Storgaden no. 186

av Finn C. Knudsen

Storgaden no. 180 - 184 - 186

Udgaaet fra Borgestad ved grundbrev no. 4 - 5 - 6.
Tomten hvorpaa Porsgrunds Handelslags bygning, nu staar, Baxaas's tomt og tomten for Didrik Andersens hus, med foran liggende tomter mod elven, har vistnok engang vært en sammenhængende lasteplads for Gunder Solvesen Buer. Da hans hus blev solgt i 1784 fik huset beholde ret til baadstø og et havestykke paa vestsiden af gaden, mellem Didrik Andersens og Baxaas tomter.
Den første bebyggelse som kan paavises paa denne tomt er:

Storgaden no. 186

Br. mat. no. 206.

Johan David Werner f. 1734 d. 1785
i 1766 g. m. Hedvig Pettersdtr. Malling f. 1736 d. 1785, datter af skipper Petter Lorentzen, der i 1735 var g. m. Kirsten Malling, se E. P. side 49. Lorentzen kjøbte den Gamle Toldbod, Toldbodgaden no. 1, i 1735 og solgte den igjen i 1738 for 360 Rdl. til canceliraad Biener, og kjøbte samtidig sin fars Lorentz Pedersens gaard, Storgaden no. 158. I 1740 førte P. Lorentzen «Magdalene Sophie» for Gunder Solvesen Buer. Efter Kirsten Mallings død i 1743 giftet han sig med Susanne Hansdtr. og flyttede til Brevig, hvor han døde i 1754. Sønnen Rasmus tog Biener til sig paa Jønholt, og datteren Helene blev oppdraget hos moderens tante Eva Ferøe f. Josten. Werner var muremester. I 1784 solgte han dette hus og kjøbte Maren Bakkes hus, Storgaden no. 208, og var medlem af den brandtaksteommission i 1778. Deres børn:

1. Johan David Werner f. 1767 d. 1796 var lærer. Klokker Knudsen eiede en skrivebok for skjønskrift - udført af Werner - den eies nu af forfatteren.
2. Kirsten Malling Werner f. 1769.
3. Kirsten Rosine W. f. 1771

og muligens Anne Marie Werner g. m. toldinspektør Franz v. Bülow, paa Vestsiden, der havde sønnen Karl Henrich Frantz B. f. 1801.

Skibsfører og kjøbmand Louis Vauvert
er omtalt i E. P. side 37. Han formodes at havt kjøbt huset i 1784 efter Werner, da hans fader, infanterikaptein Fredrik Vauvert, er begravet i Gjerpen i 1790. Da V. sees at have eiet Storgaden no. 163 (nu Sjømandsforeningens gaard) i 1800, har han antagelig før den tid solgt nærværende gaqrd til Didrik Cappelens Bo (D. Cappelen døde i 1794). Cappelens Bo eiede baade denne gaard, sjøbodene og hele den nedenfor liggende eiendom, da boet, som det vil sees under Storgaden no. 184, i 1806 skjødet den nedenfor liggende tomt til Hans Møller.

Vauverts ældste søn Fredrik, født i denne gaard i 1785, gikk i ung alder tilsjøs. Under krigen mod England i 1807 meldte han sig til at føre posten mellem Stavern og Fladstrand havn), og gjorde med en lodskutter 5 heldige ture, men forliste paa Jomfruland i november 1807. Paa en af de senere ture førte han statholder i Norge grev Wedel Jarlsberg fra Fladstrand, gjennem en flaade paa 22 fiendtlige skibe, heldig til Stavern. Derefter blev han maanedsløitnant og i 1808 tredie kommanderende paa defensionsskibet «Prins Christian» paa 22 kanoner, var med at kapre en svensk kutter paa 9 kanoner og 48 mands besetning.

Efter ordre fra admiral Fabricius gik han, under en storm af paalands vind, sammen med nogen lodse ud, forat forsøge at redde et skib som var observert udenfor Stavern. Det viste sig at være en dansk jakt «Caroline», der var kapret af engelskmændene. Efterat have bordet jakten, blev føreren, en kadet, overmandet. De 5 bevæbnede matroser, der sad i kahytten i beskjenket tilstand, blev afvæbnede, og jakten seilet ind til Stavern. I 1810 sluttede han tjenesten. I 1812 seilte han med en baad til vestkysten af Danmark efter korn for grosserer Hans Møller. Han for tilsjøs ialt i 48 aar, deraf 30 aar som skipper, til han i 1850 blev Indrulleringschef, havnefoged og lodsoldermand efter consul Gasmann, og boede da pga Vestsiden, i et hus som laa paa den tomt som nu udgjør endel af Vestre dampskibsbrygge. Dette hus kjøbte han af toldbetjent Zuschlag i 1809 for 860 Rdl. Paa trappen ud mod vandet sad han ofte med langkikkerten og speidede udover Frier etter skibe som var ventende. I 1870 lod han trykke et lidet skrift betitlet «Erindringer fra ungdomsaarene i Statens Tjeneste» og tog det aar afsked fra sin tjeneste. Han var leilighetsdigter ved bryllupper og stabelafløbninger. Hans søn Louis Vauvert paa Traag, var først i en aarrekke fuldmægtig hos Ludvig Blehr paa Stathelle og overtog senere gaarden Traag i Bamle efter skipper Jørgen Traag, der døde i 1857 og havde været gift med hans tante Anna Magdalene Vauvert. Louis Vauvert, Traag, havde døtrene: Louise g. m. consul Math. Vauvert, Karen og Caroline V. og doktor Fredrik Vauvert i Stavanger.

Jens Gasmann f. 1776 d. 1850
er omtalt i E. P. side 111. Gasman var skipper i den tid han boede her, tog først borgerskab som kjøbmand i 1812, da han havde kjøbt Storgaden no. 131 - nu Victoria Hotel. I krigsårene 1808-10 var han maanedsløitnant og sekretær for høiestbefalende, admiral Fisker, i Stavern. Fra Lorens Bergs «Brunlanæs», hidsettes en erindring om en af Gasmanns oplevelser:

Anders Tangen f. 1781 d. 1866 fortalte:

"I februar 1805 tog jeg og min bror Terje hyre med skib «Knut Terkelsen» af Porsgrund, ført af Jens Gasmann. Først seilte vi til Liverpool, losset lasten, tog saa ind en ladning tobak for Bremen. Derfra seilte vi til Midcielhavet efter salt. Indenfor Gibraltar blev vi forfulgt af en tyrkisk sjørøver. Vi prøvede at seile klar av'n, men uheldigvis løiede vinden, og vi maatte brase bak. 30 røvere bevæbnede med pistoler og sabler kom settende ombord. Det første de gjorde var at pryle op vor snille skipper Gasmann, fordi han havde forsøgt at seile fra dem. Saa gik de ned i kahytten og tog kompas, karter, bøger og kikkert. Fra rommet tog de det meste af provianten vor, og tilsidst satte de skipperens lystbaad paa vandet.

Vi fik en ladning salt i Torrevechia og gik tilsjøs. Skibet sprang læk, vi maatte søge havn, men fandt enda ikke lækken, og da vi atter kom ud maatte vi staa ved pumperne uophørlig i 6 etmaal. Syvende dag mødte vi en engelsk orlogsmand som satte 6 mand og en prisemester ombord til os. Han meldte at det nu var udbrudt krig mellem England og Danmark-Norge, og at vi derfor blev taget som prise. Vi kom nu iland og var en maaned hos den Danske consul der. Da kom det ordre om at alle danske og norske sjøfolk skulde forsynes med pas og sendes hjem over Vlissingen".

Fra 1811 eiede Gasmann Jønholt gaards grunde. 67 bortsatte tomter.

Hans Møller f. 1780 d. 1860,
født paa "Elingaard" i Onsø, se om ham under E. P. Side 43. I 1830 var han opnevnt til stortingsmand. Som nævnt foran havde han i 1846 kjøbt den nedenfor liggende vandtomt, der benyttedes som oplags- og reparationskrar. for hans skibe, hvoraf kan nævnes:
I 1806 slup «Claudine Margrethe» 35½ c.l. ført af Peter Lundberg.
1806 skib «Petter» 104½ c.l. ført af Ole Testrup.
1806 Kof «Agenoria» 40½ c.l. ført af Mogens Thrane.
1809 slup «Opreisningen», indkjøbt 1809, kapret 1812.
1809 skib «Johanne Marie», indkjøbt 1809.
1809 «Europa» 209 c.l. bygget i Langesund 1800, fører Mogens Thrane.
1809 «Grev Reventlov» kapret 1309.
1809 slup «Aakerø» 13 c.l. bygget i Arendal 1809 ført af Jens Jensen, kapret i 1812, indkjøbt igjen i 1814.
1810 brig «Ridder Darre» 60 c.l. bygget i Kragerø 1810 fører Herman Ludvigsen.
1811-14 «Norske Prinsen», 95 c.l., bygget i Arendal i 1811, fører Chr. Kruuse.
1811-14 skib «Amfitrite» 74 c.l., bygget i Tvedestrand 1810, fører Z. Zachariassen.
1811-14 skib «Romerike» 97 c.l., bygget i Arendal 1811, fører Herman Ludvigsen.
1814 brig «Anne Nicoline», 47 c.l., bygget i Sandefjord 1805, fører Hans Torstensen.
1828 skib «Porsgrund» 204 c.l., bygget i Arendal 1812, fører Joh. J. Stenersen.

Paa sine gamle dager var han kasserer i "Første Norske".

Hans El. Møller f. 1803 d. 1867
g. m. Amborg Laura Aall f. 1803 d. 1889, datter af jernverkseier Jacob Aall paa Næss.
Han tog artium i 1820 og anden eksamen i 1821 og opholdt sig flere aar i udlandet for sin handelsuddannelse. Efter hjemkomsten gikk han ind i sin fars forretning. Sammen med sin svoger Amtmand Aall stiftede han i 1832 "Langesundsfjordens Assuranceforening" der i 1837 gik over til "Den første norske Assuranceforening, - kaldet "Første Norske". Foreningen havde sine første kontore: i "Floodegaarden". I 1853 havde han stiftet "Porsgrunds Sjøforsikringsselskab" som han ogsaa bestyrte. Møller var en fremragend assurancemand. Vistnok paa grund af en uoverensstemmelse mellem ham og direktionen gik han ud af "Første Norske", og stiftede en ny assuranceforening "Det norske Lloyd" i 1860. j' 1862 begyndte han at udgive et register "Klassefortegnelse over norske skibe". I 1864 stiftedes, paa initiativ af Møller, Resch m. fl. klassifikationsinstituttet "Det norske Veritas" - nu anerkjendt overalt - og dette overtog udgivelsen af det register over skibe, som Møller havde begyndt. Sit skibsbyggeri havde han oppe i Braaten, hvor han byggede følgende fartøier:

I 1839 brig «Svanen» 87½ c.l. ført af Simon Cock.
1841 brig «Washington» 90½ c.l. ført af løitnant H. R. Smith og senere af A. O. Gresen.
1846 brig «Favorit» 97½ c.l., ført af Simon Christensen.
1846 «Freden» 91 c.l., ført af Isak Funnemark
1847 bark «Christian August» 180½ c.l., ført af Peter Loss, fra fra 1853 af Fr. H. Stribolt.
Desuden eiede han etterhvert følgende indkjøbte skibe:
1828 brig «Favorit» 65 c.l. bygget i Stavanger 1810, fører Ole Christensen.
1835 slup «Speculationen», skipper Anders P. Baar.
1838 brig «Columbus» 115 c.l. bygget i Porsgrund.
1853 skib «Porsgrund» 170 c.l. skipper Isak Funnemark.
1854 skib «Espinola» 338 reg. t. bygget i Canada 1848, skipper Edv. Funnemark.
1857 skib «Maple Leaf» 858 reg. t. bygget i Canada 1848, skipper Edv. Funnemark.
1865 skib «Sophie» 312 reg. t. indkjøbt fra Portland, skipper H. Paulsen, i 1870 skipper J. A. Eltvedt.

Hans skibsbygmester var i firtiaarene Julius Andreassen.

H. E. Møller havde følgende børn:

1. consul Hans Møller, omtalt under Storgaden no. 218.
2. Jacob Aall Møller f. 1834 d. 1872 g. m. Malla Hald f. 1837 d. 1921, datter af provst i Rendebu N. C. Hald f. 1808 i Arendal d. 1896 g. m. Maren Fyrst.
   J. A. Møller var uddannet som dispacheur og overtog bestyrelsen af Det norske Lloyd i 1867. I 1866 kjøbte han Vestre Aakre af Jørgen Aall Flood, og boede der til sin død, er begravet i Mentone, hvor han oppholdt sig for sin helbred. Deres børn var:
   1. o.r.sagfører H. E. Møller, omtalt under Storgaden no. 217.
   2. Louise Møller f. 1861, lærerinde i Oslo.
   3. Maren G. Møller, inspektrice i Oslo.
3. Nicolai Møller f. 1840 d. 1894, g. m. Anna Knudsen var dispacheur og eiede Aakre fra 1889.
4. Louise f. 1829, i 1853 g. m. cand. med. Math. Wilh. Tandberg.
5. Inger g. m. Rolsted.

Slægten Møller var meget musikalsk og aktive medlemmer af Porsgrunds Musikforening. Consulen spillede violin, dispacheuren fløite og sagføreren violoncel.

Ole Andr. Andersen f. 1844
g. m. Marthe Johanne Davidsdtr. kom hid fra Eidanger, blev snedkerborger i 1873, og var brandtaksationsmand. De havde børnene:

1. Anne Mathilde f. 1861.
2. Didrik Anton Andersen f. 1864, trelasthandler.
3. Berthel A. f. 1870,
4. Trine Birgitte f. 1872,
5. Karen Bertha f. 1875.