Carl Lund

Porsgrund (indledning)

Naar den første bebyggelse af Porsgrund fandt sted, er vanskeligt at angive; men man maa antage, at den heldige beliggenhed paa begge sider af elven allerede tidlig har bevirket, at sjøfolk og fiskere her har slaaet sig ned. Imdlertid kan vel denne bebyggelse ikke have gaaet meget raskt for sig, eftersom der i 1661 ikke var mere end 38 gaarde i Porsgrund. Stedet har faaet sit navn af den sterkt lugtende, lave busk pors der i middelalderen anvendtes til ølbrygning istedenfor humle, og sorti i sin tid voxte paa den saakaldte «toldbodø», byens oprindelige grund.

Porsgrund er opstaaaet ved en sammenslutning av følgende tre afdelinger: østre Porsgrund, vestre Porsgrund og Osebakken. Disse tre er oprindelig lastepladse eller udsteder under Skien, hvortil adkomsten for større skibe ikke var heldig paa grund al den sterke strøm. Hos Peder Klaussøn Friis, der besøgte Skien 1576 heder det: «2½ Mil fra Havet kommer Skienselv ud i den Fjord, og kaldes det Sted Porsgrund». - I 1652 fik lensherren Sivert Urne fuldmagt til ved mageskifte at erhverve «den øde ø Porsgrund under Jønboldt» af tvende bønder, som til vederlag erholdt gods og rettigheder i Skotfosstrøget. Med den af kronen overtagne grund fulgte «landtold» af skibene, og fjordens hovedtoldsted blev henlagt til «toldbodøen».

I 1661 erlagdes der ½ rdlr. pr. reise af alle skibe, «som sig paa Toldboden eller Jønholdts Eiger fastgjør», hvorved der aarlig indkom ca. 20 rdlr. I toldforordhingerne af 1691 nævnes Porsgrund som ladested der havde ret til at udføre trælast og indføre dansk korn og andre indenrigsvarer. I toldforordningen af 1768 tillodes tillige at fortolde fremmede grove varer. Da imidlertid Skiens privilegier (af 1737) søgte at indskrænke Porsgrunds handel, var stedet lige til midten af det i 18de aarhundrede af ringe betydning; først etter rescript af 1749 tilstodes Porsgrund meget større frihed, og siden den tid har stedet med sin for sjøfart og handel fortrinlige beliggenhed gaaet godt og sikkert fremover. Friderich Wilhelm Thue omtaler Porsgrund i sin beskrivelse af Langesundsfjord byer (1789) paa følgende maade:

«Porsgrund er det behageligste og tillige det betydeligste Ladested inden denne Fjord, ei allene fordi Stedet har mange og formuende Indbyggere, men fordi Situationen er den smukkeste, og her tillige sker den største og betydeligste Udskibning, saavel til fremmede som til indenlandske Steder, baade af trælast og de tre omkringliggende jernværkers Produkter. Dette Sted ligger halvanden Mil ovenfor Brevig, men tre Fjerdingvei nedenfor Scheen: det inddeles i østre og vestre Porsgrund, som adskilles ved den fra Scheen nedflydende Elv. Østre Porsgrund kaldes ellers Eydanger- og Gjerpen-Porsgrund, fordi den ligger paa disse tvende Sognes Grunde, under Gaarden Øster-Borge i Gjerpens-Sogn, samt Bjørntvedt og Jønholdt i Eydanger Sogn. En liden gjennemløbende Elv, Aase Elv kaldet, deler disse to Sognes Grunde. Over denne Elv er en Broe, hvorpaa tilforn har været en priviligeret Bom, hvilken Bønderne med Magt nedrev Aar 1767. - - -- -

Vestre Porsgrund kaldes ellers Solum-Porsgrund, fordi den ligger paa Gaardene Sønder-Bjørntvedts og Klyves Grunde i Solum Sogn. Grundene, som forhen tilhørte Sønder-Bjørntvedt, ere solgte fra Gaarden, og eies nu af llartikulære. En liden gjennemløbende Elv, Klyve-Elv kaldet, adskiller forbemeldte to Grundeiere. - -- -

Indvaanerne af Porsgrund, som ere Borgere, henhøre under Scheens jurisdiktion, men de øvrige i Østre Porsgrund til Gjerpen og Eydanger Thing; de i Vestre Porsgrund til Solum Thingsted».

Porsgrunds udvikling i slutningen af det isde aarhundrede, hvortil vi i et senere afsnit kommer tilbage, var efter den tids forhold meget respektabel. Stedets opkomst gjorde imidlertid Skien ængstelig, og der blev derfor ofte fra denne bys side gjort forsøg paa at hindre den truende konkurranse. Ret betegnende for den tids opfatning i Skien er følgende ytring fra byens borgermester, da Porsgrund i 1755 vilde bygge en kirke: «Jeg fatter ikke, at en kirkes opførelse i forstaden Porsgrund kin være fornøden, for dessnarere at reducere Skien som en af de ældste byer i landet til en grushob».

I slutningen af det 18de og i begyndelsen af det 19de aarhundrede var Porsgrund et sted, der i forhold til sin størrelse frembød et saare livligt nærings- og kulturliv. Det var «en af de byer i Norge, hvor i forhold til folketallet den betydeligste formue var samlet». Den vakre beliggenhed, de smukke gaarde, de tiltalende haver og udmerkede driftspladse saavel som den raadende dannelse og kultiverede omgangstone i de mange gode hjem vakte alles udelte beundring. B. H. v. Løvenskiold skriver i sin amtsberetning (1784) om Porsgrunds indvaanere, at de

«omgaaes hinanden paa den anstændigste og venskabeligste Maade, og søger at forene det Nyttige med det Behagelige. De søger at overgaa hinanden i at opdyrke deres Marker og Haver, at udpynte deres Boliger, at understøtte en god Orden og gjøre de tjenstligste Indretninger. Ja de beboe de yndigste Egne af dem man fast kjender i dette Rige, de sørge for at ære GUD i smukke og velbeprydede Templer ; de sørge for Skolerne og Ungdommens gode Opdragelse, for de Fattiges Underholdning, for Stædernes Uddvidelse og Sikkerhed.,

Løvenskiold er ikke den eneste, der giver det gamle Porsgrund en rosende omtale; den senere biskop i Bergen, Claus Pavels, der 1793-1796 var residerende kapellan i Brevik og Eidanger, roser i sin autobiografi i høie toner den «fortryllende Porsgrunds egn». «Porsgrund er», skriver han, «af alle smaa og store steder, jeg har kjendt, den eneste, hvor den fineste, mest urbane verdenstone var forenet med ædel, blid, utvungen, ægte norsk selskabelighed og gjæstfrihed».

Leopold v. Buch, hvis reiseskildringer vel er oversat paa alle europeiske sprog, skriver følgende fra 1806:

«I Mørkningen kom vi ned til Skiensfjordens store Dalføre, til Porsgrund. Store gilde Huse, som tydede ikke bare paa Velstand, men paa Rigdom, i en lang Række, vel paa en halv Mil, som levende mindede om Elberfeldt. Ogsaa paa den anden Side af Fjorden, som her bare er en Elv, ligger et lignende Sted, Vestre-Porsgrund, tættere bygget og mindre vakker. Begge har et Folketal, som mangen af de større Byer i Norge.»

A. Eckstorm beretter i sine «Sandfærdige Fortællinger og Hændelser, (1792) følgende fra Porsgrund:

«En halv Miil nedenfor Skien ligger Porsgrund, en Ladeplads under Byen. Dette ligger paa begge Sider af Elven, som derved deler den I Østre- og Vestre-Siden. Denne sidste er mindst, ligger samlet og har en liden Kirke. Østsiden derimod er større, men ligger meer adspredt: denne har kuns egentlig een Gade langs op ad Elven, men denne ene er og næsten i Fjerding lang med Osebakken iberegnet ; thi omendskjønt denne ikke egentlig hører til Østre-Porsgrunds Menighed, men til Gjerpen Sogn, saa kan den dog betragtes, som en Deel af Porsgrund, da den er ligesaa tet beboet, og adskilles fra hin blot ved den lille Osebroe. Østre Porsgrund har sin egen smukke Korskirke af Træe, men begge Kirker besørges af een Præst tilsammen».

Naar Porsgrund i de nærmeste aar før og efter 1800 stod saa høit i flere henseender, saa var dette visselig for en meget vesentlig del begrundet deri, at byen var saa heldig at have en ualmindehg dygtig og intelligent forretningsstand, der paa en fortrinlig maade forstod at udvikle de for stedet naturlige erhvervsgrene, skibsfart med skibsbyggeri og trælasthandel. I 1783 var der saaledes 16 skibe paa 23-230 læster hjemmehørende i Porsgrund, hvor samtidig skibsbyggeriet begyndte at komme igang. I de to aar 1791--1783 byggedes der saaIedes 5 fartøier. Trælasthandelen dreves i disse tider af enkelte større huse i hver by, og paa hin tids Porsgrund passer sikkerlig godt de udtalelser, som findes i Jacob Aalls «Erindringer», hvor det heder, at «byerne fik udseende af velstand og tildels rigdom», og at der herskede «fast almindeligt velvære blandt de lavere klasser».

Vi skal da her nævne en del af de mere fremtredende forretningsmænd, der i hine tider satte sit præg paa stedets hele næringsliv. I første række maa da nævnes kammerherre Sev. Løvenskiold, der boede i den senere raadhusbygning, den saakaldte kammerherregaard. Løvenskiold, der var eier af Fossum og Bolvik, spillede en stor rolle baade i stedets forretnings og selskabshv, Kammerherren død i Porsgrund 1818. - Paa Østsiden spillede familien Aall en fremtredende rolle. Stamfaderen Nils Aall (d. 1784) kom i 1712 som barn til Brevik og nedsatte sig som kjøbmand og trælasthandler i Porsgrund, hvor han nød megen anseelse. Sønnen - Nicolay Benjamin Aall (d. 1798), der havde taget teologisk examen, var kjøbmand i Porsgrund, hvor han blev «deputeret borger» ; han roses som en sjelden dygtig og virkelysten mand. N. B. Aall byggede i 1783 landstedet «Roligheden paa den saakaldte «Gaasegrund», «en behagelig omflydt Ø». Af hans børn bør her nævnes Jørgen Aall, der fra 1796 drev forretninger i Porsgrund. Han var Eidsvoldsmand fra Porsgrund 1814 Og i 1815-16 storthingsrepræsentant for Porsgrund og Skien. Han eiede flere skibe og nød stor anseelse; fra 1813 tog han stadigt ophold paa «Roligheden» 5, hvor han døde 1833. Familien Møller, der ogsaa indtog en fremtrædende plads i Porsgrunds forretningsliv, stammer fra landfysikus dr. med. Hans Møller paa Aakre (d. 1796). Hans søn, Hans Eleonardus Møller (d. paa Ekeli 1860), drev handel og skibsrederi paa Osebakken og var efter Jacob Aalls dom «en af Norges virksomste og dygtigste handelsmænd». Mod slutningen af det i 18de aarbundrede optræder familen Vauvert i Porsgrund, hvor den første representant var infanterikapfein Fredrik Vauvert (d. paa Osebakken 1790). Dennes søn Louis (d. 1826) Vauvert var først skibskaptein, senere kjøbmand i Porsgrund. Blandt Vestsidens forretningsmænd i hin ældre periode, skal vi nævne brødrene Lars Wright (d. 1782) og Peter Wright (d. 1785), hvis stamfader Ralph Wright skal være indvandret fra Skotland i begyndelsen af det 18de aarhundrede. Lars Wright ældste Søn, Jørgen Wright, der roses som elskverdig, oplyst og utrettelig virksom», fortsatte faderens forretning. Blandt andre næringsdrivende af betydning maa ogsaa nævnes Simon og Jørgen Zachariassønner, der eiede sjøbod og lastepladse.

Løvenskiold skriver følgende om vestre Porsgrund:

«Her boer mange Kjøbmænd, som Laste- oa Korn-Handler, der udskiber aarlig Træe-Last til Engeland og Frankrige, og fra det sidste Stæd lader hjembringe Viin og Brændeviin etc. ved deres egen Fransk-Fahrer for Compagniets Regning: thi siden Anno 1760 har her været et Fransk-Fahrer Compagni.

Stædet vil meget savne afgangne Lars Wright, som døde den 2den Augusti 1782. Han var en virksom Kjøbmand, der meget udmærkede sig til det almindelige Beste, en stor Ven for de Fattige og en tryg Stytte for sin gandske Slægt. - Her boer mange Skippere, Haandværkere, en Uhrmager, Matroser, Fiskere, Huggere og Arbeidere.

Her haver Compagniet de Herrer Simon og Jørgen Zachariassønner, deres Søe-Boed og Laste-Pladse, ligesaa Sal: Jockum Jørgensens Arvinger og i Nærheden Hr. Jokum Adtzlew. Fra denne Side sker den betydehgste Udskibning».

I kirkelig henseende hørte østre Porsgrund til Eidanger, indtil det i 1762 blev et eget sognekald, som det følgende aar forenedes med vestre Porsgrund, medens dets forening med Osebakken falder meget senere (først 1842).

Porsgrunds udvikling baade i økonomisk og kulturel henseende maatte uvilkaarlig føre til, at stedet tragtede efter at faa afkastet «ladestedsmerket», og søge ophøielse til kjøbstad. Merkelig nok finder man, at en del gode borgere i Porsgrund udtalte ønske om «at blive under Scheens jurisdiction»; men tiden var nu inde til en forandring, og efter reskript af 4de december 1807 fik Porsgrund sin kjøbstadsrettighed.

Denne rettighed er, som ovenfor nævnt, bygget paa følgende

Rescript af 4de decbr. 1807:

«Gr. : Da den Rettighed at holde Skifte og Auction hos og efter Borgerne i Østre- og Vestre Porsgrund, i Brevig og Langesund, længe bar foraarsaget Tvistigheder mellem Byfogderne og Byskriverne i Kjøbstaden Skeen samt Sorenskriverne i Bamble og Nedre Thelemarken, hvortil den hidtilværende blandede Jurisdiction har givet Anledning: saa vil Kongen, efterat have taget de om denne Sag foredragne Omstændigheder i Overveielse, til at forekomme disse Tvistigheder og for at hæve al Forvirring i Hensyn til Embedsmændenes forskjellige Funktioner, have forordnet og fastsat, følgende Bestemmelser ang. Jurisdictionen i Skeen og Sammes Forsteder Porsgrund, Brevig og Langesund.

[§ 1] Porsgrund østre og vestre Del skal, baade formedelst Sammes Nærbeliggenhed ved Skeen og nøie Forbindelse med denne Bye; i Hens. til Handel og Skibsfart, aldeles henlægges under bemeldte Byes Jurisdiction, som Kjøbstad, og Indvaanerne i Et og Alt sortere under Sammes Over- og Under-Øvrighed, men Landets Jurisdiction, Gjerpen Sogn paa den østre og Solum paa den vestre Side af Elven beholde den fulde Strækning imellem Skeen og Porsgrund.

[§ 2] Brevig og Langesund derimod, som ligge langt fra Skeen og ikke staae i saa høie Handelsforbindelse dermed, skulde (Told- og Consumtions-Intraderne derved dog i enhver Henseende uforkrænket) ganske henlægges under Landet, saa at disse Udsteders samtlige Indvaanere, de være Borgere eller ikke Borgere af Skeen, sortere i Et og Alt under Over- og Under-Øvrigheden paa Landet; dog saaledes, at Forstædernes Indbyggere af Magistraten i Skeen, naar det forlanges, meddeles Certificater til latinske Søepassers Erholdelse for deres Skibe, saa og at saavel den del af Indvaanerne i disse Steder, der ere indskrevne Borgere og Handlende i Skeen, hvor de som forhen maatte løse deres Borger-Breve, som og de Borgere af Skeen, der nedsætte sig, eller nu for Tiden er nedsatte, paa de til Losse- og Lade-Frihed privilegerede matrikulerede Gaarde Borrestad, Ravnæs, Stathelle og Kjelleslad, fremdeles deltage i Skeens og Porsgrunds-Kjøbstads-Privilegier, imod at de, hvad enten de give sig af med Gros-, Detail- eller Kramhandel, svare forholdsmæssig deres Andeel til Skeens og Porsgrunds felles offentlige Udgifter og Ligninger, uden derfor at sortere i Hens. til personligt Værnething, Skifte-Ret, eller i nogen anden Henseende, under Skeens og Porsgrunds jurisdiction.

[§ 3] Strømmene fra Porsgrunds sydligste Grændser og tid forbi Brevig og Langesund til Havet skulde henhøre under Landets Jurisdiction, saa at enhver der forefaldende Retshandhng, indbegrebet Auctioner, bliver vedkommende Land-Jurisdictions Embedsmænd underlagt.

[§ 4] Til den Ende paalægges det Sorenskriveren i Bamble at holde Maanedsthinge enten i Brevig eller Langesund, samt med vedbørlig Hurtighed at pleie Retten i alle Tilfælde. Tvende Stevne-Vidner, af hvilke den ene skal være Under-Lensmand, bliver derfor at ansætte i ethvert af de nys meldte Steder.

[§ 5] Skulde denne Jurisdictions Forandring beviisligen forvolde Skeens Byes og Nabo-Sognenes Jurisdictions nuværende Betjente noget Tab i deres hidtil havte lovlige Indkomster, da bemyndiges det danske Cancellie, paa Kongens nærmere Approbation, at foranledige disse Embedsmænd, og ligeledes Sorenskriveren i Nedre Thelemarken, Auditør Jonas Wessel (uanseet den Clausul, som indeholdes i den ham givne Kgl. Bestalling d. 21de Decbr. 1792) en passende Godgjørelse enten af Justits-Fondet eller paa anden Maade.

[§ 6] Med Hensyn i øvrigt til, at Østre- og Vestre-Porsgrund ere aabne Steder, og en mulig Udvidelse af disses Grændser saaledes lettelig kunde give Anledning til nye Tvistigheder, paalægges det Skeen Byes og den tilgrændsende Land-Jurisdictions Over-Øvrighed at sammentræde, for paa det nøieste at bestemme Grændserne for bemeldte Østre- og Vestre Porsgrund, til Regel for Fremtiden».