I Tiden efter 1860 har Porsgrunds Fremgang været ganske betydelig. Vistnok har der, som vi skal se, ytret sig noksaa bemerkelige Svingninger i Byens gamle Hovednæringer; Skibsfart og Trælastbedrift, men de har dog trods gjentagne flaue Perioder holdt godt skritt med Tidens Krav, og Stedet er fremdeles Fjordens Hovedplads paa disse Omaader. Derhos har foretagsomme Mænd fra 80-Aarene af sat i Gang en raskt opblomstrende lndustri, som har givet Byens Næringsliv en bredere Basis.
Skibsfarten og Skibsbyggeriet dreves med kraft i 60- og 70-Aarene. I 1868 stod der saaledes 15 Skibe Stabelen i Porsgrunds Havnedistrikt, og der skal paa én Gang have været 23 Fartøier under Bygning i Strøget Holmen - Versvik, hvoraf 2 hos P. M. Petersen. 2 hos H. J. Gregersen, 2 Frednæs og 2 ved Molhaugen. I Aarene 1867-75 gik 68 Skibe (11,080 K.-L.) paa Vandet i Havnedistriktet. Saavel de Fartøier, som byggedes, som navnlig de, mab indkjøbte fra Udlandet, var betydelig større end de tidligere benyttede1). Næsten enhver Forretningsmand lagde sig til Skibsparter ved Siden af sin Bedrift, medens endel større Firmaer drev Rederi som Hovednæring. Blandt disse indtog de ovenfor (s. 23) nævnte Herrer Peter Magnus Petersen og Christen Knudsen den første Plads.
P. M. Petersen (f. 1816, d. 1893)2) lod 1864-76 bygge 14 større Skibe, der var anseede for sin Soliditet og Sjødygtighed, oftere to ad Gangen og oparbeidede flere nye Ruter. Han kjøbte i 1858 T. A. Holsts Gaard (lige nordenfor «Baumann-gaarden»), drev fra 60-Aarene ogsaa Trælasteksport og eiede 1870-79 de to «ovre Grobesage» i Skien (se I, s. 185). Han erhvervede sig et større Skogareal i Valebø og Saude, hvor han drev Træplantning i udstrakt Maalestok (3-400,000 Furu- og Granplanter) og idethele et gjennemført Mønsterbruk. Myrer blev udtappet, Driftsveie paa over 1½ Mils Længde anlagt og Skogaffald nyttigjort til Gjødningsaske. Petersen var med at oprette Porsgrunds Sjømandsforening og i mange Aar Medlem af Formandskabet saavel som af «Det norske Lloyd»s Direktion, «Veritas»s Repræsentskab og Porsgrunds faste Sjø-ret. Hans Formue ansattes i 1873 til 85,000 Spdlr.
Christen Knudsen (f. paa Salterø ved Arendal i 1813, d. paa Øvre Frednæs i Eidanger 1888) nedsatte sig, etter mange Aar at have faret tilsjøs, i 1855 i Porsgrund3), hvor han kjøbte «Frednæs»4) for 6000 Spdlr. Vaaningshuset var da kun paa én Etage. Senere kjøbte han en Parcel af Grønli og byggede seg i 1862 Hus der («Øvre Frednæs»). Chr. Knudsen - var en meget driftig Skibsreder, som med usedvanlig Dygtighed forstod at udnytte konjunkturerne, saa at han snart blev Fjordens rigeste Mand. Paa Frednæs lod han bygge et halvt Snes udmerkede Skibe (à ca. 200 Læster). Verftet nedlagdes i 1879. Skibsrederiet overdroges efterhaanden til Sønnerne, der 1872-88 virkede sammen under Firma J. C. & G. Knudsen5). Jørg. C. Knudsen (f. 5/1 1843), der fremdeles driver Rederi (3 Seil- og 2 Dampskibe paa tilsammen 4407 Netto-tons), har i mange Aar været Medlem af Byens Kommunestyre og i 17 Sessioner Repræsenteret Porsgrund paa Stortinget. Han blev i 1890 Ridder og i 1895 Kommandør af 2den Kl. af St. Olafsordenen6). H. J. Gregersen (se nedenfor) byggede ca. 1865-79 12-13 Fartøier (à 150-350 Kl.), som alle solgtes; selv beholdt han kun en Part i et af dem; derimod eiede han 1-3 ældre Skuder.
I Rederibedriften deltog fra 60-Aarene af ogsaa Kjøbmand Louis Vauvert (f. 1829), Søn af Kjøbm. Chr. Tobiesen Vauvert og Sønnesøn af L. Vauvert (s. 14 ). Han havde i 1854 begyndt Forretning i sin Faders Gaard paa Osebakken og er fra 1882 Eier af Bjørntvet, som en Tidlang havde tilhørt hans Svigerfader, Hans Holmboe Wright, og dennes Søn Fr. Wright7).
For Skibsfarten var det en flau Tid sidst i 60-Åarene8). Efter den tysk-franske Krig fulgte i nogle Aar udmerkede Konjunkturer; men fra 1875 af gik det nedover, saa at Forholdene blev noksaa trykkede; i 1879 indtraadte der en formelig Krise, som bl. a. gik ud over en hel Del «Part»-eiere i Eidanger. Seriere kom der et Opsving i 1886-90 og sluttelig et nyt Flor fra 1897 af. Skibsbyggeriet i og ved Porsgrund har dog i de senere Aar været omtrent indstillet, idet man dels er gaaet over til Dampskibe, dels til Seilfartøier af Jern eller Staal; store, noget ældre Seilfartøier af Træ indkjøbes derhos ikke sjelden fra Udlandet. For Tiden drives Skibsbyggeri kun af fhv. Skibsfører H. Thoresen paa Herøen, der nylig har ladet en for Is-traden bestemt Trædamper («Frost», 500-Tons) gaa paa Vandet. Imidlertid er «Porsgrunds Baadbyggeri» (se nedenfor) nylig omdanner til Aktieelskabet »Porsgrunds Baad- og Skibsbyggeri» der agter at gaa ivei med Bygning af Lastedampere af Træ paa Jernspant9).
Stedets Flaade bestod i Jan. 1900 af 81 Fartøier paa tilsam. 46,237 Tons. Ca.15 Fartøier var paa over 1000 Tons. Af Betydning for Skibsfarten i Fjorden er - foruden Fjordledens forbedrede Belysning og Raakskjæringen paa Frier (se I, s. 86) - det i 1880 oprettede «Langesundsfjordens Bugserselskab» (Aktiekapital: Kr. 168,000), der har fire Baade, Station paa Langøen og Agentkontor i Langesund. Selskabets Bestyrer er Hr. Finn C. Knudsen (f. 1868; Søn af Jørgen C. Knudsen), dets dirigerende Udvalg: Dhr. J. C. Knudsen, L. Vauvert og Alfr. Petersen Wright. Allerede i Midten af 70-Aarene havde Vauvert & Høegh anskaffet en kraftig Slæbebaad («Samson») fra England.
I 1878 stiftede fremtrædende Rederifirmaer, som P. M. Petersen & Søn, Jørg. C. Knudsen, Konsul Joh. Jeremiassen og Axel Myhre (Svigersøn af P. M. Petersen), en ny Assuranceforening10) for Seilskibe, der fik Navnet «Reform» og er grundet paa Principet om delvis Selvforsikring; dens første admin. Direktør var Skibskapt. Ernst Lammers (Søn af Sognepr. G. A. Lammers). Foreningens Direktion bestaar for Tiden af Dhr. H. Jeremiassen11), Gunnar Jacobsen, Andr. G. Wefring, M. Olsen og J. A. Pettersen; dens Kontorchef er Hr. Ole H. Audersen (fra Arendal). Foreningen opkrævede for 1899 «Aarsbidrag mod Forlis og Havari» paa tilsam. ca. Kr. 284.500 og et Tilskud paa ca. Kr. 55,000.
Under samme Administration forvaltes de forøvrigt selvstændige Selskaber «SkioId» (for Dampskibe; i Virksomhed fra 1897) og «Eidsiva» (for Jern- og Staalfartøier; i Virksomhed fra 1898). I «Skjold», hvis Direktører er Dhr. J. A. Larsen, A. H. Backa og Ole H. Andersen, var i Mai 1900 indtegnet 253 Skibe (ca. 27,140 Tons) for et beløb af Kr. 3,975,000. I «Eidsiva» (Direktion: Dhr. H. Jeremiassen, M. Olsen og A. J. Freberg) var i Marts 1900 indtegnet 104 Fartøier (ca. 14,760 T.) for ca. Kr. 953,00012).
En anden gjensidig Forening til Forsikring af Jern- og Staalskibe er «Jørd», der traadte i Virksomhed i 1898. Direktører er Dhr. M. Olsen, H. C. A. Michelsen, Andr. G Wefring, J. A. Pettersen og Fr. Blichfeldt. I dette Selskab var i Marts 1900 102 Skibe (ca. 14,200 Tons) indtegnet for vel Kr. 913,00013).
Porsgrunds TræIasthandeI befordredes, ved Siden af de til en Tid heldige Konjunkturer, ogsaa ved Sagbruksbedriftens fuldstændige Frigivelse fra 1860 saavel som ved den efter Vasdragets Kanalisering indtraadte Forbedring af Flødningsvæsenet (se I, s. 115-16). Denne Bedrift gik derfor meget frem indtil 1875, hvoretter der indtraadte en Flauhed i Forretningerne, som især var trykkende sidst 70- og først i 80-Aarene. Efter 1885 begyndte Konjunkturerne at gaa op, navnlig fra 1889 af, for igjen at dale, indtil der fra 1897 af paany sporedes et sterkt Opsving.
Porsgrunds første Dampsag opførtes i 1864 af Grosserer Chr. Schøning (se ovfr. s. 22); kort efter blev en lignende, tilligemed Høvleri, sat i Gang af H. J. Gregersen14); Schønings Sag brændte i 1898; Gregersens Anlæg tilhører for Tiden Aktieselskabet Franklin, Baker & Co. Erik Rasmussen (fra Solum; født 1826) kjøbte i 1860 Øen Roligheden (se s. 12) for 1600 Spdlr15). Han driver her fremdeles en betydelig Trælastforretning. Dampsag opførtes ca. 1881 (videre nedenfor).
Paa «Øvre Roligheden» drev en Tid et engelsk Kompani, senere Lensmand C. Hafsten (Gransherred) Sag og Høvleri. Bedriften gik i Begyndelsen af 90-Aarene over i den nuværede lndehaver Hr. Gunnar Jacobsens Eie (se nedenfor). Dhr. Konsul James Franklin og Algernon R. Baker kjøbte i 1885 Gregersens Eiendom og drev Sagbruk og Høvleri i Forbindelse med Eksport af Telegrafpoler og Minelast. Bedriften gik i 1891 over til et Aktieselskab, der det følgende Aar anlagde et «Kreosoteri» (se nedenfor). I 1882 oprettedes BorgestadhoImens og 1898 Menstad Bruk (se nedenfor), der begge ligger inden Porsgrunds Havnedistrikt.
Toldstedets Samlede Trælasteksport udgjorde i 1899 ca. 132,600 Kubikmeter (Skien: 55,110), i 1900: ca 153,500 Kbm.
Ogsaa i den fra 60-Aarene af opblomstrende Istrafik, hvis Hovedstrøg ligger omkring Brevik, begyndte Porsgrund-folk snart at tage Del. I 1874 stiftedes saaledes Traag Iskompani af Louis Vauvert paa Traag16), Konsul Math. Vauvert (s. 28) og hans Kompagnon Simon K. Høegh (d. 1892; Søn af S. K. Høegh; se s. 24). I 1882 gik Bedriften over til et Aktieselskab med Kapital: Kr. 120,000. Direktionen bestaar for Tiden af Dhr Math. Vauvert (Form.)., A. G. Wefring og Fr. Blichfeldt. Dets Disponent er for Tiden Hr. A. H. Backa (f. 1842; tidligere Skibskaptein). Ishusene, der ligger ved det vakre Traag paa Friers Vestside, 5 Km. Sydvest for Roligheden rummer ca. 12,600 R. Tons.
Isanlægget ved Knardalsstrand, der i mange Aar har tilhørt Th. J. Wiborg (Brevik, senere Kr.a.) er nylig solgt til Kjøbmand Isak Lunde m. fl. i Porsgrund.
KIyvedammen17) udnyttes fra 1885 til en Isbedrift, hvis Rende gaar over Vestre Porsgrunds Hovedgade. Dette Anlæg, der blev sat i Gang af J. P. Stavdal paa Bjørntvedt, indehaves for Tiden af Hr. Mægler Didr. Andersen i Porsgrund.
Derhos eier Chr. Knudsen (f. 1873; Søn af J. C. Knudsen) og Onkelen Ingeniør G. Knudsen (sidstnævnte 1/6) Sortebogens Dam og Ishus ved Frier (3½ Km. søndenfor Traag).
Det første Meieri i Porsgrund oprettedes i 70-Aarene. I 90-Aarene grundedes et nyt; begge er imidlertid nylig slaaet sammen til et Bolag, hvoraf ca. 120 Gaardeiere i Gjerpen og Eidanger er Medlemmer. Styret bestaar af Dhr. H. Nielsen Riis, Jak Myren, L. Vauvert og Jon Garborg. Anlægget hvortil der er indkjøbt en Brandtomt ved Kirkebakken, vil neppe bli fuldt færdigt før i 1902.
Af nye Bankindretninger er der i Tiden efter 1860 oprettet to i Porsgrund, nemlig «Kreditbanken i Porsgrund», der er en Filial af «Skiensfjordens Kreditbank»18) og Porsgrunds «Ørebank».
Kreditbanken i Porsgrund, som traadte i Virksomhed i Januar 1893, havde i 1899 en Omsætning paa ca. Kr. 35,300,000 og gav et nettoudbytte paa Kr. 35,131. Som Bankchef fungerer Hr. cand. jur. Math. Schøning (f. 1852; Søn af ovennævnte Grosserer Chr. Schøning). Banken har for Tiden sit Lokale i den tidligere Samlagsgaard; men der vil med det første bli opført en egen Bankbygning paa en indkjøbt Tomt ved Storgaden (ret overfor Konsul Petersen Eiendom).
«Ørebanken» aabnede sin Virksomhed i Oktober 1899 i den mekaniske Syfabriks Gaard paa Vestsiden. Formand i dens Direktion er Hr. Disponent L. Larssen, Repræsentantskabets Ordfører Hr. Bogtrykker Kr. H. Dyring.
Lige ved Bygrænsen, i Nærheden af Jernbanestationen, har Eidanger Sparebank sit Lokale; den blev oprettet i 1871 og forvaltede i 1898 ca. Kr. 904,000. Kasserer: Hr. Gunnulfsen.
Porsgrunds «Samlag for Brændevinshandel»19), der traadte i Virksomhed den 1ste Januar 1873 og nedstemtes 9de April 1897, uddelte af sit Overskud for Aarene til og med 1895 til forskjellige almennyttige Øiemed ialt henved Kr. 94,000. Ved Likvidationen disponeredes af det levnede Fond: henved Kr. 5,350 til et vordende Festivitetslokale, Kr. 2,800 til «Skiensfjordens mekaniske Fagskole», ca. Kr. 1,533 til Folkebadet og Kr. 1,200 til «Lysthustasen»20). Folkebadet, hvor der tidligere var ydet Kr. 15,300, blev skjænket Kommunen. Samlagets nye Gaard paa Østsiden solgtes for Kr. 35,000 til Hr. Samlagsbestyrer Jac. Friis, som overdrog, den til et Aktieselskab («Reform»; efter den gamle «Reform»-plads, se s. 21). Den tilstødende Fiskebazar med Tomt blev foræret Kommunen.
I den flaue Tid først i 80-Aarene, da de gamle Næringsveie laa nede, uden at der øinedes nogen Udsigt til snarlig Bedring, optraadte der blandt Porsgrunds Forretningsmænd Banebrydere for industrieI Bedrift paa andre Omraader. Stedets Udvikling har herved taget ny Fart og faaet et fyldligere Præg. Blandt Foregangsmændene paa dette Felt fortjener især at nævnes Konsul Johan Jeremiassen (f. i Hviteseid 1843, d. 1889), der i 1885 tog Initiativet til Grundlæggelsen af «Porsgrunds Porselænsfabrik», og Konsul AIfred Petersen Wright21), som i 1882-83 tog en vesentlig Del i Oprettelsen af «Porsgrunds Gjærfabrik» og «Den norske Bryne- og Slibestensfabrik» (nu: «Norrøna»; se nedenfor), ligesom han var Medindbyder til Anlægget af Porselænsfabrikken. Nærmere Detaljer vedkommende Porsgrunds industrielle Udvikling i den sidste halve Menneskealder og de Personer, der ved Siden af ovennævnte Mænd har befordret den, vil findes i det særlige Industri-kapitel nedenfor. «Skiensfjordens mekaniske Fagskole» og den tekniske Aftenskole vil bli omtalt i næste Afsnit.
| Utdrag (s. 31-41) fra: A.L. Coll: Skiensfjordens industri i tekst og billeder 2. hovedafdeling Porsgrund og det ydre fjordstrøgs industri - Kristiania 1902 | Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |