Storgaden no. 169

av Finn C. Knudsen

Brand mat. no. 289.
Udgaaet fra Borge ved grundbrev no. 38.
I 1709 eier Lars Solvesen.

Lars Solvesen (Sanne) f. 1684, levede i 1762 if. fogedregnskabene. Var søn af Solve Olsen paa Austad f. 1684.
i 1709 g. 1. m. Ingeborg f. 1682 d. 1720.
i 1721 g. 2 m. Anne Jensdatter d. før 1762.
Lars opføres i listene som arbeider, uden husnæring. Han er plasseret i dette hus paa grund af et skifte i 1709, hvori oplyses, at Gunder Solvesens bo eier et hus paa Osebakken, beliggende søndenfor løitnant Uslers og nordenfor Lars Solvesens hus - og da Gunder Solvesen eiede nuværende Storgaden no. 181, var Storgaden no. 169 det nærmeste søndenfor ligende hus den gang. De havde 2 børn:

1. Abraham Larsen f. 1714 og
2. Lisbeth f. 1717.

Hans Engebretsen Bratsberg f. 1716 d. 1756
g. m. Anne Marie Hafsund f. 1718 d. 1775, datter af Niels Hafsund og Thore Gundersdatter Buer - datter af Gunder Solvesen Buer, se Storgaden no. 181. (Foruden datteren Anne Marie havde Niels Hafsund sønnen Ludvig Blyth f. 1717. At Hafsund har givet sin søn dette navn tyder paa at han har staaet i nær forbindelse med Blyth, som boede paa Vestsiden og drev trælasthandel og skibsrederi, og døde i 1712. Sandsynligvis har Hafsund ført skib for Blyth. Anne Marie havde som faddere stedets fornemste borgere: Rasmus Malling (trælasthandler og boende i Sømoe-gaarden), Herman Leopoldus paa Bjørntvedt, Gunder Buers quinde (Anne Jensdatter Hals) og Gunder Buers datter Guri (senere g. m. skipper Jens Jensen Kiil) samt Niels Halvorsen (g. m. Magdalene capitain Gjert Uslers datter). Desuden havde Hafsund sønnen Niels f. 1727 d. 1734 i huset hos bedstefaderen i Solum. Hafsund har muligens boet først paa Osebakken, da begge døtre er døbte i Gjerpen, men i 1727 boede de et sted nær den nuværende «Floode-løkke», ved Østre dampskibsbrygge, da i det aar Mallings gaard - se E. P. side 46 - beskrives som liggende mellem Niels Hafsunds og Anders Larsens).
Hans E. Bratsberg var handlende, og var i 1743 skattelagt for en formue af 450 Rd. «og har nogen smaahandel». I 1746 eiede han, sammen med Marichen Buer, Gunder Solvesens enke, halvdelen i Borge Vestre, endvidere «Bratsberghaugen» (en løkke) under Borge, grundleie 2½ Rd., som hans enke i 1756 solgte til Niels Aall. I 1755 solgte han dette hus og kjøbte for 340 Rdl. af fru Rasch (Anne f. Deichmann g. m. canseliraad Rasch - se E. P. side 74). Berthel Møllers tidligere hus - Storgaden no. 197 - som fru Rasch havde overtaget for gjæld. Han eiede ogsaa gaarden «Augestad» som ved auktion efter hans enke i 1775 blev solgt til sønnen Hans, der ved sit giftermaal i 1780 benævnes «Hans Austad».
De havde 6 børn:

1. Thore Hansdatter f. 1739 d. 1756.
2. Inger f. 1742.
3. Engebreth Hansen Bratsberg f. 1743, conf. 1760,
4. Marthe f. 1744, i 1764 g. m. Peder Olsen,
5. Anne Marie f 1751 d. 1804, i 1772 g. m. Lave Knudsen Berg, Kjølnæsgd. no. 4.
6. Hans Hansen Bratsberg f. 1756 d. 1793 (kaldes dels Hans Bratsberg - dels Hans Austad) i 1780 g. m. Boel Marie Jonsdatr. f. 1757 d. 1796, datter af Jon Saavesen Storgaden no. 217. Hans overtog faderens hus, Storgaden no. 197, og var i mandtallet for 1787 opført som boende paa Osebakken og eiende gaarden Augestad som foran nævnt, men har vel ogsaa boet paa Austad. 3 børn:
   1. Hans Petter Bratsberg f. 1787,
   2. Inger Margrethe f. 1789, conf. 1805.
   3. Niels Hansen Bratsberg f. 1792, i 1801 var han i huset hos onkelen Rasmus Nielsen Rytter i Halls gade no. 2.

Hans Engebretsen Bratsbergs far var: Engebreth Pedersen Bratsberg f. 1686 d. 1742 forpagter af Bratsberg gaard fra 1711. I 1707 g. 2 m. Marthe Solvesdatter Meen f. 1690, søster af Gunder Solvesen Buer. Han havde børnene:

1. Anne Engebretsdtr. f. 1699.
2. Lars Engebretsen f. 1711.
3. Hans Engebretsen se foran, og
4. Peder Engebretsen Bratsberg f. 1720 d. 1768 g. m. Marthe Quist f. 1729 d. 1868. Hun var datter af lensmand i Eidanger Hans J. Quist.
   Peder Engebretsen fik borgerskab i 1762 og var en stor eiendomsbesidder. Han eiede Nordre Tveten i Eidanger af skyld 5 huder, med pladsen Rønningen. Nordre Tveten blev efter hans død solgt til Simon Zachriassen for 2610 Rd. Endvidere Nordre Lunde i Eidanger, gaarden Meen i Gjerpen af 3 huder 8½ skind, kjøbt i 1768 for pant til Tønder i Kragerø, og solgt igjen til captein Fredrich Rye for 4000 Rd., gaarden Ballestad af 1 hud og 5 skind, kjøbt i 1755 - takst 300 Rd., den blev i 1770 solgt til Arne Hansen for 558 Rd. Hans bosted er usikkert, men alle børn er døpt i Gjerpen og muligens var det Bratsberg som var «stervbogaarden», som broderen Ole kjøbte i 1770 for 800 Rd. De havde 4 børn:
   1. Engebret Pedersen Bratsberg f. 1758,
   2. Hans Quist Bratsberg f.1761,
   3. Niels Pedersen Bratsberg f. 1763,
   4. Ingeborg f. 1767 og
   5. Lars f. 1768.
5. Solve Engebretsen Bratsberg f. 1724, i 1754 g. m. Maren Nielsdtr. fra Bratsberg. De havde datteren Marthe Solvesdatter f. 1754.
6. Ole Engebretsen Bratsberg f. 1734 d. 1779, i 1766 g. m. Maren Berthelsdatter Arweschoug f. 1731 se Storgaden 176. I 1766 kjøbte han Storgaden 191 og solgte den i 1772 til Michael Kruuse for 430 Rd. I 1770 solgte han gaarden Bjerketvedt til Peder Olsen for 800 Rd. og kjøbte samtidig broderen Peder E. Bratsbergs «stervbogaard» for 800 Rd. De havde 4 børn:
   1. Kirsten Wright Bratsberg f. 1768.
   2. Engel Martha f. 1769.
   3. Engelbreth Olsen f. 1770.
   4. Berthel Arweschoug f. 1772.
7. Inger Engebretsdatter f. 1732 d. 1793 i 1749 g. m. sersjant Jørgen H. Nord.

Kaptein Hamburg
opført i mandtall for 1762 som borger her. Han var engelsk og har vistnok opholdt sig her som agent for opkjøb af trælast, og har øyensynlig forladt stedet omkring 1771, da der var auktion i hans hus over indbo, der indbragte 143 Rd. Hvem hustruen var kan ikke sees. Børn:
Sally Hamburg i 1765 g. m. Gustav Nording.
Polly Hamburg f. 1751, conf. her 1767.
Henrich Hamburg f. 1761 - se Halls gd. no. 7.
Flere børn født paa Osebakken efter 1756 er alle døde der.

Ole Thue (Berthelsen Arweschoug) f. 1738 d. 1795,
i 1766 g. m. Andrea Bull f. 1747 d. 1823.
Han var søn af Berthel Jobsen Arweschoug - se Storgaden no. 176, men benyttede kun sit døbenavn «Ole Thue», blev skipper i 1766 og førte i 1769 det store skib «Patienta» paa 259 com. lester for Niels Aall. Enken overdrog i 1803 huset til svigersønnen Engebreth W. Sanne. Da denne i 1810 solgle huset igjen til Chr. Bruun, betinget han «frit husvær for sin svigermoder Madame Thue». I 1820 boede hun i huset hos Thron Aanesen, Skiens gd. no. 10 og var ogsaa der forbeholdt frit husvær - Aanesen havde i 1813 kjøbt af Bruun til nedrivning et hus med det forbehold at Aanesen skulde give enken husvær i det hus som han af materialerne opførte ved Skiens gade. De havde 9 børn

1. Berthel Thue f. 1768.
2. Anne Dorthea f. 1769.
3. Frantz Bull Thue f. 1774.
4. Kirsten Wright Thue f. 1781 d. 1808.
   De øvrige børn døde som små.

Ad b) Anne Dorthea Thue f. 1769, i 1799 g. 1 m. matros Halvor Jensøn f. 1773 d. 1801. De havde datteren Kirsten Dorthea. I 1802 ble hun g. 2 m. Engebreth Wetlesen Sanne f. 1750. Han havde i 1774 egtet Marthe Christensdatter f. 1751 d. 1800. I 1778 eiede han vistnok Storgaden no. 205, brandtakst 50 Rd. Da han ikke staar i mandtallet for Gierpen for 1801 maa han være identisk med Jørgen Aalls oldermand Engebret Sanne som eiede Friisebryggen no. 5 fra 1790 til 1793, da han solgte gaarden til Jørgen Aall, men fortsatte at bo i huset til 1814. I følge lærer Lids «Gaard og Slegtshistorie i Gjerpen», kommer hans slegt fra gaarden Søli:
Vetle Søli f. 1632 d. 1687 g. m. Marthe Nilsdtr f. 1635 d. 1711 havde sønnen Engebret Vetlesen Søli f. 1685 d. 1748, i 1719 g. m. Karen Rasmusdatter f. 1677 d. 1764, der havde sønnen Vetle Engebretsen f. 1720 d. 1753, i 1746 g.m. Anne Jonsdtr. Sanni f. 1721 d. 1801, og disse var forældre til Engebret V. Sanne. Enken Anne Jonsdatter blev i 1754 g. 2 m. Lars Isaksen - se Storgaden no. 200 b.
Engebret V. Sanne havde i første ægteskab børnene:

1. Anne Marie f. 1776
2. Inger Margrethe f. 1778.
3. Anne f. 1784, g. m. Niels Larsen Lie, Storgaden no. 203.
4. Vetle Engebretsen f. 1785
5. Marthe Marie f. 1787, i 1817 g. m. matros Niels Hjorth 1785 - se E. P. side 236.
6. Maren f. 1781

Christian Bruun f. 1778 d. 1856.
Om hans slægtsforhold se E. P. side 68.
I 1810 kjøbte han for 1800 Rd. eiendommen «samt den til vandet mellem hr. Job Kiils hus og Aasebro beliggende lille lasteplads med brygge og bolverk, hvoraf svares 1½ Rd. alt efter grundbrev af 19de august 1768, ligesaa af husets tomt med urtehage 1¾ Rd., dog at min svigermoder Andrea Thue forbeholdes frit det kammer hvori hun nu er til sin død».

Af eieren af Kjølnæsgaden no. 7a kjøbte han for 50 Rd. en vandtomt hvorpaa han selv opførte en sjøbod, som ved brandtaksten Beskrives som 4 etages med 9 rum, størrelse 17× 13 alen. Ved skiftet efter hans første hustru i 1821 blev denne sjøbod udlagt til datteren Hanna Bruun med 1ste prioritet for 400 Spd. I 1874 solgte Bruun Sjøboden og tomten til Ole Arnesen for 160 Spd. og i 1854 solgte Arnesen tomten, som oppgis at være 24 × 20 alen til blokmager Hans A. Hansen for 20 Spd. Sjøboden var da nedrevet. 11/1-1813 kjøbte Hans Bruun af Niels Sørensen, i Raschebakken, et stykke jord under Bekkevold i Gjerpen for 2000 Rdl. og 12/1-1813 af Herman Larsen Meyer et stykke jord under Bekkevold paa 5 skind, for 4000 Rdl. 28/8 -1816 kjøbte Bruun af Ole Christensen Borge, som eier af Kjølnæsgaden no. 2, et stykke tomt paa vestre side af gaden - til Lilleelven 32½ × 11½ alen til vandet med bryggestø for 100 Spd.

I familieoptegnelser heter det om Bruun, at han var kjøbmand ved Osebro og havde bygget den store gaard. Han havde først vært kontorist hos Jørgen Aall og blev der vist megen godhed og tillid. Under krigsaarene 1812/13 blev han betroet det hverv at reise til Danmark for «Provideringscommissionen» for at kjøbe korn, paa hvilket det var stor mangel i landet. Der indtrådte samtidig et rigtig uaar. At komme til Danmark var den gang ikke nogen let sag, da engelske orlogsfartøier næsten uafbrudt krydsede Kattegat. Fartøiene maatte da convoyeres af et norsk-dansk orlogsskib. Bruun forteller herom:

«Da vi endelig var samlet ca. 50 smaa slupper og baader i Langesund, kom den paaventede danske orlogsbrig, og afsted bar det paa dennes kommando. Den første dag gik alt vel, men da næste dag oprandt, var orlogsmanden seilet os af sigte og alle smaafartøier vidt og bredt adskilte, men stevnede dog mod reisens maal, Fladstrand, (Fredrikshavn) saa godt som det lod sig gjøre, og man haabede at være inden aftenen fremme. Men hvad hænder: uden at der under Skagen kommer en engelsk orlogsmand, som anholdt os og gjorde kort proces med det fartøi, jeg seilede med, satte engelske mandskaber ombord, og tog det som prise. Men da jeg var passager og havde en liden baad som, var min egen, fik jeg og et par mand tilladelse til at gaa i denne og undgikk ved denne begunstigelse at komme i engelsk fangenskab. Efterat være kommen vel tillands i Fladstrand, blev jeg der vel modtaget og fortsatte til mit bestemmelsested Aalborg, hvor jeg forblev et aars tid og røgtede den gjerning, som jeg havde paataget mig, saa oodt som det var muligt, under de vanskelige forhold, indtil der blev sluttet fred».

I 1814 blev han sendt til London for at sælge trælast og foretage indkjøb for hr. Aall og flere af de store huse i Porsgrund - dels møbler, dels en mængde andre varer, paa hvilke der efter krigens ophør var stor mangel.

Efter branden i Jørgen Aalls gaard 14de mars 1819 boede hele Aalls familie i huset hos Bruun, indtil de kunde flytte ned til Roligheden. Flere aar senere boede Aalls døtre Amborline, Nicoline, og Elise, som havde været gift med artillericaptein Jacob Fabritius, som leieboere i Bruuns hus, til de flyttede ned til E. M. Floods nybyggede hus, paa brandtomten efter Jørgen Aalls hus.

Bruun eiede også 2/3 del i gaarden og tobaksspinderiet som hin drev i Storgaden no. 154 - nu brødrene Dyrings gaard - sammen med Niels Sørensen i Raschebakken.

Fra 1841 boede han i Graaten og var i 5 aar forvalter for Cappelens paa Ulefoss. Ved auktionen i 1842 kjøbte Porsgrund kommune gaarden, og Osebakken kommune kjøbte vandtomten mellem Lille-elven og Job Kiils tidligere, da Peter Boyesens tomt, strekkende sig fra Broen ud til Porsgrundselven. Af denne tomt solgte Osebakken kommune straks det vestre stykke til Peter Boyesen for 83 Spd. og 1 Spd. i aarig grundleie, og i 1846 solgte den resten til Porsgrunds kommune for 725 Spd. - dette er den nuværende Fiskebrygge ved Osebro.

I 1847 solgtes gaarden til Johan Henrich Bjelke f. 1788 d. 1874
g. m. Anne Marie Bosted f. 1793 d. 1851, fra Brevig, se E. P. side 71 og 258.
Bjelke kom hid fra Christianssand i 1815, han hed egentlig Liljebielke, og var gullsmed. I 1830 fik han boregerskab som haandverker og i 1834 som høker. Først boede han i Storgaden no. 195, som han eiede fra 1815 til 1846. I 1825 fik han grundbrev paa Sykehusveien no. 4, under Bjørntvedt, men det kan ikke sees at han har boet der, har nærmest drevet lidt spekulation med kjøb og salg af huse, da han i 1844 staar som eier af en del af tomten Halls gade no. 2, som han solgte til sin svigersøn Wiersen. I 1850 til 55 eier han en sjøbod under Kjølnæsgaden no. 7 a. I 1854 kjøbte han av Edv. Funnemark en engløkke - Storgaden no. 171 for 500 Spd. som han i 1855 mageskiftet for 1500 Spd. til G. Tofte, mod hus i Skiensgade no. 10 for 600 Spd.
«Bjelkegaarden», som den kaldtes efter ham, overdrog han i 1854 til sønnen Christian Bjelke. Om ham se E. P. siden 258. Han var kjøbmand. I 1858 fik han brendevinsbevilling som ophørte i 1861. I 1857 havde han af naboen Halvor Andersen, Kjølnæsgaden no. 1 kjøbt en del af dennes løkke for 485 Spd. Telegrafvæsenet havde kontorer i 2den etage til det i 1880 flyttede til den store 2 etages trægaard som consul Johan Jeremiassen havde bygget mod Kirkebakken, paa den tomt som nu optages af Meieribolagets gaard, gaarden brændte i 1899. Foruden de i E. P. nævnte børn havde han Christopha f. 1868 og Harald f. 1870. Familien flyttede i 1888 til Christiania.

Kjøbmand Lars Pedersen Meen f. 1858 i Gjerpen d. 1906
i 1890 g. m. Emilie Sophie Hansen f. 1865, datter af handlende Erik Hansen, Skien. Meen nedstammer fra lensmand Dyre paa Meen, i slutten af 1500 tallet - se lærer Lids bog «Gaards og Slægtshistorie i Gjerpen». Deres børn er: Helene Annie, Astrid, Aagot, Hjørdis, Sigrid og Lars Meen.