Erik Rasmussen (født i Solum 1826) kjøbte i 1860 hele Øen Roligheden. Eiendommen var egentlig ved Tvangsauktion efter Per Olsen (s. 23) solgt til Skibsreder Chr. Knudsen, men denne overdrog Handelen til Hr. Rasmussen2)Den nordlige Del overlod Rasmussen for 600 Spdlr. til Skibskapt. Nielsen, der solgte den til et engelsk Kompani.
Paa Søndre Roligheden (ca. 110 Maal) begyndte E. Rasmussen at drive en betydelig Trælastforretning. Der blev sat op Bolveker og ca. 1881 inlagt Dampsag med lndretning fra Porsgrunds mek. Verksted. Den har Maskine paa ca. 20 Hkr., 2 Opgangsgrinder, 2 Cirkelsage, Stavsag, Kapsag og Vedsag.
Der skibes foruden Skurlast ogsaa Rundlast og Telegrafpaaler; i sidstnævnte Artikel havde Firmaet i 10 Aar den første Ordre her, i Fjorden. Bedriften, der ledes af Indehaveren i Forbindelse med Sønnen Hr. Otto Rasmussen, sysselsetter ca. 18 Mand. Som Formand og Kontorist fungerer Hr. Hans Holtan.
Hr. E. Rasmussen er derhos Medeier i Kjellestad (se nedenfor under Brevik-Stathelle).
Hr. Erik Rasmussen, der er født i Kilebygden (Anneks til Solum), skjænkede nylig i Anledning af sit Guldbryllup Fødebygdens Kirke nye Klokker.
Da Hr. Rasmussen forleden fribad sig Gjenvalg som Medlem af Direktionen for «Skiens-vasdragets Fællesflødtningsforening», blev der af Korporationens Generalforsamling bevidnet ham Anerkjendelse for langt og trofast Virke.
Nordre Roligheden (ca. 53 Maal), med henved ½ Km.s Strandlinje og 12-18 Fods Dybde langs Elven, eiedes - efter at være solgt af ovennævnte Kaptein Nielsen - en Tid af et Minetømmerkompani i Hull, senere af J. Smith paa Houen og derpaa atter af et engelsk Kompani, som solgte Eiendommen til Lensmand G. Hafsten i Gransherred. I December 1892 og i 1894 blev den i to Parceller, for kr. 23,000, kjøbt af Hr Grosserer Gunnar Jacobsen (født i Mælum 1856), der overførte sin i 1880 begyndte trælastforretning did; han opførte nye Bolverker og anlagde Sagbruk og Høvleri; tidligere stod der bare et gammelt Saghus, som en Tid af Agent T. Plesner havde været anvendt til Brynestensfabrik.
Sagen, der har 2 Grinder, dobbelt Kantcirkelsag, Tømmercirkel, Stavsag og flere Kapsage, fik sit Udstyr fra Myrens Verksted. Høvleriet som har det almindelige Maskineri for Tilvirkning af høvlede Bord og Lister, monteredes fra Miskinverksted. Begge Bruksafdelinger drives af en Dampmaskine paa 80 effektive Hkr. En særskilt Maskine paa 7 Hkr. anvendes til en Dynamo, som yder Bruket elektrisk Belysning. Der sysselsættes ca. 50 Mand.
Ved Siden af Skurlast eksporteres oersaa Telegrafpaaler oh Minelast, i de senere Aar ialt 2-4,000 Standards.
Hr. Jacobsen3)eier derhos 10 Parter i Seil- og Dampfartøier.
H. J. Gregersens Eiendom (det gamle «Raschenborg»; se II., s. 4 og s. 37, N. 3) blev i 1885 af hans Bo solgt til Dhr. AIgernon R. Baker (fra Weston super-Mare, England) og James WrangIes Mew FrankIin (født i Hull 158)4)). Den omfattede da Hovredgaard, Bruk og Tomter mellem Toldboden, Schweigaardsgade og Brogaden. De nye Eiere drev Sagbruk, Høvleri5) og Skibning af Telegrafpaaler og Minelast.
Firmaet gik i 1891 over til et privat Aktieselskab, hvorefter Hr. Baker, der imidlertid fremdeles er Parthaver, snart forlod Norge.
Fra 1891 af lndkjøbtes Tomterne mellem Brogaden og det gamle Færgested af P. M. Petersen, Porsgrunds Kommune og Norges Bank, for tilsammen Kr. 33,000, hvorved Strandlinjen øgedes til henved 450 Meter med 20 Fods Dybde, lige udenfor Tomterne. Af Arealet (37,700 Kvadratmeter) ligger vel nordenfor Broen.
I 1892 anlagdes der et Kreosoteri efter engelsk Mønster (det første her i Landet) til Impregnering af Trælast for at forebygge Raaddenhed samt Angreb af lnsekter og Pælemark. Da man disponerer over en 63 Fod lang JerncyIinder af 6 Fods Diameter, er Firmaet istand til at behandle de største Dimensioner, og dets impregnerede Last har vundet Anerkjendelse saavel her hjemme som paa det udenlandske Marked. Kristiania Havnevæsen og Dykkere bevidner saaledes, at Pæle efter flere Aars Forløb er befundet uangrebet af Pælemark selv paa sterkt udsatte Steder. Det norske Telegrafvæsen, saavelsom forskjellige inden- og udenlandske Telefonselskaber, har i flere Aar regelmessig benyttet Firmaets kreoseterede Stolper og fortsætter dermed. Man opnaaede Sølvmedalje i Porsgrund i 1897 og Hæderlig Omtale i Bergen i 1898 for impregneret Træ m. m.
I 1897 anlagdes en Fabrik for Trætøffelbunde af Bjerk, der aarlig producerer ca. 50,000 Par, som afsættes indenlands.
I 1898 gik Forretningen over til et større Aktieselskab mett en fuldt indbetalt Aktiekapital paa Kr. 600,000, fordelt paa Aktier à Kr. 500. Det nye Selskab, der overtog Eiendom og Inventar for deres bogforte Kostende (Kr. 195,000), valgte til Direktører Dhr. Konsul Alfr. Petersen Wright (Formand), lngeniør Finn C. Knudsen og Konsul James FrankIin, som tillige er Bedriftens Disponent og Leder. Man skred til forskjellige Nybygninger, anskaffede delvis nyt Maskineri og udvidede Forretningen i dens forskjellige Bracher. Firmaet eksporterer Skurlast til Belgien, Frankrig og Storbritannien, Minelast til Storbritannien og kreosoterede og ukreosoterede Telegrafstolper til England og Danmark. For Hjemmesalg har det Filial i Langesund. Minelasten skibes dels fra leiet Tomt paa Borgestad, dels fra Langesund.
I 1900 uddeltes der som Udbytte 10 Pct. (1899-1900 i Gjennemsnit: 7½ Pct.)
Samtlige Maskiner drives ved Kraft fra en Dampkjedel paa ca. 330 effektive Hkr., hvorhos dei, haves en Reservekjedel paa ca. 130 effektive Hkr. Som Brændsel benyttes Sagmug og andet Affald. Sagen har 3 Opgangsgrinder, Tømmer og Kabtcirkel, Stavsag, Ved- og Kapsage. Der er indrettet et Damptørkeri efter amerikansk System. Over de udstrakte Tomter gaar der et helt Net af Sporveie. Ved Bedriften sysselsættes ca. 150 Personer. Som Fuldmægtig ved Kontoret er ansat Hr. O. Aslaksen.
Dette Bruk, der ligger paa Skogholmen eller Nordre Holmen (se nedenfor under Borgestad), grundlagdes i 1882 af A. C. Hauland og Skibsfører M. W. EngeIstad, som forpagtede Tomt af Ingeniør G. Knudsen paa Borgestad og opførte Dampsag.
I 1884 kjøbtes Bruket for Kr. 36,000 af et Konsortium, bestaaende af Dhr. Hans Larsen6) (Skien), L. GishoIdt (Skien) og L. Usterud (Kristianssand). Det blev imidlertid kort efter overtaget af Dhr. H. Larsen, L. Usterud, Abr. KolIe og Karenus Larsen.
Kompaniet har yderligere forpaktet ca. 200 Meter Strand paa Elvebredden7), hvorhos selve Holmen ved Bolverker og Opfyldning er udvidet med ca. en Trediedel af det oprindelige Omraade; der er ca. 20 Fods Dybde nær Stranden. I 1896 anlagdes Høvleri, med Montering fra Myrens Verksted. Sagen, der i 1898 blev udvidet til det dobbelte (Udstyr fra Kr.a Maskinverksted) har 4 Opgangsgrinder, 2 Cirkelsage og 2 Vedkapsage. Høvleri og Sag er brandtakseret for Kr. 90,000. Til Driften, der beskjæftiger ca. 60 Mand, anvendes en Dampmaskine paa ca. 25 Hkr. En elektrisk Maskine (5 Hkr.) anvendes til Belysning af Bruk og Plads. Der kan ved almindelig Dagarbeide produceres ca. 3,000 Standards aarlig.
Som Fuldmægtig ved Bedriften fungerer Hr. Anders Usterud (Søn af Brukseier H. Larsen, f. 1874), som Formand (fra 1884) Karenus Larsen, som Sorterer ved Skibningen HaIvor Larsen (fra 1882).
Bruket nedbrændte om Morgenen d. 3die Mai iaar. Værdien af, hvad der ødelagdes af Anlæg og Beholdninger, beløb sig til ca. Kr. 228,000.
Menstad Gaard (ca. 160 Maal), der i 1819 af Nils Aall tilskjødedes Carl Müller for 1500 Spdlr., blev - efter en Tid at have tilhørt E. M. Flood og senere C. F. Wamberg, - i 1816 kjøbt for 2,200 Spdlr. af Proprietær Joh. F. Monrad (fra Danmark), som i 1860 flyttede til Larvik. Et Par Aar efter afhændede han Eiendommen for (6,300 Spdlr. til Fuldmægtig (hos Sorenskriver N. B. Cappelen) B. N. Børresen. Af dennes Konkursbo kjøbte Skibsfører og Reder Åmund Sørensen (fra Eidanger) Stedet i 1865 for 6,000 Spdlr.
Sørensen, der drev Rederi og Trælasthandel, opførte den mod Elven vendende Fløi af Gaarden og byggede i 70-Aarene tre Fartøier ved Stranden.
Da A. Sørensen flyttede til Lillegaarden i Eidanger, overdrog han (i 1884) Menstad til Sønnen Peder Sørensen for Kr. 20,000. Efter en Tid at have drevet Trælasthandel og senere Jordbruk, solgte P. Sørensen i 1898 Eiendommen for Kr. 32,500 til Dhr. M. Buer, G. Sem L. Meen, som kort efter afhændede den for Kr. 40,000 til et nyt lnteressentskab. Dette Konsortiums Styre bestaar af Dhr. Hans Backe (født i Botne 1840), Lensmand K. Svendsøe (i Vaale; født i Lunde), or KarI Backe (f. i Botne i 1867). Som Disponent fungerer Hr. Brukseier B. M. RognIien i Holmestrand (fra Hurdalen), som Bruksbestyrer Hr. OIe Backe (f. i Botne i 1864).
Man satte op Maskinhus af Sten, med Dampmaskine paa 140 Hkr., Dampsag8) (i Gang Februar 1899) og Høvleri (i Gang August 1900), med tidsmæssigt Udstyr fra Myrens Verksted, samt Bordhus, og aabnede en Drift, som sysselsætter ca. 60 Personer.
Bolverkerne er udbedrede, Kehrrad og ca. 400 M. Sporvei anlagt. Det hele Bruk er assurerer for Kr. 110,000.
Lasten tages mest fra egne Eiendomme i Telemarken (85,000 Maal i Lunde og Hviteseid, Vinje, Mo og Hjartdal), der for Størstedelen kjøbtes i 1897 af Godseier Nils Aall paa Ulefos (d. 1900), for Kr. 340,0009).
Der agtes iaar skibet 3,500-4,000 Standards.
Ca. 6½ Km. i Vest for Roligheden, ved Voldsfjorden, en Arm af Frier, ligger Vold og 1½ Km. vestligere, nær Veien over til det maleriske Kilevand, Gaarden BoIvik, der gav Navn til det i 1886 nedlagte BoIvik Jernverk (se 1, s. 55-56).
I 1497 var Bolvik og ½ Markebol i Siljan af en Døende skjænket Gjemsø Kloster, som ved Mageskifte overdrog disse Eiendomme til Tord Herleiksson mod Hellestvet med Laksefiske paa Herre. Til Klostret skulde der af Bolvik svares 3 Huder i Landskyld.
I 1634 tilbyttede Christen Sterche paa Bolvik sig af Kronen Eltvet mod Lunde i Mælum10).
BoIviks Jernverk blev anlagt i 1692 af Kommerceraad og Bergamtsassessor Halvor Sørensen Borse (d. 1702). Ved Verket, der fik- sin meste Malm fra Gruber i Nedenæs, lod Borse opføre en Vaaning, som udgjør den sydlige Del af den nuværende Gaard. Kullene, der tildels brændtes af «Hon½, præsteredes af Verkets udstrakte Skoge eller kjøbtes af Bønderne i de omliggende Sogne, saaledes helt fra Langangen i Eidanger. Hammerverket laa paa Hellestvet ved Herre; dertil hørte 6 Damme i det lille, men ved Flødbarhed og Vandkraft vigtige Vasdrag.
Efter H. Borses Død gik Bolvik over til Svigersønnen Konferentsraad Herm. Løvenskiold (t 1750). I 1728 tilskjededes det Sønnen Kancelliraad Herm. LøvenskioId (d. 1759), hvis Sen Kancelliraad Barth. Herm. LøvenskioId eiede det 1760 -77. I 1766 lod denne opføre en ny Marsovn og fuldende en betydelig Dam, hvorfra Vandet lededes ca. 900 Alen i Trærør til Marsovnshjulet 11).
B. H. LøvenskioId, som ansaa denne Stangjernshammer i Gang ved Herre, ligesom han begyndte paa et Landeveisanlæg med Slagfyld.Til Godset hørte en privilegeret Grynmølle (paa Herre), et Par Melmøller og tre Sagbruk, af hvilke Rennesundssagen» blev flyttet ned til Siljan.
I 1777 solgte B. H Løvenskiold Jernverket til sin yngre Broder Kammerherre Sev. LøvenskioId (d. 1818) og sin Søn Hofjunker Jac. LøvenskioId12); efterat Førstnævnte var blit Eneeier, overdrog han det i 1815 til Sønnene Kmrh. Fritz LøvenskioId 1869) og Forstjunker Niels LøvenskioId (d. 1883). Af Forstjunkerens Fallitbo kjøbte Konsul Jørgen Flood (d. 1867; se II, s. 23-24) i 1841 Bolvik Jernverk, Hellestvet og en Del af Grøtvik for ca. 35,000 Spdlr.; han flyttede i 1847 til Bolvik («Vold»), der i 1860 overtoges af hans yngre Sønner Fr. Trampe FIood og NiIs FIood; uheldige Konjunkturer, ikke mindst for Jerndriften, hidførte imidlertid Konkurs i 186513).
Verket producerede fra Slutningen af det 18de Aarhundrede et. 500 Tons Rujern, ca. 415 Tons Stangjern og Ca. ² Mill. Spiger aarlig, 1811-45: ca. 350 Tons Rujern, hvoraf der tilvirkedes ca. 200 Tons Stangjern. I 60-Aarene blev der afsat ca. 2,000 Skippund Jern og ca. 1500 Standards Trælast.
I 1872 afhændede Norges Bank Eiendommen til Godseier Fr. Croft (fra Hull; født 1848) for 45,000 Spdlr. Han tilkjøbte for 27,000 Spdlr. Skoggaarden Nenset i Bamle (ved Flaattevandet, der har Afløb til Frier gjennem Herrevasdraget) og drev Trælasthandel og lsforretning14). Hr. Croft satte fra 1882 af op 8 Ishuse (7,000 Tons) ved Vold15) og lod et Saghus flytte did fra Herre, men kom ikke til at indrede det.
I 1892 solgte han nemlig Godset, hvortil hører ca. 36,000 Maal Skog16), for Kr. 475,000 til et Konsortium i Kristiania (Dhr. FearnIey & Eger og Dhr. Holter & Borgen; Formand i Direktionen: Hr. Christofer Andersen), der indredede Dampsagen17), satte op Maskinhus og i 1895 anlagde Høvleri. Som Bestyrer blev i 1897 ansat Hr. N. C. Grønneberg (født i Kr.a. 1846), der fremdeles indehar denne Funktion og har Bolig i den gamle Forvaltergaard.
for ,@,it Fedrelands Kiiiaaii',, fik ogsaa
Efter at have hugget ca. 16,000 Tylvter, afhændede Konsortiet i 1898 Godset for Kr. 472,000 til Hr. Skibsreder TeIIef Lassen (født 1846) paa Tyholmen ved Arendal.
Der drives lsforretning18). Sag og Høvleri benyttes efter Behov til Produktion for Hjemmesalg. Der kjøbes lidt Last ved Siden af, hvad man hugger i Godsets veksterlige Skoge (ca. 500 TyIvter aarlig). Husmandspladsene (for Tiden ca. 20) indrages efterhaanden; i dell sidste Menneskealder er 5 Pladse sløifede.
I Oktober 1900 gik Eiendommen over til et limiteret Interessentskab (Kapital: Kr. 150,000), af hvis Parter Hr. T. Lassen, der fungerer som Direktør, indehar 8/20.
Bygdeveien fra Bamle over Vold til Skien er meget bakket og daarlig. Fra Vold til Skien er imidlertid Omlægning paabegyndt. Der paatænkes Anlæg fra Vold til Torsberg, hvorhen der for nogle Aar siden lagdes Vei fra Vestre Porsgrund.
Paa Herre, ca. 4 Km. V.S.V. for Roligheden, har Bolvikselven, der kommer fra Stavsjøerne i Hollen (85 M. over Havet) og danner Kilevandet. og Herre-eIven, som fra Bjørvandet i Bamle (96 M. over Havet) gaar gjennem Rørholtlangen, Flaatevandet, Midtvandet og Hellestvetvandet, sit fælles Udløb i Frier.
Vistnok nævnes allerede i 1497 «Herre-kvernen», der undtoges fra det tidligere (s. 77) omtalte Mageskifte med Klostret, hvis Øiemed var at faa Raadighed over Laksefisket; men først i det 16de Aarhundrede begyndte man at udnytte Driftsvandet i det ca. 2 Km. lange Elveløb nedenfor Hellestvetvandet til Sagbruk.
Kronen, der havde inddraget Hellestvet tillikemed det øvrige Gjemo-gods, og om hvis Eiendomsret Navnet «Kongens Dam» (den øverste ved Hellestvetvandets Nordende) minder, gav saaledes i 1548 «Frantz Bundtmager van Hall» Tilladelse til at opføre og i 20 Aar bruge en Sag ovenfor «Seer-Møllen» mod at afgive til Kongen hvert 10de Bord. Et Par Aar senere fik han Brev paa Hellestvet, hvor han boede, for den gjenstaaende Tid af Sagfristen. 1556 erholdt han Herre med Ødegaard paa Livstid, men med Forbud mod at befatte sig med det til denne Gaard liggende Vadfiske19).
1559 fik Anders Lydikssøn mod 4 Dalers aarlig Afgift Livsbrev paa en Sag paa Herre, som senere gik over til Enken paa samme Vilkaar. Mod Slutningen af det 16de Aarhundrede var den vanlige Afgift af Kronsagene paa Herre 30 Daler.
Da Bolviks Jernverk var anlagt, blev Hellestvet kjøbt af Verkets Eier, hvoretter «Herrehammeren» indrettedes. 1719-27 erhvervede James Bowman Nedre Herre-sag, der havde tilhørt Generalmajor Arnoldt og Sekretær Leopoldus (I, s. 15 og 56, N. I), og «Russels Landebrug»20). Bowmans Enke egtede Kammerraad Kjerulf, efter hvis Død «Landebruget» («det andet vestfjeldske Brug» med de tvende Herresage21) kjøbtes af Kancelliraad H. v. LøvenskioId (d. 1759). Dennes Arvinger afhendede i 1760 Gods og Sage til NiIs AaIl, der i 1777 overdrog dem til Sønnen Jac. AaIl (d. 1826), hvis Konkursbo solgte dem til LøvenskioId paa Bolvik.
I 50-Aarene drev Dhr. S. K. Høegh og F. H. Frølich (se II, s. 24) en Tid en KrudmøIIe ved Midtvandet, hvoraf der svaredes Afgift til Bolviks Eiere; den sprang i Luften efter nogle Aars Drift.
Sammen med Bolviks Jernverks øvrige Eiendomme solgtes Hellestvet i 1872 til Godseier Fr. Croft (se ovfr. s. 78), der et. 1888 afhændede Grunden langs Elven mellem Vandet og Broen (ca. 200 Maal med Damme og ca. 350 Hkr. Vandkraft) til BamIe CeIIuIosefabrik. Denne anlagdes paa Tangen ved Aamotet (ca. en Km. ovenfor Osen) af Ingeniør Fr. Størmer22), som en Tid eiede den sammen med Dhr. Apoteker G. L. Størmer og Godseier Croft.
Fra 1892 tilhører Fabriken et lnteressentskab (med Kap.: Kr. 125,000), blandt hvis Medlemmer kan nævnes Direktøren Grosserer J. C. JueI (Fredriksstad og Grosserer Fr. Jacobsen (Fr.stad).
Som Disponent fungerer Hr. H. M. EIiassen (født i Drammen 1864), som Kasserer og Bogholder (fra 1889) Hr. Jørg. GIøersen (f. i Kr.a lS44), som Formand ved Driften Hr. Hans FIaatten (fra Herre). For Øieblikket er der ingen lngeniør ansat.
Fra Ved renseriet «blæses» Granflisen gjennem et 80 M. langt Jernrør op i Kogeriet, i hvis tvende Dampkjedler den koges i en Lud af Sodasulfit. Den benyttede Lud undergaar siden i «Sodahuset» en kemisk Gjenvindingsproces, hvortil benyttes Kalk fra egen Kalkovn. Efter at være behandlet i Udvaskningsapparatet tørres Massen paa Papmaskinen. Driften, der foregaar ved Vandkraft23), sysselsætter ca. 100 Mand.
Granlasten tages dels fra Telemarken, dels fra Bamle og Eidanger, dels undertiden fra Glommen. Der tilvirkes 4000-4500 Tons Cellulose som afsættes paa de forskjellige europeiske Markeder.
Til Bruket hører, foruden Gaarden Hellestvet (ca. 1 Km. vestenfor, hvor Hr. Gløersen bor, Kontorbygning, Disponentbolig og ca. 15 Arbeiderboliger. Selve Fabrikken er assureret for Kr. 320,000.
Paa og omkring Herre bor et. 870 Personer. Dampskibet «Vold» gaar alle Hverdage i Rute mellem Skien, Porsgrund, Herre og Vold.
Ca. 1½ Km. østenfor Fabrikken, ved Frier, halvveis til Traak, ligger Rafnæs Gaard, der eies af Cand. jur. Herm. LøvenskioId24). Da man paa dette vakkert beliggende Sted følte sig meget generet af Røgen fra Cellulosefabrikken, kom det til en Proces, som gik Fabrikken imod. Efter Høiesteretsdommen af 1898 indgik man et Kompromis, idet Interessentskabet af Rafnæs kjøbte Strøget langs Vasdraget ud til Frier (6 Skyldmark).
der ligger i Strøget mellem Raadhusgaden og Elvegaden, nær Banesporet, paa en Tomt med Fa@ade til tre regulerede Gader, blev sat i Gang 1899 af Bygningssnedkerne Ole Thovsen (f. 1855) og CarI Torjussen (f. i Porsgrund 1868); sidstnævnte fungerer som Bestyrer. Paa Kontoret er derhos ansat Hr. Kr. Engelshus.
Fabrikken, der tilvirker Døre, Vinduer, Trapper og Butikindredninger samt diverse mindre Trævarer og simplere Møbler (tildels efter Bestilling) har tidsmæssige og lyse Lokaler i en toetages Træbygning med tilstødende Maskinskur. Til Driften, som sysselsetter 14 Mand det meste af Aaret, benyttes 10 Hkr. Der bruges Cirkelsag, Baandsaag, Kapsag og Tykkelseshøvl, Afretnings-, Fræse-, Tapskjærings- og Stemmemaskine. Det vel ventilerede Tørrerum er udstyret med amerikansk Vifteapparat. Til Redskabernes Slibning er der indrettet et Rum25). Det hele Anlæg er takserer til Kr. 27,000.
Fabrikken har hidtil havt en Søgning, som gjør Udvidelse paakrævet.
oprettedes ca. 1893 af Træskjærer Ellef Lie fra Bø (d. 1898) for Tilvirkning af Ski, Døre og Vinduer. Der leiedes Tomt ved Schweigaardsgade paa den gamle Meierigaards Grund. Som Bibedrift blev der holdt Lager og Udsalg af Bord fra Hans Cappelens Enke.
Maskineriet, der drives ved 10 effektive Hkr., er efterhaanden fornyet og forbedret, ligesom Lokalerne nylig er betydelig udvidede. Man benytter Cirkel- og Baandsag, Tykkelseshøvl, Afrette-, Kile-, Tapskjærings- og Stemme-maskiner, samt en ny Tørreindretning med Vifte efter amerikansk Model. Spilddampen nyttiggjøres til Tørring og Ovarming. Elektrisk Belysning vil bli indlagt med det første. Fabrikken er assurerer for Kr. 29,000.
Bedriften fortsettes af Enken, bestyres af Sønnen HaIvor Lie (f. i Bø 1876) og sysselsetter 10-19. Mand.
Der tilvirkes, ved Siden af Ski, Døre og Vinduer, ogsaa Barnesluffer efter tysk Mønster; efter Bestilling leveres Gjærder, Trapper og Indtedninger.
Afsætning til Telemarken og Amtets Byer formidles gjennem Agenter.
«Eidanger Baadbyggeri» paa Røra (ved Østsiden af Eidangerfjorden), der blev sat i Gang i 1885, overtoges af Dhr. Thorsen og Johannesen (se nedenfor) og flyttedes i 1892 til Porsgrund, hvor der leiedes en heldig, beliggende Tomt paa Vestsiden søndenfor Bygrænsen (væs. af Bankchef Schøning). Baadbyggeriet, der beskjeftigede ca 12 Mand, dreves indtil ifjor af Dhr. Thorsen & Johannesen, Ingeniør Finn C. Knudsen og Bygmester L. Stokke.
I Oktober 1900 blev det slaaet sammen med Jensens Baatdbyggeri og gik over til Aktieselskabet «Porsgrunds Baad- og Skibsbyggeri», med Kapital Kr. 25.000 der kan udvides til Kr. 50,000. Dette Bolags Styre bestaar af Dhr. Ingeniør Finn C. Knudsen, Kjøbmand Martin Johannesen, Trælasthandler O. D. Hanson, Skibsreder Martin Olsen og Grosserer Aasland.
Der bygges af udmerkede Materialier og god Konstruktion: Kuttere, Lodsbaade (af Archer-Typen), Livbaade, Redningsskøiter (saasom «Langesund» og «Liv»), Dampslupper og Lægtere (op til 150 Tons). Bl. a. er der leveret Reisefartøier af Lodsbaadtype. (paa 25 Tons) til Fyr- og Havnevæsenet.
For Tiden bygges en Redningskøite, «Nordland», der skal erstatte en forlist af samme Navn og et Par Kuttere. Det nye Selskab agter derhos at bygge Seilfartøier (paa indtil 3-400 Tons).
Aktieselskabet «Porsgrunds mekaniske Verksted» (150 Aktier à Kr. 400) overtog i 1862 R. J. Brønlunds tidligere omtalte Anlæg26) i Vestre Porsgrund, ca. 1/3 Km. søndenfor Broen (s. 24). Dets første Direktion var Dhr. Prokurator FoIkman Frek (Skien; d. 1864), Konsul H. J. Gregersen (d. 1897), Skibsreder Christen Knudsen (d. i 888), Grosserer Erik Rasmusen og Konsul H. Gundersen (Langesund) Hr. Brønlund bestyrede Verkstedet, der i de fleste Aar gav et ganske pent Udbytte (navnlig i 1874: Kr. 23,000) og efterhaanden blev udvidet og forbedret. I 1881 var Bygningere takseret til Kr. 91.000, Inventar og Beholdninger assurerer for Kr. 135,000. Ved Siden af Tilvirkning af Effekter til Skibs- og Husbrug leveredes ogsaa Sag- og Mølle-maskineri, og der byggedes derhos nogle mindre Dampskibe. Verkstedet fik Sølvmedalje i Paris i 1878.
Skibsbyggeriets Ophør i 70-Aarene voldte dog snart Vanskeligheder; men heldigvis begyndte nu en betydelig Fabrikdrift at udvikle sig, først i Skien og senere ogsaa i Porsgrund, hvorved et nyt Virkefelt aabnedes for mekanisk bedrift. Overgangen faldt imidlertid kostbar, og efter Selskabets Konkurs i 1886 overtog den tidligere Direktion Verkstedet og gjenoptog Driften, der 1887-95 lededes af Ingeniør H. E. Borch (d. 1900); man leverede Sliberimaskiner og udførte forskjellige Reparationsarbeider.
Da det i de første 90-Aar atter saa mørkt ud forvirksomheden, og en antagelig Pris ikke var at opnaa, ansatte de daværende Interessenter, Dhr. Ingeniør G. Knudsen, Skibsreder L. Vauvert og Grosserer E. Rasmussen, Ingeniør Ægidius ElIing27) som Bestyrer fra 1896. Der foretoges omfattende Ændringer og Forbedringer ved Verkstedet, hvis Specialitet fra nu af blev Bygning af mindre Dampskibe. Da Ingeniør ElIing har opfundet en egen Modifikation af Dampmaskinen («ElIings System»), der frembyder væsentlige Fordele, har Verkstedets Baade vundet et godt Navn28).
Paa den ved Indkjøb af tilstødende Eiendomme erhvervede Tomt anlagdes et moderne Jernskibsbyggeri, hvorfra der dels leveredes hele Fartøiet, dels Maskiner til andetsteds byggede Skrog. De mange kostbare Forandringer gjorde imidlertid Driften lidet lønnende, hvorfor lnteressentskabet i Mai 1899 solgte det for Kr. 325,000 takserede Anlæg for Kr. 270,000 (Kr. 100-,000 samt Overtagelse af 170,000 Kr.s Gjæld) til Hr. Ingeniør Chr. Jeremiassen29). Denne overtog selv den merkantile Ledelse, medens Ingeniør Elling fremdeles er den tekniske Bestyrer af Verkstedet, hvis Virksomhed fortsettes i det af ham oparbeidede Spor.
Arealet, der yderligere er udvidet, udgjør ca. 14,000 M. med en Strandlinje paa 230 M. Bedriften omfatter følgende Afdelinger, hver med sin Formand: Støberi, Maskinverksted, Kjedelverksted og Smedje, Tømmermandsverksted, Model- og Snedkerverksted samt Skibsbyggeriet. Af Nyanlæg kan nævnes: Ny Smedje, Udvidelse if Maskinverkstedet, Lagerbygning for færdige Fabrikata30) og en 50 Tons Kjedelkran.
Paa den nye Patentslip kan paa en 24 M. lang Jernvogn, ved en elektrisk Motor (10-11 Hkr.), der faar kraft fra egen Dynamo, optages Fartøier af op til 200 Tons Vegt.
Det klinkes, bores, meisles og diktes ved pneumatisk Tryk.
En hel Del nye Specialmaskiner er anskaffet, dels fra Amerika, dels fira Brødrene Sundt i Kristiania.
Under Opførelse er en svær ny Maskinhal med 710 Kvadratmeters Gulvflade og to Sæt «Vandkraner». Et Jernskur er opsat til Lagring af Kul og Kokes.
Kraftforbruget er for Tiden ca. 30 Hkr. Bedriften sysselsætter, for tiden de to Bestyrere og 9 Kontorfolk, 6 Formænd og 162 Arbeidere.
Verkstedet har iaar leveret: Et Fiskedampskib til Tromsø Havfiskeselskab, et Bugserdampskib til Skiensvasdragets Fællesflødningsforening samt et Passagerdampskib til Holen-Vikfjords Dampskibsselskab. Det har under Bygning 4 Fiskedampskibe, hvoraf de 3 for Åalesundsfolk, medens det fjerde bygges paa Spekulation, desuden er der nylig sluttet Kontrakt om Bygning af et Fiskedampskib for Nordland samt et Maskineri for et Trælastedampskib, der bygges i Grimstad. Derhos er der til Porsgrunds Elektricitetsverk leveret to Dampmaskiner med en helt ny Slidebevægelse, som nu søges patenteret.
Porsgrunds mækaniske Verksted har fra sin første Tid af havt adskillige Vanskeligheder at gjennemgaa; men nu ser det heldigvis ud til, at Bedriften er kommet i de rette Hænder og i et tidsmæssigt Spor. Det vil være meget at ønske for Stedet og Fjorden som for Eieren og alle, der er knyttet til hans Virksomhed, at Verkstedet maa trives og give et Udbytte, som kan lønne Kapital og Møie. Og hertil er der nu gode Udsigter.
| Utdrag (s. 63-93) fra: A.L. Coll: Skiensfjordens industri i tekst og billeder 2. hovedafdeling Porsgrund og det ydre fjordstrøgs industri - Kristiania 1902 | Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |