Februarii 1781 af Hr. Ditlef Rasch og Hr. Jens Kiill, og blev Østre Porsgrund med Aasebachen og Jønholt etc: i alt 125 Nummere taxeret for den Summa: 40825 Rd. Deriblant Kirken for 6000 Rd. og Syge-Huset for 900 Rd. Da blev alle tilboldt at forholde sig efter Forordningen af 18de Augusti 1767.

Anno 1781 den 19de December, blev en Brand-Ret sat i Hr. Ditlev Rasches Huus, da Hr. Sorenskriver Norss blev den Lovkyndige i denne Ret; Hr. Ditlev Rasch Brand-Inspecteur, Hr. Jens Kiill Casserer, blev alle Ting protocolleret, og den skeede Undersøgning om Ildstæderne og Manglerne under den 14de Novembr. 1781, ved Hr. Ditlev Rasch og Jens Kiill med tiltagne Johan Wærner, Isaach Folloug og Murmester Christen Friborger. --

Til Brandmestere bleve udvalgte: Hr. Jeppe Andersen og Hr. Peder Baar. Til Straalmester Anders Hansen, Sadelmager. Til Brand-Folk: Jørgen Larsen, Halvor Giermundsen, Søren Knudsen og Erich Torbiørnsen. Ligesaa tilbød de Herrer Aaller en Karl hver, naar behøvedes til Sprøiternes Prøvelse. Her er og 1781 antaget en Vægter for aarlig Løn, med fuld Vægter-Mundering». -

Efter den store ildebrand, som overgik Kristiania i april 1853, og efter den beslutning, man der fattede om anlæg af et vandverk med naturligt tryk, der foruden vand til husbrug ogsaa kunde afgive vand til et effektivt ildslukningsapparat, gik der gjennem alle landets byer en bevægelse i samme retning. Ved at stille i udsigt en klekkelig nedsettelse i brandkontingenten støttede den almindelige Brandforsikringsindretning denne bevægelse med den følge, at i løbet af 60 aarene saagodtsom alle byer enten havde anlagt vandverk eller stod i begreb med anlægget. Økonomisk seet syntes heller ikke saadanne anlæg at kunne være forbundet med nogen risiko, da man ved at regulere en passende afgift til de private konsumenter kunde være temmelig sikker paa at faa dækket ialfald en vesentlig del af renter og afdrag. -
I Porsgrund blev da ogsaa denne vigtige sag drøftet, og i 1867 henvendte kommunen sig til kaptein Klingenberg, som omtrent havde planlagt alle anlæg i de søndenfjeldske byer, med anmodning om plan og overslag for et eventuelt vandverk i vor by. Derpaa fattede kommunestyret i overensstemmelse med kaptein Klingenberg følgende beslutning:

1. At anlægge to særskilte vandverk, et for den østre og et for den vestre bydel med indtagsdamme henholdsvis under gaarden Svinholt i Gjerpen og Klyve i Solum (den saakaldte mølledam).
2. Hovedledningen udføres af 9" jernrør, ledningen gjennem byens hovedgade af 6" med forgreninger af 4" rør.
3. Der optages til dækkelse af udgifterne herved et laan paa 30,000 spd. at tilbagebetale i 40 aar. -

Efterat laanet nu var ordnet, engageredes ingeniør A. Brodtkorb, som netop da var færdig med lignende anlæg i Arendal, som anlægsbestvrer; vaaren 1868 paabegyndtes arbeidet, som blev færdigt i oktober s. aar. -

Under den sterke udvikling, som byen har gjennemgaaet i de snart 40 aar, som vandverket har bestaaet, har dette naturligvis ogsaa maattet følge med, navnlig da for Østsidens vedkommende. Baade er ledningsnettet bleven forøget, og man har ved paabygning af den første dam søgt at øge vandbeholdningen. Man har saaledes indkjøbt, udgravet og inddæmmet Svinholt-myren, paabygget den gamle dæmning og derved øget reservoiret til over det dobbelte af det oprindelige. Da man fra Vestsiden stadig har havt vand til overflod, er begge vandverk forbundne med en 6" ledning over elven, og endelig er ogsaa dæmningen ved vestre Porsgrunds indtag paabygget. -

Hvad nu brandvæsenet angaar, saa har dette ogsaa i de forløbne 40 aar været underkastet de samme udvidelser og forbedringer. Indtil 1868 var det det almindelige brandkorps med dets haandsprøite, man havde at støtte sig til. Efter vandverkets anlæg blev der ansat en stadsingeniør, der tillige var branddirektør, en brandmester, en rørlegger og tre mand. Af materiel blev anskaffet 3 haandkjærrer med slanger og tilbehør, hvilke blev placerede i byens forskjellige dele, hvor ogsaa de faste mandskaber tilpligtedes at tage bopæl. Der blev desuden udtaget 24 mand af det almindelige brandkorps, der mod betaling blev oplært i benyttelsen af byens ildslukningsapparater, ligesom de forpligtede sig til at gjøre tjeneste under en eventuel brand. Meget snart efter vandverkets anlæg blev der bygget brandvagt med bolig for de faste mandskaber, hvis antal da forøgedes med én mand; der blev holdt vagt om natten og anskaffet brandsignal-kanoner. I begyndelsen af ottiaarene anskaffedes hest ved brandvagten, og der anlagdes brandtelegraf og telefon med fast vagt baade nat og dag; dernæst anskaffedes dampsprøite, mandskabsstyrken forøgedes til 6 mand og hesteholdet til 2 heste. For faa aar siden flyttede man ind i den nuværende, fuldt tidsmessige brandstation, der er opført paa den i 1899 nedbrændte «Friisegaard»s tomt. - Den hele tid er materiellet bleven øget, ved forøgelse af slangelængden, ved anskaffelser af seil og redningsstiger o.s.v.

Som første stadsingeniør i Porsgrund ansattes i 1868 daværende premierløitnant (nu oberstløitnant) Jonas Wessel (f. 1841). I 1904 søgte oberstløitnanten sig entlediget fra sin stilling som stadsingeniør. Wessel har i de mannge aar, han har indehavt den ingenlunde lette stilling, nedlagt et godt og grundlæggende arbeide i vor by. - Byens nuværende stadsingeniør er ingeniør H. Alfsen (f. 1873), der overtog stillingen i 1904.