Toldvæsenet

av Carl Lund

Hovedtoldstedet for fjorden blev, som meddelt i indledningen, i 1652 henlagt til «toldbodøen», en foranstaltning, der vistnok havde sin store betydning for Porsgrunds senere udvikling. Thue skriver (1789) om toldvæsenet følgende:

«Paa østre Porsgrunds Side, paa en omflødt Øe, staar den Kongelige Toldbod, som meget smuk er opbygget og indrettet i Aaret 1776 og med Nytaar 1777 begyndt at bruges. Denne Øe er i gammel Tid kjøbt fra Bjørntvedt Gaard i Eydanger Sogn, men tilhører nu Kongen, og bestaar af de Grunde, hvor Toldboden, og nu Hr. Diderich von Cappelens Huse staae, saa og de dertil liggende skjønne jordveie og Lastepladse; alt dette betaler Grundleie og Skatter til Kongens Foged, undtagen Grunden og Jordveien, som er Toldboden tillagt. I forrige Tider, da Handelen ikke var i Berettigedes Hænder, men Bønderne skaltede med deres Skove efter eget Behag, og Hollænderne selv kjøbte af Bonden deres Trælast, henlæggende med Fartøier, hvor det var beqvemmest til Lastens Førsel og Indtagelse, skal Toldboden have været underkastet adskillige Forandringer, saasom: den skal i Kong Magnus Smeks Tid have været i Scheen; senere skal den have været i Langesund; paa Gaarden Traag i Bamble Sogn, som ligger ved Frier-Fjord; i Eydanger Præstestrand ved Eydanger-Fjord, og i Egernøe eller Eikonrøe i Gjerpen Sogn, som ligger ved Elven imellem Scheen og Porsgrund, indtil den endelig for Alvor er bleven anlagt i Porsgrund, hvor den nu er».

Toldboden fra 1776 blev en tyve aar senere ved mageskifte overdraget etatsraad, tolder Rasch, som her indrettede sin elegante privatbolig «Raschenborg»; denne bygning, der senere undergik mange forandringer, tilhørte i flere aar konsul Gregersen, senere firmaet Franklin, Baker & Co., indtil den ved ildebranden i juni 1905 gik op i luer. - Staten fik som vederlag den bygning, som nu eies af byens havnestyre, og som lige til 1904 benyttedes som toldbod. Fra nævnte tidsrum er toldboden i statens gaard (forrige samlagsgaard), der ligger lige ved Østsidens dampskibsbrygge, Herved har man opnaaet at laa toldboden paa et mere centralt sted i byen, noget, der er af den største betydning for stedets hele næringsliv. Thue skriver følgende (1789):

«Følgende Toldere og Controlletirer veed man kun her at erindre sig, nemlig:

Kongelige Toldere:

  1. Ahrnsen.
  2. Eboe.
  3. Kofoed.
  4. Frisenberg.
  5. Hans Lange, død 1751.
  6. Thomas Lange, død 1773.
  7. Justitsraad Chr. Rasch.

Forpagtnings Toldere:

  1. Heinrich Yberwasser.
  2. Claus Holmer.

Kongelige Controlleurer:

  1. Rode.
  2. Friderich Biener, død 1776.
  3. Lieutenant Wilhelm Schrader, død 1781.
  4. Justitsraad Anthon Coucheron.

Tolder Chr Rasch's søn, J. W. Rasch, var toldkasserer i Porsgrund, han døde 1849. Hans eftermand var G. N. Crøger, der var toldkasserer fra 1850-1867, da daværende depotforvalter P. Moe udnævntes til embedet. Toldkasserer Moe døde i 1886, og ved hans død blev toldkassererembedet inddraget. Ved den tid var der foruden kassereren ansat i overtoldbetjent Og 2 undertoldbetjente ved kontoret. Da den sidste overtoldbeljent, N. Lund, døde i 1890, beskikkedes en toldkontrollør, der udfører oppebørselsforretningerne. Tidligere hørte Porsgrunds toldsted under Skiens tolddistrikt, men fra 1896 hører det under Larviks. Den nuværende toldkontrollør er S. Soelseth, der beskikkedes 1901. Foruden toldkontrolløren bestaar personalet af i toldbetjent, i toldassistent og 3 toldopsynsmænd. - Toldintraderne ved Porsgrunds toldsted stiller sig saaledes for de nedenfor angivne aar:

1867kr.89,004.00
1871kr.88,012.00
1878kr 88,950.00
1889kr.99,000.00
1897kr.83,620.88
1901kr.87,285.79
1905kr.85,901.67
1906kr.86,897.65

Indførsels- og udførselsværdien for nogle aar stiller sig saaledes:

Aar.Indførsel.Udførsel.Samlet omsætning
1880kr.324100kr.1259100kr.1583200
1890kr.1424100kr.1332800kr.2756900
1900kr.1182600kr.3512300kr.4694900
Utdrag (s. 52-53) fra:
Carl Lund: Porsgrund 1807 - 1907. - Porsgrunn 1907		 Til bokas innholdsfortegnelse
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen