Som nævnt skal der i 1661 have væref 38 gaarde i Porsgrund, øst. og vestsiden, men ikke indbefattet Osebakken.
Paa østsiden kan man ikke med sikkerhed pege paa mere end 2 gaarde fra 1661, nemlig Bjørntvedt og Jønholt. Det er muligt, at flere større gaarde kan skrive sig fra den tid, saaledes den gaard, som lensmand Daniel Arveschoug eiede i begyndelsen af 1700-tallet (paa enkefru Jeremiassens gaards tomt) og den gaard, som enkefru de Rohde kjøbte ca. 1740 nede paa Bratsberg Bruks tomt, samt den gaard, som senere kaldtes «Sømoe-gaarden» og som i begyndelsen af 1880-aarene blev nedrevet og derefter opført i sin nuværende skikkelse af kjøbm. C. Kaaum og Anth. Hansen. - Toldboden blev flyttet hid i 1652, og denne bygning kjendes. En af de første kongelige toldere Jørgen Erboe, som døde i 1702 og blev bisat i et eget gravkapel, som han havde ladet tilbygge paa den østre side af Eidanger kirke, maa have været en formuende mand, idet han ogsaa var medeier i Fossum Jernverl, og derfor maa forudsættes at have eiet en større gaard, medens han boede her. Det er sandsynligst, at han har boet paa Jønholt.
Det er først fra 1720, da eieren af Bjørntvedt, Herman Leopoldus, udstedte grundsedler paa de indtil da bortleiede tomter paa Bjørntvedt grund, at vi kan faa en almindelig oversigt over bebyggelsen. Der foreligger en fortegnelse over ca. 40 grundbreve fra 1720, men man kjender ikke ordlyden i flere end henimod halvdelen af disse, idet de øvrige i tidens løb er ombyttet med nye grundbrev, eller tomterne slaaet sammen og nye grundbrev udstedt, forinden de gamle var bleven tinglæste.
Af de opbevarede oplysninger fra 1720 kan man gjøre sig op et, omend ufuldkomment, billede af bebyggelsen. Det er muligt, at der allerede paa den tid kunde have været bortsat nogen tomter paa Jønbolt grund, som omfattet nedre Kirkehaugen og Huken, men det har neppe været større bebyggelse, idet controleur Biener i sit gavebrev paa tomt til Kirken i 1760 betegner grunnen som en del af sin «hestehauge», altsaa havnegang for hans heste. Da Jønholt gaards grunde i 1811 af Sivert Backa blev solgt til consul Jens Gasmann, foretog denne en opmaalning af alle grunde og udstedte nye grundbrev. Denne opmaalningsforretning er meget interessant forsaavidt den gir et nøiagtigt billede af bebyggelsen i 1811, men det er beklageligt, at de gamle grundbrev blev annuleret, saa bebyggelsen ikke kan følges bagover.
Paa Toldbodøen var der i 1720 3 huse.
Hvad der særlig falder i øinene ved at læse disse gamle grund brev er, at mange af tomterne er af en slig størrelse, at der til husene maa have knyttet sig et ganske stort gaardsbrug. Der er smaa huse, med tomter paa flere maal, og nogen tomter er op til 30 à 40 maal.
Da der ude i 1700-tallet kom flere velstaaende familier hid, viser det sig, at disse ogsaa har lagt til sig landeiendomme i Fidanger, hvor gaarde som Bierketvedt, Tolleskoven, Gata, Tveten, Flaatten, Raskenlund, Skrapeklev, Herøen o.s.v. til forskjellige tider har været eiet af Porsgrundsfolk.
Oppe ved Osebro ser det ud som om bebyggelsen har været tættest, idet der maa have ligget en 6 à 7 huse. Det ældste hus som kjendes er et hus som laa omtrent der, hvor hr. kjøbmand W. Simonsens hus nu ligger. Det var sidst i 1600-tallet eiet af Lorentz Coch, som solgte det til Hans Lauersen Borch. Han solgte det igjen i 1706 til en Skiensmand, Jens Olsen Krag, og denne igjen i 1711 til Job Christensen Arveschoug, og han fik i 1720 grundseddel paa en vandtomt mod Ose-elven. I 1765 blev tomten opdelt mellem Thor Larsen og John Larsen. Det ene hus var et lidet 2-etages hus paa 3 værelser, som i 1740-50 eiedes af kaptein Lars Iversen (f. 1686 d. 1756), det andet var et lidet én-etages hus. Disse nedbrændte i 1865, og kommunen eier nu vandtomten.
Ole Søfrensen Kløcker havde et hus der, hvor Sjømandsforeningens eiendom ligger, samt 2 «hauger». Hans Rød havde et hus nogenlunde der, hvor Stiansens Hotel ligger. Søfren Olsen Kløcker havde et hus hvor Floodegaarden ligger, og Solve Andersen havde et hus hvor snedker Bjaalands hus staar. Alle disse fik grundsedler i 1790 paa huse, som de da beboede. At husene var smaa, vil man forstaa, naar man ser, at Niels Aall i 1749 kjøbte 2 af dem, nemlig Gjert Solvesens (tidligere Solve Andersens) for 50 Rdl. og Lisbet Bentsdatters (tidligere Søfren Olsen Kløckers) for 57 Rdl.
I 1752 samlet kjøbmand Søfren Nielsen flere af disse huse og tomter til en stor eiendom som strakte sig fra nu Bjaalands hus i syd, langs vandet op til Sølies, Sjømandsforeningens, Stiansens, langs Lille-elv helt ud til Kjølnæsbroen, og han byhgede der den senere saakaldte Floodegaard (da paa én etage).
Ved grundbrev af 1783 samledes et par andre smaatomter og byggedes en 2-etages gaard der, hvor Stiansens Hotel nu staar.
I 1709 udsteder Herman Leopoldus et dokument til seigneur Rasmus Malling og sammes kjæreste madame Hedvig Josten, hvori han bekrefter en grundseddel udstedt i 1705 af hans svoger Niels Josten om, at Mallings, saa Iænge de lever, skal uden afgift faa bebo det hus, som tidligere capitein Heyermann havde, mod at svare en aarlig grundleie af 4 Rdl. til Bjørntvedt gaard. Dette er den senere saakaldte «Sømoe»-gaard., L.matr.no. 12, med den store vandtomt, «Reform»-pladsen senere kaldet, nu den vestre del af Dampskibsbryggen.
Jernverkseier Niels Josten overtog Bjørntvedt efter sin moder i 1702. Søsteren Hedvig blev i 1698 paa Bjørntvedt gift med Rasmus Malling.
Niels Josten var gift med Kirsten Borse, datter af Assessor Halvor Søfrensen Borse, som eiede Ulefos og Bolvig Jernverk, Fjære gaard i Solum og andre jordegods. Jernverkseier Herman Leopoldus var gift med datteren Inger Borse.
i 1739 faar lods Søfren Nielsen grundbrev paa en tomt. Huset maa have li get omtrent der, hvor skomager Jacobsens hus nu ligger, med vandtomt foran, mellem Sparebankens gaard og Dyrings. En tredjedel af denne tomt blev senere tillagt Dyrings tomt. Helgesens kulhus staar paa Søfren Nielsens oprindelige vandtomt.
Ligesaa tillod Herman Leopoldus i 1742 Evert Nielsen Jyde at benytte hans eiende hus og grund. Dette var en ganske liden tomt, som Niels Aall overtog i 1772, og det er paa grundseddelen noterer, at huset er nedrevet og grunden tillagt Jacob Aall, som eiede Kammerherregaarden i aarene 1777 til 1787.
Der hvor Folkerestauranten ligger boede i 1720 enken efter Rolf Evensen. Til dette hus hørte en ganske stor løkke, som strakte sig helt ud til Jernbanestationen og grænset i øst mod Rasmus Mallings (Sømoe-gaarden). Paa østsiden af denne eiendom eiede Anders Larsen en kaalhauge, og maa da ogsaa have haft et hus ved gaden, enten det samme som Lods Søfren Nielsen i 1739 fik grundseddel paa, eller et, som har ligget mellem disse to huse.
Rolf Evensens hus var en én-etages bygning, den senere saakaldte «Riisegaard, som blev nedrevet af Alfred Petersen Wright i 1876.
Paa strekningen mellem de nuværende to tvergader, Jernbanegaden og Skolegaden, laa der før 1720 to huse, nemlig et der hvor kjøbmand Tollefsens hus ligger, og som da eiedes af Syfert Diriksen, og et lider nærmere Skolegaden, der eiedes af Kittils Lisbeth. Til dette sidste hørte der meget store løkker og vandtomt. I 1748 solgte Karen Kittilsdatter disse løkker med paastaaende hus til fru Cancelliraad Rasch, som da eiede «Riisegaarden», for 100 Rdl., og Fru Rasch sælger Kittils Lisbeths eiendom i 1754 til Anders Høegh, som da eiede Syfert Diriksens - nu Tollefsens - gaard, og Høegh sælger det meste af den i 1756 til Cancelliraad Schnell og beholdt kun et lidet stykke mod gaden, - Tollefsens nuværende have.
Af dette skjøde af 1756 fremgaar det, at der da laa en skolebygning omtrent der, hvor R. O. Helgesens hus nu ligger. Denne skole nævnes ogsaa i brandtaksten af 1778, hvor den opføres med en takst af 100 Rdl. Skolelærer var Christopher Larsen Viddesløv, f. 1721, døde i 1756.
Videre nævnes i dette skjøde, «at vandet, som gaar fra hr. Schnell, løkker (nu Baumannbyen) maa have et frit løb ud til elven under den lille bro, som ved Rolf Evensens hus (nu Folkerestauranten) er anlagt paa landeveien i Porsgrund».
Først i 1700-fallet havde James Bowmann et stort 2-etages hus beliggende der, hvor consul Albert Baumanns hus senere laa, til det nedbrændte i 1908. Paa tomten ligger nu frøken Ytterbøes og direktør Pohlmanns gaarde. Denne eiendom grænsede mod vest til «Bjørntvedtgaden», som gik op fra Storgaden omtrent midt paa Victoria Hotels bygning. Oppe ved Bjørntvedtveien havde Lars Larsen hus og hauge.
Den bygning, som i 1720 laa paa Victoria Hotels tomt, og som da eiedes af Lars Syfersen, var et mindre hus, som maa have ligget ved den vestre ende af den nuværende bygning, idet tomten mod gaden var smalere end nu. I 1778 var huset brandtakseret for 150 Rdl.
Skillet mellem denne tomt og nabolomten, nu Bager Johannessens, gik i en liden bæk, som randt ned fra Bjørntvedttjernet. I gaden var der da bygget bro over bækken. Eieren af hr. Johannessens eiendom var i 1720 Jens Hansen Aalborg, Langs gaden var denne eiendom kun 32 alen fra broen til Daniel Arweschougs havegjærde i vest, men den havde store løkker paa sydsiden, helt op mod Sverres gade nu, hvor den stødte mod Tolf Ingebrets engløkke.
Lensmand Daniel Arweschoug havde et hus der, hvor fru Jeremiassens hus nu staar. Det var antagelig det 2-etages hus paa 5 værelser, som sees af senere brandtakster. Daniel Arweschougs navn træffer vi allerede i 1709 paa et dokument, som Herman Leopoldus da udstedle, saa dette hus er antagelig fra 1600-tallet. I 1793 kjøber Jørgen Aall denne eiendom og erhvervet samtidig Søren Knudsens eiendom, som maa have ligget vestenfor, henimod Kirkebakken. Dette hus var i 1778 takseret for 75 Rdl. Om denne sidste eiendom ogsaa var bebygget i 1720 vides ikke, men ihvertfald havde Søren Knudsens fader Knud Lauvesen tidligere eiet den. Den staar i grundbogen opført ved siden af Ole Andersen Wigværing, hvis fader Anders Simonsen Wigværing havde faaet tomten i 1720.
Vi har hidtil fulgt østsiden af Storgaden eller «Alfarveien», som den da nævntes fra Osebro nedover til Meieritorvet. Den gamle hovedgade gik derfra op Kirkebakken over Kirkehaugen, forbi Jønholt og ned Raschebakken og over broen til Toldbodøen. Om Storgaden i 1720 ogsaa har fortsat fra Meieritorvet ned til det gamle Fergested vides ikke. Det kan ikke paavises, at der langs denne gade har ligget huse før i 1740-aarene.
Vi skal derfor følge Storgaden over Kirkehaugen, og vi træffer da her først det hus, som nu har L.matr.no. 99 paa det nordre hjørne i krydset mellem Kirkebakken og Sverres gade, og som nu eies af frøken Anna Andersen. I 1720 boede her Anders Simonsen Wigvcering og havde husfomt og liden hauge. I tomtens beskrivelse i grundbrevet staar det, at det ligger ved «Alfarveien», og at tomten gaar i øst til «brønden». Denne brønd laa, efter oplysning af lokalkjendte, vestenfor hr. Peder Gisholts havegjærde, paa fortauget i krydset mellem Sverresgade og Lagmandsgaden, og denne oplysning stemmer nøie med grundbrevets indhold.
Længere oppe, paa sydsiden af «Alfarveien», havde Knud Smeds enke, Marthe Christensdatter, et hus med en stor tomt. Denne hustomt er nu L.matr.no. 102 paa øvre Kirkehaugen og tilhører Hagbart Olsen. Tomten strakte sig hele 200 alen nedover mod forannævnte Anders Simonsen.
Andre hus kjendes ikke paa Kirkehaugen i 1720.
Paa Jønholt boede da Tolder Arnessøn. Det hus, som dengang stod der, udgjør temmelig sikkert endel af den nuværende hovedbygning, idet det kan sees, at denne i tidens løb er blevet forlænget. Nede ved foden af Raschebakken træffer vi paa det hus, som nu er byens prestegaard. I 1720 fik Niels Mogensens Enke grundbrev paa denne tomt, og huset er sikkert det samme, som dengang blev opført, naar bortsees fra den beklagelige «udbedring» af hovedbygningen, som fandt sted i 80-aarene. Et fotografi fra før udbedringen viser, at huset er bygget i samme stil som den gamle Toldbod.
Den gamle Toldbodbygning er opført nogen aar tidligere, for 1706, idet eieren, Hans Lauersen Borch, i det aar undertegner skjøde paa sin tidligere gaard ved Osebro, og daterer dokumentet «Toldkammerøen, 10de martij 1706».
Paa Toldbodøen fandtes samtidig, ifølge matrikulen af 1723, «Kongens Toldbod, derved indhegnet en liden have som hørende til Tolderen. Høavling for ham at bruges».
Dette viser, at der efter 1652 blev opført en bygning, som tjente som kontor og tillige benyttedes som bolig for Tolderen. At Tolderen boede paa Toldbodøen - helt til Tolder Raschs tid - fremgaar af en oplysning fra slægten Lange, hvori det heder, at Margrethe Lange fra 1747 boede hos sin broder Hans Lange paa Toldboden, Huset laa nær elven paa vestsiden af den nuværende «Brogade» og betegnedes som L.matr.no. 150 B. Det er øiensynlig blevet Tolder Raschs eiendom, da han i 1799 mageskiftede med Staten, idet det siden har været tillagt den eiendom, som han da erhvervede.
Videre havde toldcontroleur Anton de Rohde i 1713 leiet en tomt nede paa øen, og der bygget et hus, det senere «Frednes». Dette hus har øiensynligt været den 2-etages bygning, som i brandtaksten af 1807 sees at have ligget paa søndre side af det da opførte nye hus. Bygningen var 16½ alen lang, 11 alen bred, hvori 6 værelser med 1 dobbelt og 1 enkelt kakkelovn og 10 fag vinduer, takst 300 Rdl,
Paa vandtomten mellem Toldboden og Frednes var en lasteplads, hvor bønderne kunde landkjøre sit tømmer, for at tilberede det til udskibning.
Sundjordet eiedes i 1720 af Elias Jensen, som fik grundbrev paa den Bjørntvedt underliggende plads «Sundet» kaldet, mod en aarlig leie af 10 Rdl.
Paa Kultangen har der rimeligvis staaet en kulbod, hvori trækul lagredes, og der har boet en formand, som havde tilsyn med kullageret, men den første optegnelse, som kan findes, er, at i 1762 Hans Tangens Enke boede i det hus, som nu er L.matr.no. 161, enkefru Lunds.
Roligheden var skovbevokset og kaldtes da «Gaasegrund».
Paa nordsiden af Alfarveien, altsaa tomterne mellem denne og Storelven, ser det ikke ud til at have været synderlig bebyggelse i begyndelsen af 1700-tallet.
For paany at begynde oppe ved Osebro, saa findes her ingen grundsedler paa tomter mod vandet i 1790. I 1752 havde Simon Pedersen en søbod paa nuværende Isak Sølies vandtomt. Af jordbogen for Bjørntvedt sees, at Simon Pedersen eiede denne tomt, L.matr.no. 10, men der findes ingen henvisning til noget grundbrev, saa det kan ikke konstateres, hvor gammel bebyggelsen er.
Rasmus Malling havde en sjøbod der, hvor toldboden nu ligger.
Dr. Nielsens tomt var bebygget, idet der for denne i et nyt grundbrev af 1804 refereres til det gamle grundbrev af 12te oktober 1720, men det vides ikke, hvem der da beboede tomten.
Michel Olsen seilmagers hus (nu boghandler Dyrings) kan være fra først i 1700-tallet, men da maa i saafald huset være bygget af en anden før Michael Seilmagers tid.
Paa et kart af 1761 over cancelliraad Schnells eiendom staar opført, at conferenceraad Løvenskiolds søbod ligger paa den tomt, som Chr. S. Hanssen nu benytter som lagertomt.
I Herman Løvenskiolds skjøde af 1754 til cancelliraad Schnell paa Hans Kierulfs tidligere eiendom er opført «et lidet logihus staaende straks ved bryggen, hvorudi en jern kakkelovn». Dette er den ældste del af L.matr.no. 25 b, ingeniør Vauverts hus, som ogsaa nævnes i senere dokumenter som Oldermandsboligen. Disse to bygningers alder kan nu ikke nærmere bestemmes.
Paa den tomt, hvor Chr. S. Hansens forretningsgaard nu staar, havde i 1720 Niels Albrechtsen sit hus. En have, som var tillagt huset, blev i 1763 udlagt til lasteplads. Det samme har været tilfælde med 4 andre gamle hustomter, nemlig: Tolf Rasmussens, Jens Hansens, Anders von Bergens og Niels Klevens Enkes. Disse blev i aarene fra 1750 til 1787 nedrevet og udlagt til lastepladse. De maa da have ligget langs elven nedover mod Strømtangskjæret.
Foran er kortelig nævnt 38 bebyggelser fra fiden omkring 1720. Vi skal derefter se lidt nærmere paa de enkelte nu bestaaende husnummer og hvad der vides om de mennesker, som ned gjennem tiderne har beboet husene.
For at kunne orientere sig over gaardenes beliggenhed, benyttes L.matr.no. for hver gaard, saa man kan finde disse paa bykartet.
L.matr.no. 1 til 9 laa oppe ved Osebro. Efter branden i 1865 blev der foretaket en regulering, hvorunder nummerne 1 til og med 5 blev sløifet, idet tomterne langs Lille-elven dels blev overtaget af Kommunen, dels tillagt de andre nummere. Branden opstod i Christen Thobias Vauverts hus. nu L.matr.no. 9, den 20de april klokken om morgenen, og udbrød i bryggerhusbygningen under oljekogning.
Det første nummer vi nu finder paa kartet er Lilleelvgaden 1:
Utdrag (s. 20-27) fra: F.C. Knudsen: Eidanger - Porsgrund. - Porsgrunn 1932 |
Til bokas innholdsfortegnelse |
Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |