Noget Veianlæg af større Betydning, er ikke udført i Porsgrundsegnen, siden den nye Larviksvei blev færdig i 18601). En vigtig Forbedring af Stedets Kommunikationer indtraadte ved Aabningen af Banerne Skien-Drammen i 1882 og Eidanger-Brevik i 1892. Der gaar nu daglig 5 Hovedtog og 15 (16) Lokaltog hver Vei. Foruden af Fjordbaadene anløbes Porsgrund af Dampere, der gaar i Rute til Kristiania og Kristianssand, hvorhos Fjordens direkte Dampskibsforbindelse med Udlandet (se I, s. 127 og Note 1) ogsaa kommer denne By tilgode.
Østsiden har nu en 325 M. lang Bryggestrækning (mellem L. Vauverts og Dr. S. Munks Gaarde), der er erhvervet 1872-92 og forsynet med Varehal og Banespor. Hovedbryggen toges i Brug 1877. Kommunen har derhos kjøbt den saakaldte Friisebrygge2). Ved Vestsidens Brygge, der blev nymuret i 1891, er Løbet uddybet til 10-12 Fod.
Dybden i Torsbergrenden er i de sidste 15 Aar øget fra 16 til 21½ Fod, ligesom en Baae er bortsprængt mellem Molhaugen og Petersens Plads.
Af uvurderlig Betydning for Byens indre Færdsel, saavelsom for Solumstrøgets Forbindelse med Østsiden, er den d. 11te Dec. 1891 aabnede Bro over Elven. Det første offentlig fremførte Forslag3) til dette Anlæg skrev sig fra Underfoged, Mekanikus Halv. Wenstøb (fra Gjerpen; d. 1854), der i 1839 bragte Sagen paa Bane i «Selskabet for Porsgrunds og Osebakkens Vel». Efterat Konsul Jens Gasmannn (se s. 27) havde udarbeidet tre Alternativer, fattede Kommunestyret i 1843 en Beslutning om Brobygning, der imidlertid strandede i Amtsformandskabet.
Efter «Selsk. f. P. & O.s Vel»s Initiativ blev Spørgsmaalet i 1850 undersøgt og Anlægget anbefalet af en Kommission, hvoraf Havne- og Kanaldirektørene var Medlemmer, og paa Selskabets og Kommunens Bekostning udarbeidede derpaa Toldkasserer G. N. Crøger (f. i Hiterdal; d. 1867) 1854-55 to Bro-forslag; men da lndredepartementets tekniske Assistent udtalte sig mod Planerne, blev der intet videre foretaget. Hint Selskab slap dog ikke Tanken, men besluttede ved sin Opløsning i Nov. 1858, at dets Midler (460 Spdlr.) skulde henstaa paa Rente, indtil Broen kunde bli opført.
Sagen hvilede nu i et Snes Aar, indtil Formandskabet efter Ordføreren, Konsul Hans Møllers Initiativ i Nov. 1877 indgik til lndredepartementet med Andragende om Tilveiebringelse af Plan og Overslag. I Marts 1886 androg Kommunestyret om Tilladelse til at bygge en kombineret Pæle- og Pontonbro fra Bien til Porselænsfabrikkens Tomt; men Sagen mødte en Modstand fra Skiens og Amtets Side, som dog Vasdragsloven af 1887 tog Magten fra; Havne- og Kanaldirektørerne og en lngeniørkommission havde anbefalet Broanlægget.
Efterat et i 1889 afholdt Skjøn havde fundet, at Projektet fyldestgjorde Vasdragslovens Krav, en Anskuelse, som det af Skien forlangte Overskjøn stadfæstede (1889), blev approberet i Juli 1890 og Broen opført efter Tegning og Overslag af Kaptein O. W. Lund. Som Tilsynskomité ved Anbudet fungerede Dhr. Konsul H. Møller (Ordfører), Kandidat Alfr. Petersen Wright (Viceordfører), Dispachør Ernst A. Lammers og Stadsingeniør J. Wessel. Den ca. 219 Mtr. lange Bro, der har to Svingbroer, hver paa 17.5 Mtr., kostede ca. Kr. 57,000, hvortil kom ca. Kr. 19,000 for Opkjørsler og Lænseindreninger4). Anlægget har ikke medført nogen nævneværdig Gene for Fartøier eller Flaader og maa siges fuldt at have svaret til Forventningerne5). Navnlig efter det Opsving, Vestsidens industrielle Liv har taget, er det et stort Gode, at man slipper den gamle tungvindte Baadfærd over Elven der under Vintertidens Taage eller Uveir kunde være noksaa ubehagelig, og man skylder ovennævnte Mænd Tak for deres ihærdige Arbeide til Brosagens Fremme
Af ikke ringe Vigtighed for Porsgrund og Omegn er Stedets TeIefonforening, der oprettedes i 1883; den tæller henved 140 betalende Abonnenter, der erlægger en Aarskontingent paa Kr. 4000, og har (foruden Andel i de to Skiens-traade) henved 150 Km. Linjer. Der er Talestationer i Centrallokalet i «Kammerherregaarden», i Vestre Porsgrund. i Knardalsstrand og paa Borgestadholmen. Formand i Direktionen er Hr. Kaptein J. Wessel.
I gamle Dage var der i Porsgrund endel tarvelige Herberger eller Gjestgiverier, saasom Simon Bommens og Jomfruerne Sannes Herberger og H. Næstestus Bondelogis paa Osebakken. I Østre Porsgrund drev Skolelærer F. Dahl i 50- og 60-Aarene et ganske pent Hotel, hvor den daværende «Borgerklub» havde sit Lokale. Sømoes Hotel laa der, hvor Magazinet nu er.
«Stiansens Hotel» i Lilleelvgaden, der har været drevet fra 1865, har 11 Reiseværelser; det indehaves for Tiden af Jørg. Stiansen (fra Eidanger). I samme Gade ligger V. Wrights Hotel, der blev oprettet i 1894 og har 7-8 pene Værelser. «Vestre Porsgrunds Hotel» drives af Fotograf Halvorsen fra Herre.
Det saavel ved sin Beliggenlied som ved sit Udstyr mest fremtrædende Etablissement af denne Art i Porsgrund er imidlertid «Victoria Hotel», i Konsul J. Gasmanns (senere S. K. Høeghs) Gaard, der af Vauvert & Høegh overdroges til Aktieselskabet «Viktoria» (for Kr. 24,000). Hotellet bestyredes 1887-91 af Parteieren Halfdan B. Nielsen, tidligere Vert i St. Olafs Klub i Drammen. I 1891 kjøbte denne Eiendommen (tilsammen 10,720 m²) med Montering for Kl,. 36,000. Efter Nielsens Død i 1896 fortsettes Driften af hans Enke. Hotellet har 12 Værelser for Reisende og nyder et godt Ry.
| * | * | * |
Af kommunale lndretninger i Porsgrund fra Tiden efter 1860 kan merkes:
Den af Stedets offentlige Bygninger, som har den mest omfattende Anvendelse, er den oftere omtalte «Kammerherregaard», paa hvis Areal der i 1810 blev udstedt Grundbrev for Kammerherre Løvenskiold fra N. B. Aall. Den erhvervedes af Kommunen i 1838 for Kr. 8,800. I 1882 bevilgedes der indtil Kr. 30,000 til Bygningens Modernisering (efter Tegning af Arkitekt Thrap-Meyer). Foruden at tjene som Raadhus, indeholder Gaarden Kæmner-kontor, Politikammer, Sorenskriverkontor, Telegraf- og Postkontorer, Festivitetssal, Fængsel og Vagtmesterbolig, hvorhos det afgiver Lokale for Stedets Sparebank og Navigationsskole. Eiendommen er for Tiden værdsat til Kr. 61,300 (Bil. s. 28).
Fra 1901 har Bratsberg Amtsformandskab for 5 Aar leiet Lokale i denne Gaard.
Porsgrunds Vandverk, der blev anlagt i 1868 og kostede ca. Kr. 100,000, har to 9 Toms-Ledninger, en paa Østsiden fra Svinholt og Høgsæt i Gjerpen, og en paa Vestsiden fra Klyvedammen i Solum; de er forbundne ved en 9 Toms Ledning under Elven6).
Stedets Brandvæsen, der har sin Station paa Kirkehaugen (med Telefon til Inspektøren allerede fra 1881), blev nyorganiseret 1881-82, hvorpaa der opnaaedes 30 Pct.s Reduktion af Brandkontingenten. En udmerket Dampsprøite (fra Ludwigsberg; 10 Hkr.), der afgiver 800 Liter pr. Minut, anskaffedes i 1896. Efter Branden i Aug. 18997) blev der indført Murtvang inden et Omraade af 40 M. paa begge Sider af Østsidens Hovedgade, fra Osebro til det gamle Færgested. Ny Brandstation indrettes nu ved Kirkebakken.
Et EpidemiIazaret, med 3 Sale, Lægeværelse, Kjøkken, Bad og Desinfektionsovn, blev i 1893 indrettet paa Sydspidsen af Øen «Roligheden»; det kostede ialt vel Kr. 16,000. Fra 1894 har man KjødkontroIstation i den gamle Færgehytte8).
FoIkebadet i Skolegaden, del, bl. a. leverer Badstuebad à 10 Øre, blev istandbragt i 1894 for Samlagsmidler (ca. Kr. 18,000) og senere overdraget til Kommunen. Badekomitéen bestaar for Tiden af Dhr. Dr. Birkeland, Ingeniør Wessel og Direktør Dick.
Et kommunalt Nyanlæg af stor Betydning er EIektricitetsverket, hvis Oprettelse blev besluttet i 1900; det faar sit Lokale paa Friisegaardstomten i samme Bygning som den projekterede nye Brandstation. Verket, der vil komme paa Kr. 124,000, skal præstere saavel Gade- som Privat-belysning og derhos Kraft til Svingbroerne og til Bortleie. Anlægget arrangeres med fremtidig Udvidelse for Øie. De to Dampmaskiner à 6,5 Hkr. leveres for Jensen & Dahl fra Porsgrunds mekaniske Verksted, det elektriske Udstyr fra Siemens & Halske.
Porsgrunds SkoIevæsen har gjort overmaade betydelige Fremskridt i Løbet af den sidste Menneskealder. Østsidens Borgerskole, der i 1867-69, efter Sogneprest P. Winsnes' Initiativ, havde faaet en fuldstændigere og heldigere Ordning og derpaa 1875, etter Forslag af Kateket T. C. Bernhoft, var blit yderligere udvidet9), fik fra 1877 en egen Bestyrer. Som saadan blev ansat Hr. cand. theol., Bestyrer af Svelviks høiere Almueskole Stian Vemmestad (f. 1844). Efter Forslag af Bestyreren blev Skolen i 1879 omdannet til kommunal MiddeIskoIe, og der opnaaedes et Statsbidrag paa Kr. 3,00010). Den flyttedes samtidig fra «Kammerherregaarden», hvor den havde havt sit Lokale siden 1868, og erholdt i 1883 en pen og hensigtsmæssig egen Bygning ved Jernbanegaden, der kostede ca. Kr. 60,000. Elevtallet var i 1900 ca. 145, hvoraf 65 Piger, Skolens aarlige Udgifter: ca. Kr. 21,600, hvoraf Staten bidrog Kr. 6,500. For Gutter betales Kr. 7.20, for Piger Kr. 6.00 i 10 Maaneder.
Porsgrunds Folkeskole, der i en Aarrække havde holdt sig i «Floodegaarden», fik 1883 egen Bygning (ved Skolegaden; Pris Kr. 60,000), med Sløidskole og Skolekjøkken11). Hid søger fra 1892 (efter Broforbindelsen) ogsaa Vestsidens Børn. I 1906 benyttedes derhos tillige 6 Værelser i Middelskolens Bygning. Der var da 603 Elever i 23 Klasser. Skolens Inspektør er Hr. Overlærer Vemmestad; Undervisningen meddeles af 8 Lærere og 8 Lærerinder. Samlet Udgift i 1900: Kr. 24,950, hvoraf Statsbidrag ca. Kr. 6,750.
Navigationsskolen (se s. 21), hvis Direktion vælges af Sjømandsforeningen, har for Tiden ca. 30 Elever12), der hver erlægger et Gebyr af Kr. 14.00. Staten, hvis Repræsentant i Bestyrelsen er Hr. Stadsingeniør J. Wessel, yder Kr. 1,100, Kommunen frit Lokale med Lys og Ved. De øvrige Medlemmer af Direktionen er Dhr. Skibsredere Leif Gundersen og H. C. Hansen, Havnefoged J. A. Petersen og Bogtrykker Kr. H. Dyring (tillige Kasserer). Skolens Lærere er Dhr. Konsul Alb. Baumann (Bestyrer) og fhv. Skibsfører C. J. Sørensen.
Fra 1895 har Stedet ogsaa havt en Stuertskole, hvortil Stat og Kommune yder lige Bidrag. Dens 3-maanedlige Kursus forestaaes af Hr. Skibsreder Karl Larsen.
Af særlig Betydning for Stedet saavel som for Udviklingen af mekanisk Indsigt og Færdighed idethele er «Skiensfjordens mekaniske Fagskole», hvis første Spire, den efter Indbydelse fra Verksbestyrer R. J. BrønIund (se s. 25; d. 1894) istandbragte «Praktiske Haandgjerningsskole i Mekanik», traadte i Virksomhed i 188513). Som Bestyrer blev ansat R. J. Brønlund, hvis Eiendom i Vestre Porsgrund overtoges for Kr. 14,000; der opførtes en ny muret Smidje med Maskinhus.
Formaalet var egentlig en toaarig Uddannelse af «mekaniske Arbeidere», dels gjennem teoretisk Undervisning (Tegning, Regning og Norsk), dels ved praktiske Arbeidsøvelser i Smidie, Maskin- og Snedker-verksted.
Da Skolen ikke kunde holdes i Gang uden Statsbidrag, og et Andragende om saadant i 1885 paa Grund af enkelte Bestemmelser i Planen ikke erholdt Departementets Anbefaling, maatte Undervisningen midlertidig indstilles; men heldigvis opnaaede Brønlund ved direkte Henvendelse til Stortinget i 1886 Bevilgning af Kr. 3,200 paa visse Betingelser. Fra 1886 yder ogsaa Amtet Skolen et Bidrag, som efterhaanden er øget til Kr. 700 aarlig. Derhos har Porsgrunds og Skiens Samlag samt disse Byers, Gjerpens og Solums Sparebanker støttet Indretningen.
Skolens Drift aabnedes paanay i Januar 1887. Det nye, af Porsgrunds Magistrat og Formandskab valgte Styre bestod af Dhr. Toldinspektør H. Steenstrup, lngeniør H. Cappelen, Stadsingeniør J. Wessel og Toldbetjent H. W. Bagger (Formand).
Efterat den i Aug. 1889 ansatte Førstelærer, Hr. Kr. Dick (f. 1861; tidligere Artilleriløitnant) i 1890 og 1891 havde besøgt lignende Skoler i Østerrig og Rusland, approberedes i 1891 nye Statuter og i 1892 en ny Undervisningsplan. Statens Aarsbidrag øgedes i 1891 til Kr. 4,000 og i 1892 til Kr. 5,00014). Elevtallet udgjorde i 1894 76; flere kunde de gamle Lokaler ikke rumme. I Marts 1893 fik Skolen Ret til at af holde Maskinisteksamen for Elever, der efter at have gjennemgaaet Skolen har faret 5 Maaneder som Fyrbøder og derpaa deltaget i et 5 Ugers Kursus. Fra 1ste Sept. 1901 vil der i Skolens øverste Afdeling bli sat i Gang en etaarig elektroteknisk Linje ved Siden af den mekaniske.
Skolens Grundlægger og første Bestyrer, Hr. R. J. Brønlund (d. 18/6 1894), søgte, nedbrudt ved langvarig Sygdom, Afsked fra 11te Jan. 1891, hvorpaa Hr. Kr. Dick blev ansat som Direktør. Skolens Styre bestaar for Tiden - foruden af Porsgrunds Magistrat af Dhr. Stadsingeniør J. Wessel (Formand), Brukseier H. C. Hansen, Konsul J. Franklin og Brukseier ThorvaId Schiøtt.
Efterat der i 1893 af Private var tegnet Kr. 33,000 (hvoraf Kr. 20,640 i Porsgrund) og i 1894 af Stortinget bevilget Kr. 50,000 til nye Lokaler for Skolen, lagdes d. 22de Sept. 1894 Grundstenen til de nye Bygninger paa Osebakken15), der opførtes ved Arkitekt H. Børve16), og toges i Brug Sommeren 1895. Verkstedernes Montering udførtes af Skolens daværende Faglærer, Ingeniør W. Ludt. Elevtallet udgjør for tiden ca. 140. I 1900 kunde af 115 Anmeldte kun 72 optages.
De fra Skolen udgaaede Elever finder navnlig Sysselsættelse i Verksteder og Fabrikker og paa Tegnekontorer. Deres Uddannelse har vist sig at svare godt til det praktiske Livs Behov, saa at Erfaringen allerede tilfulde har stadfæstet Skolens Berettigelse. Den Mand, som i 1875 bragte ldeen med hjem fra Philadelphia-udstillingen og senere realiserede den som Skolens Grundlægger, Hr. R. J. Brønlund, fortjener derfor at ihukommes med Taknemlighed; det var hans Fremsyn og lhærdighed, som skabte Sympati og Støtte for en ny og vigtig Sag.
Skolen søger gjennem Udvikling for Aand som for Haand - ved 4 daglige Timers Teori og Tegning og 5 Timers Arbeidsundervisning - at uddanne Mekanikere, Montører, Formænd, Verksmestre og Tegnere, og den fik ved Indtlytningen i de nye Lokaler det til dens Formaal vel svarende Navn «Skiensfjordens mekaniske Fagskole»17).
Porsgrunds tekniske Aftenskole, der blev oprettet i 1889, efter lnitiativ af Haandverkerforeningen og med Støtte af Chr. Knudsen og Hustrus Legat18), synes at have løst sin Opgave som Udannelsmiddel for Haandverkere og industrielle Arbeidere paa en særdeles tilfredsstillende Maade. Af de ca. 90 Elever, som i 1900 søgte Skolens tre Kurser, var henved 69 Pct. Haandverkere og lndustridrivende. Paa Bergensudstillingen vakte navnlig Elevernes smukke og praktiske Fagtegninger Opmerksomhed, og der opnaaedes «Takke- diplom for fremragende Deltagelse i Udstillingen». Skolens Bestyrer og Kasserer har siden Oprettelsen været Hr. Adjunkt Carl Lund (født 1851), der, efter at have taget Artium og Andeneksamen og en Tid studeret Realia, uddannede sig til kemisk lngeniør i Dresden. Han har fra 1878 været knyttet til Porsgrunds Borgerskole og kom. Middelskole. Indretningens Styre bestaar af Dhr. Bogtrykker Kr. H. Dyring (Formand), Konsul Alfr. Petersen Wright, Ingeniør Finn C. Knudsen, Snedker O. A. Bjaaland og Adjunkt C. Lund. Dens Udgifter beløb sig i 1899-1900 til ca. Kr. 5,048, hvoraf Staten ydede Kr. 2,900 Chr. Knudsen og Hustrus Legat Kr. 1,250.
Porsgrunds Arbeiderakademi, hvis Plan vedtoges den 3die Januat 190019), har til Formal ved populære Foredeag muligens paa andre maader, at vække Interessen for nyttig, almendannende Kundskab hos Byens bredere Lag. Efterat Bidrag var opnaaet af Kommune, Sparebank og Stat, aabnede Akademiet sin Virksomhed den 14de Oktober 1900. Dets Styre bestaar af Dhr. Direktør Kr. Dick, Ingeniør Ægidius Elling, Møbelsnedker L. Larsen, Porselænsdreier K. Tranberg og Overlærer S. Vemmestad. Som Inspektør fungerer Hr. Adjunkt Hans Edv. Torkildsen.
Af Presse-organer er der efter 1860 sat flere i Gang i Porsgrund; men kun to af dem eksisterer fremdeles, nemlig «Grenmar» (fra December 1877) og «Porsgrunds Tidende» (fra Januar 1900)20).
«Grenmar»s Udgivere, Brødrene Dyring, kjøbte senere Porsgrunds Blad (se Il, s. 27), hvis Trykkeri var ødelagt ved en Brand21), og kaldte fra April 1886 sit Organ: «Grenmar, Porsgrunds BIad». Bladet er efterhaanden blit udvidet, saa at det nu udgaar 4 Gange ugentlig, med afvekslende 5- og 6-spaltet Format22), og da Læsekredsen stadig er øget, tør dets Overgang til Dagblad kun være et Tidsspørgsmaal. Det har Udleveringsekspedition ogsaa i Brevik og paa Stathelle.
Redaktionen har, naar undtages Tidsrummet Januar 1892 til Mai 1894, da Bladet eiedes og redigeredes af Hr. Overretssagfører Joh. Reynolds, været ledet af Hr. Bogtrykker Kr. H. Dyring, med Bistand gjennem aarene af Dhr. Direktør Joh. HoIIer (Bladets første Redaktør), Lærer J. Tennefos (Solum) og Overretssafører C. G. FIood; - for Tiden af Dhr. Adjunkt C. Lund, Adjunkt K. Bugge (Brevik), Telegrafist H. H. Steen (Brevik), Kandidat Kr. Krohn og (som Referentassistent) H. Henrichsen.
Bladet har derhos Korrespondenter paa flere Steder, ligesom det har fast Forbindelse med «Norsk Telegrambueau» i Kristiania.
Det nye Venstreorgan for Byen og Omegn, «Porsgrunds Tidende», der udgives af et Aktieselskab, hvis Formand for Tiden er Hr. Toldbetjent K. L. Daae, begyndte at udkomme 1ste Januar 1900, med 4 ugentlige Numere. Det redigeres af Hr. Journalist Hans Reynolds og har ca. 850 Abonnenter. Lokaler leies af Hr. P. Wright i Storgaden. Trykkeriet forestaaes af Hr. Eman. Sørensen.
| * | * | * |
Af Foreninger tæller Porsgrund nu et noksaa stort Antal. Vi nævner her kun de vigtigste - uden at medtage de politiske Organisationer.
Ældst er Porsgrunds og Omegns Sjømandsforening», der stiftedes 1847, navnlig efter Tilskyndelse af Skibsfører P. Bøyesen, og tæller ca. 80 Medlemmer. Dens første Bestyrelse bestod af Dhr. P. Bøyesen, Arnt. Folkman (Formand i 1818), H. Arveskaug og Jørg. Linaae. Foreningen, som tog til Valgsprog «Concordia res parvæ crescunt», gjorde sig bl. a. fortjent ved at faa oprettet en NavigationskoIe, der allerede traadte i Virksomhed i 1848, men først flere Aar senere opnaaede Eksamensret23). I 1851 tog Foreningen, efter Forslag af Dhr. H. Resch, H. Bruun og J. Funnemark, Initiativet til Anskaffelse af Bugserbaaden «Trafik», der blev sat i Gang i 1852. Samme Aar begyndte man at yde Bidrag af en Understøttelseskasse for Sjøfolk og deres Efterladte, som for Tiden eier over 20,000 Kr., hvoraf Dhr. J. C. & G. Knudsen har bidraget Kr. 3,000. Et særskilt Skipperfond eier vel 7.000 Kr. I 1854 fik man anbragt en Varpebøie ved Torsberg, i 1864 androg man om Anlæg af et Fyr paa Ryvingen, og i 1868 udgik lnitiativet til Fyr paa Svenøer og Taagesignaler fra vore Kystfyre fra denne Forening. I 1870 foranledigede Foreningen, efter Forslag af Dhr. P. M. Petersen, M. Vauvert og S. Nergaard, Oprettelsen af et Isbryder og Bugserdampskibsselskab. Fra 1870 af har der været afholdt flere Rederimøder med op til 120 Deltagere. Foreningens Formand er for Tiden Hr. Skibsreder Leif Gundersen.
«Porsgrunds Arbeiderforening» blev oprettet i Februar 1864, efter Initiativ af afdøde Skibsreder Chr. Knudsen, og har eget Lokale; Formand: Hr. Arbeidsformand Halv. Larsen. Der er tilknyttet en Sygekasse med ca. 400 Medlemmer (Kasserer: Hr. Bankbogholder K. A. Anderssen).
«Porsgrunds Handelsforening», stiftet i December 1884 efter Initiativ af Dhr. Boghandler Th. H. Dyring ok Kjøbmand C. J. Sørensen, tæller 41 Medlemmer og har 14-daglige Møder. Formand: Hr. Kjøbmand HaIfd. HaIvorsen. Tanken om Oprettelse af «Den norske Handelsstands Fællesforening» udgik fra Porsgrunds Handelsforening og navnlig fra Hr. Bogtrykker Kr. H. Dyring.
«Porsgrunds (nye) Haandverkerforening», der blev oprettet i Februar 1885, tæller ca. 50 Medlemmer og holder Møder i Raadhusbygningen. Formand: Hr. Bogtrykker Kr. H. Dyring. Foreningen har ladet afholde 6 Udlodninger samt Udstillinger i 1888 og 1894, af hvilke den sidste for Jordbrukets Vedkommende var et helt Lands-skue. Der er af Udlodnings- og Udstillingsoverskud dannet et «Fond for trængende Mestre», som for Tiden udgjør ca. Kr. 5,500. - «Porsgrunds Haandverkerforenings Sygekasse» (grundlagt 1869; Kasserer: Hr. Folkeskolelærer og Kirkeverge Joh. Henr. Knudsen) tæller ca. 315 Medlemmer og har et Aarsbudget paa ca. Kr. 3,150.
«Porsgrunds Musikforening» eksisterede ca. 1853 og omfattedes en Tid med megen Interesse, men sygnede tilslut hen. Den rekonstrueredes i 1867. Der dyrkes Orkestermusik og af holdes «Soiréer». Foreningens Formand er Hr. Kjøbmand Martin Johanesen, dens Instruktør Hr. Organist L. Helland.
Porselænsarbeiderne har et eget Musikkorps paa 10 Mand, der instrueres af Hr. Organist Helland. Af Sangforeninger kan nævnes «Skald» (fra 1890; 32 Medlemmer) paa Østsiden og «Lerken» (30 Medlemmer) paa Vestiden. Ungdommens legemlige Udvikling befordres af Turnforeningen «Urd» (Formand: Hr. Skibsreder Chr. Knudsen) og «Porsgrunds Idrætsforening» (fra 1895. Formand: Abr. Knudsen; 62 Medlemmer, hvoraf 45 aktive; deriblandt 15 Damer).
Ved Siden af en AfhoIdsforening (fra 1897; ca. 30 Medlemmer), som har Møder i Sjøfartshjemmet, virker en Goodtemplar-loge24) paa ca. 100 Medlemmer, der har eget Lokale og ledes af Hr. Kommunesekretær Gaathaug.
Porsgrunds YngIingeforening (fra 1884, ca. 30 Medlemmer) holder Møder i Goodtemplarlokalet; dens Formand er Hr. Lærer Joh. Henr. Knudsen. Stedets U. K. K. F. (50 Medlemmer) ledes af Provstinde Krogh, har sit eget Sangkor og holder Møder paa Sjømandshjemmet. «Kvindernes Læseforening» (fra 1898; ca. 70 Medlemmer) har Læseværelse, Bibliotek og ugentIige Høitlæsningsmøder; i Spidsen for dens Styre staar Frøken Augusta Schjødt.
| * | * | * |
Før vi afslutter denne Udsigt over Porsgrunds Historie, medtager vi nogle statistiske og administrative Data og en Liste over Byens Stortingsmænd.
Stedets Byfogdembede er ophævet fra 1898, da der blev ansat en PoIitimester (for «Telemarken»), som tillige er Magistrat, medens Dommerhvervet overførtes til Sorenskriveren i Gjerpen. Politimester og Magistrat er for Tiden Hr. Fr. Th. Schneider (f. 1857). Byens Formandskab bestaar af Dhr. Grosserer Herm. Jeremiassen (Ordfører), Bogtrykker Kr. H. Dyring (Viceordf.), Skibsreder Jørg. C. Knudsen, Konsul AIfr. Petersen Wright, Direktør Kr. Dick, Grosserer G. Jacobsen og Fabrikeier, Stortingsmand O. C. Johansen.
Porsgrunds Folketal udgjorde den 31/12 1900: 4,938 eller henved 5.000 (næsten 1,000 flere end i 1890); derhos bor der i Strøg af Solum, Eidanger og Gjerpen, som naturlig hører med til Porsgrunds Omraade, henved 2,000 Personer25).
Brandtaksten for Stedets Eiendomme beløb sig i 1900 til ca. 4,938,000 (1891 henved 3½ Mil. Kr.), hvortil kom Kr. 700,000 for endel privat assurerede Fabrikker og Huse.
| Den skatbare | Indtægt | og Formue |
| udgjorde i 1873: ca. Kr. | 641,300 | ca. Kr. 3,050,000 |
| udgjorde i 1895: ca. Kr. | 116,250 | ca. Kr. 6,531,000 |
| udgjorde i 1901: ca. Kr. | 874,000 | ca. Kr. 7,259,000 |
Byens Budget for 1900 blev opgjort med en antagen Udgift af ca. Kr. 191,700 og en ant. Indtægt af ca. Kr. 79,700; der udlignedes Kr. 112,000 (hvoraf 12½ Øre pr. 100 Kr. paa Eiendommenes Brand- eller Skattetakster).
I 1885 beløb Udgiftsbudgettet sig til ca. Kr. 98,700, hvoraf der udlignedes Kr. 73,300.
| Øgning af Skoleudgifter | 1885-1900: | ca. Kr. 13,900 | - | ca. Kr. 20,650 |
| Øgning af Fattigudgifter | 1885-1900: | ca. Kr. 19,680 | - | ca. Kr. 20,70026) |
Til Afdrag og Renter paa Byens Gjæld opførtes i 1885 ca. Kr. 35,890, i 1900: ca. Kr. 31,660,
Fra Porsgrund Havnedistrikt udførtes
| af Trælast | Træmasse, Cellulose & Papir | Is | |
| i 1896: ca. | 105,000 m³ | 7,837.980 Kg. | ca. 32.800 R.-T. |
| i 1899: ca. | 132,600 m³ | 12,025,200 Kg. | ca. 50,700 R.-T. |
| i 1900: ca. | 153,600 m³ | 9,785,000 Kg. | ca. 40,000 R.-T. |
Af Stenkul indførtes i 1875: 41,000 Hl., i 1900: ca. 210,500 Hl.
Stedets HandeIsfIaade bestod pr. 1/1 1900 af 68 Seilskibe (ca. 41,300 Tons,
mindst 8 af Jern eller Staal) og 13 Dampfartøier (henved 5,000 Tons): i 1875: 95 Fartøier (ca. 26,600 Tons).
ToIdintraderne, der i 1843 udgjorde Kr. 63,200, beløb sig i 1900 til ca. Kr. 115,800.
Postvæsenet solgte i 1890 Frimerker i Porsgrund for Kr. 19,054 i 1900 for ca. Kr. 27,652. Under Postkontoret sorterer 10 Postaabnerier og Brevhuse. Det samlede Tal af daglig ankommende og afgaaende Poster er 28. - Porsgrunds Postmester-embede oprettedes i 1817; det var 1844-60 forenet med Byfoged-embedet.
| * | * | * |
Porsgrunds Stortingsmænd har været:
Paa Rigsforsaml. i 1814: Grosserer Jørg. AalI.
d. overord. Stort. 1814 og Stort. 1815-16: Gros. J. Aall (Skien og Porsgr.).
Stort. 1818: Kjøbm. O. H. Cudrio og Suppleanten Kateket TaraIdsen (S. o. P.).
1821 og d. overord. Stort. 1822: Gros. J. H. BIom (S. o. P.).
1824: Konsul J. Gasmann (S. o. P .).
1827 og d. overord. Stort. 1828: Kjøbm. J. B. Wamberg (S. o. P.).
1830: Kjøbm. Jens Ørn (S. o. P.).
1833: Sogneprest J. BuII (S. o. P.).
1836 og (l. overord. Stort. 1836-37: Prokurator J. GulIichsen (S. o. P.).
1839: Byfoged N. B. Cappelen (S. o. P.).
1842: Adjunkt H. S. Arentz (S. o. P.).
1845: Kjøbm. P. Bøyesen (kun for Porsgr.).
1848 Sognepr. B. Juell (Porsgr. og Brevik).
1851 Cand. jur. T. OIsen (kun f. Porsgr.).
1854, 57, 59-60: Kjøbm. P. Bøyesen.
1862-63, 65-66, 68-69: Kjøbm. N. Mathiesen.
1871-13: Konsul Hans Møller.
1874-76: Byfoged P. J. Blom.
1877-79: Konsul H. Møller.
1880-82, 83-85, 86-88: Byfoged K. A. Enger.
92-94, 95-97, 98-1900: Skibsr. J. C. Knudsen.
1901-3: Fabrikeier O. C. Johansen (Bil. s. 37) (Suppl.: Direktør Kr. Dick).
| * | * | * |
Porsgrund er da iaar under lyse Auspicier gaaet ind i det nye Aarhundrede. De gamle Næringsveie har skudt ny Fart og nye er kommet til. Byens Kommunikationer er, som vi har seet, i væsentlig Grad forbedrede; Jernbaner og Dampskibslinjer forbinder Stedet med de tre Hovedstrøg, i Forhold til hvilke det har en central Beliggenhed: Skien - Telemarken, Brevik - Agdesiden og Larvik-Vestfold. Og Kommunens Ledelse synes at gaa i et sundt Spor, idet sindig Forsigtighed er parret med fremsynt Initiativ.
Ser man fra et av de kjendte Udsigtspunkter som «Skottet» ved Borgeaasen, Østsidens Kirkehøide eller Vestsidens «Lysthusaas», udover den vakre Egn27), vil man ved Siden af dennes Tiltrækning ogsaa faa et Indtryk af det Næringsliv, som er i glædelig Fremvekst paa begge Elvebredder.
Det gamle Porsgrund med statelige Grosserergaarde mellem Løkker og Haver og med fri Udsigt over Pladsene og Verfterne til den prægtige Elv, holder vistnok paa at svinde, idet Tvergade-strøg som «Baumann-byen» og «Nybyen» breder sig udover Løkkerne, medens toetages Stengaarde mere og mere stænger Udsynet over Elven; men det er en «Udviklingens Lov», som bærer Vidne om Liv og Fremgang. Det gamle vil have sit fredede Hjem i Mindernes Verden og i det historiske Tilbagebliks pietetsfulde Vurdering.
Et lykkeligt og fremgangsrigt nyt Sekel ønsker vi da det opblomstrende Bysamfund mellem Borgeaasen og Frierfjorden!
| * | * | * |
Til Ovenstaaende bør føies:
(1) Hr. Overretssagfører H. El. Møller (f. 1862), der etablerede sig i Porsgrund i 1889, er Ordfører i Sparebankens Forstanderskab, Formand i Bestyrelsen for Elektricitetsverket og Medlem af Skiensfjordens Kreditbanks Repræsentantskab. Han er derhos Suppleant i Porsgrunds Formandskab28).
| * | * | * |
(2) «Det norske Lloyd»s Gaard (se s. 21) paa Osebakken, der opførtes i 70-Aarene, solgtes i 1898 for Kr. 27,000 til Hr. Ingeniør G. Knudsen, der afhændede den til «Porsgrund Handelslag» for Kr. 35,000. Handelslaget har frasolgt Vandtomt og Sjøboder til Dhr. Nielsen & Backa for Kr. 15,000.
| * | * | * |
(3) Der er i Tiden fra omkring 1860 af Private gjort prisværdige Bestræbelser i Porsgrund for at forbedre trængende enlige Kvinders Kaar. I 1859 lagde saaledes Frk. Grethe Bøyesen, Fru Hanna Bruun, Fru Jacobine Vauvert og Frk. Stine Lund den første Grund til «Fondet for enlige Kvinder af Embeds- og Borgerklassen i Porsgrund», som ved udgangen af 1900 var vokset til Kr. 14,222. Renterne uddeles aarlig i Porsgrund i Portioner paa 50-100 Kr, Styret bestar af Sogneprest, Magistrat, Ordfører og (for Tiden) Hr. Skibsreder L. Vauvert.
Af Fru Petronelle Helgesens Legat29) paa ca. Kr. 21,770, uddeles aarlige Portioner paa Kr. 10-40 til «værdige kvindelige Trængende af Porsgrund».
I 1891 indviedes, efter energisk Arbeide af en Kreds af Damer Kvindehjemmet «Fredensborg» (mellem Kirken og Jønholt), hvortil en Bazar i November 1890 ydede Kr. 1,150, medens Hovedbeløbet kom ind som kontante Pengegaver. P. M. Petersen og Hustru skjænkede saaledes Kr. 3,100, Axel Myhre og Frue fri Grund og Kr. 100, Fru S. Jeremiassen Kr. 3,000. Enkefru Gurine Knudsen Kr. 1.000, Jørg. C. Knudsen og Frue Kr. 600, G. Knudsen og Frue fri Mursten og Kr. 800, Frøken Marie Folkman Kr. 500. Det smukke og bekvemme «Hjem», der yder fire Damer fri Bolig og fire andre meget billigt Husvær, bestyres af et Kvinderaad, som for Tiden ledes af Fru Olava Petersen med et Par Herrer som Raadgivere.
| * | * | * |
(4.) Under det Besøg som Kong Oscar I og Prins Gustav i Sept. 1845 aflagde paa Fossum30) (I, s. 57) var Hans Majestæt ogsat en Tur nede i Skien for at besigtige de lokale Forhold i Anledning af Konsul Søren Munks Projekt om en Dæmning ved Klosterfossen. Kongen lod sig derhos af Flaademænd ro til Skotfos og Løveid, da der allerede dengang var Kanaliseringsplaner igjerde; 100 Tylvter Tømmer «skjødes» i den Anledning paa Fossen.
Paa Hjemveien gjorde Kongen et kort Ophold for at skifte Heste ved «Admiralgaarden» paa Osebakken, hvor der var reist Æreport og serveredes Forfriskninger. Gjemnem Eidanger eskorteredes Hs. Majestet af 18 Bønder tilhest, med Bygdens Ordfører i Spidsen.
| * | * | * |
(5.) Blandt Antikviteter i Porsgrund kan merkes et prægtigt Sølvkrus, der vistnok har tilhørt Iver Hansen (paa Laaget straar «J. H. S. 1662»; sml. I, s. 46. Det eies for Tiden af Doktor Søren Munk. lndskrifter langs Kanten viser at det i 1725 tilfaldt Hans Gregersen Winther («H. G. S. W.»; I s. 64, N. 5). I 1842 gik det fra Nic. Plesner over til Svigersønnen Konsul Søren Munk (I, s. 94, N. 2) og Marie Munk (f. Plesner); Nic. Plesners Hustru. Anne Winther Jørgensen, var en Sønnedatters Datter af H. G. Winther.
| * | * | * |
Porsgrunds 12 største Skatteydere i 1901: J. C. Knudsen: Formue Kr. 800,000, Indtægt Kr. 65,000, Franklin, Baker & Co.: Kr. 600,000 og Kr. 52,000. Porsgrunds Porselæns-fabrik: Kr. 367,000 og Kr. 46,500, Kreditbanken: Kr. 720,000 og Kr. 35,400, Alfred Petersen Wright: 197,000 Kr. 28,500, Louis Vauvert: Kr. 280,000 og Kr. 26,500, E. Rasmussen: Kr. 296,000 og Kr. 23,500, Fru E. Jeremiassen: Kr. 271,000 og Kr. 19,500, Gunnar Jacobsen: Kr. 123,000 og Kr. 19.800, Porsgrunds Sparebank: Kr. 163,000 og Kr. 13.200, Porsgrunds Gjærfabrik: Kr. 90.000 og Kr. 14.200, O. C. Johansen: Kr. 70,000 og Kr. 11,000.
| Utdrag (s. ) fra: A.L. Coll: Skiensfjordens industri i tekst og billeder 2. hovedafdeling Porsgrund og det ydre fjordstrøgs industri - Kristiania 1902 | Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |