Porsgrunds skolevæsen blev noget forbedret i 30-Aarene, idet der i 1834 fra klokker og Førstelærer Thomson (d. 1835) kom et Andragende til Skolekommissionen1) om Oprettelse af en egen Borgerkole-klasse, hvilket førte til, at der i 1836 organiseredes en Afdeling, hvor man optog 22 Gutter og 11 Piger. Efterat i samme Aar Udgifterne til Øst- og Vestsiden Skoler var overtaget af den samlede Kommune fik ogsaa Skolen paa Vestsiden fra 1837 to Lærere, af hvilke den ene skulde besørge Undervisningen i en Borgerklasse, der begyndte med 23 Elever.
I 1843 flyttedes Østsidens og Osebakkens Skoler til den i 1838 for 2200 Spdl. indkjøbte «Kammerherre-gaard»2); den gamle Gaard ved Kirken blev fra 1846 kun benyttet som Fattighus. Da Østsidens «Borgerskole» førte en hensygnende Tilværelse3), besluttede Kommunestyret i 1843 efter Forslag af Sogneprest, Schjøtt at oprette en fra «Almueskolen» fuldt adskilt, enklassig «Borgerskole», hvor der ogsaa skulde læses Tysk, Fransk og lidt Matematik. Læreren skulde leve af Klokkerindtægten og Skolepengene, Kommunen kun præstere Lokale, lnventar og Husrum for Læreren. Samtidig fik Almueskolen to Klasser4).
Den upraktiske enklassige Borgerskole med op til 30 Elever af begge Kjøn paa meget forskjellige Standpunkter var imidlertid lidet tilfredsstillende, og i 1854 vedtoges, efter mange Vanskeligheder og Udsættelser, Sogneprest A. C. Andersens Forslag om en Borgerskole med tre Klasser, hvortil Kommunen bevilgede 300 Spdlr., medens det Offentlige tilskjød 200 Spdlr. af «Oplysningsvæsenets Fond». Den nye Skole blev sat i Gang i 1855 med 66 Elever hvoraf 21 Piger. (Videre Nedenfor under Afsnittet efter 1860).
Et vidtrekkende Fremskridt i Porsgrunds Udvikling var lndførelsen af den nye Kommunalordning efter Formandskabsloven af 1837. De fire første Formænd var Dhr. Konsul Jørg. FIood, Kjøbm. Jac. Müller, konsul Jens Gasmann5) og Skibskapt. Jørg. Linaae; blandt de tolv Repræsentanter var Dhr. Kjøbmand M. T. Mathiesen, Nils Johnsen og Kapteiner Arnt Folkman og M. Thrane. Til Ordfører valgtes Jørg Flood, til Viecordfører J. Gasmann.
Nogen sterk politisk Interesse var der ikke i hine Dages Porsgrund. En Anmodning i «Ugeblad for Skien og Omegn» for 1830 om Ophør med «nogle Smaafartøiers FIagning» og en Hentydning til «Gadedrenges Støi og Spektakler» viser dog, at der allerede dengang har ytret sig Sympati for Frihedsdagens Feiring. Senere hen feiredes d. 17de Mai gjerne ved Procession fra Osebakken, Baadfart over elven og Folkefest paa «Lysthusaasen» ved Molhaugen6). Flagforandringen i 1844 synes at have vakt Glæde; Konsul Jørg. Flood lod saaledes holde et «Flagbal», hvortil to Skippere med Bistand af en Dame strævede for at faa arrangeret et korrrekt «Unionsmerke»
I 1824 konstitueredes, ved Udskillelse fra «Selskabet for Norges vel», «Selskabet for Porsgrund og Osebakkens Vel» hvis Formaal var at virke for Sedelighed og Tarvelighed, for Oplysning og for Næringsgrene som Agerdyrkning, Fiskeri og Husflid. Dets første Styre bestod af Dhr. Viceadmiral Fabricius7), Kancelliraad, Sorenskriver Morgenstierne8) og Kjøbm. Job Kiil. Selskabet indkjøbte Materialier til Husflid og uddelte Præmier for dygtigt Arbeide saavelsom for lang og tro tjeneste; der ydedes ogsaa Bidrag til forskjellige Indretninger, saasom til Navigationsskolen. Ved Selskabets Opløsning i Febr. 1858 blev dets Fond (henv. 460 Spdlr.) overdraget til Kommunen for at benyttes til en eventuel Bro over Elven.
Porsgrunds første avis var «Posttidende», en tarvelig, liden Lap, der fra 1840 udgaves af Bogtrykker Schmidt, som solgte Blad og Officin til Bogtrykker Chr. Hekner; denne udgav fra 1850 «Porsgrunds BIad», der udkom to Gange ugentlig. (Om Stedets senere Organer, se næste Kapitel).
En lndretning, der, ligesom den i 1835 i Skien oprettede Afdeling af Norges Bank, fik Betydning for Porsgrunds Forretningsliv, var Porsgrunds Sparebank, som blev stiftet d. 1ste Okt. 1844. Dens første Direktører var Dhr. Konsul J. Gasmann (Formand), Konsul Jørg. FIood (Viceformand), Byfoged Heyerdahl, Kjøbm. Jac. Müller, og Kjøbm. NiIs Vauvert. Som Kasserer fungerede Kjøbm. PauIus Flood (d. 1847)9).
| Formue | Indskudsbeløp | |||
|---|---|---|---|---|
| udgjorde i 1850 | ca. Kr. | 2,380 | ca. Kr. | 55,725 |
| udgjorde i 1875 | ca. Kr. | 82,000 | ca. Kr. | 586.150 |
| udgjorde i 1900 | ca. Kr. | 164,150 | ca. Kr. | 1,134,325 |
Sparebankens Direktion bestaar for nærværende af Dhr. Skibsreder Nic. Friis (Formand), Bagermester J. Johannesen (Viceformand), Boghandler Th. H. Dyring, Grosserer Anth. Hansen og Kjøbm. Joh. OIsen. Dens Kasser er Hr. Math. Vauvert10) (født 1841; Søn af Kjøbm. Nils Vauvert); Bogholder: Hr. K. A. Andersen.
Banken har sit Lokale i Kommunegaarden.
Det selskapelige Liv i Porsgrund havde vistnok i Tiden efter 1814 et mere beskedent Præg end i den gyldne Periode i den sidste Del af det 18de Aarh.; men der raadede dog fremdeles en smuk og dannet Omgangstone og en vis Sans for høiere Interesser. En Mand, der i sin Ungdom var vel kjendt i den Tids Porsgrund, har vi hørt rose hine Dages «pene og nøgterne Selskaber og Baller». Man bagte, bryggede og slagtede selv og lavede sin «Punsch» og «Biskop» saavelsom sine SyItetøier. Paa de saakaldte «Assembléer», der jevnlig afholdtes fra 40-Aarene, optraadte den høiere Societet (Embedsmænd og de faa Borgerpatriciere) ved Siden av den «konditionerede» Middelstand11). Et Udvalg af gode Bøger cirkulerede i de bedste Familier, efterat Konsul Gasmann i 1833 havde taget Initiativet til Oprettelsen af «Porsgrunds LeseseIskab» for hvilket Boghandler H. J. Dyring fra 1848 fungerede som Bibliotekar.
Ved siden af den nyopkomne 17de Mai (sml. s. 27) spillede den fra urgammel Tid nedarvede St. Hansfest en Betydelig Rolle som Folkeforlystelse; der samledes itide gamle Baade og tomme Tjøretønder til Baal12), og i 1831 optraadte der «en Bondekone med Langelek og en Fjeldmand med Hardangerfele»
Den 17de Okt. 1815 indtog Kronprins Karl Johan og Prins Oscar, paa reisen fra Skien (sml. I, s. 146), Frokost hos Kammerherre Løvenskiold i Porsgrund. Den 5te Aug. 1833 bragte Dampskibet «Prins Carl» Kronprins Oscar til Porsgrund, hvor han hilsedes med Salut fra Molhaugen og nød Forfriskninger hos Konsul J. Flood. Foruden de af denne arrangerede Tilstelninger var der ogsaa ved «Admiralgaarden» paa Osebakken reist en Æresport, hvorigjennem Prinsen og hans Eskorte passerede paa veien til Skien.
l Religiøs Henseende herskede der i de ledende Kredse en rationalistisk Vanekristendom somTradition fra forrige Aarhundrede. Et dybere religiøst Liv traf man i Regelen kun hos de Haugianere, indtil der i 50-Aarene begyndte at spores noget af den samme «Vækkelse», som gjorde seg saa sterkt gjældende i Skien (sml. I, s. 110-11). Der holdtes Forsamlinger i Skolelokalet i «Kammerherregaarden». Det var først i 70-Aarene, at der opførtes et «Bedehus» i Nærheden af Osebro13). Man havde ogsaa kristelige Friluftsmøder paa «Baaneaasen», hvor i Sommertiden ellers gjerne Børn legede eller Damer slog sig ned med sit Haandarbeide.
I hin Tid opnaaede Porsgrund først at bli en fuldt selvstændig By (sml. I. s. 112 og II, s. 5) idet en Lov af 20de Aug. 1842 skilte den helt ud fra alt Fællesskab med Skien og forenede den med Osebakken. En kgl. Resol. af 1ste Juni 1843 forordnede Oprettelse af et Magistrats- og Byfoged-embede, ligesom Byen fik sit eget Havnevæsen. Fra 1845 har Porsgrund været representeret paa Stortinget.
Byens Folketal udgjorde i 1845: 2214 hvoraf 630 paa Vestsiden og 515 paa Osebakken. I 1855: 2436, hvoraf 669 paa Vestsidenog 554 paa Osebakken. I 1855 utlignedes i Byskat 2215 Spdlr., i Fattigskat ca. 1027 Spdlr. Den skatlagte Formue, udgjorde 537,500 Spdlr.
| Utdrag (s. 26-30) fra: A.L. Coll: Skiensfjordens industri i tekst og billeder 2. hovedafdeling Porsgrund og det ydre fjordstrøgs industri - Kristiania 1902 | Til bokas innholdsfortegnelse |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |