Jernbanen

av Carl Lund

Kristiania-Skiensbanens aabning danner et høist betydningsfuldt led i Porsgrunds udvikling. - I midten af 70 aarene var der i storthinget oppe forslag om at anlægge en jernbane til Larvik og derfra til Helgeraaen for paa denne maade at faa dampskibsforbindelse med Vestlandet. Anlægget af en bane til Helgeraaen vilde med et slag forringe udsigterne til at faa banen ført frem til Porsgrund og Skien, og i følelsen heraf blev der i de to nævnte byer nedsat jernbanekomiteer og udstedt indbydelse til tegning af aktier. Disse komiteens formænd reiste ind til Kristiania og fik bevirket, at beslutningen om anlæg at den ovennevnte jernbane blev tidsat. Samtidig blev det overdraget kaptein Berg at udstikke og beregne en eventuel jernbane fra Larvik til Skien, og han gik straks ind paa at anbefale den saakaldte «Tjoselinje». Før nogen beslutning blev fattet af storthinget, var imidlertid terminen for aktietegningen udløben, og ved den nye tegning viste det sig, at bidragene blev mere fordelt over distrikterne, saa byerne slap lidt billigere. Naar jernbaneanlægget til Skien blev til virkelighed, saa skyldes dette i første række sagens to ivrige og ihærdige forkjempere, nemlig konsul Hans Møller i Porsgrund og overingeniør Borchgrevink i Skien. Blandt disse var da atter konsul Møller den bærende kraft. Ret betegnende er et par udtalelser fra Borchgrevink i disse jernbanekampens dage. «Det er kanske mig, som støber kuglerne, men det er konsul Møller, som skyder dem ud.» Borchgrevink udtaler ved en anden leilighed, at konsul Møller med fuld ret maa betegnes som skiensbanens stifter. Den seige udholdenhed og kloge paagaaenhed, som altid har karaktiseret konsul Møllers arbeide i kommunens og i statens tjeneste, bragte i denne sag seiren hjem, og Porsgrund vil altid mindes sin gamle ordfører og thingmand med en varm tak for hans utrettelige arbeide for jernbanesagens lykkelige løsning. Ved banens vedtagelse i storthinget slog Vossebanens og Grevskabsbanens tilhængere sig sammen, og hertil sluttede sig næsten alle representanter fra Vestlandet.

I 1881 blev banen fra Drammen til Larvik aabnet af Hs. Maj. Kong Oscar II. I december 1882 var den hele banestrekning færdig, og denne blev høitidelig aabnet af daværende statsminister Selmer. I Porsgrund holdt man paa aabningsdagen borgersexa, hvor festtalen holdtes af byens ordfører Nils Mathiesen.

I oktober 1895 aabnedes banestrekningen Eidanger-Brevik, den saakaldte Breviksbane, og herved fik banenettet en i flere henseender betydningsfuld udvidelse. Lokaltrafiken mellem Skien-Porsgrund og Brevik blev betydelig forøget, ligesom man paa grund af postdampskibsforbindelsen mellem Brevik og Kristianssand fik et hurtigtog daglig til og fra Kristiania, - I de tre første aar trafikeredes Porsgrunds station kun af 14 tog mod nu 29.

Indtægterne ved stationen stiller sig saaledes:

1883-84:	Afgaaende trafik	kr.	35,784.40
	Ankommende trafik	kr.	38,006.90
	Sum	kr.	73,791.30
1895-96:	Afgaaende trafik	kr.	49,387.00
	Ankommende trafik	kr.	47,262.21
	Sum	kr.	96,649.21
1905-06:	Afgaaende trafik	kr.	52,603.25
	Ankommende trafik	kr.	55,875.87
	Sum	kr.	108,479.12

Det er unødigt nærmere her at dvæle ved den store betydning, som jernbanen har havt for Porsgrund. Udviklingen af et steds kommunikationer vil altid blive en mægtig løftestang baade med hensyn til næringsliv og tillige i mange andre henseender. For Porsgrunds industri spiller jernbanen naturligvis en ganske betydelig rolle. En fabrik som gjærfabriken f. ex. vilde visselig aldrig seet dagens lys, dersom vi ikke havde havt nogen jernbane.

Hvad der særlig har udviklet sig overordentlig sterkt er lokaltrafiken Porsgrund-Skien; her gaar nemlig 8 à 9 tog daglig hver vei, jernbanestationen i Porsgrund ligger i enden af jernbanegaden, men paa Eidanger grund. Paa Osebakken er der en platform med ventehal, hvor alle lokaltog standser. Den nuværende bestyrer af Porsgrunds station er stationsmester L. Lynner (f. 1864), der blev ansat vaaren 1906.