Kjølnæs

av Finn C. Knudsen

Denne gaard kom ikke ind i byen før i 1920, men dens eiere har været knyttet til byen. Første gang navnet paatreffes er i 1723 da den nævnes som et underbrug under Borge. I 1754 kjøbte canseliraad Schnell eiendommen. I 1760 eiede geheimraadinde Adler 2 huder i Kjølnæs, som Mauritz Schweder brugte for hende, og Schnell eiede 1 hud. I 1771 sælger Schnells dødsbø til Thomas Frølund for 900 Rdl. Eiendommen beskrives saaledes: Skyld 1 hud, 1 stue, 1 kjøkken, 1 kammers, 1 bryggerhus, 2 udhus og pladsen Rønningen. I 1780 kjøbte Aslak Nilsen Klyve eiendommen af Frølunds bo for 2003 Rdl. Kammerherre Sevrin Løvenskiold maa have kjøbt eiendommen en gang efter 1787, da han overtog «Kammerherregaarden». Den 16de april 1816 solgte Niels og Fritz Løvenskiold eiendommen til proprietær Christian Paus for 20,000 Spd. Paus paabyggede gaarden og utvidet jordeiendommen betragtelig.

I 80 aarene solgte arvingene gaarden til forpagter Gunder Kjølnæs, som drev eiendommen godt og solgte den til Gjerpen kommune, der senere har udparceleret den. Bygningen blev solgt til fru Koht Jensen, som rev den gamle bygning og opførte den nuværende i 1915.

Kjølnæsbroen tør være ligesaa gammel som bebyggelsen. Det heder sig at bønderne drev sine keaturer - paa vei til Eidanger og Brevik - ud et stykke i Kjølnæsgaden over jordene der (denne ret til vei er nævnt i et skjøde af 1804 paa Kjølnæsgaden no. 2) og videre over Kjølnæsbroen, Bjørntvedt, Pasa og Gata til Eidanger. Men før Løvenskiolds tid maa imidlertid denne bro være forfalden, idet frøken Inga Friis forteller, at havnefoged Halvor Arveschoug der i 1807 var født i gaarden ret overfor Kammerherregaarden (nu dr. Nilsens gaard) fra sin barndom huskede at han saa buskaben om vaaren komme ud af porten i Kammerherregaarden og gaa opover Storgaden og fortsette udover Smalgaden (nu Kjølnæsgaden) til sommerfjøset paa Kjølnæs, hvor kjørne opholdt sig hele sommeren. Det eneste sikre der vides om denne bro er, at eierne af Bjørntvedt gaard i 1819 indgik kontrakt med eieren af Kjølnæs om tilladelse til brofæste paa Bjørntvedts side af Lilleelven, hvori det heder: «Jeg Anna Cathrine sal. Aall overlader til hr. Chrisian Paus en vei paa min eiendom af Bjørntvedt ved Jens Andersen Texels brugede plads, fra Kongeveien ned til den bro han har over Ose Elv paa vilkaar o. s. v.».

Canceliraad Ulrich Fredrik Schnell er omtalt i E. P. side 96. Han har vistnok kun eiet en del, 1 hud i eiendommen, da det sees af tinglæsningen af 1760 at fru geheimraadinde Adler ( -1777) eier 2 huder i eiendommen og lader den bestyre ved hr. Mauritz Schweder (1727-1795). Schweder ble i 1764 byfoged i Christianssand s. og i 1773 høiesteretsdommer. Han blev i 1761 i Skien g. m. Cassandra Brockenhuus Bonde død før 1795.

Aslak Nilsen Klyve g. m. Anne Kristine Hansdatter var søn af Nils Aslaksen Klyve (1718-1794) paa Klyve. Aslak overtog sammen med broderen Christen gaarden Klyve i 1793. Samme aar forligtes han med Didrik Cappelen - efter dom i en proces - om at overdrage Cappelen tre fjerdeparten af stranden (Schønning fjæren - nu Verkstedets eiendom) mod at han og broderen Christen hver fikk 150 Rdl. og i aarlig grundleie til Klyve gaard 5 Rdl.

Kammerherre Sevrin Løvenskiold omtales i E. P. side 58. Eiendommen brugtes af ham kun som avlsgaard, da han dels boede i Kammerherregaarden og dels paa Vold, som han ogsaa eiede. Hans sønner Niels og Fritz Løvenskiolds overtog gaarden i 1814 og solgte den i 1816 til svogeren proprietær Christian Paus (1785-1869) g. m. Elene Marie Bierk (1794-1879). Paus var søn af kjøbmand i Skien Søren Paus ( -1797) og Christine Dorthea Boyesen ( -1828), søster af Jacob Aalls hustru Christiane. Han uddannede sig som landmand, drev i nogen aar Fløtterø gaard. Med Kjølnæs overtog han ogsaa pladsen Rønningen og gaarden Aakre nr. 87. Ved kjøbet lånte han 8000 Spd. Overtagelsessummen ser høi ud sammenlignet med de priser som før var betalt for eiendommen, men pengenes værdi var sterkt redusert efter 1813. Han drev eiendommen med stor kyndighed og tilkjøbte etterhvert større arealer. Paus's søster Maren Fransiska blev g. m. Fritz Løvenskiold paa Rafnes og en anden søster Anne blev forstjunker Niels Løvensskiold, senere bogholder i Skiens sparebank. I sin dagbok nævner Maren Fransiska flere gange ut hun var med Løvenskiolds børn ude "paa deet deilige Kjølnæs hvor de drak te, roede og passiarede".

Paus var blandt stifterne af selskabet for Gjerpen Sogns Vel i 1831, og havde 4 børn:

1. Sevrin Johan Jacob Paus (1824-1898) som læge i Brevik. Han overtog gaarden og forpagtede den bort til den blev solgt.
2. Anne Cathrine Paus (1827-1884), i 1854 g. m. kaptein Jørgen Smith paa Hauen (1821-1891), søn af Mads Henrik Smith i Tvedestrand. Efterkommere i Oslo.
3. Johanne (Hanna) Paus (1832-1884) paa Kjølnæs, ugift.
4. Christine Christiane Paus (1836- ), g. m. skibsreder, senere bager i Brevik Hans Olaus Høegh (1823-1889), broder af Simon Karenius Høegh i Porsgrund. Deres datter Sofie Høegh bor i Brevik.

I det efterfølgende skal omtales bebyggelsen paa Osebakken og de familier som har eiet eller beboet husne så langt tilbage som det med nogenlunde sikkerhed kan bestemmes efter det foreliggende materiel. Fra kirkebøgerne havs oplysninger om adskillige familier fra slutten af 1600 og begynnelsen af 1700 tallet, som det ikke har vært mulig at plasere i de beskrevne hus. Beskrivelsen begynder med Kjølnæsgaden, følger Storgaden opover, dernæst Ligaden, Vognmandsgaden, Halls gade, Kulhusbakken, Skiens gade, Teknikergaden og Braatengaden.