Geistligheden og de kirkelige forholde.

Carl Lund

I kirkelig henseende hørte, som foran berørt, østre Porsgrund fra først af til Eidanger sognekald, Vestsiden til Solum og Osebakken til Gjerpen. Fra 1762 blev østre Porsgrund et eget sognekald, som det følgende aar forenedes med vestre Porsgrund og fra 1842 med Osebakken. Thue skriver (1789) følgende om de gamle kirkeforholde i Porsgrund:

«Øster-Porsgrund har en smuk Kirke, som er opbygget paa Jønholts Gaards Grund, for det meste ved afg. Cancelliraad Schnells Goddædighed, og indviet den 10de Juli 1760 under Navn af Jesu Kirke Den er ziret med en smuk Altertavle og to store Postamenter, forestillende Moses og Aaron, hvilke er givet af Hr. Nicolay Aall; har 1782 faaet et prægtigt Orgelværk, som er bekostet ved Sammenskud af Indvaanerne med omtrent 2000 Rdlr. Vester-Porsgrund har en smuk Kirke, som den 16de Marti 1758 er indviet under Navn af Emanuels Kirke. Den har et lidet Orgelværk, og to store Postamenter, forestillende Kjerlighed og Haabet, hvilke er givne af forrige Prokurator, nu Laugmand Johan Michael Lund. Her skal forhen have været et Kapel, hvilket som Annex, tilligemed Solums Kirke, hørte under Scheens Sognekald. Dette Kapel blev 1746 nedrevet, og til Kirkens Opbyggelse testamenterede en Peter Høyman 500 Rdlr. Begge Siders Porsgrund udgjør nu eet Sognekald, siden 2den Decbr. 1762, da forhen den østre hørte under Eydanger, og den vestre under Solums Kirkesogne, enhver af Siderne har nu sin Klokker, der tillige er Skoleholder og Bedemand, saa og hver sit Skolehuus, som tilhøre Indvaanerne».

«I Kirken hænger et Skilderie, der skal forestille den første Præst hertil, da Kirken var Annex under Eidanger, nu Sal: Hr. Jørgen Herman Monrad. - Da Hr. Monrad døde blev Porsgrunds Kirker et Sognekald under sin egen Præst Hr. Jeremias Hagerup som den første der hertil blev kaldet den 2den December 1762, og indsat i Embedet den anden Søndag i Faste I764.» -

«Østre Porsgrund har en smuk Kirke, men begge Kirker betjenes af en Præst. Den unge herværende personelle Capellan, Hr. Schytt har fortræffelige Gaver at prædike med, og et Foredrag, som gjør ham temmelig vis paa fuld Kirke hvergang han prædiker».

«Adskillige Fruentimmer og Mandspersoner har foræret til Kirken følgende Samling:

Etpar Messing Lysestager, forgyldte, som har kostet	170	Rd.	0	Mrk.	44	Skl.
En rød Fløiels Messehagel, som har kostet	84	Rd.	0	Mrk	82	Skl.
Et Sølvfad til Fonten med forgyldt Ramme, vægtig 122 Lod, som har kostet	99	Rd.	3	Mrk.	14	Skl.
En Messe Skiorte af fint Lærret, som har kostet	15	Rd.	0	Mrk.	0	Skl.
Jern Spiret paa Taarnet, som har kostet	80	Rd.	0	Mrk.	0	Skl.
Laas og Nøgel til den store Kirke Dør, som har kostet	10	Rd.	0	Mrk.	0	Skl.
3de Tavler, den ene til Kirken, den 2den til Skolen, den tredie til Tugthuset (i Kristiania), som har kostet	30	Rd.	0	Mrk.	0	Skl.

Givernes navne er ikke nedskrevne. - Døbefadet, som er forarbeidet af guldsmed Ole Pedersen Bechmann i Skien (guldsmed der 1753-I761) bærer i bunden et i guld indbrændt vakkert monogram: EHR. Dette betyder vistnok Eleonore Hedvik Rasch, datter af kaptein Rasch (medlem af kirkens byggekomite); hun var ved kirkens indvielse 25 aar, blev senere gift med statsfysikus i Bratsberg amt, Hans Møller. Hun døde 1817, 82 aar gammel.

Almissetavlerne er prydede med sølvplader med følgende indskrifter:

Nr. 1. Foræret af Marchus Smidt Jonsen og Hans Lund Jonsen.
Nr. 2. Foræret af Jacob Jonsen og Fredr. Jonsen.
Nr. 2. Foræret af Jon Jacobsen og Ellen Marc: D. Smidt.

Over gaver til Vestsidens kirke findes en gammel fortegnelse, udarbeidet af kirkeværgen Simon Frantsøn Cildrio; her finder man følgende:

1. «Af de Herrer Jørgen og Zacharias Simonssønner en Klokke, som udi Taarnet er ophængt, hvorpaa findes Navn paategnet og Aaret 1757.
2. Hr. Hans Christian Arveskaug det store jernspir, og samme bekostet Beslaget paa Taarnet.
3. Hr. Simon Zachariassen givet en Kalk og Disk samt en Æske til Oblater; alt af Sølv og meget smukt forarbeidet og forgyldt, hvorpaa hans Navn udi Træk er ansat med S : Z : S :
4. Mad. sal. Visiteur Søren Aalborg foræret en Damaskes Alterdug og 3 Servietter til Daaben.
5. Madame Nils Andersen Weyer udi Skien, givet et Damaskes Haandklæde til Daaben.
6. Hr. Berthel Jobsen Arveskaug givet en smuk stafferet Skammel for Alteret.
7. Givet af Hr. Apotheker Wølner en stor Bibel med Messingbeslag udenpaa Bindet; Bibelen er prydet med smukke Kobberstik.
8. Givet af Hr. Visiteur Rasmus Schjøth i Brevig en Messingsparebøsse.
9. Do. af min Broder Peter Frantsøn Cudrio, 2de store Lysestager til Alteret af hvidt Metal, hvorpaa er skrevet: P : F : S : C : og F : P : S : C :
10. Do. af mig Simon Frantsøn Cudrio og Kjæreste, en Messeskjorte, Alterdug, stafferer med Kniplinger og et Haandklæde til Daaben af Lærred; saa og et Døbefad og Kande af Tin, samt et Skilderi udi Altertavlen; gule Silkefryndser om Alterklædet og Prædikestolklædet, saa og Prædikestoldørens Indklædning af smaa Pilarer, og en oval ovenover Døren.
11. Af min Broder Petter Cudrio og af mig foræret Afdelingen imellem Sanghuset og Kirken, der er gjort af Træ; Dørene med Laase og Hængsler samt Beslaget ovenover Kordøren, hvorpaa Navne P: & S: F: S: Cudrio.
12. Mester Tollef Thorson Smed i Skien foræret Laas og Hængsler etc. til den store Kirkedør med hans Navn paa Skiltet, T: T: S:
13. Af Hr. Peder Johansøn Holst fra Arendal foræret en meget smuk Messing Solskive.
14. Af afgangne Hr. Provsten Baars Arvinger er foræret en Messinglysekrone, derpaa indgraveret: «Anders Pedersen Baar» samme er ophængt udi Kirken.

Dette blev foræret Kirken imedens Cudrio var Kirkeværge».

«Under Kirke-Gulvet i Øster-Porsgrund», skriver Løvenskiold, «ere Begravelser, hvoraf til denne Tid de Deichmanske og Aallske Familier betjente sig, og der findes begravne Kammer-Raad Deichman, Madame Storm, Cancellie-Raad Deichman, Madame Aall, Nils Aall junior, Controleur Biener, Controleur Lieutenant Schrader og Moder med endel flere». Blandt dem, der var begravede under kirkegulvet, kan ogsaa nævnes sogneprest Monrad og hustru. 140 aar efter pastor Monrads død, 16de september 1903, blev samtlige i østre Porsgrunds kirkekjælder henstaaende 28 kister - 19 voxne og 9 børn - baarne ud paa kirkegaarden og der nedgravede. Sogneprest Monrad og hustrus kister nedgravedes lige ved kirkens hovedindgang; den kiste, der efter traditionen skulde rumme de jordiske levninger af kancelliraad Deichman, nedsattes i en egen grav lige ved kirkegaardsmuren; lige herved nedsattes Nils Aalls kiste. Alle de øvrige begravedes i en stor fellesgrav.

Den 18de august 1760 kunde den lille kirkegaard om østre Porsgrunds kirke tages i brug, idet da den første begravelse (kjøbmand Søren Nielsens) fandt sted. Oparbeidelsen af denne kirkegaard var ingen let sag; omkring kirken var dengang kun fjeld; dette blev bortsprængt, grunden blev planeret og muren rundt om opbygget. Stedets velvillige strandsiddere hentede sand og jord til paafyldning. I 1787 maatte man til en ny kirkegaard kjøbe et stykke jord lige overfor den første kirkegaards øvre del, da den gamle ikke var tilstrækkelig; den nye kirkegaard indviedes i august samme aar. Denne kirkegaard udvidedes i 1847. I 1874 indviedes den nedre kirkegaard paa Jønholts grund; i 1896 blev terrassen indviet, medens den sidste udvidelse af den nedre kirkegaard fandt sted ved indvielsen den 23de august 1902.

Paa østre Porsgrunds gamle kirkegaard hviler Eidsvoldsmændene Jens Fabricius og Jørgen Aall. Fabricius var født i Larvik 1758, kadet fra søkadetakdemiet i Kjøbenhavn 1775, blev viceadmiral 1821; 1836 tog han afsked og døde paa Osebakken 1841. Han var medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold som 1ste deputerede for sjødefensionen. - Jørgen Aall var som tidligere nævnt kjøbmand i Porsgrund. Paa Aalls grav har Porsgrunds ungdomslag ladet reise en bautasten (1901). Hver 17de mai bekranses nu af borgertoget de to Eidsvoldsmænds grave.

Siden Porsgrund blev eget sognekald, har det havt følgende prester:

a. Sogneprester.

1. Jeremias Hagerup, født i Skogn den 30te august 1725, død i Porsgrund den 25de juni 1795; han ligger begravet paa Porsgrunds kirkegaard.
2. KarI Hansen, født den 6/4 1757, død i Skedsmo 1826. Han var sogneprest i Porsgrund fra 1795-I806.
3. Hans Due Halling, født 1772; han var sogneprest her fra 1807-1839, da han døde i Porsgrund, hvor han ligger begravet.
4. Ole Herstad Schjøtt, født i Jylland 1805, han var sogneprest her fra 1839-1845, da han forflyttedes til Skien, hvor han døde 1848.
5. Daniel Bremer Juell, født 1808 i Seljord. Han var sogneprest her fra 1845-1849, da han blev biskop i Tromsø stift. Paa en reise til Carlsbad døde han i Hamburg 1855. Juell var en fremragende og høit anseet geistlig embedsmand. Som kateket i Kragerø repræsenterede han denne by paa storthingene 1839 og 45; for Porsgrund og Brevik var han storthingsmand 1848. Han deltog meget i det kommunale arbeide i byen.
6. Christopher Winther Scheen, født 1809, død i Porsgrund 1850. Han udnævntes hertil i september 1849, men paa grund af sygdom kom han ikke til at overtage sit embede; han ligger begravet paa Porsgrunds kirkegaard.
7. Anders Christian Anderssen, født 1811; han var sogneprest her fra 1850-1858, da han forflyttedes som res. kap. til Trefoldigheds menighed i Kristiania, hvor han døde 1885. Anderssen har ikke liden fortjeneste af Porsgrunds skolevesen.
8. Peder Valentin Winsnes, født 1823; han var sogneprest her fra 1858-1881, da han forflyttedes til Lier. Han døde 1896 og er begravet i Porsgrund. - Winsnes var en sjelden afholdt og populær prest, der under sin lange virken i menigheden vandt sig et godt navn, der endnu lever, fredet af taknemmelighed og kjærlighed.
9. Harald August Arnesen, født 1836; han var prest her fra 1882-1890, da han forflyttedes til Uranienborg menighed i Kristiania, hvor han endnu virker.
10. Benhard Wilhelm Krogh, født 1843; han er Porsgrunds nuværende sogneprest; han tiltraadte sit embede i august 1890.

b. Kateketer.

1. Theodor Christian Bernhoft, født 1833; kateket og bestyrer af herværende borgerskole fra 1868-1876, død i Kristiania 1885.
2. Knud Karl Krogh-Tonning, født 1842; kateket her fra 1877-1882. Tonning, der senere var prest i Kristiania, nedlagde i 1900 sit presteembede og gik over til katholicismen. Han er dr. theol. og har udgivet mange theologiske baade videnskabelige og populære skrifter.
3. Jens Frølich Tandberg, født 1852, kateket her fra 1883-1886; han er nu sogneprest i Kristiania.
4. Johan Fredrik Gjesdahl, født 1857, kateket fra 1886-1893; han er nu prest i Bergen.
5. Andreas Svane Dick, født 1855, kateket i Porsgrund fra 1894.

Porsgrunds prestegaard er skjænket i 1801 af sogneprest Karl Hansen til bolig for Porsgrunds sognepresten. Til hovedbygningen hører en løkke paa ca. 30 maal jord, hvorpaa der gjennemsnitlig avles 40 skpd. hø, 10 tdr. poteter og 3 a 5 hl. byg og havre. Besætningen er 3 kjør.

I Porsgrund findes en katholsk menighed, der skylder porselænsfabriken sin oprindelse, da de fleste udenlandske arbeidere ved denne fabrik var katholiker. Menigheden bliver ledet af pastor J. H. Blom (født i Holland), som tiltraadte sin stilling her i byen i oktober 1890. lndtil oktober I894 havde menigheden sin gudstjeneste i et dertil indrettet kapel i afdøde kjøbm. Louis Vauverts gaard i Storgaden og senere (til 1899) i et kapel i afd. bankkasserer Høeghs gaard, der var kjøbt af St. Josephs søstre til et hospital. Paa den byggetomt, som 1889 blev indkjøbt, er der bygget en vakker katholsk kirke i norsk stavkirkestil, efter tegning af arkitekt Børve. Den stilftude kirkebygning er et lidet kunstverk, som man synes bedre og bedre om, jo mere man betragter det i sine enkelte, smukt udførte detaljer. Kirken blev færdig afleveret den 7de oktober 1899 og høitidelig indviet den 8de oktober s. a. ved hs. hv. dr. J. B. O. Fallize, biskop og apostolisk vikar for Norge.

Porsgrunds methodistmenighed stiftedes den 22de mai 1858 med 5 medlemmer af pastor E. Arvesen. Virksomheden begyndte i den saakaldte «Hallegaard» paa Osebakken; senere byggedes et kapel i Raadhusgaden, hvilket ved en ildebrand i 1905 gik op i luer. Efter branden holdtes en tid gudstjeneste i det lokale, som benyttes af goodtemplarlogen. Den 24de mars 1907 indviedes den nye kirke, «Immanuelkirken», som er opført efter tegning af arkitekt Børve, og som er beliggende i Jernbanegaden ved siden af middelskolen. Den nye kirke, som er opført af mursten, er i enhver henseende et smukt og tiltalende kirkehus. Menigheden tæller nu 182 medlemmer med en ungdomsforening paa 70 medlemmer og en søndagsskole paa 250 elever. Menighedens nuværende forstander er pastor A. C. Ødegaard.

Den evangelisk-lutherske frimenighed begyndte sin virksomhet her i 1884, da den norske «Bryne- & Slibestensfabrik» flyttedes hid fra Kragerø; en del af denne fabriks funktionærer tilhørte nemlig den i Kragerø værende frimenighed. I begyndelsen havde menigheden sine sammenkomster paa den saakaldte «Flood-salen» i vestre Porsgrund. Fra 1888 har man havt sin egen lille kirke, der er beliggende paa Vestsiden, og som indviedes den 15de april samme aar. - Inden menigheden er ogsaa en søndagsskole i virksomhed.