Løvenskiold skriver i sin amtsbeskrivelse om Porsgrund: «Her er en ordentlig Skole, der haver 1200 Rdr. paa Rente.» - Tidligere havde Porsgrund to almueskoler, en i østre og en i vestre Porsgrund. At skoleforholdene imidlertid ikke var særdeles tilfredsstillende i byens barndom synes at fremgaa tydeligt af forhandlingerne paa det visitatsmøde, som biskop Bech i 1809 holdt med Porsgrunds skole- og fattigkommission:
I dette Møde
«maatte man snart erkiende Nødvendigheden af at give Skolevæsenet i flere Henseender en Hovedforbedring; da saavel det nærværende Skolelocale er altfor indskrænket og uskikket baade til Underviisningsstæd og til Boelig for Læreren, samt at det betydelige Antal skolepligtige Børn ikke ved een Lærer kan nyde tilstrekkelig Underviisning, eller denne overtages af ham om man endog kun lod ethvert Barn besøge Skolen 2de Dage ugentlig. Man blev derfor enig om, at der skulde, anskaffes et beqvemt og passende Locale og en Underlærer tillige ansættes. I det nye Skolelocale skulle indrømmes beqvemme Værelser for Overlæreren da Underlæreren derimod blev indlogeret i Byen; og Underviisnings Værelser maatte indrettes, saafremt det kunde skee, saavel for en Borgerskoles som den fattige Skoles Disciple. Angaaende Skolevæsenet blev nøjere bestemt og vedtaget, at foruden de bemeldte Borgerskole og Fattigskolen i østre Porsgrund, vedbliver kun en Fattigskole i vestre P., da dette Steds Indvaaneres Ungdom beholde Adgang til fornævnte Borgerskole i østre Porsgrunds.»
Det nye lokale blev derhos bestemt at skulle blive så stort, at det kunde rumme en arbeidsanstalt for kommunens arbeidsdygtige fattige. For nu at skaffe midler til dette foretagende indbød under 28de december 1810 d'herrer sogneprest Halling, Jørgen Aall, Ulr. F. v. Cappelen, Hans Møller og Chr. Monrad sine medborgere til at yde frivillige bidrag, - og det med et godt udfald, idet der indkom 13,278 rdlr., hvoraf Ambor Aall skjænkede 3000, Ulr. F. v. Cappelen 2000, Jørgen Aall, Hans Møller, Niels Aall og Elizabeth sal. Jørgen Wright hver 1500, de Løvenskiold 500, Jacob Wm. Rasch og Christian Monrad hver 300, Anders Hall 200, Louis Vauvert 150, Søren Rasch 100 o. s. v. Dermed var foretagendet sikret, huset blev bygget og indrettet efter sin bestemmelse og taget i brug i løbet af de nærmest påfølgende år. Bygningen eksisterer endnu og benyttes nu til et hjem for fattige.
Hovedforbedringen, som skolen efter dette fik, indskrænkede sig imidlertid indtil videre til, at skolen fik nyt
lokale; for det første blev det intet med ansettelse af nogen ny lærer. Skolen paa Østsiden betjentes af klokkeren
sammesteds, ligesom læreren ved Vestsidens skole var klokker ved Vestsidens kirke. Først i 1818 blev der
oprettet en underlærerpost ved Østsidens skole, der fra 1825 havde 3 lærere. I 1831 sees imidlertid det gamle
forhold med kun 2 lærere at være gjenoprettet; fra 1836 fik ogsaa Vestsidens skole 2 lærere. Efter alt at dømme
gik i de nærmeste aar udviklingen af Porsgrunds almueskolevæsen meget smaat; den sørgelige tvedeling mellem
Øst- og Vestsiden sant den høist mangelfulde kombination af en almueskole og en høiere klasse (borgerskole)
bidrog vistnok alt til at bringe Porsgrunds daværende almueskoler til at stagnere. Ved den nye skolelov af 1859
blev imidlertid forholdene forbedrede, og fra nu af er man vidne til en jevn og sikker udvikling af stedets folkeskoler. I 1891 havde Østsidens folkeskole 379 elever, fordelte paa 12 klasser; ved skolen virkede som inspektør dengang Kr. Hansen (d. 1898), samt 4 lærere og 3 lærerinder. Paa Vestsidens skole var samtidig 126 elever paa 5 klasser med 2 lærere. Efterat man i december 1891 havde faaet bro over elven, blev begge skoler slaaede sammen fra skoleaarets begyndelse 1892. Porsgrunds folkeskole fik da 502 elever, fordelte paa 16 klasser med inspektør, 6 lærere Og 5 lærerinder. I nuværende skoleaar er der 712 elever fordelte paa 25 klasser. - I 8 aar fungerede den kommunale høiere almenskoles bestyrer, overlærer Vemmestad, som inspektør ved folkeskolen, men efter overlærerens andragende blev han i 1907 fritaget for dette hverv. I 4de og 5te klasse er undervisningstiden nu 30 timer ugentlig; i de øvrige 24 med undtagelse af 1ste klasse, hvor der undervises i 18 timer. Skolens nuværende inspektør, der tillige er kirkesanger ved Østsidens kirke, er Joh. Henr. Knudsen (f. 1855), der har været ansat ved skolen siden 1877.
- Ved skolen virker nu følgende 9 lærere: K. J. Berge, I. C. Ramberg, J. Olsen, H. Tufte, K. T. Nedberg, H. O. Kvamme, R. K. Egge, Kr. Kjær samt sløidlærer A. Haga; der er følgende 10 lærerinder: Frøknerne S. Petersen, A.
Tillisch, H. Larsen, E. Moe, M. Randers, M. Schau, M. Johannessen, M. Schøning, samt haandarbeidslærerinde fru C.
Pedersen og skolekjøkkenlærerinde frk. C. Knudsen.
Skolens nuværende bygning indviedes den 27de august 1883. Før denne bygning toges i brug, havde folkeskolen paa Østsiden sit lokale først i det nuværende gamlehjem og senere i den saakaldte «Floodegaard». Vestsidens skole benyttede længe den ved det gamle færgested beliggende gaard, der eiedes af kommunen, men som nu er i privat besiddelse.
Folkeskolens skolestyres medlemmer er følgende:
Sogneprest B. W. Krogh,
Gartner J. Christiansen,
Uhrmager Th. Andersen,
Kjøbmand Andr. Aasland,
Fru Augusta Lyche-Hansen,
Overretssagfører H. E. Møller,
Fru Helene Wright,
Redaktør P. Hvidsten.
Lærer J. Olsen.
Tilsynsudvalgets medlemmer er følgende:
Kjøbmand Andreas Aasland,
Fru Charlotte Norby,
Bagermester P. Fredriksen,
Redaktør P. Hvidsten.
Det første spor af forhandling om oprettelse af en borgerskole findes i protokol for Porsgrunds skolevesen under 13de januar 1835. Skolekommissionen, som dengang bestod af magistraten, byfoged Cappelen, sogneprest Halling, borgerrepræsentanterne Jørgen Flood og Peter Boyesen samt skolekasserer N. Sørensen, tog, heder det, den dag under nærmere overveielse et fra skolelærer Thomsen tilstillet andragende af 31te oktober f. aar, hvori han beklager, at skolelokalet ikke tillader undervisning af alle skolesøgende børn og derfor foreslaar en reorganisation af skolen og in specie oprettelse af en borgerskole ved siden af en almueskole. Resultatet af dette andragende blev imidlertid kun det, at der til begge byens almueskoler knyttedes en høiere afdeling eller klasse, saaledes, at de børn, hvis evner fandtes kvalificerede, skulde faa en «høiere undervisning». - I 1843 fremsatte daværende sogneprest Schjøtt forslag om oprettelse af en (énklassig) borgerskole, der ikke skulde staa i nogensomhelst forbindelse med almueskolen, og hvor der bl. a. skulde læses tysk, fransk samt matematik i «passende omfang». Efter endel modstand blev dette forslag antaget af kommunebestyrelsen og approbert af stiftsdirektionen. Denne løsning af spørgsmaalet om en høiere skole var jo høist mangelfuld, men ordningen varede dog lige til 1854. I juni 1854 fattede kommunestyret følgende gledelige beslutning: «Communen garanterer Skolen 50 Speciedaler aarlig, saaledes at denne kan indrettes efter en fuldstændig Plan med 3 Klasser».
Den 7de december s. aar approberede kirkedepartementet skolens plan, hvorhos der ved kgl. resol. af oplysningsvæsenets fond bevilgedes skolen et aarligt bidrag, stort 200 spd. Efter denne plan skulde skolen undervise i «Læsning, Religion, Skrivning, Regning, Modersmaalet, Sang, Historie, Geografi, Mathematik og om muligt et eller andet Fag i Real- eller Naturvidenskaberne, og endelig fremmede Sprog, nemlig Tysk og enten Engelsk eller Fransk».
Den mand, der vistnok har størst ære af den nye ordning, var A. C. Anderssen, der 1850 var udnævnt til sogneprest i Porsgrund. Denne ordning fortsattes nu med enkelte forbedringer indtil 1868, da der efter initiativ af sogneprest Winsnes blev oprettet et kateketembede i Porsgrund, hvorefter kateketen istedenfor klokkeren skulde blive borgerskolens bestyrer. Pastor Bernhoft blev den første kateket; samtidig blev skolen delt i en gutteafdeling paa 4 klasser og en pigeafdeling paa 2 klasser. I 1877 fratraadte pastor Bernhoft sit embede, og nu havde forholdene udviklet sig derhen, at det maatte ansees høist paakrævet, at ledelsen af skolen overdroges en bestyrer, der helt kunde ofre sig for skolegjerningen. I juni 1877 ansattes som skolens første bestyrer cand. theol. Stian Vemmestad (f. 1844). Kateketen skulde herefter kun være lærer ved skolen. Den første opgave, den nye bestyrer fik at løse, var at faa den ikke helt tidsmæssige skole omdannet til kommunal middelskole. Med stor dygtighed lykkedes det bestyreren at faa udført dette omdannelsesarbeide, og alt i august 1879 begyndte middelskolen sin virksomhed; i 1880 afholdtes for første gang middelskolens afgangsexamen.
Ved skoleloven af 20de april 1897 blev det bestemt, at den høiere skole skulde bygge paa folkeskolen, hvilken bestemmelse da havde tilfølge, at klasseantallet, der for middelskolen efter den nye lov var fastsat til 4, maatte reduceres. Før reduktionen var der ved skolen nemlig 6 middelskoleklasser, i forberedelsesklasse og en særskilt pigeafdeling paa 4 klasser. Elevantallet, der selvfølgelig har varieret ikke saa lidet, var i den gamle middelskoleordnings tid endog opimod 200. Det siger sig selv, at gjennemførelsen af den nye lov, der jo lagde forberedelsesafdelingen helt paa folkeskolen, maatte bevirke en ikke liden reduktion af elevantallet.
Ved skolen virker der nu følgende lærerpersonale:
Overlærer Stian Vemmestad (bestyrer),
Adjunkt Carl Lund (reallærer).
Adjunkt H. E. Torkildsen (filolog).
Kateket A. S. Dick.
Kaptein H. B. Damm.
F'røknerne C. L. Smith og M. K. Rørholt.
Sløidlærer og skolekjøkkenlærerinde har middelskolen fælles med folkeskolen. I kvindeligt haandarbeide er ved middelskolen ansat frk. S. Vemmestad. - I skolens 4 klasser (med 2 parallelklasser) er der fortiden 124 elever. - I de aar, hvori middelskolen har virket, er dens afgangsexamen bleven absolveret af ca. 400 kandidater. Den mand, der maa nævnes som grundlæggeren af Porsgrunds høiere skole, er overlærer Vemmestad, der ved sit 25 aars jubilæum (4/7 1902) modtog mange beviser paa medborgeres anerkjendelse af hans fortjeneste af stedets høiere skole. Ved denne leilighed overleveredes til skolens forstanderskab paa daværende og forhenværende læreres og elevers vegne et portræt af overlæreren, malet af Fr. Kolstø. - Borgerskolen havde fra først af sit lokale i den saakaldte kammerberregaard; i august 1879 flyttede man midlertidig ind i den af kommunen indkjøbte gaard (Friisegaarden), der brændte 1899. Den 27de august 1883 tog middelskolen sit nuværende lokale i Jernbanegaden i besiddelse.
Den høiere almenskoles forstanderskab bestaar nu af følgende medlemmer:
Sogneprest B. W. Krogh (formand).
Assurancedirektør O. K. Abrahamsen.
Boghandler Th. H. Dyring.
Fru Kristine Børve.
Skolens bestyrer (viceformand).
Denne skole skylder sjømandsforeningens initiativ sin tilblivelse. Uagtet arkiverne ikke angiver noget bestemt tidspunkt for bevilgningen af statsmidler til skolen, har man dog af forhandlingsprotokollen erfaret, at der i 1848 af regjeringen var stillet statsbidrag i udsigt; thi ifølge en protokoltilførsel i et møde i sjømandsforeningen i juli s. aa. besluttedes det at tilskrive skolekommissionens formand, pastor Juell, at avertere efter en førstelærer. - Skolens plan approberedes ved kgl. resol. af 16de mai 1849. Denne plan er da omtrent uforandret bleven fulgt lige til 1907. Skolen er nu udvidet til ogsaa at indbefatte en skibsførerskole med dertil hørende examensret; dens nye plan er i overensstemmelse med navigationsloven af 1903. Skolens udgifter dækkes ved kommune- og statsbidrag samt ved elevernes kontingent. Sjømandsforeningen vælger paa en generalforsamling skolekommissionen, der bestaar af 4 medlemmer. Den nuværende skolekommission bestaar af: Verftseier A. H. Backa (formand), ingeniør Finn C. Knudsen (viceformand), redaktør Kr. H. Dyring og havnefoged J. A. Pettersen. Skolens bestyrer, der netop er ansat, er marineløitnant M. Larsen (f. 1873).
Sjømandsskolen har været en betydningsfuld institution i en sjøfartsby som Porsgrund. Dens elevantal har været meget varierende, idet dette har staaet i ligefremt forhold til variationerne i skibskonjuncturerne; medens der saaledes i de gode skibsfartsaar var ca. 100 elever paa skolen, saa har i de daarlige aar elevantallet været lige nede i 12. Foruden bestyreren er der ved skolen ansat en andenlærer. Skolen har lokale i 3die etage i raadhuset. I denne forbindelse kan ogsaa nævnes, at man siden 1895 har havt igang en stuertskole, der har lokale i sjømandshjemmet, og som bestyres af fhv. skibsfører Karl Larsen.
Ved støtte af ingeniør, nuværende storthingspræsident G. Knudsen var der i slutningen af 70 aarene og i begyndelsen af 80 aarene sat igang nogle aftenkurser, der havde til hensigt at give unge læregutter og fabrikarbeidere undervisning i tegning og regning. I 1886 blev der efter henstilling fra Porsgrunds haandverkerforening nedsat en kommunal kommission bestaaende af adjunkt Lund (formand), ingeniør G. Knudsen, bogtrykker Kr. H. Dyring og træskjærer E. Lie, der havde i opdrag at fremkomme med forslag om oprettelsen af en teknisk aftenskole. Sagen blev imidlertid ikke fremmet, da de kommunale autoriteter af budgetmæssige hensyn ikke fandt at kunne gaa med paa nogen større bevilgning til en saadan skole. Først da skibsreder Chr. Knudsens arvinger havde skjænket et legat til «fremme af tekniske og merkantile kundskaber, som kan blive til praktisk nytte i livet», var aftenskolen sikret og kunde begynde sin virksomhed den 1ste september 1889. Skolen havde fra først af sit lokale i folkeskolebygningen, men i 1892 flyttede den ind i middelskolen, hvor den nu disponerer over 2 store tegnesale og 2 klasseværelser. Ifølge den under 10/9 1894 approberede nye plan er skolens formaal at meddele de for haandverk og lignende industri nødvendigste kundskaber og færdigheder. Kurset er treaarigt. Undervisningen er fælles for alle elever med undtagelse af tegneundervisningen, der meddeles særskilt for de forskjellige haandverk. Skolen staar under overtilsyn af kirkedepartementet; dens bestyrelse bestaar af 4 af kommunebestyrelsen valgte mænd samt den af skolens lærere, der beskikkes som bestyrer. Skolen har i de i 8 aar, den har været i virksomhed, havt en nogenlunde jevn søgning; dens elevantal er i dette skoleaar 94, hvoraf størsteparten er haandverkere og industridrivende. Statsraad G. Knudsen viser skolen den interesse, at han hvert aar skjænker 100 kr. til fripladse for flittige og flinke elever. Skolens lærere er følgende:
Skolens nuværende bestyrelse er redaktør Kr. H. Dyring, formand, adjunkt Carl Lund, viceformand, konsul Alfred Petersen Wright, ingeniør Finn C. Knudsen og bygmester Jacob Augestad.
I juli 1883 udgik der fra daværende verksbestyrer R. J. Brønlund (d. 1894) indbydelse til tegning af midler til anlæg af en praktisk haandgjerningsskole i mekanik. Denne indbydelse vandt almen tilslutning, og der tegnedes bidrag næsten fra alle trakter i vort land; der indkom paa den maade 11,000 kroner. Skolen grundlagdes 1884 og begyndte sin virksomhed 1885 med 2 elever. Dens titel var: «Skiensfjordens skole til uddannelse af mekaniske arbeidere», og hermed er da samtidig udtrykt skolens opgave og maal. I 1886 bevilgedes det første statsbidrag (kr. 3200) til skolens drift, ligesom samtidig Bratsberg amt og sparebankerne i Porsgrund, Skien, Gjerpen og Solum samt brændevinssamlaget i Porsgrund fra nu af gav aarlige bidrag. Skolens grundlægger og første bestyrer, R. J. Brønlund, søgte i 1891 paa grund af svækket helbred afsked fra sin stilling, og i hans sted ansattes skolens nuværende direktør K. K. E. Dick (f. 1861) tll skolens bestyrer. Under hans kyndige og interesseréde ledelse har denne skole udviklet sig paa en enestaaende maade, hvad det stigende elevantal bedst beviser. Man skal her kun angive nogle tal; skolen aabnedes, som ovenfor nævnt, med 2 elever, og det høieste elevantal var dengang sat til 15; i 1890-91 var imidlertid elevantallet 42; i 1895-96: 106; i 1900-01: 142; 1906-07: 165 fra alle kanter af landet. - I 1895 fik skolen sine nuværende tidsmæssige lokaler, der er opførte efter tegning af arkitekt Børve. Fra 1901 er skolen statsskole og har nu følgende titel: «Skiensfjordens mekaniske fagskole». Fra 1901 er der oprettet en elektroteknisk afdeling, saa skolen nu har to klasser, en fællesklasse for alle elever og en anden klasse, der er delt i en mekanisk og en elektroteknisk afdeling. Skolens formaal er at uddanne unge mænd for den mekaniske og elektroteknisk industri med betingelser for at kunne indtage tekniske stillinger som montører, maskinister, formænd, verksmestre o. l. - Undervisningen omfatter i begge klasser foruten theori med tegning ogsaa praksis i verksteder og laboratorier. - Skolens lærere er fortiden: Direktør Dick. Overlærer H. E. Kjølseth (forstander for den elektrotekniske afdeling). Overlærer O. Torp (forstander for den mekaniske afdeling). Lærerne I. Engh, E. Dahl, O. Andersen, A. Kjølseth, O. Norby.
Skolens forstanderskab bestaar af:
Oberstløitnant J. Wessel (formand).
Brugseier H. C. Hansen, Skien (viceformand).
Brugseier T. Schiøtt, Skien.
Brugseier Gunnar Jacobsen.
Direktør Dick.
| Utdrag (s. 36-43) fra: Carl Lund: Porsgrund 1807 - 1907. - Porsgrunn 1907 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |