Br. matr. no. 267.
Udgaaet fra Borge no. 32.
I 1813 | eier Anders S. Engrav | |||
1843 | brandtakst | 150 | Spd. | |
29/4 | 1846 | skjøde fra Anders S. Engrav til Christian Andersen | 160 | Spd. |
5/12 | 1888 | skjøde fra Chr. A. Engrav til Karen Alette Johnsen | ||
30/5 | 1900 | skjøde fra Karen Johnsen til Karl E. Andersen | 1,300 | kr. |
Anders Stephensen Engrav f. 1780 d. 1846
i 1805 g. 1 m. Anne Sørersdatter Tofte
g. 2 m. Anne Karine Jonsdatter f. 1778 d. 1837.
Anders var søn af Stephen Engrav f. 1751 d. 1837, og var broder til Christopher S. Engrav i Ligaden no. 20. Ifølge lærer Kr. Lid nedstammer de fra Solve Kolchind f. 1630. Anders byggede huset. Børn:
Klokker Joh. Henr. Knudsen forteller om ham: at han 18 aar gammel drog til Christiansand for at komme i apotekerlære. Han var blitt Haugianer, og det var vistnok en af disse som fik ham til at foretage reisen. Hans klær og andre effekter blev lagt i et skrin, der blev anbragt paa en kjelke. Saa la Christian uforferdet ivei, med en spesiedaler - 4 kroner - i reisepenge. Han var mange dage underveis, og han nød godt af den gamle gode gjestfrihed under reisen, saa da han kom frem til Christiansand, havde han enda fire skilling - 13 øre - i behold.
Her fik han plads paa apoteket og var der i længre tid. I byen var der den gang flere bedre stillede familier inden Haugianernes venneflok og den unge alvorlige mand blev vel modtaget i vennekredsen. Det kan man sige var Christians baade lykke og ulykke, thi apotekeren havde imod Haugianerne oo, vilde ikke forfremme Christian, fordi han holdt sig til pietisterne. Han maatte derfor se at komme sig tilbage til Porsgrund igjen og jeg tror han tog sjøveien, idet «Constitusjonen», Norges første passasjerskib da var begyndt at trafikere ruten mellem Christiansand og Christiania. Hjemkommen fik han plads hos apoteker Tygesen, og her var han i længre tid som laborant. Senere begynte han lidt mere praktisk virksomhed. Han interesserte sig varmt for apotekervirksomheden og studerte inngaaende Henrich Smids «Urtegaard», prentet i Lübeck 1518 - som han eiede. Denne gamle bog har raad saa at sige for alt muligt, og fra planterigets store spiskammer hentede den sit mangeartede materiell til miksturer, salver e. t. z. Som et bevis paa at Christian var vel kjendt i apoteket anføres følgende: En dag kom han ind paa apoteket og bad om at faa for 4 skilling af en rod, som han angav baade med latinsk og norsk navn. Farmasøiten siger but: Vi har ikke den slags rod. Engrav er paastaaelig og siger, at han i sin tid havde seet den her. Farmasøiten maaler ham med et skeptisk blik, som om han skulde have greie paa det. Nu siger Engrav: Vil De undersøge i den, skuf - han angav en bestemt skuf, - farmasøiten nedlod sig til at etterkomme anmodningen - og ganske rigtigt, der laa den omspurgte rod, og Engrav fik hvad han forlangte. Han stod paa en god fod med Osebakgutterne, og naar han kom ned til elven for at se til prammen sin, pratede han med dem og gav dem undertiden en lektion i plantelære, thi udi den var han vel bevandret. Han gik gjerne kledt i en sid grøn frak, med sort hat og en grøn paraply.
Børn af andet ægteskab:
Skredder Karl E. Andersen f. 1861.
Utdrag (s. 217-219) fra: Finn C. Knudsen: Gjerpen - Porsgrund. - Porsgrunn 1948 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |