Langesund og dets Bad¹⁾

teksten redigeret af A. L. Coll

Havnen i Langøsundet og det tilstødende Kongshavn var af Betydning allerede i Middelalderen. Vaaren 1240 laa Haakon Haakonssen en Nat med sin Flaade «Ved Slaattenæs», og engelske Kilder nævner «Portus de Langesunde» som Eksportsted i Slutn. af det 14de Aarh. (saml. I, s. 15). I det 16de Aarh. omtales Skibsbygning i Langesund, hvor Fjordens Hovedtoldsted da var; det flyttedes 1652 til Porsgrund.

I den første Fjerdedel af d. 16de Aarh. lod Kristian IV drive et kgl. Saltverk paa Langøen. I Kongshavn blev Orlogsfartøier oftere reparerede.

I 1661 var der vel et Snes Gaarde i Langesund, der nævnes som Ladested ca. 1690²⁾. Tordenskjolds Fartøier «Ormen» og «Løvendals Galei» byggedes paa Jørg. Pedersens Verft ved «den gamle Kran», som senere tilhørte Zach. Simonsen i Skien og Paul Bjørn i Kragerø.

Slaattenæs og Langesunds Grunde, der havde hørt til Gjemsø-godset, afhændedes af Kronen og eiedes ca. 1660 af den rige Raadmand Hans Iversen i Skien (I, s. 44), senere af Arnolderne paa Borgestad (II, s. 107). 1775 solgtes Slaattenæs, Langøen, Barfod, Nustad ete. med Grundleie af 104 Tomter, for 3,306 Rdlr. til Prokurator Hyphoff i Skien. Stedet havde da i 1753 faaet sin «Bethel Kirke», der reistes for sammenskudte Midler³⁾. Den første Kateket blev ansat i 1872. Halden eiedes i Slutn. af d. 18de Aarb. en Tid af D. v. Cappelen i Skien, der leiede en Lasteplads mellem Halden og Barfod.

Jac. Cudrio fra Skien (d. 1816 se I, s. 48) tjente sig en Formue ved Trælastskibning fra Langesund og byggede den nuværende Kommunegaard (indkjøbt ca. 1860 for Kr. 10,000). Hans Svigersøn Simon Wright (d. 1843) fik denne Gaard og det af J. Cudrio kjøbte Slaattenæs. For den anden Svigersøn⁴⁾, Broderen Just Wright (begge fra Vestre Porsgrund; se II, s. 10), opførtes Gaarden lige vestenfor Kommunelokalet (senere N. B. Petersens). S. Wright og hans Søn og Sønnesøn (Jørgen og Just Wright) drev ogsaa den nu forlængst nedlagte Reberbane paa Slaattenæs, der opførtes ca. 1760 af Johs. Arbo fra Drammen⁵⁾.

«Langesunds Grunde», hvorfra dog Ødegaarden («Fagerheim»), Nustad og Langøen⁶⁾ var frasolgt, eiedes af Wrightene 1805-58 sidstnævnte Aar solgte Jørgen Wrights Opbudsbo⁷⁾ dem til tre Personer, som atter afhændede dem til Georg J. Hansen, en fra Skien stammede Slegtning af Jac. Cudrio, der senere kjøbte begge Kranerne. Arvingerne solgte i 1899 Grundene og Verftet til et lnteressentskab for Kr. 80,000; Antallet af bortsatte Grundstykker er for Tiden ca. 235.

Slaattenæs med det tilkjøbte Kongshavn solgtes ca. 1886 af Just Wrights Opbudsbo for £ 3000 til en Englænder; senere tilhørte Eiendommen en Tid en Gaardbruger fra Eidanger som gav Kr. 32,000 for den og i 1898 afhændede den for Kl,. 70,000 til de nuværende Eiere, Dhr. Apoteker Fr. Hegge (Losd.) og Jac. Tangen (Skien). Af dem, der i gamle Dage exporterede «dansk Last» fra Langesund, kan merkes Hans Lund Linaae (d. 1831), i «Langesunds Hotel», der nu tilhører Kommunen, som har kjøbt Gaarden for Kr. 10,000⁸⁾). Lodsoldermand Andr. J. MøIbach (d. 1884) for i 40-Aarene mellem Hamburg og Rio Grande. I 1817 havde Stedet 8 Fartøier (262 Læster).

Skibsrederi af større Omfang drev først Peder A. Christensen paa Barfod (d. 1893), hvis Navn er knyttet til et Legat for Sjøfolk; senere Kaptein Herman Skougaard (født i Egvaag 1852; etableret i Langesund 1888) og Hakon Christensen (Barfod). Jan. 1902 bestod den i Havnedistriktet hjemmehørende Flaade af 17 Fartøier (10,422 Reg.-Tons).

NiIs BeiIegaard Petersen fra Kragerø (Svoger af H. Skougaard; d. 1882) drev fra 1850, da han kjøbte Just Wrights Enkes Gaard og Skarpenord Plads, en lønnende Trælasthandel, der især gav meget af sig i 70-Aarene. Senere drev H. Skougaard og G. Hansen en Tid Trælastexport fra Skarpenord. For nærværende skibes der lidt Bjelker og Props.

Stedets vigtigste Næring ved Siden af Fragtfarten er for Tiden det Fiske paa Havbankerne, som drives af ca. 35 Bakkefiskere. Det meste af Fisken (henved 14,000 Kasser; Værdi ca. Kr. 160,000) gaar op Fjorden eller til Kristiania. Endel Flyndre, Laks og Hummer skibes i Is til England, Rokker til Frankrige, navnlig af Dhr. H. P. Jacobsen og H. F. Haagensen. Sildefisket gav kun 1891-96 godt Udbytte. Den i Langesund stationerede Redningsskøite har vist sig meget nyttig. «Langesundsfjordens Bugserselskab» i Porsgrund (se II, s. 35) har Station ved Langøen og Agentkontor i Langesund.

lndustrielle Anlæg har hidtil havt vanskelig for at trives i Langesund. Den Ski- og Trævarefabrik, der i 1893 afløste en Drevfabrik ved Nustad, leverede i endel Aar gode Ski og Kjælker (bl. a til flere Polarexpeditioner), Rygmeiser, Sanitetsbaarer og lign., men er gaaet istaa, da Bedriften ikke vilde lønne sig⁹⁾. I 1900 gjordes der et mislykket Forsøg med en Hermetikfabrik vestenfor Kongshavn.

Stedets nye Dampskibsbrygge (fra 1893) kun anløbes af de store Kystbaade. I 90-Aarene blev Kongshavn opmudret, saa at mindre Fartøier kan gaa helt ind til den der værende Kommunebrygge. I 80-Aarene blev der lagt ny Vei fra Sundby til den nye Vestlandsvei gjennem Bamle.

Langesund fik i 1865 sin første Postmester, Hr. J. Hennum (til 1896), der 1857-96 bestyrede Stedets Telegrafstation.

Mr. AIfred Corning CIark, Fabrikeier og Huseier i New York (d. 1897), der har skjænket Stedet Folkeskole Gymnastik- og Sløidlokale, har ogsaa gavnet dets lndvaanere meget ved at bekoste det i 1893 anlagte Vandverk¹⁰⁾. Til Clarks Minde blir der nu af Medlemmer af Familien Skougaard bygget et «Gamlehjem» i Langesund.

Langesunds Apotek, der 1890-1900 var en Filial af Breviks, indehaves for Tiden af Hr. Fr. Hegge (fodt 186-2), som tillige er disponerende Medeier af Langesunds Grunde og Skibsverft (se s. 154).

Stedet har tre Bedehuse og «Arbeiderakademi». Førstelæreren ved Stedets Folkeskole er Kateket under Bamle Sognekald.

Indbyggertallet udgjorde ca. 1800: 522, 18,55: 773, 1901: 1,410.

Langesunds Sparebank oprettedes i 1874. Dens første Direktører var Dhr. Overtoldbetjent C. F. Berg, Skibskapt. Joh. MøIbach, Skræd. J. O. Hellstrøm, Agent T. Mollestad og Grundeier Georg J. Hansen. Som Kasserer og Bogholder fungerede fra Oprettelsen til 1896 Konsul H. N Gundersen, senere Lensmand A. Berg:
Ved Udgangen af 1901 var Bankens Formue ca. Kr. 16,850, dens Indskudsbelob ca. Kr. 168,830.
Dens nuvær. Direktører er Dhr. Skibsreder H. Skougaard (Formand), Toldkasserer Ad. BeiIegaard (Viceformand), Ulrik Feilberg, Peter Lassen og Hs. Egeberg.

Langesunds Samlag for Brændevinshandel, der bestod 1874-89 og gjenoprettedes fra 1/11892¹¹⁾, har grundet et Legat paa ca. Kr. 10,000 til veldædige Øiemed, særlig forbedret Sygeoo, Fattigpleie, og derhos ydet Bidrag til Veie, Skole, Kirke, Ligkapel, Vandverk etc. Samlagets Overskud beløb sig i 1901til ca. Kr. 3,962.
Direktionen bestaar af Dhr. Kapt. N. P. Ludvigsen (Formand), Doktor B. Bentzen, Lodsoldermand A. CorneIiussen; som Forretningsfører fungerer Hr. Apoteker Fr. Hegge.

BamIe MeieriboIag blev Vaaren 1900 sat i Gang af et Aktieselskab (Kapital Kr. 15,000), hvis fleste Medlemmer er Bondefolk. Det har egen Gaard med nyt Udstyr og Dampmaskine paa 5-6 Hkr. Der modtages ca. 2000 Liter Melk daglig. Ved Siden af Smør tilvirkes Nøgel-, Mys- og Pultost.
Bedriften, der sysselsetter 4-5 Personer, bestyres af Meierist Svenkerud (fra Hallingdal); dens Disponent er Hr. KarI Zachariassen (Langmyr).

Langesunds Bad, der har en prægtig Beliggenhed ved Krogshavn, byder Anlæg og Spadsergange, som er vel innpasset i den tiltrækkende Natur, og fremfor alt et utmerket Vand af betydelig Saltgehalt; der leveres ogsaa Varmbad med Dusch, Furunaals-, Tang- lud-, Manet- og Gytje-bad. Til Badet hører Restaurant med Piano, Keglebane ete. og en vakker Natur-park.

Badet, hvortil der er fæstet Grund af Slaattenæs, oprettedes i 1897 af et Aktieselskab, i hvis Direktion Hr. Apoteker Fr. Hegge og senere Hr. Lensmand A. Berg har været Formænd. Af de gjentagne Udvidelser og Forbedringer har ikke mindst lnspektøren, Hr. Isak Gundersen gjort sig fortjent. Ifjor var Badet bortleiet til Restaurantens Indehaver.

Godt Logis til rimelige Priser hos Private eller paa Slaattenæs Kystpensjonat (Frk. M. Jansen). Man kan ogsaa leie sig ind paa Stedets Hoteller, «Central Hotel» i Storgaden (Frk. Tideman), «Victoria Hotel» lige nordenfor Kommunegaarden i (Frr R. Kristensen), eller «Ryes Hotel», i H. L. Linaaes gamle Gaard (s. 154).

Noter:

1. En fyldigere Udsigt over Langesunds Historie forefindes i Skien-Telemarkens Turistforenings Reisehaanbok I («Grenland»).
2. Først 1765 fik Stedet Ret til Losning «af alleslags grove Varer»; tidligere maatte der kun losses dansk Korn og udskibes Trælast.
3. Paa Kirkegaarden er af Vaabenbrødre og Venner reist et Monument over Kapt. Hans P. HoIm, «Najadens» Chef, der i 1812 druknede ved Langøtangen.
4. For sig og de to Svigersønner tegnede Jac. Cudrio 10,000 Rdlr. til Universitetet. Han efterlod Legater til Stedets Skole og Fattigvæsen. - Til Norges Bank maatte Langesund yde 8,309 Spdlr.
5. En Aflægger at denne Bedrift er et Par Rebslageres Tilvirkning af Fiskeliner og Kædessnorer oppe ved Slaattenæs.
6. Langøen, hvor der ca. 1790 drives Honningkagebageri af en Drangedøl, sorn havde lært Kunsten i London, blev senere kjøbt af Mr. CIark (se s. 155) og tilhører nu Ingeniør Jens Skougaard i New York. Fyret paa Langøtangen opførtes i 1839.
7. Falliten skal, foruden i den daver. Krise, ogsaa have havt sin Grund i omfattende Kornspekulation.
8. En Søn af ham var PauI Linaae (se II., s. 2 , Note 1).
9. Fabrikkens Bestyrer var (fra 1895) Hr. Wamberg PohImann (født i Bø 1860), dens Disponent Hr. Skibsreder Herm. Skougaard (se s. 154).
10. Mr. Clark, der var en Ven af Sangeren Sev. Skougaard (d. i New Yok 1858), besøgte fra 1869 af hver Sommer det Skougaardske Hus i Langesund. Paa 25 Aarsdagen efter hans første Besøg hyldedes han af ved Adresse, Fakkeltog, Baadtog og lllumination. - Toldbetjent Jonas Lund Skougaard (fra Farsund, d. 1877), S. H og T. Skougaards Fader, flyttede til Langesund fra Egvaag ca. 1853. En Søn af ham er ogsaa Konsul Henrik Skougaard i Memel.
11. Ved Afstemning i 1899 stod 341 Ja'er med 298 Nei'er