Tredie Afsnit : Stathelle med derværende Anlæg og Firmaer

teksten redigeret af A. L. Coll

Paa Ladestedet StatheIIe, der ligger vakkert ved to Bugter mellem skogklædte Høider og Fjorden, synes der først i den gunstige Periode i sidste Halvdel af det 18de Aarh. at være opstaaet nogen nævneværdig Næringsdrift. Tidligere drev Strandsidderne mest Skydsfærd op Frier og ud til Helgeraaen. Pladsen fik Ladestedsrettigheder i 1774, og ca. 1782 lod Eylert Winther bygge tre Fartøier dersteds; han skibede Last til Holland, Ostfrisland og Danmark. Stedets Forretningsmænd var som Borgere af Skien delaatige i denne Bys Privilegier, men ogsaa i dens Skattebyrder.

I Begyndelsen af det 19de Aarh. sad Bent BIehr (saml. s. 130-131) i betydelig Virksomhed paa Stathelle; han havde i 1805 7 Fartøier, eiede 75-60,000 Rdlr. og opførte det staselige Kjellestad, der dog først indrededes af Sønnen AIbert Blehr (d. 1869), som ca. 1840 flyttede did fra «Aasen» (paa Pynten mellem de to Bugter.) Albert Blehr nedlagde Brænderiet i den lille Dal Sydvest for Gaarden¹⁾, men udvidede Exporten af Trælast, som væsentlig af «Smakker» hentedes til Holland og Ostfrisland; der skibedes op til 136 Ladninger om Aaret. Han lod bygge et halvt Snes Fartøier paa Stathelle, der i 1855 havde ca. 460 lndbyggere og i 1852 blev en egen Kommune²⁾.

Efterat daarlige Tider og forandrede Handelsforhold (saml. s. 132) havde hidført Firmaets Konkurs i 1868, blev KjelIestad for 20,000 Spd. kjøbt af Grosserer Chr. Tostrup, som boede der fra 1873 til sin Død (1881). Hverken Tostrup³⁾ eller hans Enke drev nogen Næring paa Stathelle, hvis Indvaanertal sank til 373 (1891).

I 1891 solgte Enkefru Tostrup Eiendommen for Kr. 110,000 til «Kjellestad Interessentskab» (Erik Rasmussen (II, s. 63), Lensmand T. Kleppen og R. Rasmussen), der drev Last af Skogen og i 1899 anlagde Dampsag paa «Aasen». Søndenfor Kjellestad er der nylig bygget en lsdam.

Gjermundsholmen, paa hvis Sydpynt der sees Levninger af et Batteri, er for Kr. 10,000 frasolgt til Hr. Godseier Fr. Croft (Se II, s. 78 og 81), der ved «Holmens» sydlige Bugt har bygget sig en malerisk Villa i norsk Træstil med Baadhavn og vakre Anlæg.

Stedet, hvis Folketal i de senere Aal, atter er stellet (1900: 496, hvorhos der vel bor mindst 250 Mennesker paa Krabberødstranden nordenfor og paa Ekstranden søndenfor), fikk i 1857 en Vandledning af Trærør, som senere er forbedret, Kommunegaard og Distriktsfængsel ca. 1865 og i 1869 et Bedehus, som opførtes for private Bidrag.

Den nye Bamlevei (ca. 1880) og Færgestedets Flytning op til Møllepynten har trukket Bebyggelse og Færdsel mere nordvest over; deroppe liggerer saavel Barkemøllen med dens Brygge som Samlagslokalet og Bamle Sparebanks nye Gaard.

Stathelle udmerker sig ved sjelden heldige Skatteforhold i 1900 var saaledes Byskatten pr. 1000 Kr.s Formue: 1.60 og pr. 100 Kr.s Skatbar lndtægt: Kr. 4.00. Kommunens Gjæld beløb sig samtitidig kun til Kr. 5,900. Den antagne lndtægt var i 1901 Kr. 181.000, Formuen Kr. 818,000. Stedets Handelsflaade udgjorde i Jan. 1902 8 Fartøier paa tilsammen ca. 2,590 R.-Tons.

Stathelles Formandskab bestaar i 1902 af Dhr. Kjøbmand C. F. Paus, (Ordfører), Skibsreder T. Christophersen, Grosserer N. P. Berg, Skibskaptein Ths. Werge og Skolelærer Bjørn Evje.

Bamle Sparebank oprettedes i 1849. Dens første Direktører var Dhr. Konsul AIb. BIehr, Foged AxeI Quinsgaard., Ordfører Simon A. N. Linna og Klokker A. GunnuIdsen. Banken havde:

Som Kasserer fungerer (fra 1866) Hr. H. Linna, som Bogholder (fra 1856) Hr. Kirkesanger Chr. Erichsen. Direktionen bestod ifjor af Dhr. Søren H. Ese, Jac. S. Hafreager, John H. Sundby og EIIef P. Grimsrød.
I Jubilæumsaaret 1899 tilflyttede Banken, der fra 1865 havde holdt til i Retslokalet, sin nye, efter Tegning af Arkitekt Børve opførte Gaard ved Møllepynten, nær Færgestedet.

Stathelles SamIag for Brændevinshandel, der traadte i Virksomhed i ste Januar 1898, uddelte af de tre første Driftsaars Overskud henved Kr. 19,200 til almennyttige Øiemed; saaledes til Vandverkets Udvidelse Kr. 3,584, til Gymnastik- og Forsamlingslokale Kr. 3,000, til Sjøbadehus i Kverndalen Kr. 1,600 o.s.v.
Formand i Direktionene r Hr. Kjøbmand H. A. GrønIie, Forretningens Bestyrer Hr. OIuf M. Berg. - Samlaget er iaar nedvoteret.

Sauer og Vegheim - Trælastforretning.
Efterat Hr. R. Rasmussen i 1899 var afgaaet ved Døden, bortleiede KjeIIestad Interessentskab (se s. 115) paa 5 Aar Plads og Dampsag samt Hovedgaardens Underetage til Dhr. Sauer og Vegheim, der exporterer Minelast, Telegrafpaaler og Skurlast⁴⁾. Dampsagen har en Opgangsgrind, 2 Cirkelsage og en Vedkapsag,
Hr. Johannes Sauer (født i Hiterdal 1872) har tidligere været paa Landsverks Kontor i Skien og opholdt sig en Tid i England. Hr. Lars Vegheim (født i Sande 1861) har tilbragt flere Aar i Minnesota og et Par Aar været ved Blakstad Holta & Co.s Forretning.

Baadbygning. De der i Egnen benyttede Fiskekogger bygges af Ola Aanesen «VestIænding» i Krabberød og Sønnen Oluf Aanesen. - De fleste Seilbaade for Sport bygger Hans Larsen paa «Øen» i Brevik.

N. P. Berg - Damp-Barkemølle, Isforretning, etc. Hr. Nicolai Pedersen Berg, (født paa Berg i Eidanger 1851) overtog i 1876 Engebretsens Garveri i Brevik og flyttede i 1866 til Stathelle, hvor han kjøbte Tomt paa Nordsiden af Bugten ved det gamle Færgested.
Til BarkemølIen, ded drives ved en 6 Hestes Maskine og en Arbeidsstyrke paa 4 Mand (i 5-6 Maaneder), tages Bark fra Eidanger og Bamle. Produktet afsættes paa Kysten fra Frerikshald til Flekkefjord.
Der er i 1895 opført Beboelsesgaard med Kontor ved Møllen og anlagt en Brygge, hvor Fjordbaatene legger til.

Hr. Berg har Isbedrift paa Kjellestad sammen med lnteressentskabet og eier alene et Isanlæg paa Tveten ved Traak samt Skog og lsdam ved Nauser inde i Langangen; derhos har han endel mindre Skibsparter.

Noter:

1. En Mølle, han lod opføre ret overfor Strømtangen, brændte. ca 1860.
2. De første Formænd var Dhr. Konsul Blehr, Smed (senere Hoteleier) John P. Johnsen (d. 1892) pg Skibstømmermand, Albr. Iversen.
3. Grosserer Tostrup forærede ca. 1880 Stedet ny Folkeskolebygning og Bibliotek. Han kostede meget paa Damme, Anlæg og Jordbrug.
4. Isdammen benytter Interessentskapet selv sammen med Hr. N. P. Berg (se s. 150). Jordeveien er forpagtet af en Agronom. Til Eiendommen hører ogsaa Kalkstensbrud. Interessentskapet har Kontor paa «Aasen», hvor der ogsaa er indrettet flere Bekvemmeligheder som bortleies.